Bare vi vågner

Fugle i pastel_aften

Denne morgen starter alt forfra. Alt er nyt. Og det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension.

Jeg fik øje på hende, træet, da jeg sad i en solkrog og nød den sommer, der som en dør åbnede sig på vid gab. Jeg trådte gennem døren ud i lyset og satte mig på terrassen med min kaffe. Stirrede ud i horisonten og fik øje på hende. Dér stod hun. Og hun er det smukkeste træ af dem alle, det har jeg altid synes, hende former og den måde, hun holder sig selv på. I sin struktur af stamme og grene, form og bevægelse, er hun er som helt liv. En kvindes liv.

Hendes rødder strækker sig dybt i jorden under den cirkel af brændenælder, der står for hendes fod.

Dér stod hun, underlig nøgen og afventende mellem to andre træer, som allerede er i fuld bladdragt. Grønne blade, skinnede blade, struttende frodighed. Mellem dem så hun nærmest fortabt ud. Et stik af bekymring ramte mig.

Har hun ikke overlevet vinteren? Har hun sagt farvel uden at tage afsked. Tankerne for igennem hovedet på mig som lys gennem en tunnel.

”Nu vil min kæreste ganske sikkert fælde hende og det kan jeg bare ikke bære. Det får han ganske enkelt ikke lov til! Er hun død, skal hun have lov til at stå der med sine … ” Jeg blev pludselig tavs, ordløs og trak vejret dybt. Og i et kort øjeblik blev jeg så stille indeni, at jeg kunne høre en anden stemme hviske. Synge. Kalde. Hendes stemme. Træets sang.

Et sent træ

”Jeg er ikke død. Jeg er bare et sent træ. Kom herover, tættere på mig, så skal du bare se.”

Jeg rejste mig uden tøven, gik ud af lågen og med lange skridt spankulerede jeg gennem stenene på gårdspladsen over til træet i skellet.

Et suk af lettelse bølgede i min krop. Jeg slog hænderne sammen af begejstring og lavede en dans på stedet. For hun er på ingen måde død. Tværtimod. Hun lever i bedste velgående, i langsomhed , accept og i majestætisk ro mellem de to andre træer, som allerede har haft blomst og nu er sprunget ud i grønt. Hendes grene er fulde af små bitte skud, livsglade og lysegrønne. Hun lever. Hun ånder. Hun er.

”Du er bare et sent træ” udbrød jeg med tårer i øjnene.

A late bloomer

”I am a late bloomer, oh yes!” Hendes stemme var blød af latter og ja, hun talte engelsk.

Vi sagde ikke mere til hinanden i går. Det behøvede vi slet ikke. Og jeg gik ikke helt tæt på og lagde armene omkring hende, som jeg egentlig havde lyst til, for hun står i en cirkel af brændenælder og jeg havde sandaler på.

I dag har jeg hilst på hende igen. Spejlet mig i hendes ro og genfundet det samme sted af ro i mig selv. Og vi har skabt forbindelse fra et nyt sted, et sted, hvor foråret, der som fortællingen som forsvandt, nu stille glider ind i sommer og bløder bratte overgange op.

Er det forår? Eller sommer? Og betyder det egentlig så meget, når vi som træet har tillid til, at alting er præcist som det skal være. At nogen af os bare blomstrer sent. Når bare vi vågner.

tree-soul

Når Tornerose vågner

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Sådan skrev en af kvinderne, som deltog i Vintercirklen. Og når den tid kommer, hvor det gør mere ondt at lade sit lys stå under en skæppe end at lade det skinne og brænde frit, er det tid.

Det er virkelig en nærmest fysisk smerte, vi mærker. Sjælen ved, at det er tid, at vi ikke længere passer ind i vores gamle roller. De ellers så bekvemme masker må krakelere.

Vi kan ikke længere hugge en hæl og klippe en tå, gå på konstant kompromis med vores eget hjerte og gemme os bag alle de gamle historier, som definerede os. Vi er nødt til at møde op og skrive nye historier. Gennem frygt, modstand og det, vi kalder skriveblokering. Den trygge skriveblokering, som vi gemte os bag. Nu gør det ondt at gemme sig.  For det er tid.

“And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.”
– Anaïs Nin-

Skrivemor og den indre pige

En af de kvinder, jeg har haft i forløb, kaldte mig skrivemor og den titel har jeg taget til mig. For ganske ofte skal vi, når vi skriver og skaber, helt ind og have fat i vores indre pige. Det barn, vi glemte og gemte undervejs. Hun har en helt særlig nøgle til kreativitet og skriveglæde. Og hun kan åbne sjælens dør med den nøgle. Døren til det magiske legerum. Hun kan trylle.

Men ofte er hun såret, ked af det og trist, fordi vi glemte hendes umiddelbare visdom undervejs. Vi glemte at lege. Vi undertrykte hende og dermed os selv. Vores inderste. Det bedste og kærligste, vi har. Det, der gør os så godt. Dansen. Legen. Latteren. På skriverejsen tager vi hende tilbage, men ofte skal vi skrive os igennem alt det, der står i vejen og som kom på tværs. Og så dukker hun pludselig op og smelter sammen med de kvinder, vi er i dag. Den vise kvinde hånd i hånd med det indre barn.

Se, det er en kraftfuld cocktail. Det et lille mirakel, magi for både krop og sjæl og indbegrebet af det, der også kaldes kvindekraft.

Ravnerabat Sommercirklen

Kvinderne i Sommercirkel er nu i gang med deres skriverejse

I går sendte jeg kvinderne i SOMMERCIRKLEN af sted på skriverejse. En ny cirkel er sluttet. Jeg glæder mig til sommerskriverejsen og endnu mere i år, fordi det har været et ganske specielt og krævende forår for mange af os.

For store byrder på sommerens skuldre

Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet. Vi har det med at lægge for store byrder på sommerens skuldre og kaste os ud i et virvar af sociale aktiviteter, planer og ferier, som skal råde bod på alt det, vi forsømte i årets løb. Og er vi  introverte, så er der endnu større sandsynlighed for, at en sommer uden forankring og fordybelse vil kaste os ud i et kapløb med tiden, som vi med sikkerhed ikke vinder.

Vi ender med at være drænede og forkomne, fordi vi glemmer os selv og vores basale behov til fordel for ”alt det sociale” og lyset, som bare vælter frem og kræver. Os. Ud.

Forelsket i sommeren, men …

Misforstå mig ikke. Jeg er selv smaskforelsket i sommeren eller i hvert fald det billede, jeg har skabt af hende. Men hvis jeg ikke kontinuerligt vender tilbage til det rolige sted i mig selv, hvor jeg kan sanke, nære mig selv og det indre, uanset om solen skinner og hvis jeg ikke giver plads og skaber rum til min fortællerske og det, der gør mig så godt, så er sommeren bare endnu et fatamorgana.

Vi kan forankre os via skrivningen. Finde indre ro og skabe rum, samtidig med at vi deltager i sommerens udadvendte dans. Finde harmoni og nære det, der gør os godt, så vi får både D-vitamin og historiemedicin i rigelige mængder. Det er bl.a. det, som kvinderne i Sommercirklen har til hensigt at gøre.

Jeg glæder mig til at lytte og høre sommerens fortællinger. Sammen med kvinderne i Sommercirklen. Bare lytte og tage imod.

Der er ikke flere pladser i Sommercirklen, men har du skrivelyst og længsel, er du hjertelig velkommen i HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag som de lyse nætter ender. Og du får early rabat, hvis du tilmelder dig senest den 7. juli.

Alt er nyt

På denne dag starter alt forfra. Alt er nyt. Det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension. Og hun er det smukkeste træ af dem alle, det har jeg altid synes, hende former og den måde, hun holder sig selv på. Struktur af stamme og grene, form og bevægelse, hun er som helt liv. En kvindes liv.

Hendes rødder strækker sig dybt i jorden under den cirkel af brændenælder, der står for hendes fod.

Jeg træder varsomt. Lytter. Sukker. Lever. Blomstrer. Nu.

Kærlig hilsen
Lene

Fik du forresten læst Fortællingen som forsvandt? Fortællingen, som Facebook nægtede at sponsere, den forbudte historie? Du finder den i linket her, så helt forsvundet er den altså ikke.


Hoestcirklen

Høstcirklen, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du early bird rabat og sparer 199 kr.

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

Uglen og sommerens fortællinger

Valmuelys

Det hænder tit og ofte, at man forbavses på skriverejsen. Som jeg blev det i går. Stor var min forundring, da det var uglen, som fløj gennem mit vindue og landede i vindueskarmen. Det første daggry, tidlig morgen. Som mig er hun en morgenfugl, skulle jeg lige til at skrive, men jeg ved jo godt, at uglen tilhører natten og at natten er hendes. Hun er den, der kender den anden side af sandheden og hun er ofte afbilledet med månen lysende bag sig.

Mørket er hendes ven

Hun er ikke bange for mørket, mørket er hendes ven. Hendes univers. Derfor undrede det mig noget, at hun pludselig kom anstigende på smukke vinger og aflagde mig et morgenbesøg. Og egentlig synes jeg jo også, at hun hører til ved fuldmåne, men da hun kom, var det mørkmåne.

Der er i sandhed vendt op og ned på ting og sager i disse dage og det, jeg troede jeg vidste, må jeg give slip på og lade gå. Alt er tilsyneladende. Åh!

Jeg havde måske forventet ørnen. Eller ravnen, kragen eller endda den røde glente, som har cirkuleret udenfor mine vinduer i den forgangne uge og lavet flyveopvisning. Men ikke uglen. Det er jo slet ikke hendes tid og tidspunkt og … jeg sank en klump ængstelse og slog gæstfrit ud med armene.

”Det er morgen” udbrød jeg. ”Det er morgen, lyset er for længst stået op og ja, så er det jo faktisk forår. Næsten Beltain. Hvad skylder jeg æren, kære ugle? Jeg troede faktisk, at du hørte natten til?”

Hun ser på mig gennem sine runde øjne, blikket hviler bare i mit. Ikke en lyd kommer ud af hendes næb. I øvrigt kom hun flyvende på samme lydløse facon, gjorde ikke stor stads af sig. For at sige det, som det er, kom hun bag på mig. Forfra. Gennem vinduet, mens tunge regnskyer sejlede over himlen og April slog en skælmsk slag med halen, mens hun på bedste havfruevis svømmede forbi og trak på skuldrene.

Sometimes it snows in April
– Prince – 

Igen denne følelse af, at alting er vendt på hovedet og ingenting er som det ser ud til.

Tøbrud

Jeg sukker lidt og forsøger at lade være med at blinke, mens uglen og jeg stirrer på hinanden. Jo mere, jeg ser på hende, jo mere rørt bliver jeg. Noget i mig begynder at skælve, først som at blive vækket af blide kys ved daggry, men siden som en decideret rystelse. Tårn og tøbrud! Ja, det er sådan, det føles. Som is, der tør. De store isblokke, som har holdt mig fastfrossen, smelter og risler nu som en kilde gennem mig.

Har hun ikke tænkt sig at sige noget, uglen? Jeg er både bange, nysgerrig og utålmodig på samme tid. Hvor længe skal jeg kigge ind i hendes blik uden at vide? Hun ser bare igennem mig. Ser alt. Hun ved og tilsyneladende er hun ikke spor påvirket af min tilstand. Ængstelse og eventyr risler igennem mig i nogenlunde lige store doser.

”Fortæl, søde ugle, fortæl. Hvad har du på hjerte, hvorfor er du landet i min stue? Jeg har sådan en stærk følelse af, at du ved noget, som jeg ikke gør og at du kan afsløre hemmeligheder, der har været gemt alt for længe. Ting, som jeg har holdt skjult for mig selv og ja. Hvad ved jeg?”

Hun trækker på smilebåndet, for det kan ugler godt. Fastholder blikket, men blinker så langsomt med øjnene og ser endelig ud til at ville kommunikere verbalt. Hun er brun, hvid og gylden, hendes fjer er holdt i jordfarver og det hvide tegner kontraster. Pludselig får jeg øje på symboler i hendes fjerdragt, som jeg ikke så før, små tegn og … jeg svømmer lidt væk, men så kaldes jeg tilbage ved lyden af hendes sprøde stemme.

owl-in-the-night

Og så taler hun engelsk! 

”Once there was and once there was not”. Det siger hun. Ja, uglen taler engelsk. Og jeg har ikke tænkt mig at oversætte for dig her, jeg håber at du forstår, for jeg er nødt til bare at følge med og lade historien risle igennem mig. Noget er sket, en dør er blevet åbnet på vid gab. Men hun kan åbenbart også dansk, for pludselig slår hun over og … ligner hun ikke Karen Blixen? Hun lyder i hvert fald sådan.

“I had a farm in Africa at the foot of the Ngong Hills. The Equator runs across these highlands, a hundred miles to the north, and the farm lay at an altitude of over six thousand feet. In the day-time you felt that you had got high up; near to the sun, but the early mornings and evenings were limpid and restful, and the nights were cold.”
(Karen Blixen)

Nye tider er på vej

”Nye tider er på vej. Intet er som det ser ud til at være. Du tror, at ugler hører natten til og at mørket kun findes om vinteren. At du nu kender årstiderne og har styr på, hvordan det hele forholder sig. At du ikke længere kan blive overrasket, fordi du gentagne gange har skrevet dig gennem årshjulet, forankret dig i de kraftfulde tidspunkter, fejret, mærket, danset og bedt. Men sådan forholder det sig ikke. Vel?

En ægte troldkvinde diskuterer ikke med forstanden

Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt, at en ægte troldkvinde slet ikke diskuterer med forstanden? Alle diskussioner opstår af tanker, de finder sted i sindet og troldkvinden tænker ikke. Hun ser. Og det er nøglen til det mirakuløse, for alt, hvad du ser i din indre verden, vil du give lyd og billede i den ydre.

Kunsten er at lære at se i stedet for at tænke. Og du ser jo, så hvorfor lade som om at du ikke gør? Du skjuler dig stadig. Derfor kommer jeg til dig på en forårsdag.

Nu lyder hun pludselig lidt som Deepak Chopra, har jeg ikke hørt ham sige det om troldemænd og tanker før? Troldmandens Lære? Her er det jo så bare troldkvinder, det handler om. Forvirringen bruser over som en sodavand, man åbner efter at have rystet den først.

”Jeg er forvirret” hører jeg mig selv sige. I det mindste er jeg da ærlig.

four-seasons

Jeg lever i bedste velgående på alle årstider

”Du spurgte mig om, hvorfor jeg kom til dig om dagen. Fordi du sover om natten. Du spørger mig, hvorfor jeg ikke venter med at dukke op, til det bliver vinter igen og det ligesom er min tid. Så kan du bedre sætte mig i bås og tænke: Så, nu ved jeg, hvor jeg har hende. Uglen. Den vise kvinde, heksen eller hende, der ved. Kald mig hvad du vil. Jeg lever i bedste velgående på alle årstider og i øvrigt hedder jeg Srona.”

”Dejligt at hilse på dig, Srona. Du er velkommen. Og hvis jeg forstår dig ret, fortæller du mig at alting er tilsyneladende og at mine tanker, mit sind, har skabt et billede af en verden, som langt fra er den verden, der egentlig er? Eller kunne være? Bag det tilsyneladende? Er det det, du mener?”

Så fisker jeg igen

Fiske, fiske, fiske. Jeg vil jo så gerne fange et eller andet, for både forvirring og ugle følger efter en periode med tomrum og en symbolsk vinter, der fik tænderne til at klapre. Det kan du læse om i Timian og Tomrummet.

Ugletid og tæt på Beltain

Men nu er det altså ugletid. Igen. Tæt på Beltain, tidspunktet, hvor foråret kulminerer, er på sit højdepunkt og vi danser og tænder bål på markerne for at fejre foråret, frodighed og vitalitet. Livskraft. Tidspunktet fejres i øvrigt også på Valborgsaften, men det er en helt anden historie.

”Hvad laver ugler egentlig om sommeren?” spørger jeg så, for Srona siger ikke noget og min tålmodighed er næsten sluppet op. Nysgerrigheden svirrer som en dansemyg.

A wise old owl lived in an oak
The more he saw the less he spoke
The less he spoke the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?
– Old English Nursery Rhyme –

Hvad laver ugler om sommeren?

”Ja, hvad laver ugler egentlig om sommeren?” gentager hun og blinker til mig. ”Det kan du jo tænke lidt over. Og så kan du jo fortælle alle de kvinder, som læser med her, at sommerens fortællinger og energiarbejde er stærkt undervurderet. Der er så meget saft, kraft og underfundighed i det, man håber, vil blive en eng fuld af solskin og lethed.

Men letheden kan først rigtig nydes, når man bærer alle årstider i sit skød. Følger sin egen cyklus, rytme og ved, at den vise kvinde aldrig sover. At hun forvandler sig alt efter omstændighederne og at hun altid lever i bedste velgående og i dig selv, selvom du forkaster hende og sender hende bort.

Hun er dér på alle tidspunkter af døgnet og i alle årstider. Hun skifter karakter, energi og ja, hun har mange fortællinger og skikkelser. Hun forvandler og forvandles.

Læs også: Den Mystiske Kraft

Valmuelys

Få sommerens gave med jer

“Men glem ikke at få sommerens gave med jer, hvis I virkelig mener det. For tiden er inde. Verdens fortællersker må vækkes og komme frem af deres musehuller, hvor de krøb sammen og skjulte sig for omverdenen.

Du får brug for din indre kærlighedsstyrke

De urgamle fortællinger lever endnu, eventyret danser mellem linjerne og ingenting er, som det ser ud. Tag din kraft og styrke tilbage og gør dig ikke mindre, end du er. Du får brug for den. Din indre kærlighedsstyrke. Lad kreativiteten risle gennem dig og giv dig selv af det, du har brug for og som styrker og gør dig godt. Og lad historiemedicinen være din daglige vitaminpille”

Farewell Srona (jeg håber, at du snart kommer igen)

Så flyver hun. Vender sig om, letter på lydløse vinger og svæver forbavsende langsomt væk fra min synsvinkel og ind i krattet af brændenælder, æble- og lindetræer. Hun flyver fra øst mod syd og følger lyset på sin vej videre gennem dagen. Langsomt.

”Farewell Srona”, hvisker jeg med et stuk. Og tak”.

Er du spændt på, om Srona mon kommer igen og har du også hang til ugler og andre fugle, ord og fortællinger? Godgørende doser historiemedicin til sjæl og hjerte?

Så kom, tag med på skriverejse i SOMMERCIRKLEN, som er det næste online skrivegruppeforløb. Kom og fold din indre fortællerske ud.

Vi skriver i livet

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og vækker kreativitet, intuition og skriveglæde.
Vi løfter og støtter hinanden.
Vi er vidner til hinandens skrivende udvikling og efterhånden, som vi lærer at møde op og folde det ud, der rumsterer bag skrivelængsel og mellem linjerne, opdager vi, hvor godt det gør at indtage historiemedicin. Ikke mindst den, vi selv har komponeret. Uanset hvad det handler om. For husk, at vi skriver i livet. 

Kvinder_Skriverejsen

Din indre fortællerske

Hun er dér. Også i dig. Hun lever mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde, hun er din fortællerske og hende, som ved. Du behøver ikke længere spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads, giv hende rum og ha’ en intention om, at du vil lytte til hende og følge hendes visdom og underfundige råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun navigerer dig via din intuition.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun er fortællerske. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker. Og i modsætning til så mange andre, beder hun os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller få vores digte udgivet, selvom det også kan være nok så fint.

Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme. Ja, for hun hjælper os på sin helt særlige måde med at komme hjem.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. VI kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der rumsterer i os og danser mellem linjerne. Nu får vi endelig lejlighed til at sætte ord på og lytte til det, vores sjæl synger om.

Hun giver os altid et skud godgørende historiemedicin, vores indre fortællerske. Og som en af kvinderne i Forårscirklen forleden konstaterede: Historiemedicinen virker altid.

Sommercirklen starter

Uglerabat

SOMMERCIRKLEN – nu med uglerabat, hvis du tilmelder dig senest den 1. maj.

Og her kommer SOMMERCIRKLEN ind i billedet, for det er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Vi starter den 17. maj og hvis du har lyst til at være med, får du early bird rabat ved tilmelding inden den 1. maj. Uglerabat!

Der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke, hvis du bare kan mærke, at du skal være med. Lige nu er lidt over halvdelen af pladserne snuppet, men cirklen er ikke  sluttet endnu. Kom, hvis skrivelængslen kalder. Og …

Er du introvert som jeg? Så giv dig selv en sommergave …

Introvert? Du elsker sommeren og de udadvendte aktiviteter men har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre, selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid? Plejer du at lægge lidt for store byrder på sommerens skuldre og ender du ofte med at være drænet, fordi du glemte dig selv og dine behov til fordel for ”alt det sociale” og lyset, som vælter frem og kræver dig?

Lad dig forankre i sommerens energi og find ro gennem ordene

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Kreativitet, intuition og skriveglæde

Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Der er ikke faste dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.

EARLY BIRD deltagergebyr: 
Hvis du tilmelder dig Sommercirklen senest den 1. maj er din pris kun 900,- DKK. (Normalpris DKK 1090,-)

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Invitation og detaljer om SOMMERCIRKLEN finder du i linket her og som sagt; lige nu opnår du uglerabat, hvis du har fået lyst til at være med.

HER KAN DU LÆSE OM, hvad andre siger om at være i skrivecirkel eller forløb hos mig.

OG TIL YDERLIGERE INSPIRATION, læs også gerne

Vejen til den vise kvinde
Væversken
Timian og Tomrummet
Den mystiske kraft
Når Tornerose vågner

She is ancient
She is the landscape beneath our feet
She is the mountains and the hills
She is the rock and the stone
that leads down to the shore
She is wisdom
She is knowledge
She is mysteries
She is the old hag
She is the Cailleach
– Rachel Patterson –

Kærlig hilsen
Lene

Læs mere om SKRIVEREJSEN her

women-writing

Alle billeder i indlægget her er købt på Dreamstime.com (c).

Timian og tomrummet

Herbs

”Sommerens fortællinger og energiarbejde er undervurderet”, siger hun og smiler underfundigt. Og ofte lægger vi for store byrder på sommerens skuldre.”

Vi er mig og hende. Timian og jeg. Og hvem Timian er, er jeg ikke helt sikker på, men hun har rumsteret i mit indre i de forgangne dage. Hun hvisker til mig, kildrer mig i næseborene med sin duft og minder mig om at stoppe op og få øje på de underskønne detaljer, jeg har tendens til at overse i tomrummet.

Tomrum, så er du dér igen

Tomrummet. Tilstanden mellem to faser, lige dér hvor den ene fase er slut, men hvor den anden ikke helt er startet endnu. Hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret ikke har taget over. Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser. Tidspunktet, hvor vi mennesker kan blive noget så utålmodige og rastløse og har stor lyst til at kaste os ud i næste fase, selvom det slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin særlige gave og er en del af det, der findes i alt. Et mellemrum. Intermezzo. Ingen svar. Intet hastværk.

Har du nogensinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer, kroppen falder til ro. Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre, handle eller gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. Det er som at sidde på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og blot dvæle ved synet af den flod, som flyder under broen. Stilhed. Væren.

Der er ingenting andet at gøre end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase, vil komme. Det kommer, når tid er. Ikke før og ikke siden.

Standby. Sit down. Walk slowly. Breathe.

