Ugletid

owl-in-the-night

Jeg har nu lavet skriveafsæt og øvelser til kvinderne, som allerede er på skriverejse i Vintercirklen og til de kvinder, som i morgen begiver sig ud på skriverejsen i skrivegruppeforløbet Solhvervscirklen.

Vi skriver os ind i januar, det nye år og den energi, der er til rådighed og vi lytter til de fortællinger, som svæver i vinterlandskabet og dybt i os selv. Vi lytter til det, der endnu ikke er formgivet og vi skriver fra de steder, hvor længslen bobler.

Vi har passeret Vintersolhverv og er ankommet til et nyt år og den allerførste måned. Januar. Det hele begynder igen. Lyset vokser for hver dag, der går og efterhånden kan vi se og mærke det. Dagene bliver igen længere, men i starten går det ganske langsomt.

At lade sig gribe af noget andet

For januar handler ikke om at forcere og skynde sig for at få ting til at ske. Og måske er energien ikke så stor endda? Vi hopper muligvis ind i det nye år med bulder og brag og gode intentioner, men når januar folder sit tæppe ud, sker det sjældent med stor ståhej.

Der følger en stilhed og et tavst tomrum efter nytårsfesten og hvis vi ikke skynder os videre og fylder tomrummet op med gøremål og slår os selv i hovedet, fordi vi stadig er vintertrætte og måske endda en smule drænede ovenpå julen og sociale aktiviteter, ja så kan vi lade os gribe af noget andet.

En stilhed. Noget subtilt og afventende, reflekterende og restituerende.

”Hvis du prøver at forcere noget på en vinterdag som denne, går du glip af dens fine energi.” Han ser på mig med sit gennemborende blik. ”Du er begyndt at læse landskaber, har jeg lagt mærke til, men så må du også lære at læse vinterens budskaber. De subtile penselstrøg af elskværdig skydække, mørke og sne, der dækker for det, der siden skal komme. Hvem er du, der vil forcere forårets kommen eller de små spirer, der nu forsigtigt rører på sig under jorden?

Jeg rystede på hovedet. Hvem er jeg? Det er et godt spørgsmål, som jeg har stillet mig selv utallige gange og allerede dengang jeg var en lille pige. ”Hvem er jeg” og ”Der må være noget mere” var sætninger, jeg ofte lod høre i mit eget hoved.

Men altid at søge, lede og forsøge at afdække kan være ganske krævende. Måske er det i virkeligheden nok, hvis vi viser, at vi er villige til at lære og tage imod? Hvis vi åbner os i modtagelighed overfor det, der er til os og som vi ikke behøver at suse af sted for at erobre. Tværtimod. Hvis vi er stille nok, tålmodige nok, så lander det foran os i præcist det øjeblik, hvor vi har brug for det. Ikke før, ikke siden.

Lad det, der ønsker at komme, komme.
Lad det, der ønsker at forsvinde, forsvinde.
Hvis det er mit, bliver det.
Hvis ikke, vil noget bedre erstatte det.
– Tosha Silver –

Vinter og Venus

”Vinter, kulde og mørke. Korte dage, lange nætter. En del er frostklare og byder på stjernevæld. Og på himlen mod vest sidder Venus og betragter dig med en stjernes tålmodighed. Venter på, at du skal komme ud og se hende. Spejle dig i stjernesøen deroppe og huske, hvem du er.”

”Det er meget smukt, Ørn og jeg har skam set hende, Venus. Men jeg føler mig lidt fastfrossen. Kender du det? Det er som om jeg ligesom naturen er stivnet i sort og hvidt. Der sker ikke rigtig noget. ”

Giv tid, gør plads

”Aha” ler han og ser på mig, som om jeg har sluppet en vittighed. ”Dér har du fat i noget. Måske er det netop meningen, at der ikke skal ske noget. Hele tiden. Kan du ikke bare lade de små spire ligge under jorden og give dig selv lidt plads. Til hvilke. Sankning. Og til at smage på de guddommelige chiaboller, du bagte og som nu ligger til afkøling på bageristen i køkkenet.” Så gjorde han mine til at lette og forlade mit skrivebord. Han viste med al tydeligt, at det ikke er nødvendigt at sige mere.

At være stille sammen

”Du må gerne blive her lidt” sagde jeg med spæd stemme. Bare sidde her og være. Samtale er godt, men jeg ved ikke noget bedre end gode venner, man kan være stille sammen med. Trangen til konstant at sige noget og fylde mellemrummene ud, føles så unaturligt. Trættende. ”

Tomrummet

Åh, tænkte jeg i samme sekund, jeg havde sagt ordene. Det er jo derfor, det føles så svært. Tomrummet. Fordi jeg instinktivt vil forsøge at fylde det ud og ikke værdsætter dets intethed.  Fordi jeg ikke rigtig tør hengive mig til det, det opfordrer til. Stilhed. Ren væren.

Vi sad lidt sammen og nød den stilhed, der nu lagde sig som en dyne om os. Noget i mig faldt til ro. Og efter han igen var fløjet, spiste jeg en af de nybagte boller til en kop kaffe, mens jeg stirrede ud af vinduet på vinteren og det snehvide landskab. Bortset fra vindens sang åndede alt fred. Sneen er som en lyddæmper, der fjerner al unødig støj.

Det nye års dårlige samvittighed

Når vi træder ind i det nye år, går der ikke mange timer, før vi igen bliver bombarderet med nytårsoverskrifter som ”Kom i form”, ”tab julens kilo på rekordtid”, ”skal dette år være dit bedste år, er det nu du skal tage aktion og komme i gang og den efterhånden kendte klassiker ”sådan gør du”.

Vi når dårligt at ankomme til det nye års første station eller stige af toget, før den dårlige samvittighed griber os i kraven og fylder os med en slags skam og stress til følge.

I skarp kontrast til naturens budskab

For al den handlen og gøren står i skarp kontrast til vinteren og det tidspunkt på årshjulet, hvor vi befinder os lige nu. Som ørnen så rigtigt proklamerede, er de sneklædte vinterdage og de fleste af januars dage i øvrigt som skabt til stilhed og fordybelse.

“Hvis du forcerer noget på dage som disse”, sagde han, så går du glip af den helt særlige energi, der er.” Langsomheden svøber sit klæde over landskabet, træerne står fastfrosset i landskabet af sort og hvid. De frø, vi har plantet, ligger lunt og godt under den frosne jord og vil ikke spire før tid, ej heller selvom vi skynder på dem. De spirer, når tid er. Og det er sjældent tid til voldsom aktivitet i januars første uger. Julen og nytåret er overstået, vi har været sociale, aktive. Vi har måske spist og drukket lidt for meget, givet afkald på lidt af den egentid, sjæletid, som vi sætter så højt og ved, er vigtig for os. Vi har haft fokus på familie, venner og på at være glade og få det hele til at gå op i en højere enhed.

Tid til at blive stille

Og så pludselig er det hele ovre. De sidste raketter er skudt til vejrs og lysene er slukket. Så mærker vi den. Trætheden. Matheden. Og lysten til at gemme os lidt under dynen og bare være. Melankolien kommer sejlende og det er måske ikke så mærkeligt endda. For sjælen kalder på os med de følelser, der passer til budskabet. Når vi føler os trætte, matte og måske endda lidt depressive, er det ofte fordi det er tid til igen at blive stille, vende os indad og lytte dybt og inderligt til stilheden og sjælens stemme.

Det er en invitation til at forbinde os med den indre kilde og nære os selv gennem den stille, langsomme og mørkere tid af året. Vinteren.

owl-in-the-night

Ugletid, lyttetid

Og vintertid er også ugletid. Uglerne tuder hyppigere i vinternatten og hvem ved, hvilke fortællinger f.eks. natuglen kan bidrage med, hvis vi bevæger os ud en stille vinternat med klart vejr og lytter? Her er der størst chance for at høre uglen, som fra sidst i januar høres oftere og oftere.

”A wise old owl sat in an oak.
The more he saw, the less he spoke.
The less he spoke, the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?”
– Gammelt engelsk nursery rhyme –

Solens budskab

Jeg drages af tanken om ord og tastatur og finder vej til skrivebordet i mit arbejdsrum. Her flyder lys ind over de nøgle trætoppe og skyggen fra bordlampen strækker sig dovent. Det er snart tid til at gå ud, det ved jeg, men først vil jeg sørge for, at der også kommer lidt ord på papiret i dag. Det er en smuk vinterdag, en af dem, jeg ofte længes efter, når det er gråt, tåget og mørkt. I dag er himlen delvist blå og naturen kaster et gavmildt skær over det golde landskab.

Forandringen er konstant

Mens jeg sidder og skriver, dæmpes lyset lidt og da jeg retter blikket mod vinduet ser jeg, at det er ved at blive tåget. Forandringen er konstant. Det der før var klar himmel og gylden sol, er nu forandret og en mælkehvid tåge danser ind mellem træstammerne i haven.

Grib dagen, hører jeg en stemme hviske, ganske sagte og jeg ser mig omkring for at få øje på stemmens ejermand. Ørnen, kragen eller ravnen måske? Men jeg ser ingen. Ikke desto mindre har ordene tegnet et sælsomt mønster i mit indre og gjort mig lettere eftertænksom. Den sol, der før var klar og skarp, er nu blevet til et diset foretagende. Skyerne er gledet over himlen, det blå er væk og er erstattet af grå. Men på mange måder er lyset skarpere end før. Jeg går snart en tur, lover jeg mig selv og skriver videre. Ordene fra før står tatoveret i min sjæl og jeg kan ikke ignorere dem. Forstår du hvad der menes med det? Grib dagen? Har du virkelig forstået, hvad der egentlig ligger bag?

At gribe dagen

Jeg nikker og ryster på hovedet på samme tid. Måske har jeg mentalt forstået, hvad der menes, men at lade den slags være et mentalt anliggende gør ingen floder, ej heller bække små. Det er bare tankespind. At gribe dagen ville være at gå ud i det øjeblik, hvor solen i januar gavmildt skænker lys. Lade alt andet være. Søge lyset som træer, buske og planter gør det. Vende sit ansigt mod sydøst og bare gå.

Vi har så travlt med at skabe rutiner omkring vores daglige gøremål, men rutiner må aldrig binde os i en sådan grad, at vi bliver usmidige. Ikke desto mindre er det disciplinen, som kan holde os til ilden. Den evige tilbagevenden til det, vi ved, er godt for os og som skaber forbindelse. Også når vi har en intention om at møde op og lytte til den skrivelængsel, som ofte er et kald fra sjælen.

Tillid skaber forbindelse.

Nu er solen væk. Disen har svøbt sig omkring træer og dækket det solbeskinnede landskab, jeg før længtes efter at vandre i. Nu dæmpes længslen og stilheden i mig tager over.”

