Visdom er den viden og vished, som bor i din sjæl. Det er ikke information, du samler i det ydre. Det kalder på dig af længslens vej og sjældent kan du tvinge det frem. Det findes ikke i computere og databaser.
Så hvad vil du gøre for at tappe af den visdom, som bølger i dit inderste? Hvad er din intention?
Jeg møder hende ved daggry, tidligere end jeg ville foretrække. Men jeg vågnede brat og vidste bare, at jeg skulle forlade sengen.
”Don’t go back to sleep”, råbte kragerne fra hegnet mod marken. ”Dér er nogen, som kalder dit navn.”
Disen dansede som en ånd over marken, smøg sig om træernes fod og fik græsset til at fnise. Lyset kom til stede, et orangegyldent skær gjort køligere af duggen. Et smukt syn, det måtte jeg indrømme og jeg gned mine øjne. Men bortset fra dis, dug og en kat på vej hjem, så jeg ingen. Det havde været fristende at gå tilbage til dynerne, at lægge sig ned igen og lukke øjnene. Fristende.
Sådan blev det bare ikke, for i samme sekund tvivlen stak til mig med sin ildrager, så jeg hendes skikkelse træde frem af disen. På det tidspunkt, hvor morgenen er nyfødt, er edderkoppespind tydelige, de hænger sirligt i hegnet og slynger sine tråde i grønt græs. Væversken er skam vågen, så hvorfor skulle du da sove?
Søvnlængslen var fordampet, i korte gummistøvler og med åben flagrende frakke traskede jeg gennem våd halm for at gå hende i møde. Det må være selveste Mosekonen, tænkte jeg og det gøs uvilkårligt i mig. Det var hende, at jeg havde set oppe fra badeværelset i nord.
Visdom kalder på dig af længslens vej, hørte jeg en stemme synge. Og før du hengiver dig til den, tager den til dig, ærer den og ejer den med hele dit væsen, vil der mangle en vigtig brik i dit liv. Som en evig sult, der gnaver, en sorg, som ingen ende tar.
Ravnen kom til stede og med sit rrråååh landede hun i et af grantræerne. Nu stod jeg dér midt i disen med frakke og gummistøvler, håret hang løst og klistrede sig til mit ansigt. Dråber løb ind under frakken og ned af min nakke. Kolde dråber. Efteråret er nær.
Et sted mellem granerne hylede en ugle. Og så blev der stille. Helt stille. Jeg stod lidt som forstenet, så begyndte jeg at kigge mig omkring og lede efter hende. Den vise kone jeg havde set fra mit vindue, hende der gik rundt ved daggry og færdedes hjemmevant i tågen. Som kendte kragerne og havde en pagt med Ravnen.
Men væk var hun! Skuffelse og en følelse af at være forrådt overvældede mig.
”Du har jo fundet hende.” Ravnen lettede fra granen og landede foran mig. ”Hun er kommet.”
Her sukkede kvinde dybt og var for alvor træt af legen. Og bare træt.
”Hold nu op. Hvor? Jeg kan ikke se hende.”
Her lo Ravnen så højt at et æble faldt fra stammen. Solsort og Ugle lo med.
”Jeg kan ikke holde på hemmeligheden længere” erklærer Ravnen og betragter mig med sorte øjne. Den er blevet for tung.”
”Hun står jo lige dér i frakke og gummistøvler. Men morgenhår og blå forundrede øjne. Hør, lyt til sangen i hendes bryst. Åbn dine læber og lad den nu endelig synge. Thi hun er dig og du er hende. Den vise kvinde.”
Her protesterede jeg højlydt og lavede gummistøvletramp i jorden.
”Jamen, jeg så hende jo fra vinduet mod nord.”
”A trick of the light” sagde Ravnen. “And a wee bit of magic.”
På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
12. august 2021
Photo by Vickie L. Mccolley (c) Dreamstime
Den vise kvinde, din fortællerske
Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål.
“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés –
Den røde tråd
I mere end seks år har jeg nu arbejdet med kvinder på skriverejsen. Jeg har undervist i intuitiv skrivning og i løbet af de første år opstod ideen til Fortællersken forløbene. For det blinkede som en stjerne på nattehimlen. Der var en rød tråd i det, kvinderne længtes efter og skrev om.
Eventyr og mytologi har det med at dukke op, når vi skriver intuitivt og vi får fat i tråde og fortællinger, som synes at have en helt særlig klang. De er dybe, rørende, forunderlige og de gør noget ved os som kvinder. De giver os stolte rødder.
En spirituel længsel manifesteret gennem sproget
Skrivelængslen er din billet og den er forunderlig størrelse. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Noget kalder og hvisker og du drages af andres ord og fortællinger, mens du leger med tanken om at skrive selv. Men her kommer du til kort, fordi du da tror, at du skal lære at skrive bøger og dermed have noget særligt på hjerte. Du skal lære teknikker og bedømmes.
Har du evnerne? Er du talentfuld? Og er det du skriver noget, som andre kunne have glæde af at læse? Hvordan skal du håndtere den kritik, du får? Og bliver det ikke bare endnu et nederlag, som du burde være foruden?
STOP!
Og skrivelængslen er et kald. Ikke en kuriøs tilfældighed, men et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og kun du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.
Gennem dine fortællinger og den visdom, der bor i din sjæl, høster du historiemedicin. Du tapper af uanede kræfter og du får hjælp af de venner og frænder, som dukker op i dine fortællinger og eventyr.
Du er heltinden på rejse. Du er fortællerske i hjertet.
Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning
Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme. Og det gør jeg blandt andet ved at skabe kreative og kærlige skriverum og tilbyde dig online skrivecirkelforløb, hvor du folder din indre fortællerske ud.
Velkommen til Skriveskolen for Fortællersker
Fortællersken forløbene foregår online og over tid, så du sætter en godgørende proces i gang. Du lærer at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Du får skriveafsæt, øvelser og inspiration til at komme ud over rampen, skrive dig fri og lade dig fortrylle.
Nye hold starter til september. Kom endelig med, hvis længslen kalder. Der er endnu ledige pladser.
Du skal ikke have særlige forudsætninger for at være med.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
I pagt med årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og du giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser som åbner op og styrker dig i din proces.
Skriveafsæt, som ofte er forbundet med årstiden og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Skriveøvelser, som hjælper dig med at rejse gennem ordene, møde op, åbne op, skrive og sætte fri. Og som støtter dig på din indre rejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.
Du vil opleve, at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor og vigtig rolle i alle skriveforløb.
Lad dit hjertes fortællinger danse
Til det skaber jeg rum og jeg holder rummet i henhold til reglerne for Den Hellige Cirklen ved Julia Cameron.
Her kan du øve dig og lære at tage imod fortællinger. Uden dom og bedømmelse. De første kreative spirer skal have lov til at leve, vokse og gro og ingen får lov til at rykke dem op med rod før tid.
Du skriver i en hemmelig cirklen sammen med andre kvinder. Her løfter og støtter vi hinanden, bevidner hinandens proces og læser med uden dom. Og jeg er med som skrivecoach og underviser. Jeg holder det kærlige, kreative skriverum med næb, kløer og kærlighed.
Til inspiration, læs også Harevogteren.

