Floden er en guddommelig sanger

Det er ikke så tit, jeg møder dig, men glæden er stor, når jeg gør. Det er mig en ære, Bradan, bringer af flodens visdom. Han rejser sig af vandet som en fisk med vinger og i et splitsekund er vi i øjenhøjde. Så rammer han vandoverfladen og forsvinder med et elegant plask i ringen.

Det er tidlig morgen, jeg går tur og mine skridt har ført mig herhen. Til flodbredden ved birketræernes stammer. Den sidste vinterdag ifølge kalenderen, men selv har jeg en anden fornemmelse af årets rytmiske gang. Det er aldrig enten eller, det er altid både og. Sådan er det i øvrigt også på sjælens vej.

Tænk, at jeg mødte ham i dag om så blot i et kort sekund. Men forstår du, tiden stod stille. Og hans budskab ramte mig som et agern, der falder fra egetræet og rammer plet. Et smæld og en åbning af rang. Vi mødtes i en tidslomme et sted ved floden. Og ikke alle finder herhen, for det fordrer, at man tror på den. Magien.

Laksen er et af de ældste dyr i den keltiske tradition og han er bringer af visdom og inspiration. En visdom, man hverken kan læse sig til eller kopiere fra andre. Det kræver, at man går vejen. Den kræver, at man kan flyde. For vejen fører dig op af floden mod strømmen. Intentionen er at finde sin sande sjæl.

Hvordan? Med vilje og stædig beslutsomhed? Med stræben, tvang og manipulation? Vi ler, Bradan og jeg, for floder lader sig ikke manipulere. Åbenhed, ydmyghed og en mild venlighed overfor det, der står i vejen. Venlighed overfor det faktum, at du kunne have taget fejl.

Jeg tager en fejl fra jorden under birketræerne og kaster den i vandet. Dem er der mange af. Bradan kommer flyvende og griber den sjældne godbid med glæde.

Her står jeg i ly af daggryet og hører en stemme synge. Forundret ser jeg mig omkring. Hvem mon synger så inderligt smukt, en sang, min sjæl synes at kende.

”Det er floden”, svarer Bradan fra vandet. ”Floden er en guddommelig sanger.”

Magiske morgensider, 28. februar 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)


Intentionens kraft

Wayne Dyer betragtede intention som en kraft i universet, som muliggør skabelse af alt, hvad der er til. Intention er således ikke noget, man gør eller tilstræber, det er snarere en energi, som vi allerede er en del af. Han forklarer intentionen som et energifelt, der er fuldt tilgængeligt for alle og som vi kan aktivere og bruge til at skabe positiv fremgang i vores liv.

Drop kampen og mistilliden til livet

En af måderne at få kontakt til energifeltet af intention er at droppe kampen, fordommen og mistilliden til livet og i stedet at søge harmoni med det, der omgiver os. Ved at hengive os til det subtile, naturlige flow og bevidst at søge harmonien, giver vi plads til at vores dybeste ønsker kan manifestere sig. Han fortalte, at retningen for vores dybeste ønsker dukker helt naturligt op til overfladen, når vi giver slip.

Uanset om du er enig med Wayne Dyer i hans betragtninger eller om du helt begriber, hvad intentionens kraft egentlig er, kan du med stor fordele alliere dig med intentionens kraft, når du begiver dig på skriverejse. Intentionens kraft vil afsløre sig for dig undervejs. Jeg har selv gjort det og jeg øver mig til stadighed på at ære min intention og i at have tillid til både livet og skriverejsen.

Tillid skaber forbindelse.

Formuler din intention og lad den løfte og støtte dig

Ligegyldig hvad din intention er med at møde op og skrive, så hjælper du magien på vej ved på forhånd at formulere en intention med dit forehavende. Ved at bruge ord med god energi, som støtter og løfter dig og som du kan mærke føles godt, når du skriver og læser dem, aktiverer du intentionens felt og gør dig modtagelig for, at det, du ønsker dig, kan finde dig, når du begiver dig på skrivevej. Du åbner simpelthen op og gør dig modtagelig via din intention.

I Fortællersken III, Pennens Kraft, skal vi også skrive fra og arbejde med intentionens kraft. Og du bliver blidt guidet på vej.

Din intention

Din egen intention med at deltage, som du formulerer først i forløbet, må meget gerne indeholde dit ønske om at være åben for spirituel forankring i din skrivning. Hvis du vil opleve pennens kraft, må du åbne dig for det. Din intention sætter den indre kurs og derfor må intentionen åbne op og gøre dig modtagelig.

  • lad din intention rumme ønsket om den spirituelle forankring
  • lad din intention være en nøgle som åbner op
  • du kan åbne med nysgerrighed, undren eller kærlighed. Du kan stille åbne spørgsmål som har grobund i tillidens muld. Hvad er dér af svar til mig? Hvad har jeg brug for at vide?

Hvis du kan du mærke det kalder og du skal være med, kan du jo allerede begynde nu at lege lidt med formuleringen, tænke over og mærke efter, hvad du ønsker at skrive dig ind i og opleve, når du går på opdagelse i pennens kraft.

Der er åben for tilmeldinger og jeg har som sædvanlig et begrænset antal pladser på holdet. Invitation og detaljer finder du i linket herunder.

Fortællersken III, Pennes Kraft, er et online skriveforløb for kvinder. Vi starter den 20. marts ved Forårsjævndøgn og du begiver dig på en inderlig skriverejse fra det første spæde forår og helt ind i sommeren.

I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.

Fortællersken III, Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Starter den 20. marts ved Forårsjævndøgn
Klik her for invitation, detaljer og tilmeldingslink

Forårsjævndøgn

Hvert år ved Forårsjævndøgn går solen hen over det følsomme punkt i niogtyve grader Fisk, det sidste tegn i dyrekredsen. I stjernernes verden når vi årets store finale.

Når forårsjævndøgnet indtræffer, bevæger solen sig ind i nul grader Vædder, og livets hjul begynder forfra. Det er en dag fuld af frigørelse, der fører os frem til randen af det nye.

Vi står på en tærskel og spejder ud i horisonten og ind i foråret. For ifølge den gamle kalender markerer Forårsjævndøgn også den første egentlige forårsdag.

Her starten skriverejsen i Fortællersken III, Pennens Kraft. En skriverejse, hvor vi har en overordnet fælles intention: Vi ønsker at lade vores skrivning være spirituelt forankret.

In the dark of the moon,
October
the salmon are pulling up

on the stream of their cycle.
They come at night shining
with life and death
to the small secret waters beneath the stars.
I hear them moving against reason
with pure purpose going upstream
big as whales
bright with death
and life
they pass.
-Loren Cruden –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: