Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Der kommer ingen fortællinger lige nu, er der mange, som siger. Der sker ikke noget og efterhånden finder man ud af, at det ikke nytter noget at presse. Der er ingen veer. ”Men ser du” fortæller jeg Zoe, ”jeg har for længst fundet ud af, at man sagtens kan skrive alligevel. Det kaldes også sankeskrivning.”... Continue Reading →
Han hopper tilbage til vandhullet i skyggen og jeg finder tilbage til det, jeg formoder er hovedstien. Men man ved aldrig i skoven. Skoven, så fuld af farer og fortryllelse. Lysninger, som kun findes af dem, der er faret vild. Frænder, der dukker op mellem træerne og træerne selv. Eg, bøg, birk og de stolte... Continue Reading →
"Awen is a Welsh word used in Druidry to denote divine blessing and inspiration. And Awen happened today." “Du behøver egentlig ikke at skrive noget i dag” siger Zoe henkastet. ”Og dog.” Det er hende igen med sit kuld af smaskende unger. Bøger er er nok af. ”Men hvis du længes efter en særlig bog,... Continue Reading →
“Use your intuition and see through illusions.” Det hænder, at der er digte i mit hoved. Ord flyder som vand. Floder af poesi skyller ind på min kyst, men jeg vandrer af støvet vej. Håbet vender tilbage som valmue på blød bakke. Dansende i vinden, så skrøbelig og smuk. Hvilken styrke. Det sker i dag.... Continue Reading →
Der er en længsel og et løfte. En tone, som stille synger sig selv gennem disen. Jeg mærker det, men er samtidig klar over, at dette er endnu en dag på tærsklen. Jeg svøber mig i disen, en blåhvid kåbe og traver af sted gennem pytter. Tøvejr. Det er lidt varmere nu, men luften er... Continue Reading →
“Good morning, this is your wake-up call. Please don’t go back to sleep.” Hvor stemmen kommer fra, er jeg ikke helt sikker på, men tydelig er den og jeg skriver det, jeg hører. Nu brænder skrivelysene og kortene har fundet deres plads. Udenfor er vinden kold, himlen skyet i gråblå og sneen har lagt dyne... Continue Reading →
Jeg lytter til lyden af morgen. Knitrende skridt i tøsne, spor efter hare og kat. Selv sætter jeg nye spor på morgenturen ud og forsøger helt bevidst at være til stede i hvert skridt. Livet er nu, hvor tit siger vi ikke det til os selv og hinanden. Livet er nu, også gennem svære passager... Continue Reading →
Det, der sker lige nu, er at jeg ihærdigt forsøger at få en fortælling frem. Selv min lytning er lettere anstrengt. Derfor skriver jeg fra det sted i stedet for at blive i presset eller helt at lade være. En fortællerske ved, at der er mange veje ind. Alene det at skrive sender mig i... Continue Reading →
Er dette sjælens mørke nat? Jeg fragtes dybt ind i mørket og tristheden danser. ”Så dans med den” gumler Soen, ”det er hemmeligheden. Dans med tristheden, hold om den og mærk dens væsen.” Jeg danser hver morgen, jeg danser elementernes dans. Vender mig mod alle verdenshjørner og danser energien. Midt i mørket har jeg givet... Continue Reading →
Jeg er gået videre, men står stadig på samme sted. Det er morgen igen og varmen danser allerede på sti og mellem træer. ”Hør skulle du ikke videre?” spørger hun og kommer nærmere, nysgerrig og fuld af undren. Jeg ryster på hovedet. ”Åbenbart ikke. Der er vist noget mere, jeg skal have med mig fra... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 