Babushka og nøglehullet

Jeg samler kraften i pennen og begynder at skrive. Uro, sitrende forventning og inderlig længsel samles i forening og er nu det blæk, jeg skriver med. Fokus, det er essentielt, skriv og giv så slip igen. Du skal ikke sætte ord og sætninger i fængsel. Lad dem leve, ånde og frit flyve derhen, hvor de vil.

Bierne

Nu husker jeg det. På gåturen i går langs hegnet med marker på den ene side og skoven på den anden, kom jeg til lysningen. En lavning, hvor solen trængte igennem. Her stod lyseblå bistader på rad og række. Stille vind i lavning og duft af noget end vinter. Det første strejf af forår. Jeg... Continue Reading →

Rummet uden svar

“Måske duer jeg slet ikke til at gå denne vej” siger jeg med trist stemme til bien, som sidder på en af sommerblomsterne i krukken. ”Hvilken vej?” spørger hun med sælsom summen. ”Denne usikre og snoede vej med tusindvis af ubekendte. Jeg længes efter mere sikkerhed og vished. Og den slags længsler har en ægte... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