โEr det dig igen, Gรฅs?โ Et unรธdvendigt spรธrgsmรฅl, for hun stรฅr dรฉr lyslevende overfor mig, frรฆnden som mรธdte mig ved solhverv. Man siger sรฅ meget og hun svarer da heller ikke, stรฅr bare og betragter mig i det blรฅ mรธrkes lys. Begge er vi blevet stille. Dรฉr gรฅr et รธjeblik og dรฉr et mere. Vi... Continue Reading →
Babushka og nรธglehullet
Jeg samler kraften i pennen og begynder at skrive. Uro, sitrende forventning og inderlig lรฆngsel samles i forening og er nu det blรฆk, jeg skriver med. Fokus, det er essentielt, skriv og giv sรฅ slip igen. Du skal ikke sรฆtte ord og sรฆtninger i fรฆngsel. Lad dem leve, รฅnde og frit flyve derhen, hvor de vil.
Kvinde med stรธvler og stav
Er det gรฅsen eller ulven, der taler? De er dรฉr begge to og tonerne af en sang ruller som perler for mine fรธdder. Tager du trรฅden op? Vรฆlger du med kรฆrlig omhu og et drys intuition de perler, der skal pryde din kรฆde, den du bรฆrer om halsen tรฆt pรฅ hjertet? Nu, hvor efterรฅret โฆ... Continue Reading →