Between Stories – Høst

Between Stories – Høst
Din spirituelle skrivevej
Starter 7. august 2019 

Between Stories Høst er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”. Og det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde

Du ønsker at ære det sted og blidt lade ord, fortællinger og din sjæls stemme fragte dig videre, når det er tid.

Du vil gerne et spadestik dybere. Du ønsker at lytte og give dine helt personlige tærskelfortællinger lys og ånde.

Forløbet er for dig, som ønsker at bruge skriverejsen på at folde det ud, som endnu ikke er formgivet. Du har en intention om at skrive dig ind. Du ønsker at drømme med landskabet og vågne igen. I en ny historie.

Du har tillid til, at du gennem dit skrivearbejde kan få større indre klarhed og at du er i stand til at skabe nye veje og åbninger.

Du er villig til at hengive dig til processen.

Når de lyse nætter ender

Between Stories Høst starter helt symbolsk onsdag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Between Stories høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du kan være med i Between Stories Høst som en fortsættelse på sommerholdet, men du kan også starte din skriverejse lige her. Between Stories Høst er for alle kvinder på livets tærskler og for dig, som ønsker at bruge skrivningen som en del af dit høst- og energiarbejde.

TILMELD MIG BETWEEN STORIES HØST

Hvad kræver det?

Din aktive deltagelse, din intention og en skrivebog. En pen. Din dedikation. Skriv, når du kan og så det passer ind i dit liv. Find tid. Skab rum.

Læg skrivetid ind i din kalender i de 8 uger, forløbet varer. Tid til dig og det, der bor bag skrivelængsel. Tid til mellemrummet og til tærskelfortællingerne.

Offline og svøbt i fordybelse

Jeg har en intention om at ære tiden off-line og gøre det muligt for dig at logge helt af, når du har modtaget den ugentlige e-mail fra mig med skriveafsæt, inspiration, spørgsmål til proces og refleksion og fordybe dig. Ære dit mellemrum og din tærskel og skrive dig ind.

Du kan tage forløbet med dig hvor som helst og også gerne ud i naturen. Skriv gerne i hånden og i den skrivebog, som du har dedikeret til forløbet. Som altid vil du, når du deltager i et forløb hos mig, opleve at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle.

“Honour the space between no longer and not yet.”
– Nancy Levin – 

“Between Stories Høst” skriveforløbet vil være givende for dig, hvis du

  • “Between Stories” skriveforløbet vil være givende for dig, hvis
    • Du hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
    • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
    • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
    • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
    • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
    • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
    • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
    • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
    • Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
    • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde

Varighed 8 uger
Pris: DKK 1100,-

RAVNERABAT ved tilmelding senest den 30. juni
Pris DKK 950,-

Beløbet er inklusive moms.

Du får:

    • 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching
    • 8 x introduktion til spirituel skrivning
    • Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching.
    • Gratis medlemsskab af mit skrivefællesskab Story Circle (c)

I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte. Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Between Stories.

Din spirituelle skrivevej

Hver uge får du endvidere en øvelse, som kan hjælpe dig spirituelt og støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.

Her er nøgleord ritualer, tarotkort, ord med særlig energi og kraft, meditation, årshjul, varselstagning i naturen, rutiner, disciplin og gentagelser.

Skriv med afsæt i høstens og efterårets energi – høst via ord og fortællinger

Between Stories er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder. Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i høstens og efterårets energi.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Alene og på egen hånd

Du skal være villig til at foretage denne skriverejse og gennemføre dette forløb på egen hånd og i eget selskab. Du modtager ugebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriveproces, men du skriver og ærer dit indre rum. Dit magiske skriverum.

En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene.  For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.

Spørgsmål, svar og Story Circle

Undervejs har du selvfølgelig for at stille mig spørgsmål om den kreative proces og dit skrivearbejde. Det kan du enten gøre fortroligt på e-mail eller i Story Circle.

Som deltager i Between Stories Høst tilbydes du nemlig medlemsskab af mit skrivefællesskab STORY CIRCLE, som du kan læse mere om ved at klikke på linket her. Det er helt frivilligt, om du vil være med eller ej.

Between Stories – HØST
Din spirituelle skrivevej
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler

Start: 7. august
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 1100,- inkl. moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding

Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. juni
DKK 950,- inkl. moms

TILMELD MIG BETWEEN STORIES HØST

Tilmelding kan også ske til skrivehuset@gmail.com

Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

Kærlig hilsen
Lene

Between Stories Høst

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: