Vintercirklen

frost tåge måne

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Vintercirklen

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe det rum og dedikere dig og du vil blive invitereret til indledningsvis at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i Vintercirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk.

Giv dig selv

Jo mere du hengiver dig og giver dig selv i form af din dedikation i dit eget skriverum, desto mere vil du få igen gennem dine egne ord og skriverier. Meget mere end du aner.

Vinteren og naturens visdom

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Varighed
Vintercirklen vil bestå i 5 måneder, fra november til udgangen af marts.
Vi starter officielt den 1. november, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og afsæt ud til deltagerne.

Vintercirklen på Facebook
Jeg opretter en lukket Facebookgruppe til Vintercirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for vinterord og visdom, som kan varme og inspirere os den mørke tid og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Vintercirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Vintercirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Vintercirklen.

Der er ingen krav om, hvor meget og hvor ofte, du skal dele.. Du vælger selv, hvad du har lyst til at give videre i cirklen og hvad, der tilhører dig selv og din indre proces. Nogle gange skal små frø bare have lov at ligge varmt i mørket, de vil spire og gro, når tid er …

Lad Vintercirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren.

TheCircle

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig vinterens visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine vintersider. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Vintercirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Vintercirklen
Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Vintercirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til vintersysler, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (5 x omkring den 1. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Vintercirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, vinteren, den naturlige cyklus og skriver om det.

I forløbet vil jeg også byde på små overraskelser og inspiration fra uventet kant.

PRIS
Pris DKK 895,-
for 5 måneders deltagelse

Det er en drøm for mig at tilbyde dette vinterforløb og skænke dig noget af det, som har støttet og hjulpet mig i min egen proces, så i vinteren 2015/16 tilbyder jeg forløbet til denne helt særlige, kærlige pris.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Vintercirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 1. november, hvor vi officielt åbner Vintercirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed åben, men du kan løbende tilmelde dig, hvis der stadig er ledige pladser.

01.11.15 – Cirklen er sluttet. Der er ikke flere ledige pladser!

Men, der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være medlem af vintercirklen. Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Stilheden dukker op og vi opdager, at den har været der hele tiden. Dybt i os selv. Som en god og givende havn lader den os hvile i visheden om, at alt er som det skal være bag det tilsyneladende tæppe af travlhed og noget at nå. Der findes en anden sang, andre toner og et sted i os selv, hvor vinter er ikke er noget, der bare skal overstås, men et sted, hvor vi sanker, hviler og hengiver os.

Kærlig hilsen
Lene


Oktoberdans

Naturen, frisk luft og bevægelse
Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i skrivegruppen Vintercirklen. Selvom det primært handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud i naturen.

Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget.

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.


Til yderligere inspiration og hvis du stadig er lidt i tvivl om Vintercirklen er noget for dig.

Tid til at komme hjem
Vintermagi for sjælen
Stilhedens havn

bur

4 thoughts on “Vintercirklen

  1. Tak for dette overvældende tilbud fra dig. Jeg vil meget gerne meldes til Vintercirklen. Venlige hilsener fra Bente Friis Jørgensen. Jeg er meget betaget af fin måde at udtrykke dig på.

    Date: Fri, 23 Oct 2015 11:10:37 +0000 To: ryderne@hotmail.com

  2. Pingback: Vintermagi for sjælen | Lene Frandsen

  3. Pingback: Tør du dedikere dig? | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s