Ovenstående er et uredigeret uddrag fra min bog ”Fortælling ved Vintersolhverv”, hvor jeg nu er nået til detektivfasen. Det er tid til første gennemlæsning, gennemskrivning og arbejdet som detektiv med at finde den røde tråd. En ny skrivefase er begyndt. Og det passer jo så fint til årstiden og budskabet. Det er tid til at lytte og følge subtile ledetråde ind i den fortælling, der i uredigeret udgave fylder omkring 350 sider.

Må 2017 blive et magisk og ganske fortryllende år, hvor vi lytter mere og måske, som Oriah så fint siger det, giver lidt mere slip på kontrollen og lader livet, ordene og hjertets fortællinger finde os.

When we surrender, when we do not fight with life,
when it calls upon us, we are lifted
and the strength to do what needs to be done finds us.
– Oriah Mountain Dreamer –

Nedenfor kan du læse om den intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel, som jeg afholder den 8. februar i anledning af Imbolc.

Skrivegruppeforløbet Solhvervscirklen starter i morgen, alle pladser er nu optaget, MEN Forårscirklen starter den 1. marts og her er du hjertelig velkommen. Invitation og detaljer følger i løbet af næste uge.

Kærlig hilsen
Lene

imbolc-intuitiv-skriveworkshop-dato

Kom med på intuitiv skriveworkshop den 8. februar og vær med til at fejre Imbolc på en særlig skrivedag for sjælen.

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig. Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

Den intuitive skriveworkshop hylder energien omkring Imbolc og støtter dig på din indre rejse fra vinter til forår

Den intuitive skriveworkshop Imbolc hylder energien omkring Imbolc. Vi dypper pennen i den særlige kreative og intuitive energi, der er til rådighed på netop dette tidspunkt og vi skriver fra de steder, hvor vi kan mærke det forår som endnu ikke er formgivet. Skrivedagen er også en fejring af både kreativitet, skriveglæde og skaberkraft.

Et skud historiemedicin på skrivedag for sjælen

Kom, giv dig selv et skud historiemedicin på en helt særlig kreativ skrivedag for sjælen. Vi arbejder og leger med fortællingens kraft på samme måde som på de andre intuitive skriveworkshops, men skriveafsæt og øvelser på netop denne dag vil naturligvis være forankret i Imbolc. Du finder invitation og detaljer ved at klikke her eller på billedet ovenfor. Der er i skrivende stund 4 ledige pladser. Er den ene mon din?

raven_imbolc

Til inspiration læs også gerne: Ravnen og skriveworkshoppen – fortællingen om tilblivelsen af den intuitive skriveworkshop i forbindelse med Imbolc

Photo “Owl by full moon” © Ricardo Reitmeier, Dreamstime
Photo “Raven” © Vadimtrunov, Dreamstime

Ravnen og skriveworkshoppen

raven_imbolc

Lyset er dristigere denne morgen, luften frisk og lovende. Måske er regnen færdig med sit rengøringsarbejde for denne gang? Fuldmånen er ikke længere fuld, men hun lyste godt tidligt i morges, så jeg fandt ud på toilettet uden min lommelygte. Jeg vågnede i ro efter en god nats søvn.

Jeg oplever endnu engang, at jeg trives godt i Novembers skød og i den kærlighed, som ikke lover mere end den kan holde. Hun er ærlig og går ikke på kompromis med det, hun tror på og har vished om. Det er den dans, hun danser og som hun indbyder mig til at følge på min egen måde. En forunderlig dans af kontraster fra det pastelfarvede morgenlys til skyerne, der både dækker himmel og sol og regnen, som vasker og renser. Sneen er helt væk nu. Det er hverken efterår eller vinter. Og alligevel er det begge dele.

Jeg gav slip

Der skete noget vidunderligt i går. Jeg gav slip på en aftale om skriveworkshop et sted ude af huset. Det havde været et fint møde på et smukt sted, der var på ingen måde noget galt med omgivelserne. Den dag, hvor jeg besøgte stedet, skinnede solen og landskabet lå badet i gyldent sensommerlys. Det var sensommer med kant, for egentlig burde det have været tydeligt efterår ifølge kalenderen. Men jeg er holdt op med at sætte min lid til alle de kasser og bokser, som vi mennesker forsøger at holde alting fast i. Jeg er begyndt at forstå den evige foranderlighed og alt det, der ikke lader sig forstå.

Nu hengiver jeg mig bevidst til livets mysterium og selvom man måske skulle tro det modsatte, gør det mig levende og glad. Nu, hvor jeg ikke længere tager noget for givet, men lytter og følger de subtile toner, der altid har spillet for mit indre og rislet i min livsflod, går jeg på jorden på en helt anden måde.

Stedet var fint, men noget skurede

Men altså. Det var sensommer i september og stedet er så fint. Ikke desto mindre var der noget i mig, som skurede og gjorde lidt vrøvl. Men jeg valgte at overhøre det, jeg lod mig hvirvle ind i noget, der kunne minde om fortryllelse. Stedet, ideen, en ny samarbejdspartner. “Vi trænger alle til luftforandring, det er tid til at prøve noget nyt.” Tankerne bankede den slags ord og sætninger som søm ind i mine tindinger. Bom bom bom. Det her skal jeg, selvfølgelig, jeg gør mig smidig og finder på noget, så min intuitive skriveworkshop kan passe ind i de her rammer. Her er så fint og lyset falder som fløjlsstråler gennem loftsvinduerne på lyse dage. Ejeren var et smukt menneske. Der var ikke noget at sætte en finger på. Og dog.

Så skete der ikke mere den dag. Jeg tog af sted og var tilfreds med mig selv. Sådan da. For der var stadig noget, som skurede. Der var noget i den samtale, jeg havde haft med ejeren af stedet og noget ved de emner, vi kort havde berørt. Jeg blev bl.a. udfordret i forhold til rummet. Det rum, som jeg kærligt holder og som jeg egentlig insisterer på ikke bliver for stort. Nu ved jeg godt hvorfor, men på det tidspunkt tilbage i september var der stadig usikkerhed i mine dansetrin. Frem, tilbage, hældrejning nu eller var det en tå?

Hvem var det egentlig, som spurgte?

Jeg kørte af sted mod lyset i horisonten, solen stod i syd og det var også en vej, jeg skulle. Solbriller, skarpe stråler og små sensationer af noget andet. En følelse af, at jeg var blevet testet. Adspurgt om noget, som jeg tidligere har haft lidt svært ved at eje. Men jeg havde svaret. Prompte. Jeg var egentlig ikke i tvivl, da jeg blev spurgt. Men hvem var det egentlig, som spurgte?

Jeg lader ideer til skriveworkshops og skrivecirkler opstå indefra

Der er gået et par måneder siden den dag og datoen for den kommende skriveworkshop har rumsteret i mit indre. Det er nemlig sådan, at jeg altid lader ideer til skriveworkshops, skrivecirkler og så videre opstå indefra. Jeg ser dem, inden de er manifesteret. Det er min måde, jeg ser dem, jeg mærker dem og efterhånden har jeg vished om, hvorvidt jeg har den rigtige energi til at lade dem komme til live. Ideerne opstår indefra og så arbejder de sig vej gennem mit system, men det er ikke en adgangsbillet at tænke sig til dem. Det skal kunne mærkes og det skal give dyb mening. Ingen andre end jeg kan svare på, om det nu også forholder sig sådan. Giver det dyb mening for mig, kan jeg mærke det? Kan jeg virkelig se det eller ønsker jeg bare, at jeg kunne?

Ønsketænkning

I går gik det op for mig, at stedet og datoen i marts, rummet og de rammer, den intuitive skriveworkshop skulle tilpasse sig ind i, var ønsketænkning. Det var igen det samme spørgsmål om at klippe en hæl og hugge tå. Og det har jeg gjort så mange i mit liv, at jeg slet ikke burde have hverken tæer eller hæle tilbage.

I går stod det mig pludselig klart , at jeg straks måtte give slip på den dato og den aftale. Jeg vidste det og uden at tøve skrev jeg en besked til ejeren af det smukke sted. Jeg fortalte uden at undskylde, at jeg simpelthen ikke kunne skrive mig ind i det rum eller få det til at give mening på nuværende tidspunkt. Jeg kunne ikke se det for mig. Ordene flød og de var smukke på papiret, for jeg kunne mærke dem i mit hjerte.

Jeg sagde fra. Jeg gav slip. Jeg var efterår, et træ med dybe rødder, som lod de sidste blade af forstillelse falde. Det føltes godt og i samme sekund jeg havde trykket på send og ladet e-mailen danse ud i cyberspace, faldt en kæmpe sten fra mit hjerte.

Noget i mig jublede. Jeg var fri.

Intuitiv skriveworkshop, Imbolc og Ravnen

Det skete umiddelbart efter. Den skriveworkshop, som jeg længe har vidst og mærket, at jeg ønskede at holde i forbindelse med Imbolc, blev pludselig manifesteret. Jeg mærkede ordene, jeg så den for mig og jeg så en fugl som symbol på tidspunktet og budskabet. Ravnen. Det var tydeligt. Først tog jeg imod ordene, de flød bare og indenfor kort stod var teksten og invitationen til skriveworkshoppen klar. En skriveworkshop, som jeg naturligvis afholder her i min egen skrivestue og som skal finde sted på tidspunktet for Imbolc tidligt i februar.

Da ordene stod dér, sort på hvidt, gik jeg på shoppingtur i Cyberspace efter det rette billede og jeg konsulterede min sædvanlig butik for stock photos, som passer ind i mit univers. Og snart dukkede hun op, Frøken Ravn, siddende på en gren i den tidlige morgenstund. Uden egentlig at vide det, tror jeg, at hun sidder dér på tidspunktet for Imbolc .

Der kommer dem, der skal

Samtidig mærkede jeg noget nyt. Jeg er ikke urolig for, om der nu også kommer deltagere nok. Jeg ved, at der kommer deltagere og at skriveworkshoppen bliver en realitet, hvis det er meningen, at det skal være sådan. Der kommer altid dem, der skal. Og hvis ikke …

Lad det, der ønsker at komme, komme.
Lad det, der ønsker at forsvinde, forsvinde.
Hvis det er mit, bliver det.
Hvis ikke, vil noget bedre erstatte det.
– Tosha Silver “Helt Åben” –

Imbolc – Intuitiv skriveworkshop den 8. februar kl. 10

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig. Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop-dato

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Imbolc og den kreative energi på en skrivedag for sjælen

Jeg kan se og mærke den skriveworkshop allerede. Den har puslet og rumsteret i mine celler længe, jeg har ikke tænkt den, men mere mærket den og danset med den vished, der i subtile toner spillede for mit indre. Jeg har intention om at afholde en intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel omkring Imbolc.

Ja, det er vinter og nej, jeg har ikke tidligere afholdt skriveworkshops om vinteren, fordi jeg har formodet, at ingen gad bevæge sig ud på landet på den tid af året. Nu ved jeg, at det på ingen måde er sandt. Hvis vi ønsker at forankre os i den særlige energi, der er på de forskellige tidspunkter af årshjulet, så møder vi op uanset om det er sommer eller vinter eller et sted derimellem. Og Imbolc finder altså sted i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Nuvel. Skriveworkshoppen er en realitet, jeg afholder den d. 8. februar 2017. Imbolc it is!

I går flød den som en rislende flod af ord og billeder ud på papiret og mens jeg skriver det, kan jeg allerede se stuen her for mig på den særlige vinterdag i februar, hvor jeg sammen med seks kvinder med skrivelængsel møder op og forankrer mig i energien. Det føles helt rigtig, jeg er tryg, rolig og meget lettet.

Fordi jeg gav slip på det, der ikke skulle være, gjorde jeg plads til det, der skal komme og som ærer intentionen i mit hjerte. Jeg glæder mig meget til at afholde skriveworkshoppen til februar med de kvinder, som kommer. Indtil videre er der 3 og det betyder, at workshoppen afholdes. Den er nu en realitet. Hold da op, hvor jeg glæder mig til at byde velkommen!

raven_imbolc

Ravnen

Fortællingen om den intuitive skriveworkshop i forbindelse med Imbolc er dog ikke helt færdig endnu. For du husker jo, at jeg kunne se ravnen helt tydeligt, da jeg forestillede mig dagen, lyset og rummet og at jeg fandt det helt rigtige billede til at ledsage invitationen på min hjemmeside.

Da jeg lidt senere trådte ud i novemberlyset for at gå tur med min hund skete der noget, som blot gjorde mig endnu mere sikker i mit hjerte. Vi var kun nået få meter ned af markvejen, før hun pludselig kom til syne over hovedet på mig. Ravnen.

Det var lyden som fangede mig, hendes kaldende skrig. Først troede jeg, at det var en af kragerne, dem er der nemlig mange af herude, hvor kragerne er venner, men jeg tog fejl. Da jeg så op for at hilse på fuglen, som tydeligvis kaldte på mig, vidste jeg straks at det ikke var en krage men en ravn. Det rislede frydefuldt ned af ryggen på mig og kuldegysningen forvandledes snart til glødende taknemmelighed. Mit smil var ikke til at tage fejl af og jeg ved, at hun så og mærkede det. Smilet. Ravnen. Jeg sendte hende et fingerkys og sagde tak.

Right you are”, skreg hun

”Right you are” skreg hun, min nye ven og lød som min gamle engelsklærerinde Frøken Leth. Hun fløj fra øst mod vest, hen over træerne, der nu står næsten nøgne i novemberlyset. Hun forsvandt hen over hustaget på naboens gård, men egentlig er hun slet ikke forsvundet. Jeg er blevet skænket en ny ven og jeg er dybt taknemmelig. Jeg er overbevist om, at Frk. Ravn vil komme til stede på sin helt særlige måde, når jeg afholder intuitiv skriveworkshop i forbindelse med Imbolc den 8. februar.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Du finder invitationen til den intuitive skriveworkshop i forbindelse med Imbolc her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Du er hjertelig velkommen, hvis du altså er en af de seks kvinder, som jeg allerede kan fornemme sidde omkring bordet i min skrivestue i vinterlyset på den særlige februardag.

Der er nu 3 pladser tilbage. Mon den ene er din?

Kærlig hilsen
Lene

In winter’s cold and sparkling snow,
The garden in my mind does grow.
I look outside to blinding white,
And see my tulips blooming bright.

And over there a sweet carnation,
Softly scents my imagination.
On this cold and freezing day,
The Russian sage does gently sway,

And miniature roses perfume the air,
I can see them blooming there.
Though days are short, my vision’s clear.
And through the snow, the buds appear.

In my mind, clematis climbs,
And morning glories do entwine.
Woodland phlox and scarlet pinks,
Replace the frost, if I just blink.
My inner eye sees past the snow.
And in my mind, my garden grows.

– Cynthia Adams, Winter Garden –

Photo “Raven” © Vadimtrunov, Dreamstime

Pigen der fortalte eventyr

cropped-2011-november-003_b.jpg

Der var engang en pige, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Så snart hun kunne tale, kom der historier ud af hendes mund og et af de største øjeblikke i hendes barndom var, da hun lærte at skrive og kunne nedfælde alle de historier, der ligesom bare kom til hende.

Hun mødte op og så strømmede det bare igennem hende og ud på papiret. Det var næsten som magi. “Jeg er jo min egen magiker”, tænkte hun og var begejstret helt ind i sjælen. Når jeg bliver stor, vil jeg være forfatter og dele alle de gode historier med resten af verden, for livet er i sandhed et eventyr og verden er magisk.

Hun færdedes allerhelst i naturen, selvom hun dengang boede i byen, hun dansede med vinden og med de hunde, hun mødte på sin vej, dyreelsker som hun var. Hun levede og åndede for eventyr, magi og fortællingens kraft. Hun gjorde ikke noget særligt, hun anstrengte sig ikke, det kom bare og fossede gennem hende som vandet igennem en vandslange. Og det udløste spontant glæde og begejstring! I hvert fald hos hende selv og hendes farmor, som barndommen igennem støttede og løftede hende på de eventyrlige fortællingers vej.

Virkeligheden bankede på

Men virkeligheden kom og slukkede for eventyret. I mange år. Nogen fortalte hende, at der ikke findes eventyr, at livet ikke er særligt smukt og at man skal yde, før man kan nyde. De pegede på alt det, der ikke var som det skulle være og de fortalte hende, at hun var nødt til at vælge sig en helt anden slags karriere, hvis hun skulle blive til noget.

Efterhånden lagde hun forfatterdrømmen og skriveglæden på hylden og valgte en karriere, som lignede lidt. God til sprog, eminent til at formulere sig og endda på fremmedsprog!

Så hun valgte sprogene, den boglige vej, der på mange måder var anderledes end det, hendes hjerte sang om, men det smagte da lidt af fugl og nu var hendes forældre tilsyneladende glade! Det betød meget for hende, for som særlig VINDUNDERLIG SENSITIV gik alle stemninger helt ind under huden på hende og hun brød sig ikke om at såre og forskrække andre. Det gjorde hende ondt, når andre blev kede og vrede over, at hun skabte sig. Så hellere klippe en hæl, hugge en tå og lade som om.

Uden egentlig at ville det, valgte hun at tro på, hvad hun var blevet fortalt og efterhånden kunne hun godt fornemme det. Verden var da vist temmelig trist! Øv!

Vi bliver, hvad vi vælger at tro på!

Jo længere væk hun kom fra det, hun elskede og som hun tilsyneladende var skabt til, desto mere mellemfornøjet og ked af det blev hun. Ikke på overfladen, det var ikke noget andre lagde mærke til sådan lige med det samme, men det gnavede i hende et sted indeni. Det gjorde hende ked af det. Og da hun efterhånden slet ikke brugte sin kreativitet på den sprudlende og livgivende måde, der tidligere havde givet hende så meget glæde, blev hun decideret deprimeret. Hun fik flere depressioner og blev på mange måder en skygge af sig selv.

Og sådan skulle der gå mange år indtil den dag, hvor fortællingerne igen så deres snit til at dukke i hendes liv og mindede hende om alt det, hun havde glemt og gemt et sted på vejen. Her startede hendes skriverejse og vejen tilbage til alt det, der før havde skænket hende så stor glæde. Og mere kom til.

I shall be tellling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a Wood, and I –
I took the one less traveled by
And that has made all the difference
– Robert Frost –

soulportrait

Mit navn er Lene og af ord er jeg kommet

Jeg er sprogligt uddannet, har en BA i engelsk og tysk og har i mere en femogtyve år arbejdet med sprog, skriftlig kommunikation, salg, marketing og voksenuddannelse.

Der findes en anden vej … og en anden måde!

Men de senere år er jeg gået en anden vej. Og at jeg fandt modet til at gøre det, skyldes primært mine egne skriverier. På bloggen Poetiske Paradokser begyndte jeg på en rejse i ord og stemninger, der skulle vise sig at få afgørende betydning for de valg, jeg senere traf og til stadighed træffer. Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte.

Min hjertelige intention

Hvad jeg ikke vidste dengang, var, at jeg faktisk havde formuleret en hjertelig intention, som skulle blive min indre kurs fremover. Jeg overgav efterhånden styringen til min sjæls kompas og det skulle af snoede veje bringe mig frem til Skrivehuset, hvor jeg bor og arbejder i dag.

Og skriverejsen fortsætter …

Fortællingens kraft

Mens jeg skrev og bloggede mig gennem dage og måneder, dukkede der små fortællinger op og de blev mere og mere påtrængende. De ville fortælle mig noget. De så simpelthen deres snit til at smutte ud mellem linjerne og det, jeg ellers havde tænkt mig at skrive om, og så præsenterede de en lidt anden slags sandhed og et andet sprog, end det, jeg havde været vant til i mit professionelle liv.

Månederne gav mig liv og lyst til at leve det

Poesien dukkede op, leg med ord og ordstillinger, ja hele historier dukkede op og blev til små føljetoner. Jeg gav månederne liv  Månederne gav mig liv og opdigtede et pensionat, hvor de kloge damer fra januar til december kunne bo og konversere med mig om livet og om det, der virkelig betød noget. Under overfladen. Månederne og deres cyklus, rejsen gennem året, blev en rød tråd på Poetiske Paradokser. Senere er fuglene kommet til. Blandt andet.

Jeg fik igen kontakt til min indre pige, den sensitive eventyrerske

Ordene førte mig tilbage til min barndom og den store glæde jeg som barn og ung pige havde ved at skrive og skabe fortællinger. Jeg fik igen kontakt til min indre pige, den sensitive eventyrerske, der elsker alt det, andre tilsyneladende haster forbi. Hun har vished om at Gud bor i detaljen, det skrev og fortalte hun jo om allerede dengang!

Min skriveglæde kom tilbage

Min skriveglæde kom tilbage, men det var så sandelig ikke det eneste, der begyndte at komme tilbage til mig.

At følge sit hjerte og lytte til sjælen, intuitionen, den indre stemme

Det hele handlede om, som skrevet står … at følge sit hjerte. Og lige dér gik det for alvor op for mig, for det stod jo dér, sort på hvidt. Jeg havde selv skrevet det!

Jeg havde jo en helt anden drøm med mit liv, end det jeg gik og lavede til daglig.

Keevaogmig

Min historie

Og resten er historie, min historie, som jeg stadig skriver på. Nu følger jeg mit hjerte og gør det, min sjæl synger om. Jeg øver mig på at lytte ikke mindst til min egen intuition og jeg har efterhånden opdaget, at jo mindre jeg anstrenger mig, jo mere jeg giver slip, gør mig modtagelig og lader komme, desto mere af det gode lander dér i min turban og på mit livspapir.

Det er der ikke noget nyt i, det er noget urgammelt, men virkelig at praktisere det og føre det helt ud i livet, det er blevet min hensigt og mit mål. Let go and let God!

Det er blandt andet det jeg underviser i.

You best teach what you most want to learn

Jeg elsker at skrive, undervise og fortælle historier og så ved jeg ikke noget bedre end at dele og øse af det, der hjælper og inspirerer mig på min egen rejse.

Jeg underviser i at skrive fra sjæl og hjerte.

I processen har jeg taget et coachingcertifikat, jeg har uddannet mig til mindfulness practitioner og instruktør (hvilket i praksis nu betyder, at jeg nu har en daglig meditationspraksis, dyrker yoga og anvender de vidunderlige mindfulness principper i min undervisning og på min egen skriverejse). Jeg har også nuppet to moduler af en diplomuddannelse i ledelse; kommunikation og mindfulness. Det har til dels rustet mig til det skønne og vigtige arbejde, jeg i dag udfører som skrivecoach og underviser og som jeg elsker så højt. Men det meste kunne jeg i forvejen, jeg vidste det bare ikke før jeg endelig tog mod til og sprang ud i det.

greenheart

Ja, selvfølgelig er det et spirituelt anliggende!

Selvfølgelig er det også et spirituelt anliggende. Fra ego til sjæl, fra frygt til kærlighed. Også når vi skriver. Verden har hårdt brug for fortællere af de gode historier, dem, der stammer fra sjælen og fra kærligheden. Du kan kalde det, hvad du vil. Jeg kalder det sjælsfortællinger og jeg er en ivrig samler af gode historier.

The planet does not need more successful people. The planet desperately needs more peacemakers, healers, restorers, storytellers, and lovers of all kinds.
– Dalai Lama –

Ordmagi, tryllestave og intentionens kraft

Jeg tror på, at vi er vores egen magiker og at ordene er vores tryllestav. Det har jeg jo selv oplevet gang på gang! Og når vi bevidst begynder at bruge vores tryllestav og formulerer hjertelige hensigtserklæringer, når vi inviterer Kilden og bruger intentionens kraft, når vi møder op og øver os, igen og igen, så skaber vi virkelig rum til at de gode fortællinger kan lande, berige og forvandle os.

Og du behøver ikke at være spirituel som sådan, MEN én ting er sikkert. Du er nødt til at tro på det! Magien, fortællingerne og ordets kraft. Det, du tror på, tror på dig.

Fortællingerne blev mit fyrtårn

Fortællingerne er som fyrtårne. Det er let at glemme gode råd og fif til “sådan gør du”, men personlige fortællinger glemmer vi ikke så let. De står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej. De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab som en indre rislende kilde af visdom og genklang. Vi mærker dem, varmer os ved dem og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Fortællingerne forvandler os

Og du kan tage mit ord for det. Fortællingerne forvandler os, efterhånden som vi møder op og skriver. Blidt og nænsomt bliver vi ledt på vej og gennem vores egne ord finder vi nye veje og måder. Vi skaber med vores ord. Ord er energi, de er informative, men de er også formative. Ordene former os og det er bl.a. derfor, at vi skal vælge vores ord med omhu!

Intentionens kraft

Min egen skriverejse startede ved en tilfældighed, som nok slet ikke var så tilfældig endda. Den åbning, jeg skabte og den hensigt, jeg formulerede i mit hjerte ved intentionens kraft, var så stærk og fundamental, at den langsomt men sikkert skabte en ny vej for mig, som ikke fandtes i forvejen. Eller gjorde den? For efterhånden er jeg kommet til følgende erkendelse, som så fint er formuleret af Tosha Silver i bogen “Helt Åben”:

Der er en plads som du skal opfylde og som ingen andre kan opfylde, noget som du skal gøre, som ingen andre kan gøre. Der er en guddommelig plan med et hvert menneske.

Det pudsige er, at mennesket altid får lige netop det, det ønsker sig, når det giver slip på sin personlige vilje og således giver det guddommelige, den uendelige Kilde mulighed for at arbejde igennem sig.

– Tosha Silver –

Giv slip på forestillingerne om hvordan, mød op og tag imod

Fortællinger er fyrtårne, vejvisere og når vi skriver fra sjælen, strømmer ordene nærmest igennem os som vandet i en vandslange. Vi er blot en kanal for det, der gerne vil fortælles gennem os. Om det er råd og visdom til os selv eller om det er gudegaver også til andre, det er underordnet. Når vi tør lade komme, når vi vælger at give slip, slappe af og tage imod, ændrer både indsigt og udsigt sig markant.

Du kan også lære at bruge fortællingens kraft og skrive fra sjælen

Brug fortællingens kraft og skab dit helt eget fyrtårn af lys, glæde og indre mod. Brug fortællingerne, når du ønsker at huske det du har glemt eller når du igen farer vild. For mennesker farer vild og vi har brug for indre fyrtårne som dem, fortællingerne kan rejse for os.

Sådan skriver du fra sjælen (inklusiv en skriveøvelse).

Inviter fortællingerne ind i dit liv og husk også at indbyde Kilden

Hvorfor ikke invitere fortællingerne i dit liv, hvis du alligevel går rundt med en dyb skrivelængsel? Luk modstandens tunge port op og tag imod den levende puls fra de historier, der ønsker at lade sig skrive gennem dig.

Tag din kreativitet, skriveglæde og styrke tilbage. På en nænsom og sjælsom måde. På din helt egen måde.

Skrivelængsel er sjældent en tilfældighed!

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Læs mere om SKRIVEREJSEN i linket her.

Kærlig hilsen
Lene

 

Sådan skriver du fra sjælen

workshopforberedelser

Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelige for at kunne tage imod.

Musikken har brug et instrument og du er instrumentet

Musikken er der allerede. Men for at kunne spilles, for at kunne høres, har den brug for sit instrument. Og det er her, at du kommer ind i billedet. Du er instrumentet. Din opgave er at stemme dit instrument, dig selv, og gøre dig så blød, åben og modtagelig som mulig, så musikken kan strømme igennem dig. Jo mere du forsøger at tænke dig til ”hvordan”, desto mere lukket og forkrampet bliver du. Og her kommer skriveblokering i øvrigt ofte ind i billedet.

Lær dig selv at kende og indstil dig på en modtagelig kanal

Som udgangspunkt handler det altså ikke om, at du skal lære og kende en slags struktur eller en bestemt måde til at skrive og modtage historier og fortællinger på. Det handler om, at du skal lære dig selv at kende. Du må øve dig på at blive modtagelig som instrument. Åbne dig og lytte, lytte, lytte.

Lad egoet fordampe

Husk på, at når skrivehandlingen bliver en lyttehandling i stedet for en talehandling, så forsvinder egoet langsomt ud af det.

Lad din skrivning blive en lyttehandling

Lytning er en af de allervigtigste egenskaber, når vi ønsker at skrive fra hjerte og sjæl. Vi må lære os selv at blive modtagelige som åbne kanaler, så inspiration, ord og sætninger kan strømme igennem os. Øvelse gør mester, så mød op og øv dig, igen og igen.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk gør et stort nummer ud af mig som forfatter. Jeg er jo bare den haveslange, vandet fosser igennem.
– Joyce Carol Oates –

Vær en haveslange og lad vandet fosse igennem dig

Når vi vælger at se os selv som kanaler, redskaber eller instrumenter for det, der skrives, identificerer vi os ikke længere med det skrevne på samme måde. Vi skriver og sætter fri. Og nu bliver det ligesom lettere at skrive, for vi har lært at lytte til ordene, der som musik spilles igennem os og så genfortæller vi dem. Vi er næsten som skrivende diktafoner. Eller for at bruge Joyce Carol Oates metafor, vi er haveslangen, det kreative vand fosser igennem. Din skriveproces ændrer sig til at blive mere fri og flydende, når du indser, at du blot er en kanal for det, der gerne vil skrives.

Hav vished om, at noget ønsker at skrives gennem dig

Brug stilheden, naturen, de dybe åndedrag til at gøre dig klar. Gå i tillid, åbenhed og med hjertet fuld af taknemmelighed for, at noget ønsker at blive skrevet og fortalt gennem dig. Men du er nødt til at møde op og sige JA. Ja til processen.

Du er instrumentet. Musikken er dér allerede. Nu skal du blot lære, hvordan I samarbejder, så musikken bliver til ord. Sætninger.

Og fortællingerne er dér skam også allerede. De er båret af vinden, brudstykker, fraser, små glimt af noget, de fragtes med fuglene, står op med solen på en tidlig sommermorgen, bor i duggen, disen eller dybt i skoven. Og i stilhed.

Læs også gerne:
Fortællinger og tryllestave
Rejsen ud af hovedet
Pigen der fortalte eventyr – lidt af min egen historie


En skriveøvelse til dig – Lytning

Jeg har lavet en lille skriveøvelse, som handler om at lytte. Faktisk stammer skriveøvelsen fra en undervisningsseance, hvor jeg havde to skønne musikdamer i skriveforløb, to kvinder som var vant til at lytte og komponere musik, men her handlede det om komponere tekster på samme måde. Modtagelige, lyttende og i samspil med Kilden. Har du lyst til at prøve?

Forberedelse, det skal du bruge

Du skal bruge en god pen at skrive med og en blok, notesbog eller flere ark papir. Personligt foretrækker jeg notesbøger, hvor arkene ikke flyver rundt, når musikken først spiller. Så er jeg nemlig dybt optaget af at skrive og tage imod.

Vælg en skrivebog (blok eller notesbog), som du umiddelbart har lyst til at skrive i. Og find en god pen, for hvis det overhovedet er muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden. Sluk gerne for al elektronikken, det er selvfølgelig helt op til dig, men der er en særlig sjæleforbindelse i spil, når vi slukker for elektronikken og skriver i hånden. Og så giver det en skøn og lindrende indre ro, som de fleste af os trænger til.  En ro, der gør, at vi langt bedre kan høre musikken.

REN LYTNING – SKRIVEØVELSE

Begynd med at sidde helt stille og følg så din vejrtrækning indtil du mærker, hvordan dine tanker bliver mere stille og din krop slapper af. Så lytter du, du koncentrerer dig om de lyde, der er til stede, om det er vinden i træerne, musikken, køleskabets rumlen, den fjerne lyd af trafik eller din sultne mave.

Tag nu den åbne, modtagelige tilstand og ret den mod dig selv. Lyt dybt i dig selv efter ord, som dukker op i det frirum, du har skabt i stedet for at skabe ordene med bevidste tanker. Forestil dig, at du lader din pen (eller dit keyboard) optage det, du hører. Forhold dig åben og nysgerrig og lad dig gerne overraske af det, der nu skrives. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Bare lad det komme og flyde gennem dig.

Skriv så flydende og intuitivt som muligt og følg de impulser, som opstår. Skriv gerne i 10-20 minutter (du kan eventuelt sætte et stopur, inden du begynder skriveøvelsen).

Hvordan var det? Hvad skete der, hvad dukkede op? Del gerne!

Du er hjertelig velkommen til at dele resultatet af lytte-skriveøvelsen her, måske i form af nogle sætninger eller ord, der dukker op eller i det hele taget. Hvordan var det at skrive på den lyttende måde?

Kærlig hilsen
Lene

Vil du lære mere? Øve dig og skabe forbindelse?

Har du fået lyst til mere af samme slags? Så kom med på en af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder her i foråret. Se nedenfor.


engelSkrivedag for sjælen – Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Lørdag d. 16. april kl. 10 holder jeg årets første intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel. Der er stadig 1 ledig plads, så tøv ikke, hvis du har lyst til at være med. Alternativt er der flere pladser på den intuitive skriveworkshop lørdag den 11. juni.

Vi skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl. Og hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Jeg viser dig hvordan.

Vi øver os på at lytte og tage imod

Og så øver vi os på at lytte. Vi skriver på den lyttende måde, vi indstiller os på at tage imod. Det er i sandhed en skrivedag for sjælen og du er hjertelig velkommen.

Kom som du er

Du behøver ikke at have stor skriveerfaring på forhånd, din adgangskode er din skrivelængsel, nysgerrighed og lyst til at lære og øve dig på at skrive på en helt anden og langt mere godgørende måde. Skrivning fra hjerte og sjæl.

Intuitiv skriveworkshop – detaljer og yderligere information finder du i linket her!

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com – husk at angive hvilken dato, du ønsker at deltage.


SOMMERCIRKLEN

Invitation til skrivegruppeforløbet SOMMERCIRKLEN er ude nu. Her kan du være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Skrivedag for sjælen

Den levende puls

Skrivedag for sjælen – Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Lørdag d. 16. april kl. 10 holder jeg årets første intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel. Der er stadig et par ledige pladser, så tøv ikke, hvis du har lyst til at være med.

Vi skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl. Og hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Jeg viser dig hvordan.

Du er hjertelig velkommen. Du tilmelder dig ved at sende mig en e-mail på SKRIVEHUSET@GMAIL.COM

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Magiske døråbninger

Vil du gerne opleve, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og helt ind i hjerte og sjæl. Skrive fra det sted, hvor længslen rumsterer? Bagved tilsyneladende skriveblokering, modstand og frygt findes et indre reservoir af vished og visdom og du kan skrive det frem. Fortællingens kraft er stor. Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav.

På workshoppen lærer du hvordan eller rettere sagt, du opdager at noget i dig allerede ved det. Du skal bare have et kærligt skub! Skriveopgaver og afsæt fungerer som døråbninger til alt det, du ikke på forhånd kan tænke dig til.

It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –

engelPå skrivende rejse

Sammen vil vi danne en cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, afsæt, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

engelUd af tankerne, ind i krop og sjæl

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler lidt om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, forlade tankerne og skrive fra et andet sted.

engelSammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter, skriver og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, vi læser højt, lytter forundres. Havde jeg virkelig alt det indeni mig? Var det derfor, længslen var så dyb og inderlig?

På denne skrivedag går vi på skrivende opdagelse i det, der rører sig bag skrivelængslen og sætter fri. Giv dig selv en sjæledag og start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted.

Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring for at deltage!

Datoer forår 2016:

Lørdag den 16. april kl. 10 – endnu 2 ledige pladser
Lørdag den 11. juni kl. 10

Pris pr. person DKK 935,-
som inkluderer kaffe, te, kildevand, frugt, lidt sundt og lidt sødt.
Du medbringer selv din frokost, så du får lige netop det, du ønsker dig og kan tåle.

Tidspunkt: kl. 10:00-17:00 (døren åbnes kl. 09:45)
Sted: Skrivehuset v. Ringsted

Kom, skriv og sæt fri

Der er plads til 6 kvinder på workshoppen. Pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

TILMELDING

Du tilmelder dig på e-mail skrivehuset@gmail.com, hvorefter du modtager herefter en bekræftelse og et kontonummer til indbetaling af deltagergebyret.

Husk at angive hvilken dato, du ønsker at tilmelde dig!

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
– Julia Cameron –

Kærlig hilsen
Lene


ordkvinderneGENFIND SKRIVEGLÆDEN – andre siger:

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.
– Lykke Pia Jensen –

”Pipper sjælen bare det mindste om, at den har lyst til at udtrykke sig via at skrive, kan jeg kun varmt anbefale et forløb hos Lene. Selve øvelserne i skrivecirklen er fantastiske afsæt og fra det personlige forløb, jeg har deltaget i, ved jeg hvor rummelig og støttende, Lene er som coach på den rejse, man begiver sig ud på. Jeg ved, at rejsen kan være udfordrende og frustrerende og endda også lidt smertelig, men den kan også være fantastisk smuk og forløsende. Jeg synes at det er nogle fantastiske forløb, Lene laver, hun er enormt indfølende og topprofessionel.”
– Helle Pedersen –

Læs flere udtalelser i linket her


Døråbning_christianshavnTil inspiration – læs også gerne

Fortællinger og tryllestave
Det du længes efter
Døråbningen
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Rejsen ud af hovedet

 

 

Intuitiv skriveworkshop

Hjulet

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på. De gemmer sig bare ofte bag tunge tanker, frygt og modstand og måske saboteres de hurtigt af en ihærdig indre censor.

På de intuitive skriveworkshops skriver vi os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Intuitiv skriveworkshop for sjæl og hjerte

Gør som en flok skønne kvinder gjorde sidste år. Kom, skriv og sæt fri. Vi havde nogle magiske og givende skrivedage sidste år og selvfølgelig gentager jeg succesen i år. Det bliver en skrivedag fuld af fordybelse, nærvær og skrivende magi. Der er 3 mulige datoer i foråret 2016, se nedenfor.

engelPå skrivende rejse

Sammen vil vi danne cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, afsæt, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

engelUd af tankerne, ind i krop og sjæl

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, for du er ikke dine tanker, din frygt eller din modstand. Din skriveproces startes eller genstartes fra et nyt sted.

engelSammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, læser højt, vi lytter og vi fortrylles.

På denne skrivedag går vi på skrivende opdagelse i det, der rører sig bag skrivelængslen og sætter fri.

Datoer forår 2016:

Lørdag den 16. april kl. 10
Lørdag den 7. maj kl. 10
Lørdag den 11. juni kl. 10

Pris pr. person DKK 935,-
som inkluderer kaffe, te, kildevand, lidt sundt og lidt sødt.
Du medbringer selv din frokost.

Tidspunkt: kl. 10:00-17:00 (døren åbnes kl. 09:45)
Sted: Skrivehuset v. Ringsted

Kom, skriv og sæt fri

Der er plads til 6 kvinder på workshoppen. Pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Du tilmelder dig på e-mail skrivehuset@gmail.com, hvorefter du modtager herefter en bekræftelse og en faktura til indbetaling af deltagergebyret.

Hjertelig velkommen.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
– Julia Cameron –

Kærlig hilsen
Lene


GENFIND SKRIVEGLÆDEN og skriv din vej

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.
– Lykke Pia Jensen –

”Pipper sjælen bare det mindste om, at den har lyst til at udtrykke sig via at skrive, kan jeg kun varmt anbefale et forløb hos Lene. Selve øvelserne i skrivecirklen er fantastiske afsæt og fra det personlige forløb, jeg har deltaget i, ved jeg hvor rummelig og støttende, Lene er som coach på den rejse, man begiver sig ud på. Jeg ved, at rejsen kan være udfordrende og frustrerende og endda også lidt smertelig, men den kan også være fantastisk smuk og forløsende. Jeg synes at det er nogle fantastiske forløb, Lene laver, hun er enormt indfølende og topprofessionel.”
– Helle Pedersen –

Læs flere udtalelser i linket her

ordkvinderneKeep some room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Kom, skriv, sæt fri

Fishing

Many men go fishing all their lives without knowing it’s not fish, they’re after.
– Thoreau –

Det behøver ikke partout at være en bog. Det kan også være dit liv, du opfordres til at skrive. Et nyt kapitel med anderledes ord. Måske opfordres du gennem ordene til at følge de subtile strømme af længsel og glæde og opdage, at du har en helt anden drøm med dit liv. Men det behøver ikke at være så dramatisk. Ofte er det nemlig sådan, at sjælen bare længes efter at du skal møde op og tage imod, skrive, skabe og nyde den godgørende følelse af ren kreativitet, der risler som en kilde gennem dig. Når vi skriver på denne måde, åbne, modtagelig og nysgerrige udvikler vi i øvrigt også vores intuition. Efterhånden bliver sjælens stemme tydeligere og ofte hænder det, at den begynder at skrive gennem os. Her opstår en vidunderlig genklang.

Programmet er klar. Kom, skriv og sæt fri.

Programmet for forårets og sommerens skriveaktiviteter er klar. Kom, skriv og sæt fri.

I skriv-fra-sjælen regi

Du vil opleve, at alle aktiviteter og forløb er i Skriv-fra-sjælen regi og uanset hvad du vælger at tilmelde dig, vil du blive støttet og løftet i forhold til at skrive fra sjæl og hjerte. Hvad end du har lyst til at være med i en skrivecirkel eller om du kommer som deltager på en af de intuitive skriveworkshops, som jeg holder i forår og forsommeren, vil dit fremmøde og dit ”ja” sætte en god og varig skriveproces i gang og give dig en god fornemmelse af, hvad det vil sige at anvende skrivevejen til at hjælpe, støtte og løfte dig i din livsproces og på din rejse.

Find din skriveglæde

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Sådan skriver Lykke Pia Jespersen om sin medvirken i Vintercirklen. At du får kontakt til din skriveglæde er min mission og mit ønske. Det er nemlig muligt gennem ordene og skriverierne at få kontakt til en del af os, som vi glemte på vejen. Den del, der elsker at skrive og skabe. Den del, der elsker at synge og danse. Den del, der er skabende, levende og som har tillid og tror på, at der findes en anden vej.

Skriverejsen

Skriverejsen støtter dig i at finde tilbage til hjertet og sjælen og skrive derfra. Du lærer at skrive dig igennem modstand, frygt og indre censor med alle mulige og umulige forhindringer. Dit fremmøde er magisk! Nu opdager du, hvordan du ved at møde op og formulere en hensigtserklæring eller hjertelig intention med dit fremmøde sætter den indre kurs. Du oplever, at du er så meget andet end hvad du går og tænker og at alt det, der risler som en godgørende kilde under overfladen, kan skrives frem.

Lad mig gennemgå forårets aktiviteter og kort fortælle dig lidt om, hvad du kan glæde dig til, hvis du har lyst til at tage din skrivelængsel alvorligt. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Mågepåchristianshavn

FORÅRSCIRKLEN
Via månedlige skriveafsæt og opgaver får du lejlighed til at gå på skrivende opdagelse i alt det, der rører sig i dig og i naturen, når forårsmånederne folder sig ud. Du vil lære mere om fortællingens kraft og om, hvordan du kan skrive dig gennem frygt, modstand og den evigt plaprende indre censor i stedet for at blokere.

Forankring i årstiderne giver ro og skriveglæde

Du vil opdage, hvordan vi gennem ordene kan forankre os i nuet og årstiderne og lære os selv at kende med forøget ro og skriveglæde til følge. Uanset hvad vi tror på og hvad vi kalder de forskellige energifyldte tidspunkter på året, skriver vi fra de steder, hvor de påvirker os. Vi dypper pennen i den blå himmel, i skyerne og i vinterens mørke, når det er dér, vi er. Vi folder ud fra et sted dybt i os selv og mærker, hvordan vi er forbundet.

En skrivegruppe, der støtter og løfter

Samtidig bliver du en del af en skrivegruppe, hvor vi deler, løfter og støtter hinanden. Cirklen har sit hjem i en lukket gruppe på Facebook. Forløbene foregår således delvist online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Skrivecirklen er en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

I Forårscirklen dypper vi pennen i det første spirende forår og skriver derfra. Læs mere om skrivecirklen og forløbet i linket her og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com, hvis du har lyst til at være med. Vi starter den 6. marts og der er stadig ledige pladser.

morgentur hus

SKRIV DIN SJÆL
Skriv Din Sjæl er et skriveforløb for 6 dedikerede kvinder med skrivelyst og – længsel. I forløbet vil du både deltage i to intuitive skriveworkshops og i en skrivecirkel. Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen.

Skriv Din Sjæl er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med.

Dit hvorfor
I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive. Det gør underværker, når du kan formulere, hvad du tror på og smelte det ind i dine ord og skriverier.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med:
* Fortællingens kraft
* Kernen i dit budskab (dit hvorfor)
* Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
* Den indre censor
* Den kreative proces
* Mindfulness, meditationer og mantras.

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Læs mere om SKRIV DIN SJÆL i linket her. Der er i skrivende stund 3 ledige pladser tilbage. Er den ene mon din?

Hjulet

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP FOR KVINDER MED SKRIVELÆNGSEL
Jeg glæder mig til igen at åbne skrivehuset for nogle skønne skrivedage i skriv-fra-sjælen regi. Forkæl dig selv og din skrivelængsel med en dag fuld af hjertelige skriverier. Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveopgaver og afsæt, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – det er bare.

Der er plads til 6 kvinder på hver workshop.

Datoer 2016:
Lørdag den 16. april kl. 10
Lørdag den 7. maj kl. 10
Lørdag den 11. juni kl. 10
Lørdag den 3. september kl. 10
Lørdag den 22. oktober kl. 10

Læs mere om den intuitive skriveworkshop i linket her.

Hvad bor der mon bag skrivelængslen?

Man kan skrive sig til klarhed, man kan skrive sin vej og sin sjæl, som jeg selv har gjort det. Hvad længslen egentlig handler om, finder vi først ud af, når vi møder op og skriver.

Jeg hylder processen og kan hjælpe dig med at sætte en god skriveproces i gang, hvor du virkelig lærer dit skrivende selv, din sjæl, at kende og finde ud af, hvordan netop du kan navigere, så du skriver dine fortællinger, din viden og din visdom på din helt egen måde.

Intuition og indre visdom

Uanset hvad du vælger at deltage i, vil du opleve at jeg inviterer til skriveøvelser, der blandt andet handler om at forbinde os til vores intuition og til den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. På mange måder er den kreative proces og skrivevejen en rejse, hvor vi bevidst anvender vores feminine energi, som vi lærer at bruge på en ny og nærende måde. Gennem ordene, skriverejsen og de fortællinger, der dukker op og hjælper os, kan vi igen lære at hvile i os selv. Genfinde vores livsglæde og skrive med en styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end når vi skriver mentalt fra sindet. Efterhånden opdager vi nemlig, at ordene og skriverejser skaber dybe tråde til vores liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er os. Fra et dybt sted i os selv, fra vores sjæl.

Fortællinger fra sjælen

Fortællinger fra sjælen har en helt særlig genklang og når vi skriver fra sjælen, mærker vi forskellen. Det kræver ingen særlig anstrengelse. Det risler som en kilde og overrasker os gang på gang med dyb indsigt og en helt særlig tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender. Vores livssang.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Mit håb er, at jeg med min erfaring og den vej, jeg har gået, kan inspirere dig til at gøre det samme. Skrive din vej, følge dit hjerte og gøre det, du elsker og som gør dig glad. Jeg tror på, at verden har brug for glade mennesker, som følger deres hjerte.

Kærlig hilsen
Lene


Personligt skriveforløb og bogcoaching

Naturligvis kan du også booke mig som din helt personlige skrivecoach og tage på en skriverejse, der er formet helt efter dig og dine ønsker.

På skriverejsen starter du en proces og kommer på rejse i dit skrivende selv alt efter formål, mål og ønsker. Hvad end du vælger en helt personlig skriverejse eller du kommer til mig, fordi du ønsker at skrive en bog.

Alle forløb inkluderer skriftligt materiale med øvelser, opgaver og skrivning på egne hånd – og selvfølgelig med vejledning og coaching fra/med mig. Materiale og opfølgning indgår i prisen. Alle skriverejser er personlige og unikke – du skriver og taler med mig personligt. Den personlige korrespondance og udvekslingen udgør en stor del af det, der skaber både skriverejse, varig og positiv skriveforvandling.

Bor du i udlandet, er det ingen hindring for at du kan tage på skriverejse med mig. Jeg coacher gerne via telefon, men under alle omstændigheder er vores skriftlige kommunikation og brevudveksling en afgørende del af forløbet. Læs mere i linkene herunder:

Din personlige skriverejse
Skriv din bog

Hvis du vil læse lidt om, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig, så tag en kig på “Andre Siger”.

Varmt velkommen i Skrivehuset. Jeg er din skrivecoach og rejseleder. Sammen skal vi på en eventyrlig skriverejse …

cropped-2011-november-003_b.jpg

 

Vinden og havet

GulstavKlint_Langeland

Årets sidste dag startede på sydspidsen af Langeland og en tur langs vandet ved Gulstav Klint. Det var vildt, blæsende og ruskende, havet skummede og vinden gik igennem marv og ben. Det ville være en overdrivelse at kalde det en nydelse, men alligevel gjorde gåturen godt på en helt særlig måde. For lige dér forstod jeg at det var en kærlig invitation og den ultimative lejlighed til at lade gå og give slip. Give det til vinden og havet, det år, der nu var gået og alt det, der havde hobet sig op af følelsesladede oplevelser og udfordringer. Give det til vinden og havet, tage afsked og sige farvel. Jeg mumlede en bøn af tak, mens vi gik. Det blev et helligt ritual og noget, jeg gerne vil gøre igen, når årets sidste dag igen oprinder.

Jeg gav det til vinden og havet.

Vinden var ubarmhjertig og alligevel kærlig og favnende på sin helt egen måde. Jeg gav slip. Og landskabet var smukt og storslået, havet, himlen, skumsprøjt og magisk lys som forseglede det gamle i en slags pakke, en flaskepost, der nu sejlede til havs og forsvandt. Farvel. Og tak.

Jeg gav det til vinden og havet.

Det var ikke planlagt på forhånd, men ganske impulsivt fandt vi på at drage over broen til Fyn og videre til Langeland for at tilbringe nytåret dér. Tæt ved vandet og i et ganske bedårende og idyllisk, bakkerigt landskab med bløde sving og kærlige kurver. Mørket sænkede sig over øen og jeg sad tæt ved ilden, mens året lakkede mod enden. Her skrev mig til klarhed og tog også gennem ordene afsked med det, der havde været. Det er en kraftfuld måde at skabe forbindelse på. Fremmødet, åbenheden og ordene, der opstod i varmen og skæret fra flammerne.

Jeg gav det til vinden, havet og ilden.

Endnu engang oplevede jeg, at et hus på en ø blev min base i et vigtigt farvel. Det var ikke alene det gamle år, jeg tog afsked med på Gulstav Klint, det var en masse tung bagage, som ikke længere tjente mig. Mågerne sejlede forbi og hilste mig med deres skrig. Båret af vinden lod de sig fragte ud fra kysten og blev til svævende silhuetter mod solopgangen. Et gammelt træ, der var mærket af vind og vejr, lod mig vide, at jeg ikke var alene om at komme her for at tage afsked. Det er en tradition, smilede træet. Mennesker kommer her, når de vil være alene eller når de ønsker at tage afsked med noget svært. For afsked er ikke så let, vel? Men når man først har givet slip, forstår man nødvendigheden af farvel. Så kommer letheden til syne og noget nyt kan lande og fæstne rod.

“Lad vinden og havet hjælpe dig i din proces”, sagde træet, “og kom gerne tilbage en anden gang. Herfra er mange historier sejlet ud for at møde nye sjæle på fjerne kyster. Lad det gå, du ikke længere skal bruge, giv slip på det, som ikke tjener dig.” Jeg nikkede taknemmeligt, mens vinden hev og sled i mit tøj. Tårerne trillede og rensede udsynet på årets sidste dag.

Jeg gav den til vinden og havet.

Nu er vi nået et godt stykke i januar. Vinden hyler i træerne, kragerne letter og lander fra marken, hvor de pirker i jorden under sneen. Det er vinter. Jeg smager på ordet, tænker på tidligere vintre og mærker, hvordan noget er anderledes i år. Nu flygter jeg ikke længere fra vinteren og det frosne landskab. Jeg kaster et blik over skulderen og ser mig selv tilbage ved Vintersolhverv, hvor jeg fejrede med venner på årets mørkeste aften. Vi sprang over bålet, sprang ind i det nye, mens vi formulerede vores hjertelige intentioner. Så sprang vi. I tillid.

Tillid

Tillid er årets overskrift. Hver eneste dag møder jeg ordet og folder det ud, træder ind i det univers, der rummer så meget hengivelse. “Tør du tro på, at livet vil dig godt, spørger ørnen uden at vente på svar. Det er et valg. Et bevidst valg.” Og hver eneste gang jeg tvivler, trækker jeg ordet op af min varme hue og kysser det forsigtigt. Jeg vælger det. Igen og igen.

Tilbage på Gulstav Klint ved årsskiftet ser jeg en kvinde vandre langs kysten og tæt på skrænten. Bag hende står solen op og kaster sine stråler ud over havet som tryllestøv af lys. Hun vandrer og for hvert skridt, hun tager, mumler hun en bøn. Fortæller havet og vinden, hvad det er, hun giver slip på og lader dem tage det. Hun hilser på det gamle træ og siger tak. For tilliden. For hjælpen.

