Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
”Det er først bagefter, at man får øje på trådene. De fine perletråde i edderkoppespindet. Hvordan man med sine ord og ved at beskrive sine rejse har skabt en vej, som ikke fandtes før. Hvordan man med sin disciplin og sine gentagelser selv har vævet den vej. En vej, hvor der vokser fortællinger og hvor... Continue Reading →
Dagen før ”Stille nu” siger Willow May pludselig, da vi på majs fjerde dag sidder omkring spisebordet. Virginia har serveret frokost bestående af en nærende salat, brød og hjemmelavet hummus. Der er vand på kanden, hvor citronskiver og mynte svømmer omkring som havfruer. Stemningen er løssluppen og snakken går. Vi taler i munden på hinanden.... Continue Reading →
Det sker ved Nymåne. Ravnen kommer flyvende ind i min sfære og tilbyder sin hjælp. Hun letter fra en af granerne på stien ud til stranden og svæver over hovedet på mig. Slanke fingre på sorte vinger. Elegant i luften, jeg stopper op for at beundre hende. ”Vær hilset” råher hun og nej, jeg har... Continue Reading →
Jeg har været væk fra pensionatet i en uge. En pludselig indskydelse fik mig til at erklære vinterferie og jeg tog af sted for at tilbringe lidt tid med min familie og mine venner. Det er selvfølgelig tilladt, men det sker på eget ansvar, for det kan være svært at vende tilbage og tage tråden... Continue Reading →
Når natten ender, er det morgen igen. Og som jeg skriver mig gennem dage og uger og opdager, at energien skifter og en ny årstid er ved at blive født, forstår jeg den cykliske sfære. Hver morgen er en ny begyndelse og en mulighed for at finpudse min intention. En skærpet opmærksomhed for de detaljer,... Continue Reading →
Man kunne fristes til at tro at fortællingerne fra pensionatet hænger sammen. På nuværende tidspunkt og inde i februar kunne man begynde at binde ender sammen. Man kunne nemt komme til at tage for givet og med sin hang til orden og mental forståelse forsøge at presse begivenhedernes gang ind i en skabelon. En kasse... Continue Reading →
Dagen efter er solen forsvundet. Vinden hyler i trætoppene og regnen pisker mod ruden. Jeg kan mærke det i det samme, jeg slår øjnene op. I dag bliver en grå dag. Det er en voldsom kontrast til lyset i går og til vores tur i skoven med madpakker, termoflasker og intention om at møde Brigid... Continue Reading →
Så er de her, de sidste dage af januar og det er mandag igen. Det, der skete og det, vi fik med os, ligger gemt i et skrin af forglemmelse. Jeg er taknemmelig over at min rejsedagbog rummer det, jeg ikke helt kan huske og at jeg ved at åbne den og læse mig ind,... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Hjulet snurrer året rundt og du kan springe på, når det er tid for dig. Næste start er 1. februar ved Imbolc, som er et gunstigt tidspunkt for spæde men kraftfulde nye begyndelser.
Blå morgen med stjerner og månerester. Blå morgen med håb. Nu kan man mærke, at lyset er vokset og dagen er tiltaget med femogfyrre minutter. Især når himlen byder på morgenstykker med blå og skyerne spreder sig og giver plads til kulden. Jeg vågner inden det sker og ligger længe i håb om at falde... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 