Tillid skaber forbindelse

En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →

Din sårbarhed er nøglen

Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og... Continue Reading →

Nytårscirklen

Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri. Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler... Continue Reading →

Tid til at komme hjem

I dag skal jeg lægge en sidste hånd på skrivegruppeforløbet Vintercirklen.  Det er morgen og endelig dukker lyset op i horisonten. En sprække af skarpt håb skærer igennem skyerne og kaster lys over land. Så forsvinder det igen. Lyset. Dedikation, hengivelse og en magisk hensigtserklæring Jeg bladrer i min arbejdsbog og hæfter mig ved nogle... Continue Reading →

Vintermagi for sjælen

Kære ven. Mens jeg sidder her og skriver til dig ved stearinlysenes skær, danser regndisen udenfor. Horisonten ligger skjult bag et tæppe af våd ufremkommelighed og himlen hænger med hovedet. Keltisk toner flyder ud af højtaleren, den slags, der kæler for min sjæl. Det går mod vinter Det er efterår og rejsen går langsomt mod... Continue Reading →

Hvor skatten ligger begravet

Jeg starter dér, hvor jeg er med det, der er. Jeg har langt fra altid en forkromet plan eller fast ide om, hvad jeg egentlig ønsker at skrive, men jeg mærker længslen og det stille kald, der hvisker mig frem til tastaturet. Jeg har vished om, at noget vil skrives. Hvis jeg altid på forhånd forsøgte at... Continue Reading →

Tør du dedikere dig?

Det er kraftfuldt at forestille sig, at historien eller bogen allerede findes. Den er et sted derude. Den bor i landskabet, den fragtes af fuglene og der ligger brudstykker af dens sætninger og kapitler gemt forskellige steder. Vi ved ikke på forhånd hvor, vi har ikke et landkort eller en gennemtænkt plan. Vi ved bare at den findes... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