Lad lyset vokse stille

At give slip er en proces. Fra tidspunktet ved Vintersolhverv, hvor vi stod tæt på bålet og mumlede en stille bøn. Det var aften, det var mørkt. Det sneede, flammer og vand forenedes, fra is til ild. ”Jeg giver slip” sagde jeg og vidste præcist, hvad jeg gerne vil af med.”Jeg springer ind i… ”... Continue Reading →

Bjørnen og ordene

”Nu kan det vel næppe komme som en overraskelse”. På vej gennem stormen og hagl fra vest, passerer jeg porten og går igennem uden at ænse det. Det sker bare, og det eneste jeg registrerer, er den måde hvorpå vinden skubber mig mod øst. Hagl hjælper til, ubehagelige nåle prikker til min hud og på... Continue Reading →

Sangen og Den Sorte Druide

Solsorten i al sin pragt. Den Sorte Druide. Jeg bliver glad for at se ham og høre hans sang. Han kalder fra tusmørket, inden lyset har fundet sin sprække. Han synger sin sang. Det blå mørke omslutter os som en dyne, selvom vi for længst er stået op. Søvnen var gavmild og jeg føler mig... Continue Reading →

Trædesten

“Frihed opstår, når du er i stand til at give dit fulde udtryk til din kreativitet. Følelsen af at være uafhængig og alligevel tæt forbundet. Med kilden i din sjæls dybe sø. Med havet, himlen, jorden og fuglene.” ”Fuglene har fået stor betydning på din rejse. Hvem skulle have troet det? Det, der syntes som... Continue Reading →

Invitation til at danse

Sprød morgen løfter sin vinger, lille lys kigger ud. Natten letter på sin dyne. Endnu er det mørkt og resterne af fuldmånen dingler som en vindblæst lanterne og spreder sit lys over marken. Er meget mere end et tilfældigt stykke land. Det er her, da jeg passerer æbletræet og vejen slår et blødt sving til... Continue Reading →

Lysningen

Jeg følger efter den hvide hind ind i skoven. Tusmørket ligger som et filter over landskabet, luften er fugtig og dufter af regn. Jeg drømte om hende, det er jeg sikker på og nu spørger jeg mig selv, om jeg er vågen. Drøm eller virkelighed? Mine ben bliver ved med at gå og vi er... Continue Reading →

Du fandt vej

Jeg har indviet en ny rejsedagbog på højtidelig vis. Indvielsen fandt sted i går og dette er den første fortælling, som finder vej. Jeg lytter, gør mig stille, hvad mon der vil skrives i dag? Det er min opgave at lytte og tage imod det, der kommer. En ny rejsedagbog men pennen er den samme.... Continue Reading →

Uvishedens vej

”For første gang nogensinde føles det helt rigtigt”, siger jeg til Cu, som er min følgefrænde i dag. ”Vejen, som ligger hen i dis. Alt det, der ikke har afsløret sig endnu, men som jeg kan mærke simrer. For kunne jeg se det hele og troede, jeg at jeg vidste, så var det ikke min... Continue Reading →

Ikke alle nåede så langt

“Lad det blive en dybt personlig affære. Fjern dine forbehold og træd helt ind i rummet. Det rum, du har skabt, det rum, du holder. Men skrivelysene roligt brænder, kort er trukket og pennens fødder danser over linjerne. Her møder du mig. Ravnen. Her åbner du døren til din sjæl. Dagens tema er healing. Den... Continue Reading →

Caim

Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