Som sædvanlig har jeg altid indledningsvis svært ved at blive. Jeg skal først opdage, at nogen har sat forestillingen på standby og at det virkelig ikke kan nytte noget, at jeg tumler videre og tror, at jeg skal gøre og udrette en hel masse. Og denne gang er noget anderledes, tomrummet er dybere, længere og mere mørkt. Midt i foråret. Og vejret har ikke bidraget med særlig meget opmuntring, hvis det altså er sol, blidhed og varme, man længes efter. I stedet har vi fået sne, slud, frost og vældige vinde blæser. Energien er urolig. Rastløs og ruskende, selvom budskabet er det samme.

Find ro i dig selv og vent. Lad hjertet vente.

Så dukkede Timian op

Timian har åbenbart besluttet sig for at muntre mig lidt op. Hun har hvisket sine vers og fortællinger i mine ører, mens jeg vandrede i vintertøj med hundene. I april. Forsøgte at kvinde mig op til at møde både det indre og ydre uvejr med åbent hjerte og pande, mens energi og lyst har ligget på et meget lille sted. Jeg har hørt hendes stemme som en tone for mit indre, en sang så subtil, at den kun kunne mærkes. Et fingerkys fra sjælen, endnu ikke formgivet og gjort til en egentlig sang, men som en kraftfuld og voksende energi, der ikke giver op. Timian.”

Hun rækker mig en lille seddel, som er fint foldet sammen. Jeg tager imod med et voldsomt stik af nysgerrighed. Nu sker der endelig noget. Nu får jeg en besked. Eller et svar!

Tæt på Beltain og alligevel ikke forår?

“Havde du det ikke på samme måde sidste år”, spørger hun. “Lige før Beltain og forårets kulmination?”

”Måske” svarer jeg og folder forsigtigt sedlen ud. ”Jeg kan simpelthen ikke huske det, Timian. Jeg kunne selvfølgelig konsultere mine rejsedagbøger og morgensider, men faktisk kan jeg ikke mindes, at jeg har oplevet et tomrum så dybt og udfordrende så langt inde i foråret og så tæt på Beltain.”

Læs også gerne: Kvinde, kend dit tomrum

Jeg har ikke et svar! 

Fortællingens pointe er ikke, at jeg har et svar. Det har jeg ikke. Måske kommer svaret til mig en skønne dag, måske ikke. Pointen er, at jeg ikke har nogen anelse om, hvad der egentlig foregår lige nu, men at jeg kan mærke det dybt i min sjæl og i mit væsen. Noget sker. Og det handler på ingen måde kun om mig,  selvom jeg har min egen fortælling, der er nogle helt særlige energier i spil. Planeter i retrograd. Frost på vinmarkerne i Frankrig. Krig, ufred og uhyggelige mænd og kvinder, som kommer til magten på grund af frygt. Facader krakelerer.

Det hænder, det sner, i april. Og der er mange svar, men ingen af dem gør mig sikker. Jeg kan have mine formodninger om, hvad det kan skyldes og jeg kan søge i øst, vest, syd og nord og få forskellige svar alt efter, hvem jeg spørger.

Så jeg giver det til vinden. Lader gå og lader flyve. 

Jeg forankrer mig via min pen og mit hjerte. Jeg spørger hende. Den vise kvinde, min indre fortællerske. Og her var det så, at Timian dukkede op og vækkede noget i mig. Skrev sig selv gennem min pen og landede på papiret. Det uformgivede fik ord.

“Kvinde, har du helt glemt de fortællinger, som gerne vil skrives gennem dig? Har du glemt at tage dine vitaminer, din daglige dosis historiemedicin?” Jeg hoster, det har jeg vist. Så lytter jeg. Endelig.

”Vores liv er en evig omskiftelig cirkel ganske som naturens årstider” ler hun og peger så på sedlen. Det er ikke kun mig, som har en utålmodig nerve. Jeg ser på hende, smiler og nikker. Og så siger hun noget, som jeg egentlig godt har mærket, men som jeg har fornægtet og forsøgt at snige mig udenom. Det gør de nemlig altid, fortællingerne, serverer sandheden på en særlig måde.

En symbolsk vinter

”Du har oplevet en symbolsk vinter. Og det er jo i sandhed både skræmmende og forvirrende, når man tror, at det er forår. Og at man selv er blevet forår. Men du har mærket stagnation og følt dig delvist blokeret. Handlingslammet. Du har haft svært ved at gøre det for dig selv, som du ved, er godt for dig. I flugt fra både stilhed og tomrum har du har tvivlet. Tvivlen indfangede dig og i tomrummets ekko har de gamle historier set deres snit til at tage over. Som en elv er de bruset ind over dig og især i nattetimerne har de vokset sig stærke. De har holdt dig tilbage.

Længselsfuldt har du spejdet mod horisonten og kigget efter en åbning. Men du har ikke set den endnu. Hvorfor, spørger du og bilder straks dig selv ind, at du må have overset åbningen og vejen ud. Af tomrummet. Men svaret på dit spørgsmål er simpelt:

Du har ikke gjort noget galt

Du har ikke overset en åbning, for den har ikke været der. Du har ikke gjort noget galt. Den er på vej, men det er ikke endnu. Så tør du blive? Sidde her sammen med mig og drikke te som to morgenfruer? Dufte, sanse, smage, lytte og være. Der er ikke noget, du kan eller skal gøre lige nu. Du vil vide, når det er tid.”

”Åh, jeg havde sådan brug for et skud historiemedicin” udbryder jeg og mærker, hvor godt det gør at sætte ord på og give Timian de vinger, hun rent faktisk har. Smukke, velduftende Timian. Hun er mit yndlingskrydderi. Og hun er levende som jeg.

Jeg fisker, men fanger ikke noget

”Du siger altså, at en ny cyklus er undervejs og snart vil begynde? Ved Beltain?” fisker jeg.

Men jeg fanger ikke noget, Timian ler bare og peger igen på sedlen.

”Skal du slet ikke se, hvad der står?”

Jeg nikker og læser ordene for mig selv. Øjeblikkelig opfyldes jeg af lettelse og en sten falder som et budskab fra mit hjerte. En følelse af nyt håb opfylder mig og den indre energi skifter til en ny frekvens. Taknemmelig lader jeg mig falde tilbage i tomrummet og jeg slår mig ikke, da jeg rammer gulvet. Jeg vågner bare lidt.

Tillid skaber forbindelse og historiemedicin gør underværker

Tillid skaber forbindelse. Og når vi møder op og skriver, udviser vi også tillid. Vi ærer vores intention, vi viser at vi er villige til at se forbi frygt, modstand og de evindelige undskyldninger for, hvorfor vi ikke kan skrive og så dypper vi pennen i det, der er. Vi skriver i livet. Og historiemedicinen virker altid, som en af kvinderne i Forårscirklen forleden dag begejstret proklamerede.

Også hun havde været ude af sig selv, men gennem fortællingens kraft kom hun hjem.

Historiemedicinen indeholder mange komponenter, men en af de vigtigste er naturligvis kreativitet. Kreativiteten hjælper os med at være levende og leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager. Men har du skrivelængsel, kunne det altså godt være, at du skulle møde op og fatte pennen. Og det er aldrig for sent. Hun venter på dig. Din vise kvinde, den indre fortællerske.

Historiemedicin for sjælen

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Og vi må huske at vi er skabende væsener. Vi er væversker!

Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.
– Sharon Blackie –

Læs mere i VÆVERSKEN.

Introvert med skrivelængsel?

Har du fået lyst til at give dig selv et skud historiemedicin og har du, måske som introvert, brug for at finde indre næring og fordybelse i en ellers udadvendt tid, så kom med i online skrivegruppeforløbet SOMMERCIRKLEN, som starter den 17. maj.

Sommercirklen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Og måske er SOMMERCIRKLEN især noget for dig, hvis du som jeg er …

Introvert? Du elsker sommeren og de udadvendte aktiviteter men har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre, selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid? Plejer du at lægge lidt for store byrder på sommerens skuldre og ender du ofte med at være drænet, fordi du glemte dig selv og dine behov til fordel for ”alt det sociale” og lyset, som vælter frem og kræver dig?

DU OPNÅR EARLY BIRD RABAT, hvis du tilmelder dig inden den 1. maj

Giv dig selv og din skrivelængsel en sommergave og kom med i Sommercirklen, et online skrivegruppeforløb fuld af skriveglæde, læring og fordybelse. Lige nu får du 190,- kr. i rabat, hvis du tilmelder dig inden den 1. maj. 

Du får med andre ord hele forløbet (3 måneder) for kun DKK 900,- inklusive moms. Sådan skulle det bare være i år, for sommerens fortællinger og energiarbejde er virkelig undervurderet!

Læs invitation og detaljer til SOMMERCIRKLEN her eller klik på linksne undervejs.

Boost kreativitet, intuition og din indre fortællerske

Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som varer 3 måneder, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i sommeren og den lyse energi

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene. Og er du introvert og har du brug for alenetid til at nære dig selv og det indre også selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid, kan Sommercirklen være med til at skabe harmoni mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Hvis du vil være med i SOMMERCIRKLEN, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com.

Der er ikke faste dage og tidspunkter, hvor du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, så det passer ind i dit liv og din sommer.

Som Timian indledningsvis fortalte, er sommerens fortællinger og energiarbejdet i den forbindelse ofte undervurderet.

Du skulle bare vide …

women-writing

Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.

Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.

Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.

woman-forest

Din vise kvinde

Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en kraftfuld stemme, som blot er blevet temmelig hæs og rusten af at være blevet gemt og glemt så længe. Det er din sjæls stemme, din kvindekraft, som ulmer og som gerne vil skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.

Hende, som lytter indad og lader sin stille stemme komme til orde.
Hende, som gennem tillid, øvelse og gentagelse åbner op og tager imod.
Som bevidst skærper sin intuition og følger sit hjerte af den vej, som er hendes at gå.
Hende, som efterhånden lærer sig selv at stå frem og midt i sårbarhedens frodige muld siger det højt, som hendes sjæl synger om. Hun siger det højt. Hun fortæller det. Men det gør hun ikke ved at lægge frygt, modstand og indre censor bag sig. Hun gør det ved at favne det hele og skrive det.

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.”
– Sharon Blackie –

Læs mere i VEJEN TIL DEN VISE KVINDE

Skriverejsen handler også om glæden ved at skrive. Det gør godt at få åbnet op og lade kreativiteten risle igennem sig. Til det skaber jeg skriveafsæt og øvelser, som du kan arbejde og skrive ud fra på din måde. De er forankret i årstiden og naturen spiller en stor rolle. Ja, i skrivecirklerne inviterer jeg sågar til ture ud, hvor du arbejder med naturen og din intuition i forhold til skriverierne. Du vil opleve, at vi kontinuerligt arbejder med den energi og kraft, som er til stede på de forskellige årstider. Vi forbinder os til det, vi allerede er en del af.

Når vi gør det, skriver vi i nuet. Vi er forbundet og det er bl.a. her, at fortællingerne kan nå os. Når vi er mødt op og har gjort os modtagelige. Vi lærer årstiden og de forskellige tidspunkter på årshjulet og i processen bedre at kende og det gør vi via egne ord. Når vi skriver. Det findes alt sammen bag tunge tanker og den modstand, som simpelthen bare hører med.

Alt kan skrives

Du opdager efterhånden, at alt kan skrives og selv skriveblokering er ikke længere en undskyldning for ikke at skrive. Der er en fortælling bag alt det, vi møder på vores vej og når vi gennem ordene og fortællingens kraft kaster lys på det og folder ud, begynder der virkelig at ske noget. Men selvfølgelig skriver vi ikke hele tiden, vi øver os også på at sanke. Meditere. Sidde og være i stilhed og lade inspirationen finde os.

Læs også gerne: Ulven og den trygge skriveblokering

Brug dine skriverier som spirituel praksis

Du opdager også, at du kan bruge dine personlige skriverier som en kraftfuld spirituel praksis, som efterhånden kan være med til at befri dig for alle de gamle, udslidte historier. Historier, som tynger dig og holder dig fast på et sted, du for længst er vokset fra. Du skriver dig videre og du forbavses, forundres og fortrylles til stadighed. Når du altså møder op og skriver.

