Tør du dedikere dig?

Lågen

Det er kraftfuldt at forestille sig, at historien eller bogen allerede findes. Den er et sted derude. Den bor i landskabet, den fragtes af fuglene og der ligger brudstykker af dens sætninger og kapitler gemt forskellige steder. Vi ved ikke på forhånd hvor, vi har ikke et landkort eller en gennemtænkt plan. Vi ved bare at den findes og har tillid til, at den gerne vil skrives. Og som min muse i fortællingen Noget om Dedikation fortalte mig, er ordene vores transportmiddel. Vi sidder altså ikke og tænker over, hvad vi vil skrive – vi skriver.

Det er selve skrivegerningen, der gør forskellen.

Tør du dedikere dig?

Så hvad nu hvis du dedikerer dig til selve skrivegerningen? Tør du? Dedikerer du dig til at møde op, igen og igen, i tillid til at de historier eller fortællinger, der ønsker at blive skrevet gennem dig, findes et sted derude? For jeg lover dig, det giver en helt anden følelse end at tro, at du skal tænke sig til det hele. I stedet skal du indstille dig på at lytte, for når skrivningen bliver et spørgsmål om at lytte, forsvinder egoet nemlig ligeså stille. Du bliver den, som tager imod, en slags historiernes jordemoder. Du kan ånde lettet op, du skal ikke finde på det hele. Det findes allerede. Du skal bare øve dig på at turde tage imod.

Fortællerens frihed – og fortællingens

Som fortæller giver det en indre frihed ikke at forsøge at eje hverken historier eller fortællinger. Og når vi møder op og helt intuitivt skriver og begiver os på vej, så er det som om en helt særlig slags fortællinger søger netop os. Vi har hvert vores inspirationsunivers, vores måde og stemme. Selvom vi skriver om det samme som andre, får ord, sætninger og fortællinger efterhånden vores egen lyd og farve. Jo mere vi skriver, jo oftere vi dedikerer os, møder op og faktisk skriver, desto mere udvikler vores sprog sig gennem det, vi åbner op for. Det er på skriverejsen, undervejs, at vi møder os selv og finder vores helt egen fortællerstemme. Det er fortællingens alkymi, mødet mellem fortællingen og os, der gør forskellen.

Men først og fremmest er det dedikationen, som er altafgørende. Det at sige ”ja” og kontinuerligt være i stand til at dedikere sig, ikke kun én gang, men hver eneste gang vi sætter os til tastaturet eller skriver i vores notesbog, gør en indre forskel som åbner os og gør os modtagelige. Det er som om selve dedikationen rummer en subtil magi. Hvis vi siger ja til ordene, siger ordene ja til os. Hvis vi har tillid til fortællingerne og tror på dem, får de tillid til os og søger os i tillid til, at vi vil tage imod dem, skrive dem og igen sætte dem fri.

Vi sætter fri

Når vi har skrevet en fortælling, når vi har modtaget og den er færdig, giver vi slip. Vi sætter den fri. Det er her, vi slipper i fuld tillid til, at fortællingen nu har fået vinger og kan flyve selv. Den når derhen, hvor den skal og læses af dem, som skal læse den. Den er ude af vores hænder. Vi ejer den ikke og identificerer os ikke med den. Den fik liv gennem os, vi gav den vinger, men nu er den fri. Nu flyver den derhen, hvor den kan inspirere, berige og bevæge og måske sætte gang i nye fortællinger hos en anden skrivende sjæl. Fordi ordene vakte genklang, fordi der var noget mellem linjerne, som gjorde noget helt specielt ved vedkommende. Fortællinger kan nemlig også bruges som inspiration, som afsæt til nye fortællinger og til at hjælpe andre med at finde deres vej og måde.

Og vi er fri. Til igen at møde op, dedikere os på ny og tage imod en ny fortælling, når det igen er tid.

Dedikation og tillid skaber forbindelse

Som min muse i Fortællingen om Dedikation sagde: At skrive en fortælling er en tillidssag. When you trust, you connect. Når du møder op, dedikerer dig og skriver i tillid skaber du forbindelse. Forbindelse til Kilden, kreativiteten og din egen sjæls visdom.

Bliv ved. Lad ordene være dit transportmiddel, lad dig fragte. Lyt, mens du skriver og lad være med at tage på camping med egoet. Det kommer dér aldrig noget sundt ud af. En skriverejse er som livet. Fuld af forhindringer, som alle har til hensigt at lære os noget. Så hver eneste forhindring, du støder på undervejs, skriver du dig igennem. For ser du, det er akkurat de samme forhindringer, som andre vil støde på, når de begynder at skrive. Det findes ikke uden, men det vil vi gerne bilde os selv ind. Og så snart vi mærker modstandens klamme hånd på vores hud, lyst til flugt, der bevæger sig rastløs rundt af kroppen, så er det spørgsmål om at stoppe op, trække vejret dybt og sige højt til sig selv: Jeg dedikerer mig. Igen.

”Så jeg skal altså dedikere mig flere gange?”

”Hele tiden.” Hun ler højt. ”Du kan ligeså godt lære det først som sidst, hver eneste gang du sætter dig til tastaturet er en ny begyndelse. Start med at dedikere dig. Og begynd så igen.”

Skab forbindelse igen og igen

Måske går vi fejl af forbindelsen og tror, at når vi en gang har forbundet os, så er det for evigt. Men sådan forholder det sig ikke, vi er nødt til at gøre det igen og igen. På samme måde som når vi vender tilbage til meditationspuden. Vi sætter os med os selv og det, der er. Vi sætter os ikke for at søge perfektion og for gøre det på en bestemt måde, tværtimod sætter vi os med os selv og de tanker og følelser, der nu engang er. Vi forsøger ikke at få dem til at forsvinde, vi registrerer, accepterer, men vi forankrer os i åndedrættet og vender hele tiden tilbage til udgangspunktet. Måske er det på samme måde, vi forbinder os. Vi sætter os med os selv uden at søge perfektion, vi møder op, siger ja og skriver det, der kommer. Igen og igen. Hver eneste gang er ny. En ny begyndelse.

Og det starter med din dedikation, din tillid og det allerførste ord. Tør du?

Kærlig hilsen
Lene


VINTERCIRKLEN – en skrivegruppe

Der er stadig et par ledige pladser i VINTERCIRKLEN. Læs mere i linket og tøv ikke, hvis en af de pladser er din. Tilmeld dig til skrivehuset@gmail.com

Lågen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s