Skriveskolen for Fortællersker
Intuitiv skrivning for sjæl og hjerte
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Alle forløb foregår online, der er ikke fysisk fremmøde eller bestemte tidspunkter, hvor du skal skrive på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Lidt mere om de forskellige Fortællersken hold
På Skriveskolen for Fortællersken lærer du at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Ofte er skrivningen spirituelt forankret, men uanset, hvad du tror på og om du på forhånd har tillid til fortællingens kraft, så kan du så fint møde op med din helt egen intention og skrive dig ind.
Hvad drømmer du om? Hvad har du lyst til at folde ud via ord og fortællinger? Er du ikke helt sikker, men mærker du bare en forunderlig længsel? Uanset hvad, er det din billet. Du behøver ikke særlig skriveerfaring.
For kvinder med skrivelyst og længsel.
Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2022
FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart den 1. september 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2500,-
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
VARIGHED 4 måneder
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august
Pris DKK 2600,-
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
VARIGHEDHED 4 MÅNEDER
FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 1. oktober 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. august
Pris DKK 2600,-
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
VARIGHED 4 MÅNEDER

Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du bare kan mærke at du skal være med.
Klik på kursusnavn (ovenfor) for at rejse videre til invitation og detaljer.
I Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
I Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
I Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning
Din deltagelse
Du kan deltage i det Fortællersken skrivekursus, der kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.
Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.
Og ingen regler uden undtagelse.
Er du i tvivl og er du helt ny udi intuitiv skrivning, så snup en plads på Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, først og se, hvor det bærer dig hen. Du vil blive glædelig overrasket. Lige nu er der ravnerabat at hente.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu udviklet og afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
ANDRE SIGER – klik for at læse, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig

Til dig som længes
Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.
Jeg har åbnet for tilmeldinger til begge hold og lige nu får du ravnerabat. Klik på navn/link ovenfor for at rejse videre til invitation og detaljer.
Der er et begrænset antal pladser på begge hold, så det kan være en god ide at sikre dig din plads på holdet nu. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.
The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estes –
Andre siger – Klik for at se, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig
Skriv et svar