En blid dag

Der er ham igen. Merkur. Med logrende hale uden overdrivelse, hovedet rejst og den krøllede pels fuld af morgendug og dråber. Ja, jeg er her skam endnu, synes han at sige og jeg nikker til hilsen. Solen har fundet vej gennem disen og skinner blegt fra sin platform i øst. Langsomt bevæger den sig videre... Continue Reading →

Slutningen

Et strejf af vemod rammer mig, da jeg træder ind i cirklen foran den gamle bøg. I dag skal jeg tage imod det sidste blad, den sidste fortælling. Dér hænger det, bladet i morgensolen, der har fundet vej gennem et mønster af grene. Lyset er blødt og luften fugtig, efteråret er fremskredent og kulden mærkes... Continue Reading →

Selvomsorg

Det handler ikke kun om forsvar og angreb. Krigeren i dig er også din indre beskytter, som kan sørge for, at du får det, du har brug for og på en måde, som gør dig godt. Din vildskab rummer selvomsorg. Din vildskab rummer hende, som ikke danser til andres pibe eller følger flokken. Hun følger... Continue Reading →

Skrivning og længslens kald

Det viser sig næsten altid. Der er stor forbindelse mellem længslen og de fortællinger, som den enkelte kvinde skriver i skriveforløbene. Og ofte kommer det bag på os, når vi nærmest får fortællingen serveret i processen. Den dybe genklang og den store overraskelse. Kom det virkelig fra mig? Det er rørende og befriende på en... Continue Reading →

Der findes en vej

I takt med daggryets skridt over broen, tænder jeg lys og åbner min skrivebog. For der findes en livgivende kilde af ord, en vej og en sang, som kan skrives frem fra et dyb, der kalder i stille hvisken. Jeg baner mig vej gennem støv og tankespind og lader pennen danse over papiret, mens jeg... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