Årshjulet

Hun vælger bevidst at blive en del af årets naturlige cyklus og hengive sig til de gamle traditioner, der skaber så meget mening i hendes liv. Der er ingen fast vej eller ritualer, hun skal følge, naturen lader det være helt op til hende. Det er et tillidsforhold, som hun på ingen måde ønsker at udfordre. Velvidende, at hun er skabt til følge sin egen vej og undervejs at give slip på de udtrådte holdninger, tanker og følelser, åbner hun sig for naturlig vejledning og inspiration. Den indre stemme er blevet tydelige, det har hun lagt mærke til. Den vokser ved tillid.

Tilbage ved bilen opdagede hun en smuk sten, der nærmest er placeret ved pælen foran hende. Hendes blik faldt på den og i samme sekund vidste hun, at stenen var til hende. En lilla sten med smukke ringe og et næsten sølvagtigt skær. Hun samlede stenen op og lagde den i håndfladen. Betragtede den nærmere, mens et vindholdigt kuldegys gled igennem hendes krop. Jeg er din tillidssten, sagde den i sit ordløse sprog og hun nikkede taknemmeligt. Fra nu af er der ingen tvivl i hendes hjerte. Kun tillid.

Resten gav hun til vinden og havet.

Brug vinden, vejret og årstiden

Du kan vælge at gøre det samme, når det er tid at give slip. Brug vinden, vejret og årstiden, gå ud i naturen og find et sted, der taler til dig. Lad regnen skylle det væk, som har smertet dig længe og som spærrer for din videre vej. Lad vinden tage alt det, du ikke længere kan bruge til noget og lad ilden brænde det gamle gods, der tynger og gør dig ked. Og skriv gerne om din proces i en helt særlig bog, du dedikerer til formålet. For ord er ganske magiske.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivehuset 2016 – en bid af programmet

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Jeg har nu offentliggjort datoerne for de intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel. Hvis du følger linket her, kan du se datoer og lidt mere om indholdet på de sjælelige skrivedage. Programmet er nyt, jeg skaber nye opgaver og afsæt, så du kan sagtens være med, selvom du også var her sidste år. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. Der er kun plads til 6 kvinder på hver workshop, så tøv ikke med at tilmelde dig, hvis du kan mærke at det skal være sådan. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com

Forårscirklen – det sidste skrivegruppeforløb inden sommer
Forårscirklen, det næste skrivegruppeforløb er også en realitet. Vi starter i marts og rejser sammen ind i foråret gennem ord og stemninger. Læs mere om Forårscirklen ved at følge linket her. Du skal være hjertelig velkommen.

Indtil videre er alle skriveworkshops og skrivecirkler for kvinder med skrivelængsel.

GulstavKlint_Langeland

 

 

Det der står i vejen

 

theolddoor

Om få dage har vi rejst hele vejen gennem mørket, de dunkle måneder november og december og ankommer til årets endestation, Vintersolhverv. Personligt har jeg opdaget hvilken befrielse det er, når jeg både i mit personlige liv, min proces og i min virksomhed følger og hengiver mig til årets naturlige cyklus.

Derfor kan jeg nu med glæde i stemmen sige højt: Du vil fremover opleve, at aktiviteterne i Skrivehuset følger årets cyklus. Det vidste jeg ikke for et år siden, da jeg for alvor trådte frem og gjorde min drøm til virkelighed. Jeg valgte at leve af det, som mit hjerte brænder for og det, som har været min egen vej. Skrivevejen eller skriverejsen, som jeg også kalder den. Jeg kan nu samle min uddannelse, min viden, min vished og min erfaring under ét tag og det er det, jeg gør i Skrivehuset. Jeg arbejder nu som fuldblods skrivecoach, underviser og fortællerske og jeg elsker det.

Dér, hvor vi er

Årets cyklus. Vintersolhverv. På samme måde som man i shamanistisk praksis arbejder med den energi, som er i naturen alt efter årstiden, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder. Hver årstid inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg også bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus, som vi er en del af, til at bestemme, hvilke skriveaktiviteter, kurser og workshops, der er åbne lige nu. Når vi går ind i vinteren, den mørke tid, vil der være fokus på skrivecirklerne, hvor vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi lærer den mørke del af året bedre at kende gennem skriveøvelser og afsæt og på den måde lærer vi også vores eget mørke bedre at kende. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde.

Skrivecirklerne

Vintercirklen startede op i november og er i fuld gang. Nytårscirklen starter op den 8. januar 2016 og i denne skrivecirkel rejser vi sammen og hver for sig gennem vinteren mod lyset. Skriveøvelser og afsæt vil være forankret i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os og den energi, der er til rådighed. Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser i Nytårscirklen, hvis du vil være med.

Foråret, udadvendthed og nye intuitive skriveworkshops

Senere, når vi når frem til det første forår og lyset er vokset og bærer os mod spiring og frodighed, slår jeg igen dørene op for nye intuitive skriveworkshops og mere udadvendte aktiviteter. Så mødes vi igen ved spisebordet i Skrivehusets hjerte, skriver, folder ud og deler vores fortællinger.

Vi skriver det, der står i vejen og skriver dermed vores vej

Som noget nyt i 2016 vil jeg også tilbyde skriveworkshops, som er forankret i et bestemt emne og/eller udfordring. Det, der står i vejen, er vejen. Derfor forsøger vi ikke at bilde os selv eller andre ind, at vi på skriverejsen og i processen ikke kender til frygt, modstand, overspringshandlinger og den til tider frygtindgydende indre censor. Nej, vi møder de trolde, der dukker op vores vej og skriver dem.  Alt det, der står dér med armene over kors og stædig nægter at ”gå væk”, det er vores pejlemærker. Det er hjælpere, selvom det kan være angstprovokerende og synes som det stik modsatte.

Skriv din indre censor

Så hvis du tør, og selvfølgelig gør du det, så kom og vær med, når jeg i det tidlige forår tilbyder et forløb, der som arbejdstitel lige nu hedder ”Skriv din indre censor”. I forløbet, som både vil bestå af intuitiv skriveworkshop her i skrivehuset og i et delvist online skrivegruppeforløb, en skrivecirkel, skriver vi ud fra afsæt og opgaver, der handler om alt det, der står i vejen. Frygt, modstand, overspring og så videre. Vi påkalder os de hjælpere, vi ellers har brugt hele vores liv på at flygte fra og så byder vi op til skrivende dans. Men Kilden vil selvfølgelig også være inviteret. Bag det hele er Kilden og kreativiteten til vores rådighed, hjælp og støtte. Det bliver sjovt, lærerigt og befriende. Og der er kun få pladser i forløbet, jeg vil invitere 6-7 kvinder og er du en af dem, så hold øje med siden her eller skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du umiddelbart er interesseret.

Taknemmelighed

Det, der står i vejen, er vejen. Det har jeg selv måtte sande i det år, der snart er gået. Og hvis du har læst mine tidligere blogindlæg er du til dels bekendt med min egen proces og lidt af det, jeg har gået og skrevet mig igennem. Det var også mit første år som skrivecoach og underviser i eget regi, fortællerske har jeg været lige siden jeg blev født.

Jeg er så taknemmelig for alle de skønne, skrivende kvinder, der kom min vej og som har deltaget i personlige skriveforløb, bogcoaching, på de intuitive skriveworkshops og nu også i skrivecirklerne. Selvom jeg sjældent taler om mål og resultater og gerne hylder processen hele vejen, så må jeg med stolthed i stemmen også lige huske at sige, at ingen er gået herfra uden at have lært noget essentielt. Om sig selv. Ej heller jeg.

Så lad os danse, lad os fejre.

Som at komponere, spille og lytte til musik

Skrivningen er ofte et transportmiddel på vejen, sjældent et mål i sig selv. Og som jeg skriver det, ved jeg instinktivt, at det heller ikke er sandt, for det at skrive og folde ud, kreativitet, er et af de fornemmeste mål, vi kan have. Intet er mere saliggørende end ren skriveglæde. Det er bare ikke endestationen eller et glamourøst produkt, selvom vi sagtens kan ende med at putte resultatet af vores proces ind i en bog og vælge at få den udgivet.

Vi skal øve os, for øvelse gør både mester og menneske

For mig er det at skrive som at komponere, spille og lytte til musik. Du er instrumentet, men hvilken slags musik, du ender med at komponere og spille og hvad der føles godt og rigtigt for dig, ved du sjældent på forhånd. Du er nødt til at skrive dig ind i det og mærke efter. Lytning er en af de vigtigste kompetencer i skrivning og vi kan øve os på at blive bedre til at lytte. Vi skal i det hele taget øve os. Det gør dygtige musikere i øvrigt også. Og øvelse gør ikke alene mester, det gør også menneske.

Nysgerrighed, åbenhed og kærlighed til det, du møder på din vej, er gode ingredienser at putte i din simregryde eller i din rygsæk, hvis du tager på skriverejse.

Når vi farer vild

I året, der snart er gået, lærte jeg noget som har på mange måder har sat mig fri. Man skal turde fare vild. Det er ikke altid, at det bliver eller går, som vi håbede, men i kontrast til vores tilsyneladende vildfarelse bliver det pludselig essentielt, at det netop ikke gik, som vi håbede eller troede. For kun sådan kan vi se og få øje på den lysning, der pludselig åbner sig i skoven for os. Vildfarelsen var tilsyneladende. Den bærer i sig kimen til nye åbenbaringer og en læring og erkendelse, som vi aldrig havde fået med os, hvis vi ikke netop for vild. Derfor var det slet ikke vildfarelse. Som Tomas Tranströmer så fint har skrevet det:

Midt i skoven findes der en lysning, der kun kan opdages af den, der er faret vild.

Tillad dig selv at fare vild

På baggrund af min egen erfaring med tilsyneladende vildfarelse og alt det, der dukker op på vejen og gør processen så forhindringsfuld, kan jeg nu med begejstring i ordene skrive: Tillid dig selv at fare vild. Giv dig selv lov. Det er sårbart, det er frygtindgydende til tider, men det er en gave til sjæl og hjerte. Paradoksalt nok. Hvis vi altså tager imod udfordringerne, går i tillid og giver os selv masser af kærlighed midt i vores eget mørke og store sårbarhed. Din sårbarhed er nøglen. Det er ganske vist.

Hvad giver du slip på og hvad tager du med dig videre?

Hvad tager du med dig videre i året, der kommer? Hvad giver du slip på, hvad er du færdig med og hvad værner du om og tager med dig videre?

Tillid er en magisk kraft

Selv har jeg en hjertelig intention om at skrive og gå i tillid. For den tillid skaber forbindelse. Den er en magisk kraft og energifyldt tilstand, som kobler os til Kilden og guddommelig vejledning. Tillid skaber således også forbindelse til vores egen sjæl og giver os adgang til vores intuition. Prøv at tænk lidt over, hvad tillid betyder for dig og om ordet også har en særlig, kærlig og magisk kraft for dig. For mig er tillid blevet altafgørende og derfor er det også overskriften på det kommende år for mig. Det år, der starter ved Vintersolhverv om ganske få dage.

Forleden morgen landende fortællingen ”I tillid” i min pen og i mit hjerte og her citerer jeg ørnen. Resten kan du læse i fortællingen, hvis du har lyst.

”Styrken opstår i de handlinger, der er båret af tillid” siger han og gør mine til, at vores snak er forbi. ”Den kan ikke se dagens lys, den kan ikke blive født, før du vover springet. Før du faktisk springer. Den er findes simpelthen ikke før springet, den eksisterer ikke. Først i det øjeblik du springer, fødes styrken.

Du opfordres til at vove springet, til at folde dine smukke vinger ud, følge dit hjerte og kaste dig ud i himlens rum. For himlen, en engel eller måske en ørn vil gribe dig og føre dig derhen, hvor du allerbedst kan medvirke til netop det, der er dit store hjerteønske. Fred og kærlighed på jorden. ”

Hvem har sagt, at det skal være svært?

Et af mine hjerteønsker er at kunne medvirke til at du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt. Men alvoren skal tages med et gran salt eller to, for du vil ofte opleve, at det føles som en leg, når du først har lært dig selv at give slip og tage imod. Igen må du øve dig. Igen og igen. ”Hvem har sagt, at det skal være let?” bliver vi tit spurgt, og det ved vi vist godt efterhånden, at det ikke er. Det kan være så svært, at vi giver svært så meget fokus, at svært vokser og bliver svært stædig og ufremkommelig.

Men er vi ofre? Er vi klynkere, der hellere vil lade være, fordi det tilsyneladende er svært og bare tale om, hvor svært det er? Valget er dit. Hvad vælger du?

Så jeg vil i stedet spørge: Hvem har sagt, at det skal være svært? Så længe vi skriver i tillid og ved, at frygten, modstanden, tvivlen, de mange overspring og den evigt plaprende indre censor hører med og kan skænke os gaver, vi troede var personlige forbandelser, er vi både kommet langt og er samtidig tæt på at være hjemme.”

Glædeligt Vintersolhverv og god rejse videre

Jeg ønsker dig glædeligt Vintersolhverv og jeg gør det med et lille citat af Jeff Brown. Må tilliden og kærligheden være det, der bærer dig videre ind i det nye år. Jeg håber, at vi ses og hvis ikke, skrives vi uden tvivl ved. Du skal i hvert fald være hjertelig velkommen til at læse, dele og blive inspireret af de fortællinger og blogindlæg om livet og skriverejsen, som jeg deler her på siden og i Skrivehusets Facebook univers.

“Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.”
– Jeff Brown –

Glædeligt Vintersolhverv og på skrivende genklang. Det, der står i vejen, er vejen. Kys det og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene

cropped-2011-november-003_b.jpg

 

 

I tillid

Skyørn

“Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen”, siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er december og selvom mine altid gode intentioner denne vinter i høj grad handler om overgivelse til årstid, langsomhed, tålmodighed og ren væren, så er der grænser. I dag har jeg sågar en aftale ud af huset.

Så hvad vil han her? Han plejer i øvrigt aldrig at komme, når det stadig er mørkt. Men da jeg skriver det, smiler jeg uvilkårligt, for hvornår skulle han ellers komme? Vi er i den mørkeste tid på året, de sidste dage inden vintersolhverv. Naturens endestation, toget kører til perron, holder en lille kunstpause og uden stor ståhej vender det og kører i den anden retning. Igen. Mod lyset. Gennem Vinteren. Mod foråret.

Han står foran mig på spisebordet og bader i det kunstige lys. Udtrykket i hans øjne siger alt.

”Når en fortælling banker på, ankommer i den tidlige morgen og blidt men insisterende lader dig vide, at det er tid. Hvad gør du? Påkalder du dig ret til at sige nej, henholder du dig til regler og protokoller om det rette tidspunkt, om manglende tid, om andre planer og er du åndsfraværende, allerede på vej et nyt sted hen, ikke helt til stede i det nu, det øjeblik, der lige nu danser i det allerspædeste daggry? Overser du muligheden, gaven og det, øjeblikket rækker mod dig? Afslår du og haster videre?

Måske tror du at han taler højt, måske forestiller du dig at han råber ordene til mig, men sådan forholder det sig på ingen måde. Han taler stille og roligt. Hele hans ørnekrop er plantet i dette øjeblik med kløerne på bordet og blikket hvilende i mit. Jeg slår øjnene ned, pludselig skammer jeg mig lidt, han ser jo det hele. Han svøber sig i vished og i tillid til, at han udfylder sin rolle til perfektion. Mit kraftdyr, min mentor.  Der er ingen grund til at råbe. Han ser ikke engang vred ud, han håner mig ikke. Han siger det bare, som det er. Stiller de spørgsmål, der er nødvendige, for at jeg ser mig selv og uden dom, kærligt men bestemt stopper op, mærker efter og uden yderligere modstand lander paraderne falde, mens jeg udbryder: ”Du har ret. Jeg var åndsfraværende. Mit nærvær hang i en tynd tråd.”

Jeg vender tilbage til min hensigtserklæring, min hjertelige intention og husker det, jeg formulerede omkring min rejse. Lad gå og lad komme. Tag imod de gode øjeblikke, som de oprinder, bliv i nuet, husk at løfte blikket og let gerne lidt fra jorden, hvis du har brug for at se det hele i et lidt andet perspektiv. Den store sammenhæng. Nok er det vidunderligt at dvæle ved detaljen, det er jeg god til, men jeg har fået en ny kompetence og det er frihed. Frihed til at flyve. Og i 2015 lærte jeg at danse. Danse med det, der er. Uden at ønske mig det anderledes valgte jeg bevidst at tage imod det, der kom min vej. Som denne fortælling. Denne morgen. Den er min hjertelige intention. Nuvel.

Lyset vokser nu, træernes nøgne silhuetter kommer til syne. Det er et magisk øjeblik, blot en antydning, en forsigtig streg på det store lærred. Så lader jeg igen mit blik glide over på ham, ørnen på skrivebordet, og lader ham vide, at jeg er klar.

”Jeg tager imod fortællingen” siger jeg med rolig stemme. ”Og nu er jeg i øvrigt også blevet nysgerrig. Hvad har du mon til mig på denne mørke decembermorgen?

Han smiler og ved, at jeg nu er klar. Atter ankommet til det eneste tidspunkt, der findes. Nuet. Det nu, de øjeblikke, der er flydende og i konstant forandring på samme måde som jeg er det. Hvorfor synes det så vigtigt for os mennesker at have noget at holde fast i? Tryghed. Sikkerhed. Det findes ikke, det er en illusion.

”Næsten rigtigt”. Han rykker et par skridt nærmere og læner sig op af ryggen på en af spisestuestolene. Den turkisgrønne farve og det mørke træ står godt til hans teint.

”Trygheden ligger i at give slip. For først når du slipper kontrollen, grebet, den tryghed og sikkerhed, du kæmper så hårdt for at beholde, først da er du sikker.”

”Et paradoks” konstaterer jeg. Det kommenterer han ikke.

”Du må lære at lade dig bære af det usynlige. Når den unge ørn letter fra reden for første gang, har han tillid til at luften vil bære den og holde ham oppe. Han har også tillid til, at luften vil hjælpe ham på vej mod det sted, hvor han skal hen.

Bortset fra sine instinktive fornemmelser har ørnen ingen grund til at tro, at han faktisk kan flyve. Han må kaste sig ud fra reden, men han ved ikke, om han kan. Flyve. Han har ingen sikkerhed eller sikkerhedsnet, for den sags skyld. Men ikke desto mindre vover han springet ud i luften og forårets skarpe solskin. Og vupti. Hvad sker der? Ørnen flyver, han bliver til ørn lige dér, hvor han opdager sin frihed og styrke. Nu ser han det hele fra oven og opdager, hvor smukt det er. Alt det, han ikke ejer, besidder eller kunne drømme om at forsøge at tilegne sig. Han er fri. Båret af luften, hjulpet af vinden, fri til at være og gøre det, han er kommet for. Flyve og være ørn.”

Jeg sukker. Det er en smuk lille anekdote, en dejlig fortælling om tillid og frihed. Men ak, jeg er ingen ørn.

”Hvad er forskellen?” Han ser på mig og er nu læremesteren, afventende, spørgende. Han vil gerne høre mit svar.

”Jeg har ingen vinger. Og i øvrigt er jeg heller ingen årsunge.”

”Glem årene. Det handler om noget helt andet.” Han ler. ”Hvert øjeblik er nyt og om ganske få dage er det Vintersolhverv. Her vender det hele og du har modtaget en invitation. Du er blevet inviteret til at starte på ny. Hvad giver du slip på, hvad tager du med dig videre?

”Tillid. Tålmodighed. Kærlighed. Et håb om fred og kærlighed på jorden.” En lille tåre bryder frem i øjenkrogen på samme måde som lyset nu bryder gennem mørket. Det er atter dag. Træerne står ranke og tillidsfulde i noget, der kunne minde om tavshed. Stilhed. En godgørende venten.

”Styrken opstår i de handlinger, der er båret af tillid” siger han og gør mine til, at vores snak er forbi. ”Den kan ikke se dagens lys, den kan ikke blive født, før du vover springet. Før du faktisk springer. Den er findes simpelthen ikke før springet, den eksisterer ikke. Først i det øjeblik du springer, fødes styrken.

Du opfordres til at vove springet, til at folde dine smukke vinger ud, følge dit hjerte og kaste dig ud i himlens rum. For himlen, en engel eller måske en ørn vil gribe dig og føre dig derhen, hvor du allerbedst kan medvirke til netop det, der er dit store hjerteønske. Fred og kærlighed på jorden. ”

”Det er store ord på en mørk morgen i december”. Jeg slår en lille latter op, jeg er både forlegen og dybt rørt. Det er så stort, at jeg næsten ikke kan få det til at handle om mig. Men jeg sagde ordet tillid, gjorde jeg ikke? Og jeg mente det. Ørnen har talt.

”Kan vi tale mere om tillid en anden dag?” Jeg ser, at han er på vej videre, jeg ved, at han om lidt flyver derude i det første dagslys og glider gennem disen væk fra mit landskab. Jeg forsøger ikke at holde fast på ham, selvom det er svært, men noget i mig vil gerne vide, at … han ikke forsvinder for altid og at jeg er alene med mit håb om, at tillid vil give mig vinger og at himlen vil gribe mig.

Han svarer ikke. Væk er han. Ligeså pludselig som han kom. Men noget er igen forandret, forvandlingen er sket, lyset er tilbage om end diset, utydeligt og uklart. Og når jeg kaster et blik på siderne her, ser jeg, at en række ord er landet og har skænket mig en lille fortælling. Hvem skulle have troet det for bare kort tid siden? Så hurtigt kan det ske. Så legende let.

I tillid.

Kærlig hilsen
Lene

Skyørn