Du oplever, at skrivning er terapeutisk, især når livet er svært og du opdager, at du får uvurderlig hjælp til at bygge bro og skabe nye åbninger gennem fortællingens kraft.

Og er du med i en skrivecirkel vil du opleve, at de andre kvinder lytter, løfter og støtter dig. Det gør de i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som så fint er formuleret af Julia Cameron. Den Hellige Cirkel er en del af alle skrivecirkler og intuitive skriveworkshops.

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Rumpasser i det magiske rum

Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.

Jeg er skrivemor og din guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os.

Også i tomrummet.

Kærlig hilsen
Lene
Sommercirklen starter

Jeg giver det til vinden

Molsbjerge3

Jeg giver det til vinden

Tag mig, hviskede jeg og vis mig de steder i mig selv, hvor jeg kan være og igen opleve, at alting kommer til mig. Det, jeg skal bruge, det, jeg trænger til og det, jeg længes efter.

Og tag så alt det, jeg ikke længere skal bruge. Lad det flyve i forårsvinden, som resterne af efterårets nedfaldne blade, lad det gå i forrådnelse og opstå som noget nyt et andet sted.

Lad det nye spire og gro og blomstre ved tidspunktet for Beltain og ind i sommeren. Lad det være en del af min kreativitet.

Fri mig for det, der tynger og lad mig stå nøgen tilbage som de træer, der i efteråret uden modstand giver slip på blade og løv og befrier sig selv fra det, der var.

Lad mig være alle årstider og som et træ til alle tider. Rodfæstet men flydende.

Lad mig være forår og lad mig blive sommer, når den tid kommer.

Og min tvivl, frygt og modstand? Jeg giver det til vinden

Kærlig hilsen
Lene

Skrivelyst og længsel?

Jeg afholder intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel i anledning af Beltain på næste lørdag den 29. april kl. 10 her i Skrivehuset ved Ringsted. Kom og vær med på en magisk skrivedag for sjælen og boost din kreativitet og skriveglæde.

Vi fejrer foråret i os selv på rejsen mod sommer og dypper pennen i den helt særlige potente energi, der er ved Beltain. Kom, sæt din indre fortællerske fri på en skrivedag for sjælen.

Der er endnu et par ledige pladser på skriveworkshoppen den 29. april. Invitationen finder du i linket her. Hjertelig velkommen.

Beltain Intuitiv Skriveworkshop

 

Hvem skulle have troet det

Springroad

”Du vidste det ikke og du skulle heller ikke vide det. Men du vidste, at noget skulle være anderledes, da du først begyndte at rette og redigere i detektivfasen af din bogskrivning. Du vidste, du vidste bare ikke hvad. Og det slog dig lidt ud, så du lagde dit skriveprojekt væk for en stund.

Indtil i går aftes, da du så krimien fra Wales. Huset, kvinden, pensionatet, hvor han kom ind. Detektiven. Da ramte den dig. Visheden. Du fejede det lidt væk, men kunne mærke, hvordan historien kom flydende ind over dig som en elv og tog dig med. Billedet tegnede sig for dine øjne, du mærkede det i krop og sjæl, men først viftede du det væk som en irriterende flue. ”Jeg skal da ikke skrive en roman”. Der tog du fejl.

Du var bare ikke parat sidste år. Alt ville have været anderledes, hvis det havde været din opgave. Men du skrev, 350 sider er det blevet til om skriverejsen gennem årstider og årshjul og nu har du et fint grundlag til din fortælling. Du har præpareret dit historielærred. Jeg beklager, vi kunne ikke indvie dig i hele sandheden fra begyndelsen, men nogle gange er det sådan. Også derfor lærte du om tillid. Du lærte at stole på processen og at give dig selv hen og den læring kan du gøre brug af nu. Du er klar. Nu. På en måde kan man jo sige, at du går ind i en ny sporlægningsfase, men denne gang er det faktisk lidt anderledes. For nu maler du ovenpå, du følger en dans, en rytme og en vished om årshjulet. Alt det, som du nu skal give videre til din kvindelige hovedperson, der snart flytter ind i det hus ved kysten, som hun har arvet af en ukendt tante. Ved Vintersolhverv.

I øvrigt trænger du til det. At skrive en roman. Du trænger til det eventyr, det er. Hver dag. Lidt eller meget. Så tit du orker.

Du er stille lige nu og det er fint. Lad det synke ind, sid lidt med det. Men jeg kan se, at du allerede har skrevet en synopsis og du har fundet et billede af det landskab ved den jyske vestkyst, for huset ligger. Mellem hav og hede. Udsigten. Indsigten. Det hele er parat og det er du også. Tro mig, du vil elske det!”

Sådan lød ørnens forleden dag, da han pludselig fløj gennem vinduet og med en duft af forår landede på mit bord. Dér sad jeg med mit 350 sider manuskript og stirrede ud i luften. Dagen før var det sket, som ørnen fortæller om. Jeg sad i sofaen med en stor kop te, det var aften og mørket havde sænket sig. Jeg gjorde noget, som jeg ofte gør og som jeg elsker. Jeg så en engelsk krimi som er henlagt til Wales. Fuldstændig uforberedt på andet end solid underholdning blev jeg ramt af et indre lyn, da scenen skiftede til pensionatet og zoomede ind på kvinden bag bardisken. Lige dér vidste jeg det. At mit skriveprojekt og alt det, jeg skrev og nedfældede sidste år, skal overføres til en roman. Scenen blev sat lige dér, noget i mig vidste, men jeg protesterede højlydt og følte mig uendelig trist. Det skal jeg da ikke. Skrive en roman. Men det skulle jeg åbenbart.

Jeg gik i seng, jeg sov, vågnede op og historien var der stadig. Jeg kunne se den for mig og begyndte også at mærke en ny form for nysgerrighed. For det føltes så stærkt at jeg på ingen måde kunne ignorere det. Så jeg gjorde, som ørnen også nævner og jeg gjorde det nærmest uden at tænke. Jeg skrev en synopsis til historien og det flød fra min pen.

Deja-vu

Det kom bag på mig. Jeg havde på intet tidspunkt forestillet mig, at bogen skulle være en roman, men så skete det og visheden væltede ind over mig som bølgerne fra Vesterhavet. Jeg har i øvrigt også drømt om huset, det hus, som kvinden i romanen arver. Og da jeg så kvinden bag bardisken i filmen fra Wales var det som et deja-vu. Noget i mig vidste. Og selvom jeg havde stor modstand på ideen et døgns tid, så blev det alligevel sådan som jeg kunne mærke, at det skulle være.

En roman er undervejs

Jeg begyndte at skrive på historien den næste morgen. En roman er undervejs. Det havde jeg ikke set komme. Og til min rådighed har jeg et 350 siders manuskript om livet og skriverejsen forankret i årstiderne, dag for dag, måned for måned. Jeg har selv levet det og skrevet det. Nu henligges scenen til et hus ved kysten og ja, Fortælling ved Vintersolhverv ender med at blive en roman. Hvem skulle have troet det?

Da kvinden flytter ind i huset, er det vinter. Det er december og tæt på Vintersolhverv. Her starter fortællingen. Det er en fiktiv historie om en kvinde og en drøm. Men det er også en historie om ørnen og skriverejsen. Baseret på alt det, jeg har nedfældet i sporlægningsfasen sidste år og med årstiderne og den naturlige cyklus som rød tråd. Vi følger kvinden i huset ved kysten i et år, hvor hun møder de lokale og de gæster, som dukker op på pensionatet. Men allermest handler fortællingen om hendes møde med sig selv og naturen. Den handler om at komme hjem.

Samtidig er det også en bog om at skrive. For kvinden i romanen skriver naturligvis, det er en del af hendes vej og måde og det skal vi også høre nærmere om. Tror jeg, for man ved jo aldrig helt, hvad der kommer til at ske. Jeg lader det være et eventyr og som ørnen så klogt siger det, trænger jeg til det nu. Eventyret.

Gudindecirklen starter den 7. april

Samtidig arbejder jeg videre på skriveafsæt og øvelser til Gudindecirklen, skrivegruppeforløbet som starter på næste fredag den 7. april. Jeg glæder mig til at byde velkommen til 3 måneders skriverejse i gudindens tegn. Vi skal skrive os ind i hendes univers og vække vores indre fortællerske. Der er ikke noget rigtig eller forkert, vi skriverejser med nysgerrighed og undren. Dypper pennen i de tidlige morgener, hvor disen danser i horisonten og solen endnu bare er en antydning. Vi mærker gennem ordene og lader fortællingens kraft hjælpe os med at bygge bro og skabe nye åbninger.

Det er altid spændende at se, hvad der dukker op af fortællinger og visdomsord, når en ny gruppe kvinder slutter cirkel og hengiver sig til skriverejsen. Hver især bliver de inviteret til at formulere en hensigtserklæring med at deltage, som både støtter og løfter dem på deres vej. Intentionens kraft er stor.

Intentionens kraft

Wayne Dyer betragtede intention som en kraft i universet, som muliggør skabelse af alt, hvad der er til. Intention er således ikke noget, man gør eller tilstræber, det er snarere en energi, som vi allerede er en del af. Han forklarer intentionen som et energifelt, der er fuldt tilgængeligt for alle og som vi kan aktivere og bruge til at skabe positiv fremgang i vores liv.

Drop kampen og mistilliden til livet

En af måderne at få kontakt til energifeltet af intention er at droppe kampen, fordommen og mistilliden til livet og i stedet at søge harmoni med det, der omgiver os. Ved at hengive os til det subtile, naturlige flow og bevidst at søge harmonien, giver vi plads til at vores dybeste ønsker kan manifestere sig. Han fortalte, at retningen for vores dybeste ønsker dukker helt naturligt op til overfladen, når vi giver slip.

Ligegyldig hvad din intention er med at møde op og skrive, så hjælper du magien på vej ved på forhånd at formulere en intention med dit forehavende. Ved at bruge ord med god energi, som støtter og løfter dig og som du kan mærke føles godt, når du skriver og læser dem, aktiverer du intentionens felt og gør dig modtagelig for, at det, du ønsker dig, kan finde dig, når du begiver dig på skrivevej. Du åbner simpelthen op og gør dig modtagelig via din intention.

Aktiv deltagelse er en forudsætning

Men du er nødt til at møde op og skrive. Aktiv deltagelse er en forudsætning. Hvis du ikke møder op og skriver, sker der ingenting. Din sjæl kalder på dig via din skrivelængsel, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

gudindecirklen-starter

Der er 2 pladser tilbage i Gudindecirklen

Alt det skal vi lege med i Gudindecirklen. Skulle du have fået lyst til at være med, kan jeg glæde dig med, at der endnu er 2 ledige pladser. Du finder invitationen i linket her og skriver til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du ønsker at deltage.

Der sker altid noget, når vi begiver os på skriverejse og siger ja til den åbning, vi skaber med vores intention og ved vores fremmøde. Men naturligvis er vi nødt til kontinuerligt at møde op og øve os. Skabe rum og give plads og tid til at ordene kan lade og skrivelængslen folde sig ud. Det er blandt andet den slags rum, jeg tilbyder via skrivecirklerne. Så du får en god fornemmelse af skriverejsens magi og får en direkte oplevelse af den kreative proces forankret i årstidernes energi og den naturlige rytme og cyklus.

Når den indre censor kommer på banen

Der sker altid noget, skriver jeg og det gjorde der jo. Og ofte bliver det anderledes end vi havde tænkt os. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at min bog skulle ende med at blive en roman og jeg kan love dig for, at det skræmmer min indre censor. Hun danser en ihærdig cancan i disse dage, men jeg har efterhånden forstået, at hun bliver ekstra ivrig efter at bremse mig, når der er noget vigtigt på spil. Når det jeg gør, er farligt nok og jeg bevæger mig udenfor min komfortzone, slår hun bremserne i og gør alt for at få mig til at slippe mit forehavende. Det har hun mange listige metoder til. Jeg forventer ikke, at hun forsvinder, men jeg har lært hende at kende og ved, at hun blot er bange på mine vegne. Nogle gange skriver jeg hende, andre gange beroliger jeg hende. Alt er præcist som det skal være. Og nu skriver jeg altså en roman.

