Fortællerskens Visdom – Begyndelsen

Der findes en ældgammel visdom i dit skød. I dit hjerte. I din sjæl. Du har længe fornemmet, at den er der, men du har ikke vidst hvordan, du skulle få adgang til den eller om den overhovedet er din. Der findes en ældgammel visdom, som du kan dyppe din pen i. Som du kan lytte til og tune ind på. Helt bevidst kan du skabe rum og forankre dig i en tilstand af nysgerrig modtagelighed. Jeg kalder det at møde op.

Hver eneste gang du ønsker at forbinde dig og få adgang til den ældgamle visdom og de fortællinger, der som en kilde risler mod floden, der løber mod havet, må du møde op og gøre dig modtagelig. Hvordan? spørger du og allerede nu kan jeg se tvivlen og modstanden rejse sig som et uvejr i din krop. En flig af frygt giver sig til kende, et velkendt skær af angst forlegenhed. Men kære du, lad dig ikke skræmme af dit eget lys og den ældgamle visdom, der bor i dit bryst. Begyndt blot at skrive og lad modstand og frygt fare. Se på dem som hjælpere, der som en slags pejlemærker eller sensorer fortæller dig, at noget er på spil. Tampen brænder.

Dyp pennen og træk blæk fra et endnu dybere sted i dig selv. Rødt som dit blod. Blåt som himlen og havet. Grønt som træernes blade og floden i tusmørkets skær. Skriv under fuldmånen, lyt til uglens fortællinger. Mærk vinden og hør dens stemme. Syng, dans og lad dine ord og sætninger finde rytmen, for de kender allerede melodien. Hengiv dig i tillid og følg med. Længslen, længslen er et kald. Et kald fra sjælen. Den stille hvisken er et hemmeligt tegn. Til dig. Skriv. Lad den ældgamle visdom fortælle.

Morgensider ER magiske over tid

Ovenstående skrev jeg på morgensiderne i dag den 7. juni i fuldstændig flow. Fra jeg satte pennen på papiret, flød det bare og jeg skulle blot føre pennen. Jeg lyttede og skrev det, jeg hørte.

Ser du, jeg har i et stykke tid vidst, at det snart er tid til at skrive ”Fortællerskens Visdom”, som bl.a. er en bog om skriverejsen. Men jeg har ikke helt vidst hvordan, jeg skulle gribe det an. Derfor har jeg ventet tålmodigt og blot bedt om vejledning og ledetråde. Jeg har gjort mig modtagelig og vist mig villig uden at forcere. Det er min intention at skrive en bog om det, jeg underviser i og det, som radikalt har ændret mit eget liv. Skriverejsen. Det har været et indre pilgrimsfærd i ord og stemninger, som blidt men kraftfuldt har ledt mig på vej. I al slags vejr. Under alle mulige og umulige forhold. Gennem sorg, glæde, tvivl og modstand. Jeg har lært mig selv at kende i den kreative proces og gennem årshjulets bevægelser.

I årevis har jeg nu lyttet til den fortællerske, der bor i mit blod og banker i mit bryst. Hun har været dér hele tiden, lige siden jeg var en lille pige. Men i mange år var jeg døv overfor hendes hvisken. Hun var blevet væk, begravet et sted dybt i min DNA. Først da jeg i 2009 igen begyndte at skrive og mødte op hver morgen, for at blogge på Poetiske Paradokser, fik jeg langsomt hul igennem. Fortællingens kraft førte mig på vej.

Længe har jeg nu lyttet til hendes vise stille stemme og vidst, at hun var mit kompas. Hendes visdom, der flyder som en rislende kilde af noget, der er både meget større og meget ældre end jeg. Hvad vil hun sige mig? Hvad kan hun berette?

Ordene, der flød fra min pen på morgensiderne i dag, er et grønt lys til at gå i gang med at skrive bogen. Jeg har sommerfugle i maven og sidder som altid tilbage med en stille og frydefuld undren, når jeg oplever, at jeg bare skal sætte mig, åbne skrivebogen, fatte pennen og lade det ske. Og sådan er det ikke hele tiden, men skrivearbejdet, disciplinen, ritualerne og rutinen er med til at gøre klar. Jeg har skabt rum og gjort mig modtagelig.

Og nu er hun her som en klog gammel kone, der vinker til mig og kalder mig hen til hus.

Old woman Butterfly

Dér sidder hun i morgenbrisen og misser med øjnene mod solen. Bag hende slænger en sort kat sig på trappestenen.

”Og krydser den sorte kat din vej,” fortæller hun mig og ler et tandløst smil, ”betyder det stor lykke. Se det vidste du nok ikke. Gammel frygt og overtro har fortalt dig helt andre historier om den slags. Men tiden er kommet til at huske det oprindelige. De ældgamle fortællinger og deres visdom. Det, der er dit. Det, der er mit. Det, der vores.

Kom nærmere, kære ven, stå ikke der og lad din frygt nagle dig til stedet som en gammel hegnspæl. Mærk din krop, sæt dine fødder på jorden og træd frem. Jeg har noget at fortælle dig. Sæt dig her i morgensolen, så skænker jeg dig en særlig god kop kaffe og så kan fortællingen begynde. Bogen ja, den bog, der er din at skrive. Du har før troet, at den var dér, men alt det du skrev og samlede ind, var kun forberedelser. Du sankede. Du gjorde dig klar.”

Jeg går hen mod hende, mærker mine fodsålers kontakt med underlaget, følelsen af småsten og kviste fra træerne. En solsort synger sin hymne til den nye dag. Dens sang bærer mig og tvivlen forsvinder som dug for solen. Solen, der nu smyger sig ind over trætoppene og kaster lys på det frodige juniselskab. Jeg er sommer nu. Og jeg er klar.

”Jeg er klar”, siger jeg til hende og hun nikker. Det ved hun godt. Derfor er hun kommet.

Fortsættelse følger …

Fortællerskens Visdom © Lene Frandsen, 2018

Høsten og efterårets skrivekurser

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Lige nu får du ravnerabat på høstens og efterårets skrivekurser og den intuitive skriveworkshop i anledning af efterårsjævndøgn. Se mere herunder.

Between Stories Høst

Between Stories – Høst
eSkrivekursus for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start 7. august 2018

Between Stories er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”. Forløbet starter den 7. august, samme dag, som de lyse nætter ender. Varighed 8 uger.

Ved tilmelding senest den 1. juli får du sommerrabat og sparer 75 kr. på deltagergebyret.
Pris DKK 750,-
Efter den 1. juli er prisen DKK 825,-

Invitation og detaljer finder ud i linket her

Fortællersken

Fortællersken

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Efterårsholdet starter den 5. september 2018
Varighed 4 måneder.

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Ved tilmelding senest den 31. juli får du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.
Pris DKK 1600,-
Efter den 31. juli er prisen DKK 1800,-

Du finder invitation og detaljer i linket her

Efterårsjævndøgn og det magiske rum

Efterårsjævndøgn og det magiske rum –
Intuitiv Skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Søndag den 23. september 2018 kl. 10 – 16
Skrivehuset v. Ringsted

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Efterårsjævndøgn og det magiske rum på en skrivedag for sjælen.

Efteråret har overtaget og vi er nået til et ganske særligt tidspunkt i naturen. Det er efterårsjævndøgn. Dag og nat er i balance for en kort stund, inden mørket vokser på vej mod Vintersolhverv.

I år falder Efterårsjævndøgn søndag den 23. september. På denne dag åbner jeg dørene til min skrivestue og afholder intuitiv skriveworkshop forankret i efterårsjævndøgnet og dets særlige energi og samtidig har fokus på det magiske rum.

Tilmelder du dig senest den 1. august får du ravnerabat og sparer 150 kr. på deltagergebyret Pris DKK 1000,-
herefter DK 1150,-

Du finder invitation og detaljer i linket her

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com
Betaling sker til MobilePay 29476483 eller pr. bankoverførsel ved tilmelding
Din plads på skrivekursus eller workshop er først endelig booket, når betaling er modtaget.

Måske skrives vi ved?

Kærlig hilsen
Lene

Gudindecirklen efterår

 

 

 

One thought on “Fortællerskens Visdom – Begyndelsen

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: