Babushka og nøglehullet

Det gyldne nøglehul

Jeg samler kraften i pennen og begynder at skrive. Uro, sitrende forventning og inderlig længsel samles i forening og er nu det blæk, jeg skriver med. Fokus, det er essentielt, skriv og giv så slip igen. Du skal ikke sætte ord og sætninger i fængsel. Lad dem leve, ånde og frit flyve derhen, hvor de vil.

Det er en cyklisk dans og den kræver, at vi er villige til at lade energien skifte, vi følger dansetrinene i pennens blåsorte sko. Jeg må smile lidt af ordene, som de kommer, men jeg tager imod dem og lader dem stå på rad og række over linjerne. Snørklede bogstaver formet af pennen og min højere hånd.

Et nøgleord er tillid, det mestrer jeg nu som det eneste troværdige alternativ i denne urolige verden. Tillid til pennens kraft og den vej, den kyndigt fører mig frem til døren med det gyldne nøglehul. Bedst som jeg skal til at fiske den nøgle frem frem, som hænger i en kæde om min hals, opdager jeg, at nøglehullet er et levende væsen. Bien letter på gyldne vinger og tegner summende bogstaver i luften.

Jeg skriver det, øjnene ser og det, som hjertet læser. Og mens jeg gør det, beslutter jeg mig for, at de ord er til mig alene. I dag har jeg brug for privatundervisning. Min lærer er en bi med gyldne vinger, et nøglehul i døren til det magiske univers. Med kraften samlet i pennen og inderligt fokus bliver jeg ført på vej.

Og sådan slutter mine magiske morgensider i dag. Mens solen står op og bliver til en aflang blækkat i horisonten. Ja, du læste skam rigtigt. En blækkat.

Magiske morgensider, 24. februar 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Thumbnail photo by Dario Lo Presti, Dreamstime (c)

Lad det ske gennem dig

Jeg smiler stadig, da jeg smækker skrivebogen i og siger tak for ordene. Jeg smiler, fordi noget i mig blev lettere og nærmest glad. Men hvad var det, der skete, mens jeg skrev?

Hvis du kræver en logisk forklaring, så vil jeg trække på skuldrene og iføre mig min ret til at lade være med at svare. For i det magiske univers kan vi ikke bruge brugte tanker og lineære kasser til at forstå. Forklaringer må vige for den rene undren. Alvoren må vige for det tidspunkt, hvor vi overrasket trækker på smilebåndet, fordi noget sker gennem vores pen og falder ud på papiret. Som bogstaver og ord. Sætninger, der tegner en subtil retningsanviser og inviterer os til at følge med. Kom, du skal ikke gøre så meget andet end at holde pennen og danse med.

Du skal ikke kæmpe mod latteren. Du må lade den ske gennem dig.

I put my heart and my soul into my work, and have lost my mind in the process.
– Vincent Van Gogh –

Historiemedicin og latteren, der blev væk

Hvad skete dér, mens jeg skrev. Hvad foldede dér sig ud på mine magiske morgensider? Hvis du virkelig gerne vil vide det og hvis du er villig til at forstå med hjertet, så fik jeg historiemedicin.

I mange år ledte jeg efter den umiddelbare latter, jeg havde som helt ung pige. Den latter, som boblede indeni og ikke behøvede en særlig grund til at folde sig ud. Jeg bestemte ikke over den, den var et levende væsen indeni mig, som sprudlede af livslyst og af glæde. Den var grundløs og bundløs, den trængte ikke til særlige forklaringer eller til at forklare sig.

I mange år ledte jeg efter den latter, fordi den var blevet væk. Jeg havde mistet den et sted på vejen og det var et frygteligt tab. Alvoren lagde sig som en jernlænke om mit hjerte og gjorde mine muskler og bevægelser stive og besværede. Hvert skridt krævede overvejelse. For skridtet sad fast i alvorens kviksand og jeg var fanget et sted, hvor latteren ikke kunne leve. Der var ingen ilt. Der var ingen livsglæde. Ikke rigtigt og ikke så umiddelbart og latterfremkaldende, som dengang jeg var en ganske ung pige.

Babushka

Hvornår kom latteren så tilbage, hvis den altså er kommet tilbage? Hvornår fandt jeg den igen og hvor fandt jeg den henne? Den havde gemt sig i en fortælling. Og ingen andre end jeg kunne skrive den fortælling, men den kom ikke med det samme. Den havde gemt sig i en anden fortælling og en anden fortælling som den. Som en russisk babushka dukke af fint malet træ.

Babushka dukken er et symbol på moderskab, frodighed og velstand. Den er et symbol på den feminine skaberkraft. Og således skulle der mange fortællinger og meget intuitiv skrivning til, før jeg en dag fandt den fortælling, hvor latter havde gemt sig.

Så skete det. Jeg skrev den frem. Pludselig opdagede jeg, at jeg smilede og at noget i mit hjerte blev lettere, mens jeg skrev. Måske var det et vrøvlevers? Måske var det en af månederne, der pludselig sagde noget sjovt og forløsende? Uanset hvad, så er det fuldstændig lige meget, for det er nemlig det, de magiske fortællinger kan. De kan løsne op og forløse.

Død latter dufter ikke godt

Da jeg skrev i morges, skete det igen. Jeg blev lettere og mere lattermild. Jeg blev glad for det gyldne nøglehul og bien, der tegnede bogstaver i luften. Ikke glad mentalt, for skulle jeg forklare og gøre rede for, skulle jeg analysere og forstå, så ville det hele krakelere som afbrudt is. Alvoren ville komme tilbage og latteren stivne i luften. Død latter dufter ikke godt.

Når jeg færdes i det magiske univers, må jeg være villig til at kaste analyser og logisk tænkning væk og lade mig fortrylle. Jeg må danse med min indre pige, det magiske barn. Her bor latteren og det smil, jeg skriver med nu. Her lever de forunderlige frænder og hjælpere, her danser symbolikken og midt i det hele findes en hellig kilde med lindrende historiemedicin. Den kan vi tappe af, når vi skriver og vi behøver ikke at gøre noget særligt for at få det til at ske. Vi skal bare skrive. Intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Fortællersken III – Pennens Kraft

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Nyt hold starter den 20. marts 2021
Varighed 4 måneder – der ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

I Fortællersken III, Pennens Kraft, har vi en fælles intention om at forankre os spirituelt i vores skrivning. Vi skriver intuitivt og åbner op for magi og fortællingens kraft. Fortællingerne er primære vejvisere, de er som guider på den indre rejse.

Bogstaveligt energiarbejde

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig. Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.

Vi starter skriverejsen i Fortællersken III ved Forårsjævndøgn den 20. marts.
Du begiver dig på en inderlig skriverejse gennem foråret og ind i sommeren.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT- klik for invitation og detaljer

“Paintings have a life of their own that derives from the painter’s soul.”
-Vincent Van Gogh –

Det samme gør sig gældende for fortællinger fra sjæl og hjerte.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: