Vintersolhverv i maj

”Nu ved du det og med erfaring forankret i levet liv, er det blevet din visdom. Det er længe siden, vi to har stukket hovederne sammen, du formodede vel, at jeg for længst var forduftet? Jeg er jo en nattefugl og en af dem, man ofte forbinder med vinter og dybt mørke.” ”I går gik... Continue Reading →

På tærsklen i fuldmåneland

“Something beautiful is being born in your life.” Stille nu, jeg skriver langsomt og lader pennen forme hvert bogstav, som blev det hugget ud i sten. Som runer finder skriften vej og det tomme papir i skrivebogen fyldes ord for ord. Vinden er blæst op, træerne danser og lufter de nye skud. Spirer, alt det... Continue Reading →

Fuldmåne

Som laksen har du svømmet mod strømmen og er nu nået frem til dette sted. Det er søndag og naturen holder vejret. Kilden blev til en flod og floden løb ud i havet. På stranden mødes vi og her vokser ingen bøge, kan jeg høre du tænker. Kun hybenrosernes buske, siv og tang, som er... Continue Reading →

Moon

Fuldmåne min, endelig overgav jeg mig til dig. Endelig forstod jeg, at du har været så insisterende, fordi vi to hører sammen og du spejler dit lys i min sjæl. Hengivelse, jeg hører min sjæl hviske i glæde og genkendelse, endelig kom hun frem til det sted, hvor floden er dyb nok og hvor trangen... Continue Reading →

Fortælling ved fuldmåne

Jeg havde forladt sommerhuset og var trådt ud i sølvnatten. På bare fødder gik jeg gennem det dugvåde græs og snart stod jeg på stranden. Over mig hang hun som en himmellampe og oplyste landskabet. Jeg kunne tydeligt se kysten og de store stenformationer længere henne af stranden. Jungfrun lå badet i månelys, stoltere og... Continue Reading →

Tango i mørket

Jeg kommer til at holde mere og mere af november, efterhånden som jeg læser ord og fortællinger fra deltagerne i Vintercirklen. Hun er præcist, som hun skal være, November. Hendes tilsyneladende benhårde væsen er i virkeligheden den største kærlighedsgave, for uden den evne, hun har til at skære igennem og gå dybt, uden sin evne... Continue Reading →

Ved høstfuldmånens skær

August. Grænselandet mellem sommer og efterår. En bro mellem årstider, en streng af både vemod og forventning. Dugvåde morgener og aftener i rødligt skær. Duft af bål og høstet korn. Efterhånden som jeg går over broen, må jeg lægge sommeren bag mig og tage afsked med det, der var. August. Grænselandet mellem sommer og efterår.... Continue Reading →

Når høsten kommer

Mens jeg skrev mig ind i den kommende høst og høstarbejdet, både det indre og det ydre, steg fuldmånen op på himlen. Det var som om den klatrede op i et af de træer, der står i markskellet og skinnede som en lygte fra dets top. Jeg hilste på hende, fuldmånen og kom uvilkårligt til... Continue Reading →

Vinterens sidste fuldmåne

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt? Jeg har skrevet om fuldmånen i mange år, om dens påvirkning af min... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