Din indre censor

Bestil gerne min eBog om den indre censor – den er gratis

Hvis du også har en ihærdig indre censor, er du hjertelig velkommen til at få en kopi af min eBog ”Din Indre Censor”. Den er gratis og den er fuld af små skriveøvelser og fif til, hvordan du lærer din indre censor bedre at kende og lærer dig selv at skrive alligevel.

Husk på, at din skrivelængsel er et kald fra sjælen. Der er gaver at hente, men bliver du i din komfortzone og vender du skrivelyst og længsel ryggen, får du aldrig mulighed for at pakke gaverne ud. Og det er synd.

Beltain Intuitiv Skriveworkshop

BELTAIN– INTUITIV SKRIVEWORKSHOP i livskraftens tegn
for kvinder med skrivelængsel

Beltain finder sted på det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og stærk og vi kan med fordel forbinde os og bruge energien til vores egen udfoldelse.

Det er et godt tidspunkt for kreative projekter, som har simret og været undervejs gennem vinteren og det tidlige forår. Og uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Beltain og livskraften på en skrivedag for sjælen

Lørdag den 29. april 2017
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

På denne dag går vi på skrivende opdagelse i energien omkring Beltain og det vil skriveafsæt og øvelser bære præg af. Kom, giv dig selv en skrivedag for sjælen.

Sommercirklen

Sommercirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt sommerens blomstrende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse sommeren igennem.

Forløbet starter den 15. maj og varer i 3 måneder.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter af året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden.
– Glennie Kindred –

I Sommercirklen får du mulighed for at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som varer 3 måneder, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i sommeren og den lyse energi

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene.

Måske er du endda introvert og har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre også selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Læs mere i Sommercirklen invitationen her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Den sidste dag i marts

Det er den sidste dag i marts. Jeg dypper pennen i forårets lys og dvæler ved træerne i horisonten.

Livet er et eventyr. Vinteren er forbi. Udenfor blomstrer anemonerne lystigt i skovbund og på skrænter, jeg har set påskeliljer og store fede knopper på træerne. Jeg har fundet mit helt eget udested lige udenfor haven og på egen grund, en cirkel, hvor jeg kan være, meditere og sidde ude og lytte til naturen og egen sjæl.

Close to home

Close to home. Alt det vi ønsker os i livet er meget tættere på, end vi kan forestille os. Vi siger, at vi godt ved det og det gør vi os, men vi glemmer det igen og igen. Tak Marts, for alt det du lærte og skænkede mig og det, som blev tydeliggjort på skriverejsen. Og det skulle altså blive dig, som overbragte mig det uventede budskab og viste mig, hvordan den skal skæres. Fortælling ved Vintersolhverv. Så jeg skriver altså en roman nu.

Hvem skulle have troet det?

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Spring” © Fotofix, Dreamstime

Gudindecirklen

gudindecirklen

Nyt online skrivegruppeforløb med start den 7. april 2017
Væk din indre fortællerske og Gudinden i dig selv

Den har simret i et stykke tid, invitationen til det nye skrivegruppeforløb, Gudindecirklen, som starter den 7. april. Men nu er den klar og jeg har glædet mig til at sende den til dig. Gudindecirklen er en videreudvikling af forløbet Fortællingens Kraft, som fandt sted sidste efterår. Gudindecirklen indeholder alle elementer af Fortællingens Kraft forløbet, men er nu målrettet kvinder og gudinder i alle aldre. Gudinden i dig selv er den røde tråd. Intentionen er at lukke op for de kvindelige fortællinger og at skabe et magisk rum for fortællersker in spe uanset alder og skrivende forudsætninger. Følg blot din skrivelængsel. Hjertelig velkommen.

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og du vil opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Gennem de 3 måneder, som forløbet varer, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces.

I forløbet vil vi blandt andet komme omkring følgende

  • Vigtigheden i fremmødet, dedikation og disciplin
  • Intentionens kraft – du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning – en af de vigtigste egenskaber i skrivning
    – intuition
    – sjælens stemme
  • Fortællingens kraft og den naturlige cyklus
    – Årstider og årshjul
    – Kreativitetens ebbe og flod
    – Åbenhed, nysgerrighed, tillid og kærlighed

Ord som transportmiddel og som tryllestav

Forløbet er bygget op omkring månedlige skriveafsæt og øvelser, som sendes til dig i et smukt og inspirerende månedsbrev (pr. e-mail). Du bliver klædt på til din rolle som fortællerske og du inviteres til at arbejde med små fortællinger og eventyr. Du lærer at skrive dig fri, at bruge ordene som både transportmiddel og tryllestav og bevidst at lytte til din intuition og indre stemme.

Du vil opdage, at det, der står i vejen, faktisk er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives. Derfor er frygt, modstand og en heftig indre censor eller dommer på ingen måde en hindring for at du kan deltage. Tværtimod! Vi adresserer det, der opstår undervejs og forløbet formes i kraft af den vej, vi sammen skaber, efterhånden som vi møder op, skriver og deler.

Deling er heling

Det fælles rum (hemmelig gruppe på Facebook) er en vigtig del af Gudindecirklen. Det er her vi deler vores ord, fortællinger, visdom og proces. Ideen er at vi støtter og løfter hinanden gennem ordene og det fælles magiske rum er et frirum for ord og fortællinger, som kan varme, løfte og inspirere os gennem forløbet og samtidig holde os til skriveilden.

Det er påvist videnskabeligt, at shamaner, som opfordrer deres klienter til at opføre deres drømmearbejde offentligt i form af digte, sang og dans, har en effektivitet på 80% i deres helbredelse. ”

Sådan skriver Barbara Tedlock i sin bog ”Kvinden i Shamanens Krop” og min erfaring siger mig, at det samme gælder for skrivearbejdet. Der er en forunderlig helbredelse i det at gøre sit livs fortælling og alt det mellem linjerne til noget deleligt på den ene eller anden måde. Gennem fortællingens kraft eller gennem digte og selvfølgelig sang og dans.

Sårbarheden er essentiel

Delingen er også en vigtig del af skrivecirklerne for de, som finder modet og sårbarheden i at turde. At sige det højt og lade det fortælle. Og det kommer efterhånden, modet, når vi lærer at sårbarheden hører med. Den er essentiel.

Du vil opleve, at det gør godt at dele og at de andre kvinder i Gudindecirklen er med som vidner til din opblomstring som fortællerske. Der er virkelig stor healing i at turde dele, selvom det er et sårbart anliggende. Alt hvad vi deler i det fælles rum er naturligvis fortroligt.

Gudindecirklens fælles rum er skabt i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel, som du finder i linket her. I cirklen er alle lige.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

Som medlem af Gudindecirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig (april, maj, juni).
  • Inspiration og skrivende input fra mig i min rolle som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Gudindecirklen på Facebook (hemmeligt rum).
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1500,-
for 3 måneders deltagelse

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Deltagere i Gudindecirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske kvinder er også velkomne, eneste forudsætning er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Der er kun plads til 15 kvinder i Gudindecirklen, så tøv ikke med at sikre dig plads, hvis du kan mærke, at du skal være med. Din aktive deltagelse er en forudsætning, men møder du op, skriver og deler i den fælles cirkel, er der næsten ingen grænser for, hvad du kan få med dig videre fra forløbet.

Du tilmelder dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Gudindecirklen og vil modtage velkomstbrev og de første skriveafsæt og øvelser. Dog tidligst den 7. april, hvor vi officielt starter forløbet og træder indenfor i Gudindecirklen. Her starter skriverejsen.

Til yderligere inspiration, læs også gerne:

Når Tornerose vågner
Med næb, kløer og kærlighed
Disciplin skaber magi
Laksen og intentionen

Kærlig hilsen
Lene

The symbol of Goddess gives us permission.
She teaches us to embrace the holiness of every natural, ordinary, sensual dying moment. Patriarchy may try to negate body and flee earth with its constant heartbeat of death, but Goddess forces us back to embrace them, to take our human life in our arms and clasp it for the divine life it is – the nice, sanitary, harmonious moment as well as the painful, dark, splintered ones.

If such a consciousness truly is set loose in the world, nothing will be the same. It will free us to be in a sacred body, on a sacred planet, in sacred communion with all of it. It will infect the universe with holiness. We will discover the Divine deep within the earth and the cells of our bodies, and we will lover her there with all our hearts and all our souls and all our minds.
– Sue Monk Kidd –

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.”
– Sharon Blackie –

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Words themselves can become acts of beauty that awaken and strengthen our commitment to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –

Telling our stories, putting our experiences into words and poetic narrative is more than an act of artistic expression; it can be the transformative and the healing work of survival.
– Karen Hering –

Disciplin skaber magi

“Skriv dig ind i det”, siger hun og skubber blidt til mig. “Du står stadig udenfor cirklen og farer vild i tankerne.” Det er sandt, jeg kan godt mærke det og ved det af erfaring. Alligevel falder jeg i den sædvanlige fælde. Det er som om det nærmest hører med.

Jeg træder ind og tænder mit skrivelys. Kaffen står på bordet, den er god og varm. Udenfor bølger disen og træerne står som forstenede i horisonten. Jeg kan ikke se fuglene endnu, men jeg ved, at de er der. Sorte krager i hobetal gæstede have og matrikel i går. Jeg hilste på dem, da jeg kom gående mod syd med solen i ansigtet ud på eftermiddagen. Vinden var bidende kold, men når jeg fandt små pletter med læ, kunne jeg mærke solen varmede.

Min aktive deltagelse er en forudsætning

Jeg er trådt ind i cirklen, jeg skriver og min intention i dag er at gøre klar til den intuitive skriveworkshop, som finder sted her i min skrivestue på onsdag i anledning af Imbolc. Det er først i næste uge, der er stadig dage og nætter til at lade komme, men jeg ved, at hun har ret, når hun siger at min aktive deltagelse er en forudsætning. Jeg er nødt til at træde helt ind i cirklen og lade det ske. For når jeg står udenfor cirklen og i tankerne forsøger at … Ravn flyver forbi! Jeg ser hende ud af øjenkrogen, hun svæver som en sort skygge ud af disen og kommer pludselig til stede på himlen derude. Gennem skydækket, disen, hun virker målrettet og flyver forbi uden at kigge ind. Det er tilsyneladende ikke meningen, at hun skal lande i dag, men hun viser sig i et kort øjeblik, så jeg ved. Jeg er ikke alene, men at træde ind i cirklen og medvirke er en forudsætning.

En god portion lytning

Min medvirken kan meget vel rumme en god portion lytning. Også det ved jeg af erfaring og øvelse gør vel mester. Jeg er nu i stand til at lytte gennem ordene og fornemme det, der danser mellem linjerne. Jeg har tillid og vished om, at det, der er til mig og den intuitive skriveworkshop på onsdag vil manifestere sig nu og i de kommende dage. Jeg er mødt op, jeg har tændt mit skrivelys og jeg sidder her. Mine fingre danser over tastaturet, det gør godt at rejse gennem ordene og bare lade komme.

“Er du dér?” spørger jeg og mærke svaret rumstere i mig. Det er hun.

“Hvad vil du gerne vide?”. Nu er det hendes tur til at spørge, hun minder mig om ånden i Aladdins lampe. Jeg gnider på lampen via ordene og spørgsmålene. Jeg kommer med min intention og jeg viser, at jeg er modtagelig og klar.

Min intention

“Jeg har en intention om at skrive mig ind i programmet for skriveworkshoppen på onsdag”, svarer jeg højtideligt. “Som du anbefalede. Jeg vil gerne de lave skriveafsæt og øvelser, som vi skal arbejde og lege med og få en simrende fornemmelse af, hvordan rummet ser ud. Hvordan energien er og hvad jeg kan gøre for at skabe den gode, kærlige energi som altid er i rummet, når jeg holder intuitiv skriveworkshop.”

“Prøv at læse lidt af det, du selv har skrevet om Imbolc” siger hun uden tøven. “Kig på de skriveafsæt og øvelser, du allerede har lavet, sæt dig ned og begynd at komponere. Musikken findes allerede, det ved du, så din komposition er en kærlig medvirken til det, der allerede er musik. Rummet findes allerede og de kvinder, som skulle komme, har meldt deres ankomst. Fuldt hus, det er dejligt. Det bliver en fin og magisk skriveworkshop på et vigtigt og kraftfuldt tidspunkt på året.”

I trænger til lyset, varmen og de små spirer af håb

“I trænger til det rum nu, også dig. I cirklen er alle lige. I trænger til lyset, varmen, fordybelsen og de små spirer af håb. I har brug for at lade kreativiteten virke gennem jer, at påkalde jer fortællingens kraft og tage vitale dråber af historiemedicin. Fortælle jer selv og hinanden. Rummet findes allerede. Tag et kig på det, du allerede har skrevet og lad dig lede på vej. Du har allerede det meste, det ved du egentlig godt, ikke? Smag på retten i simregryden, mon ikke den er ved at være klar nu?”

Imbolc

Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes for første gang på tidspunktet for Imbolc. Vi er midtvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.

Dette tidspunkt er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk nu. Og vi trænger til lyset og varmen, så vores frø kan spire, vokse og gro. Det er for tidligt at smide vinterkåben, javist, det er stadig vinter og Imbolc er ikke en invitation til forcering. Det, der skal ske, vil ske når tid er. Men det er invitation til at fejre lysets og solens kommen, det tidspunkt, hvor vi for første gang kan se og mærke de små spirer af nyt liv. Der er forårsbebudere som vintergæk og erantis i den frosne jord. Vi kan bl.a. forankre os og fejre dette tidspunkt på året ved at tænde lys og bringe blomsterknolde som krokus og hyacint ind i stuerne.

Husk at købe “blomsterknolde”, jeg kan ikke huske hvad de egentlig hedder. Jeg smiler lidt af mig selv. Jo nu ved jeg det, løg. Blomsterløg i små krukker.

Fyrfadslys, blomsterløg, måske en lille buket erantis. Der er masser ude i haven nu. Men jeg bryder mig ikke om at plukke hverken vintergæk eller erantis, det har jeg aldrig gjort. Synes det passer bedre, at de står i haven og den lille skovplet herude. De hører til i jorden, så jeg forkaster den ide.

Vi varmer os ved ilden

Bål. Jeg vil lave bål, så vi kan varme os ved bålet og tænke på det, vi ønsker skal spire og gro. Er der uønskede tanker, udtrådte historier og den slags, som vi ikke skal have med os videre, giver vi det til ilden. Vi siger det enten højt i cirklen rundt om bålstedet eller også har vi skrevet det på små lapper papir inden. Vi giver det til ilden. Men mest af alt varmer vi os lidt ved bålet, den ild, som Brigid også er beskytter af. Hun nikker. Det er en god plan.

Men skriveøvelserne, hvad skal de indeholde? De er forankret i tidspunktet for Imbolc, ingen tvivl om det. Gode afsæt, som frister og gør os nysgerrige, døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Mærke energien, sanse og fornemme alt det, som ikke er formgivet endnu. Invitere fortællingens kraft ind i rummet, tage imod, skrive og lytte. Vi læser højt for hinanden i cirklen på de intuitive skriveworkshops, det er altid et skønt, rørende og magisk tidspunkt på workshoppen. Når vi læser højt for hinanden og lytter.

Lad spørgsmålet lede dig på vej

Hvad mon dér er af fortællinger og kvindelig visdom til os, når vi på onsdag møder op, danner cirkel og tager imod?

Og så opstod de bare, skriveafsæt og øvelser. Jeg havde lagt i kakkelovnen og ilden brændte lystigt i mig, mens ideer manifesterede sig og blev til et slags program for den intuitive skriveworkshop på onsdag.

Disciplin og magi

Det er lørdag og dagen er ligeså diset som i går. Dog føler jeg mig lidt friskere i dag, som om en levedygtig lille spire baner sig vej gennem mig. Dråber på vinduet, det har vist regnet lidt i nat, men vinden har lagt sig igen. Den har gjort sit arbejde for denne gang. Jeg husker, hvad den hviskede til mig tilbage i januar:

Try easier, you try too hard.

Morgenmad, morgentur ud i disen med hundene og morgensider ikke mindst. For morgensiderne er en essentiel del af min kreativitet og min skriverejse. Det er også en vigtig del af min spirituelle praksis og forankring.

Du får, hvad du giver. Dit skrivearbejde belønnes

Så snart vi negligerer eller forklejner det at skrive, det kontinuerlige fremmøde, disciplinen, skrivningen og gentagelsen, negligerer det os. Du får, hvad du giver. Dit skrivearbejde belønnes, tillid er en forudsætning. Jeg har for længst indset, at det er min vej og måde krydret med meditation, yoga og den evige bevægelse, turene ud. Naturen, min læremester og mit kirkerum. Mit fremmøde, min aktive deltagelse er en forudsætning og ved at skrive morgensider hver morgen, 3 sider som Julia Cameron anbefaler det, viser jeg mig villig.

En skrivende arkæolog

Jeg skriver mig ind til alt det, der ligger begravet under murbrokker af tunge tanker, følelser og gamle historier, jeg foretager en udgravning gennem ordrejsen og er således en slags skrivende arkæolog. Og det er ikke svært for mig, det har det aldrig været og det bliver lettere, jo mere jeg gør det. Det er så naturligt for mig som at trække vejret. Jeg trækker vejret gennem ordene og skriver mig gennem det, der står i vejen. For jeg har en intention i hjertet. Jeg har en intention.

Under murbrokkerne og dybt begravet min egen sårbare, frodige muld finder jeg de små frø og spirer af det, der er min sandhed. Frø og spirer, som jeg nu kan vande, gøde og værne om. De skal beskyttes, de er sarte, helt nye nu her ved tidspunktet for Imbolc. De er hellige og jeg passer godt på dem. For jeg er dem.

Har du skrivelængsel

Hvis du har skrivelængsel, kan du gøre det samme, min ven. Møde op og skrive det, der er dine fortællinger at skrive og tage imod. Gennem alt det, der står i vejen, kan du rejse via ordene og giv lyd til det, der er forsømt og gerne vil høres. Det hvisker, det kalder, det græder sagte i natten, men det er aldrig for sent at møde op og give det ord. Og du vil efterhånden opleve, at noget nyt og anderledes kommer til syne mellem linjerne, din stille stemme bliver tydeligere og intuitionen vokser. Du bliver opmærksom, lydhør og hver eneste gang, du møder op og skriver, øver du dig.

Disciplin skaber magi

Disciplin skaber magi. Den evige gentagelse. Gennem vinter, forår, sommer og høst. Dug, dis, lys og skygge. Mørke dage, tåge og vind af orkanstyrke. Sol, sommer og varme. Disciplin skaber magi.

Center yourself and maintain a deep, strong connection to Spirit
in whatever works for you.
Have a spiritual practice that you do every day.
Center. Create. Activate. Repeat.
– Joanna Powell Colbert –


intuitiv-skriveworkshop2017

Jeg har nu sat dato på de intuitive skriveworkshops i 2017. Alle skriveworkshops er forankret i årstiden og et særligt tidspunkt på årshjulet.

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP FOR KVINDER MED SKRIVELÆNGSEL

Onsdag den 8. februar kl. 10
i anledning af Imbolc og i lysets tegn – invitationen finder du her.
Alle pladser er optaget.

Lørdag den 29. april kl. 10
i anledning af Beltain – detaljer følger

Fredag den 22. september kl. 10
i anledning af efterårsjævndøgn – detaljer følger

Lørdag den 28. oktober kl. 10
i anledning af Samhain og i mørkets tegn- detaljer følger

Alle pladser på skriveworkshoppen den 8. februar i anledning af Imbolc er nu optaget, men hvis du vil i gang med at skrive og folde ud i et af mine skriveforløb ganske snart, så tag et kig på invitationen til Forårscirklen herunder. Vi starter den 1. marts. Forårscirklen er et online skrivegruppeforløb og du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Og ellers mødes vi igen til intuitiv skriveworkshop sidst i april omkring Beltain. Du er hjertelig velkommen og kan forhåndsreservere din plads ved at skrive en e-mail til mig skrivehuset@gmail.com.


forarscirklen-marts

Skrivelængslen. Den har været dér så længe, du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rasler og rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig. Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

Forårscirklen starter den 1. marts

Online Skrivegruppeforløbet Forårscirklen starter den 1. marts 2017 og varer i 3 måneder. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Invitation til Forårscirklen finder du i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Der er i skrivende stund stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Magical Book” © Honourableandbold, Dreamstime
Photo “Prayer”  © Eti Swinford, Dreamstime

Den stille stemme

misty-landscape

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen. Sådan kan det synes og alligevel finder en bevægelse sted. Noget sker, selvom vi ikke kan se det, for kraften arbejder under jorden og dybt i os.

Snart møder vinteren foråret for første gang og en ny tid begynder.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. End ikke uglen, som ellers har hilst mig på morgenturen med hundene, har jeg hørt. I dag. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Den stille stemme, sjælens sang

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.

Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Din stille stemme, sjælens sang.

Processen i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de ofte det, jeg kort beskrev ovenfor. Især hvis de også, som jeg varmt anbefaler, kontinuerligt skriver rejsedag i skriveforløbet. Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Ordene er vores tryllestav

Vi opdager, at vores ord har magt, de er kraftfulde og forandringsskabende på et subtilt plan. Et plan, som arbejder i os hele tiden, når vi kontinuerligt møder op og skriver. En proces, som er sat i gang af intentionen, vi formulerede ved forløbets start og som hele tiden arbejder og udvikler sig af det, vi skriver og folder ud.

Årstidernes særlige energi

For mit eget vedkommende startede det for snart længe siden. Jeg mødte op, jeg havde en intention om at følge mit hjerte og jeg vidste at det for mig handlede om at skrive.

Jeg husker morgener med tomt papir, kaffe i koppen og intention i hjertet. Jeg husker rammer og tidsbegrænsning, eftersom jeg skulle møde på arbejde klokken 8, men mit fremmøde og intentionen rykkede rummet og skabte plads for ord og fortællinger. De fandt vej, fordi jeg havde skabt rum.

Jeg husker, hvordan jeg blot satte mig ned og skrev det, der var og hvor ofte det var træerne i haven eller en fugl i træet, som blev mit afsæt. Jeg skrev på tid, for snart var jeg nødt til at forlade huset og køre på arbejde, men jeg gjorde det og snart gik det op for mig, at der var noget, som skrev mig.

Det var her månederne dukkede op og inviterede sig selv ind på mit pensionat. De øste af deres visdom, det strømmede igennem mig på den korte tid, jeg havde til rådighed. De viste vej, noget skrev mig og det univers, jeg nu bevidst og i tillid hengiver mig til. Jeg forankrede mig, jeg kom til stede og lærte årstiderne rytme og cyklus at kende både i det ydre og dybt i mig selv. Jeg begyndte at mærke min forbundethed og fik vished om, at jeg gennem tillid, fremmøde og en vis disciplin kunne vælge at skabe den forbindelse, som ofte kan blive lidt væk i den moderne verden.

Den stille stemme, sjælens sang.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Lad mysteriet og længslen være din drivkraft

Bevæg dig via ordene med nysgerrighed og undren. Stil spørgsmål, som du ikke umiddelbart forventer svar på. Lad være med at besvare eller lad det blive en mental spekulation, bevæg dig blot videre og lad spørgsmålene lede dig, lev dem og lad selve mysteriet være din drivkraft sammen med længslen i dit bryst.

Be patient with all that is unsolved in your heart and try to love the questions themselves. Do not now seek the answers which cannot be given because you would not be able to live them and the point is to live everything. Live the questions now. Perhaps you will then gradually, without noticing it, live along some distant day into the answer.
– Rainer Maria Rilke – Letters to a Young Poet

Alt det, du afviste i dig selv og forsøgte at skjule, er nøglen til din frihed

Der er så meget, jeg kunne fortælle dig om skriverejsen, om spørgsmålene, mysteriet og om hengivelsen til den længslen, der banker i dit bryst. Alt det, du afviste som forkert i dig selv og forsøgte at skjule, fordi du skammede dig over at være forkert. Anderledes. Det er nøglen til din frihed. For det er ikke forkert, det er din sjæls pas. Men det er din opgave at lytte og at skrive det frem. Kun du kan gøre det, ingen andre end du.

Har du skrivelængsel, kan du bevidst vælge at følge den længsel ved at møde op og skrive. Gøre skrivetiden til et frirum, hvor du lytter til dig selv og giver det til papiret. Om det er i en slags dagbog, på morgensiderne eller i en særlig sjælebog, du har dedikeret til formålet. Det betyder mindre, det vigtigste er at du møder op og skriver.

Hvad og hvordan

Hvad og hvordan vil vise sig undervejs. Lad være med at fortælle dig selv, at du mangler teknikker eller værktøjer for at begynde at skrive. Prøv at have tillid til, at det, du lige nu føler at du savner, vil møde dig undervejs, når du møder op og skriver. Forbind dig, gør dig modtagelig og lav gerne via din hensigtserklæring en slags kontrakt med Kilden eller din skrivemuse, hvordan det nu synes rigtigt for dig.

Techniques are directionless without grounding to and connecting to Source, they are a style without substance.
-Loren Cruden –

Din aktive deltagelse

De fleste veje, værktøjer og svar på dine spørgsmål opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og skriver. Din aktive deltagelse er virkelig altafgørende.

Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu

Har du lyst og mærker du længsel efter at skrive og folde nu, så findes der aldrig et bedre tidspunkt end nu. Start dér, hvor du er. For vi skriver i livet og måske husker du, at jeg lidt tidligere i dette blogindlæg skrev noget om at lade hverdagen danse ind og ud af det magiske rum? Du kan vælge at invitere fortællingerne ind i dit skriverum, men uanset hvad, så mød blot op som en åben og ganske tom bog og inviter det, som er til dig til at lande, støtte og løfte dig. Undervejs og i processen. For det er en proces og det starter med det første ord.

What is meant for you is always meant to find you.
– Lalleshwari –

Det er snart Imbolc

Det er Imbolc i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Vintergæk, erantis og forstadier til knopper på træerne. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes især på tidspunktet omkring Imbolc, som også er det første møde mellem vinter og forår.

Et perfekt tidspunkt at begynde på ny

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk omkring Imbolc. Det er et perfekt tidspunkt til at kaste lys på noget af det, som har overvintret i mørket og under jorden. Uden hastværk eller forcering, bare lytte, mærke og lade komme. Et perfekt tidspunkt at begynde på ny.

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning, potentialet og den spirende energi fra den nye årstid og spirerne i os selv. Inspirationen, livsgnisten og det første møde mellem vinter og forår, en kraft og magisk alkymi, som også findes i os selv og som vi bevidst kan vælge at forbinde os til.

Kunst, poesi og fortællinger

Imbolc er også et særligt gunstigt tidspunkt for kunst, poesi og fortællinger. Det første spirende forår, lyset, som kommer tilbage og kraften, som nu ikke alene arbejder under jorden, men også viser sine første spirer i det fri. For mig skaber det dyb resonans at følge den energi og jordens cyklus. Præcist som månederne lærte mig det for snart mange år siden, da jeg påbegyndte min egen skriverejse.

Men mest af alt mindede de mig om alt, noget i mig godt vidste, men som havde været skjult og utilgængeligt i årevis. De hjalp mig med at huske og de viste mig, hvordan jeg skulle forbinde mig. Min sjæl kaldte via skrivelængslen. Måske forholder det sig på samme måde for dig?

Hvorfor ikke starte nu?

Hvorfor ikke starte nu? For har du skrivelængsel, er det ikke noget, som bare forsvinder. Den bliver ikke mindre med årene, tværtimod, den vokser og trænger sig på. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og kun du kan gøre det. Desuden gør det godt at forankre sig i nuet og lade kreativiteten strømme. Åbne op for alt det, der har sat i sig i krop og sind og sætte ord på.

”Take your broken heart, make it into art.” Et klik med næbbet og et melodisk “klooung.”

Så er hun dér pludselig igen, Ravnen min. Som slet ikke er min, jeg er snarere hendes, hvis vi da overhovedet skal tale om det. Og det skal vi ikke, hvis man spørger Ravnen, hun har ikke tid til dens slags. I øvrigt synes hun at have temmelig travlt i dag, for ikke så snart er hun landet og har ytret sig, før hun igen letter og forsvinder i disen.

Men hun kommer tilbage, når jeg mindst af alt venter det. Det har jeg vished om og tillid til.

Det er aldrig for sent

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen. Det er aldrig for sent.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Ingen andre end du

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker. To spor mødes og bliver til ét.

Og snart er det Imbolc

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc og jeg gør det samme. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. Troede jeg. Indtil ravnen dukkede op og jeg skrev mig helt ind i den dis, som før var et fjernt og ugennemsigtigt land. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

Det er aldrig for sent
at begynde
at lytte og at skrive
til den stille stemme
og sjælens sang.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Misty Landscape” © Snehitdesign, Dreamstime 


intuitiv-skriveworkshop2017

Jeg har nu sat dato på de intuitive skriveworkshops i 2017, jeg afholder 4 af slagsne, som alle er forankret i årstiden og et særligt tidspunkt på årshjulet. Du finder information og datoer ved at klikke på billedet ovenfor.

Alle pladser på skriveworkshoppen den 8. februar i anledning af Imbolc er nu optaget, så hvis du vil i gang med at skrive og folde ud i et af mine skriveforløb ganske snart, så tag et kig på invitationen til Forårscirklen nedenfor. Vi starter den 1. marts. Og ellers mødes vi igen til intuitiv skriveworkshop sidst i april omkring Beltain. Du er hjertelig velkommen.


forarscirklen

Invitation til Forårscirklen er ude nu og jeg har åbnet for tilmeldinger. Forårscirklen er som de andre skrivecirkler et online skriveforløb, vi mødes ikke fysisk, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og du kan være med uanset alder og forudsætninger. Skriveglæde har ingen alder, det er aldrig for sent at starte nu.

Du finder invitationen til Forårscirklen ved at klikke på billedet ovenfor. Vi starter den 1. marts. Hvis du kan mærke, at du skal være med, tilmelder du dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com.

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Ravn i mosen

winter-moors

Dybt i vinteren, januar er fremskreden og langsomt nærmer vi os tidspunktet for Imbolc.  Den seneste uge har jeg mærket en velkendt rastløs energi krydret med vished om, at det virkelig ikke er tid endnu. Jeg har læst mig ind i egne ord om, hvordan man bevidst kan vælge at gå helt ind i januar og i kærlig accept give slip på alle forestillinger om, at der findes en genvej til forår. For der er mange gaver at hente, hvis man ikke forcerer og forsøger at flygte fra det, der er vinterens formål og budskab.

Når jeg ikke længere står udenfor januar og drømmer om at være et helt andet sted, når jeg tillader mig selv at glide ind i energien og lade den omsvøbe og opsluge mig, så bliver jeg januar. Så bliver jeg dette tidspunkt på året, min egen vinter og min egen rejse mod lyset. Forår er ikke længere noget, jeg stræber efter at indfange, det er en udvikling, som jeg har fuld tillid til, at jeg vil gennemgå uden at jeg skal anstrenge mig.

Mest af alt er det en hengivelse, en kærlighedserklæring til det, der er. Så begynder man at lære sig selv at kende som vinter, mærker, hvor meget man trænger til hvile, god nattesøvn og langsomme dag, hvor man ikke skynder på sig selv eller skælder ud, fordi energien ikke er som om sommeren. Man hengiver sig og man bliver en del af det hele. De mange dage med tåge og dårlig sigtbarhed er en del af rejsen. Tomrummet er ikke noget, vi skal skynde os at fylde ud. Alle forsøg på at fylde ud og gøre anderledes er en flugt.

Som januar er jeg fuld af tålmodighed. Jeg er opfyldt af ro og sindighed, jeg har ikke travlt og jeg er indbegrebet af tillid til, at foråret vil komme, når det skal. Januar er ikke en af de stationer, som lyntoget kører hastigt forbi. Det er en pilgrimsrute gennem vinteren, hvor hvert eneste skridt tæller. Hvert eneste knitrende skridt i sneen har sin berettigelse og der er intet at frygte, hvis man tager hvert eneste skridt.

Fra “Ventesang og forårsdrømme” januar 2016

Har jeg så lært det?

Og så skulle man jo tro, at jeg var blevet bedre til det i år. Jeg læser mine egne ord og ryster træt på hovedet, det står jo dér, sort på hvidt. Og ydermere har jeg en dyb vished om, at det er sådan, det forholder sig. Som januar er jeg fuld af tålmodighed, opfyldt at ro og kærlig accept, jeg glæder mig over vinterens tomrum og tågede dage, hvor jeg selv er mindst lige så tåget. Min vej ligger hengemt i vintertyk dis og fuglene flyver forbi, mens de kaster små bemærkninger af sig, som godt kunne lyde lidt spottende, hvis man altså ikke lige trækker vejret dybt og lytter til det dybere budskab. Et strejf af noget andet. En drys vished.

Endnu et besøg af ravn

Hun kommer til stede, som hun har det for vane her i vinter. Ravnen. Pludselig er hun dér, ofte i luften over markvejen, når jeg om eftermiddagen går tur med hundene. Når jeg vandrer langs mosen, kan jeg høre hende i trætoppen og hvis jeg kigger godt efter, kan jeg se hende. I går var hun i selskab med en anden ravn, som jeg ikke har set før. Men ofte er hun alene og hun opsøger mig, når jeg endelig stikker næsen ud og genopdager, at frisk luft og bevægelse gør underværker.

Som imiterer Ingmar Bergmann

”Dæmoner kan ikke lide frisk luft” skræpper hun og imiterer Bergmann. Hun ligner ham til forveksling, når hun ser på mig. Jeg misser med øjnene mod lyset, mens jeg nikker, for jeg kender godt sætningen og jeg ved, at den er sand.

En tur i mosen og en anden fortælling

Det gjorde godt at forlade huset i går eftermiddag og følge det bratte strejf af sol, da skyerne pludselig gled til side på en ellers grå dag og badede landskabet i et skarpt og lovede januarlys. Ud af markvejen, langs skellet og ned i mosen. På et tidspunkt går det lidt op, man mærker det ikke, men pludselig står man på noget, der kunne minde om en bakketop og skuer ud over landskabet. Nøgne trætoppe, som omkranser mosen og et forholdsvis fladt midtsjællandsk landskab med marker og små arealer af pludselig skov. Dér på bakketoppen falder jeg som regel ind i et andet tempo, en dør åbner sig og jeg ser det, jeg ikke kunne se før. Landskabet og fuglene, som flyver over mit hoved, letter og lander fra træerne i mosen, fortæller mig en historie, som jeg ikke helt kunne høre før. Selvom jeg ved, at den findes. Og at den hele tiden er tilgængelig, hvis jeg altså bevidst træffer et valg om at invitere den ved at forbinde mig.

Ravnen sidder stadig foran mig, hun smiler underfundigt eller sådan ser det ud. Jeg drikker kaffe af en kop med prikker, tern og en solgul kant. En kop uden hank, perfekt til en god kaffe om formiddagen. Ikke for stor, ikke for lille. Kaffe med havremælk og to skrivelys i lotusstager. Jeg er anderledes rolig i dag, det kan jeg mærke, turen i mosen har sat sine spor. Jeg kaldte det min sanketur og det er sandt, jeg har virkelig sanket. I går var jeg træt og tom, i dag er noget igen anderledes.

Den kreative proces

”Den kreative proces” siger ravnen og kigger beundrende på sin blåsorte vinge. Den ligner en smuk handske, fjerene er som lange, slanke fingre. Jeg længes efter at gribe ud og holde hende i hånden. Der er noget fortryllende over hendes fremtoning og en længsel bobler i mig. Åh, at være som hun og vide alt det, hun tilsyneladende har vished om. Længslen blandes med taknemmelighed, jeg er glad for hun sidder her og gør denne fortælling mulig. Og i øvrigt hjælper mig med at huske. For det er sandt. Den kreative proces er på ingen måde lineær eller særlig forudsigelig. Alligevel er der noget, som hele tiden dæmrer, når jeg genopdager det, jeg godt vidste, men som jeg lige glemte og var nødt til at opdage igen.

Genopdagelsen. Gentagelsen. Den subtile disciplin, der åbner op for magien.

”Rrrrrååå” siger hun så og ler højt. Hun klikker med næbbet og betragter mig i et rum af underfundig forbundethed. Det gjorde godt at komme en tur i mosen i går. Det gjorde godt at stå på bakketoppen og se ud over landskabet, læse dets budskaber og høre fuglene stemme i. Det lindrede at trække vejret dybt og få forbindelse til alt det, jeg i virkeligheden længes efter, når jeg ihærdigt forsøger at forcere og få til at ske. I januar. Men jeg huskede og da jeg gik, ledte jeg ikke efter inspirationen. Jeg lod inspirationen finde mig.

writing-close-up

Morgensiderne hjælper også til at huske

Dybt i vinteren og ganske tæt på Imbolc. Da jeg skrev morgensider i går og gav mig selv lov til at sætte ord på den frustration og træthed, jeg pludselig mærkede og som gjorde mig gold og stædig, skete der noget allersidst på siderne. Jeg skriver 3 sider hver morgen, for morgensiderne er vitterligt magiske.

”Januar, lige nu er jeg bare træt” skrev jeg og følte mig som det tungeste væsen i verden. Så kom ordene og jeg kunne høre hendes syngende stemme dybt i mig, mild og kraftfuld på samme tid:

”Det er snart Imbolc, du må ud og få frisk luft og finde de små spirer, som nu kigger op af jorden. Har du egentlig set, om der er erantis i din cirkel udenfor hegnet? Har du været inde i cirklen, er du trådt ind og har du hilst på træet dit? Har du forbundet dig? I tillid?

Så slap siderne op og det var nok meget godt. For jeg sad tilbage med spørgsmål, som uden bebrejdelse og i kærlighed lod mig vide, at der vist var noget, jeg havde overset. Igen. Jeg rejse mig fra min egen tunghed og gik gennem en mur af modstand ud og tog overtøj og gummistøvler på. Langs hegnet, ind i det lille buskads bag haven og hen til den cirkel af træer, som jeg fandt sidste år. Close to home.

Og der var de, små erantis, gule bebuderne af livskraft og et tegn på, at vi virkelig nærmer os Imbolc. At noget sker, selvom vi ikke kan se det og at kraften arbejder stille under jorden. Jeg lyttede til træet, som ikke overraskende fortalte mig om tomrummet, ventesalen og alt det, jeg egentlig godt ved. Men det var godt at blive mindet om det og mærke træets dybe og rummelig accept. En sten faldt fra mit hjerte, jeg sagde tak og gik tilbage, hvor jeg kom fra.

Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.” – Jeff Brown –

Lad processen arbejde for dig

Ravn er fløjet nu, men jeg kan stadig mærke hendes glød. Hun er et af de klogeste væsener, jeg har mødt, selvom hun egentlig ikke gør meget stads af sig. Jeg elsker, når hun dukker op og pirker til min opfattelse og sætter mine overbevisninger på prøve. For mest af alt får hun mig til at huske. Hun prikker kærligt til mig og inviterer mig til at vende tilbage. Skabe forbindelse. I tillid.

Et lys breder sig på himlen udenfor, skyerne glider til side og dagen er lysere, end jeg havde regnet med. Hvilket minder mig om noget, jeg netop har skrevet til kvinderne, som lige nu er på skriverejse i Vintercirklen og Solhvervscirklen.

Giv slip og lad komme (det er lettere sagt end gjort, men hvis vi hengiver os til processen, bliver vi bedre til det undervejs)

“Når I skriver og arbejder med afsæt og skriveopgaver, jeres egen proces og i det hele taget, så prøv gerne at lade være med at tænke skrivestil og i tankerne at gå efter noget bestemt. Bare giv slip og lad komme, læg dommeren og bedømmeren lidt væk og vær blot nysgerrige efter, hvad der viser sig.

Lad processen arbejde, mød op og skriv, som du gør det her. Vi er ofte alt for hurtige til at drage konklusioner og her i skrivecirklerne er intentionen jo netop at skabe et frirum for ord og skriverier. Et sted, hvor vi kan prøve os frem. Uanset hvad resultatet bliver, for i virkeligheden er det allermest processen, vi lærer af. Vores fremmøde, vores skrivearbejde og alt det, der sker mellem linjerne.

Fokuser på processen

“Getting it right is not as important as paying attention to what and how you are learning” siger Loren Cruden og det er sagen i en nøddeskal.

Fokuser på processen og lad på forhånd være med at udelukke noget. Rejs i nysgerrighed og undren og lad ordene folde det ud, I ikke kan tænke jer til. Der er mange gaver at hente.”

og betragt dig selv i processen

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis.

Processen er nøglen til varig skriveglæde og selvudfoldelse via ord og fortællinger. Lytning er et andet nøgleord. Lyt til din skrivelængsel, den er ofte et kald fra sjælen.

Kærlig hilsen
Lene


forarscirklen

Skrivelængslen. Den har været dér så længe, du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rasler og rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig.

En visdom og en vej, du kan skrive dig ind i

Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

Invitation til skrivegruppeforløbet FORÅRSCIRKLEN er ude nu

Invitation til Forårscirklen er ude nu og jeg har åbnet for tilmeldinger. Forårscirklen er som de andre skrivecirkler et online skriveforløb, vi mødes ikke fysisk, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Du finder invitationen til Forårscirklen ved at klikke på billedet ovenfor. Vi starter den 1. marts. Hvis du kan mærke, at du skal være med, tilmelder du dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com.


Kom, skriv og fejr Imbolc på intuitiv skriveworkshop den 8. februar –
en skrivedag for sjæl og hjerte

Der er 2 pladser tilbage. Klik på billedet nedenfor for invitation og detaljer.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop-dato

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Thumbnail Photo: “Winter sunrise” © Helen Hotson, Dreamstime
Øvrige fotos: © Lene Frandsen

December og skriveglæden

mysterius-forest_winter

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Vi lever

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er.

Vi skriver fra et dybere sted

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

Vi giver os selv lov til at skrive det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og tilsyneladende meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Jeg har lært at lytte

Som en af kvinderne, der deltog i Vintercirklen sidste år udtrykte det i sin evaluering:

“Jeg har lært at lytte til hver eneste måned og til mig selv.”

December, min ven

Vi kommet til December, min måned, for jeg er nemlig barn af December. Både hun og jeg er døtre af Jupiter og så snart jeg skriver det, kan jeg mærke eventyret og magien pulsere i mine årer. Jeg bliver opstemt og får lyst til at trylle. Jeg synes, at der er noget magisk ved den sidste del af den mørke tid, lige inden året vender og vi igen går mod lyset. Det er lidt den magi i mørket og hverdagen, som jeg via skriveafsæt og øvelser nu har givet videre til kvinderne i skrivegruppeforløbet Vintercirklen.

Magien er hel

Jeg elsker eventyr, livets mysterium og alt det, der findes bag det tilsyneladende. Så lad os tage på en magisk rejse gennem December og den sidste del af mørket, indtil vi ved Vintersolhverv sammen rejser gennem årets længste nat og herefter igen vågner op og har vished om, at det hele nu vender.

Magien er hel

Og husk at magien er hel. Det handler ikke om udelukkende at skrive underskønne og poetiske eventyr om glæde, lys og lykke, men om at favne mørket og lade kontrasterne få liv og komme til orde. Lad dansen være både og.

Hvis du mærker melankoli, vemod eller har andre tunge følelser i december, så skriv fra det sted. Det er så vigtigt: Vi skriver i livet, vi skriver fra det sted, hvor vi er ikke hvor vi (eller andre) ønsker at vi skal være.  Også i december.

Skriv i livet.

Processen og den naturlige cyklus

I skrivecirklerne, som jeg tilbyder året rundt, hylder vi processen og den naturlige cyklus. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, men på din særlige måde. Alle har en forfatter- eller fortællerstemme, nogle gange skal den bare lokkes frem, trænes lidt og finde sit leje.

Naturen, årstiderne og årshjulet

Naturen, årstiderne og årshjulet er en vigtig del af skrivecirklerne. I forløbet lærer du mere om den givne årstid, du skriver dig ind i energierne og går via skriveøvelser og afsæt på opdagelse i din egen indre visdom.

At forankre sig i årstiden og den naturlige cyklus giver større indre ro og glæde og det gør vi så fint via skrivningen og fortællingens kraft.

solhvervscirklen-januar

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi starter den 6. januar 2017 og der er stadig ledige pladser.

Skrivecirklerne foregår online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Du vil opleve at jeg ligefrem inviterer til skrivetid og nærvær, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare er med dig selv, ord og skriverier. Forløbene er således en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.

Skriveglæde er målet

Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen. For når du først lærer at danse den dans og følge den skiftende rytme, er der intet, som kan stoppe dig. Du skriver, du danser og du er med det hele.

Kom lad os danse.

Velkommen December

Hvad nu hvis vi tilsatte en dosis magi og dryssede lidt tryllestøv ud over livet og det, vi kalder hverdagen. Hvad nu, hvis vi kunne vende tilbage til det sted i os selv, hvor vi var nysgerrige, åbne og modtagelige for både fortryllelse, magi og eventyr? Og hvad nu hvis vi skrev om det, levede det og blev det?

Life is not a problem to be solved, but a mystery to be lived.

Giv slip på ønsket om perfekthed

Og som jeg har skrevet til de skønne og vise kvinder, der nu er på skriverejse gennem vinteren i Vintercirklen, ”giv slip på ønsket om perfekthed her i december”. Måske skulle vi blive bedre til at slippe alle de mange ambitioner om ”perfekthed” og forventning til os selv, andre og December og simpelthen bare give os tid til at nyde decembers rejse gennem mørket mod vintersolhverv, jul og nytår, som i gammel tid faktisk var én og samme fejring?

Lad december blive et hyggeligt og magisk sted at være, hvor vi trækker vejret dybt, giver os tid til hinanden, til nærvær og ikke mindst til den magi, der faktisk findes i og omkring os. Lys i mørket. December er virkelig ikke en motorvej i fart mod den måske søde juletid og alt, hvad det indebærer. Tværtimod er der et andet budskab, en helt anden fortælling bag det tilsyneladende.

Sæt farten ned, giv slip. Kom, lad os danse.

Keep a little room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og -længsel?

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN med start den 6. januar. Klik på billedet og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

solhvervscirklen

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel er en helt særlig skriveworkshop i anledning af Imbolc og den finder sted onsdag den 8. februar kl. 10 her i Skrivehuset v. Ringsted. Klik på billedet nedenfor og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com – der er i skrivende stund 4 ledige pladser.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Læs også RAVNEN OG SKRIVEWORKSHOPPEN – en fortælling om, hvordan det sjældent betaler sig at klippe en hæl og hugge en tå for at passe ind.

Photo “Mysterious forest in Winter” © Shevs | Dreamstime