Fortællersken Q&A
- SKAL MAN AFLEVERE DET, MAN SKRIVER Du skal ikke aflevere dine tekster og det, du skriver i Fortællersken. Ikke som sådan. Men i det online rum, som jeg opretter til Fortællersken, deler vi og bevidner hinandens proces og fortællinger i skrivecirklen. Det vil med andre ord sige, at du selv bestemmer, hvad og hvornår du vil dele. Men deling er en essentiel del af forløbet, deling er heling. Du får ikke tekstkommentarer som sådan, vi skriver i den første kreative fase og folder ud. Ris og ros holdes udenfor rummet og det er dér en god grund til. Det fortæller jeg meget mere om i velkomstbrevet, som du modtager, når vi starter.Jeg byder ind med opløftende kommentarer og peger på veje i skrivebjergene, som du kan udforske og prøve af. Du får proces-skrivecoaching og lærer at åbne op for kreativitet og fortællingens kraft i den første kreative fase. Det er et sårbart sted, men det er også et stærkt sted. I processen vil du opleve, at din skrivestemme vokser i både kraft og styrke og får sin helt egen unikke lyd.
- LÆSER MAN HINANDENS TEKSTER
Vi læser hinandens tekster, men kun de tekster, som deles i det hemmelig rum (på Facebook). Ikke alt skal deles, men efterhånden som vi lærer hinanden at kende og får tillid til processen, giver det utroligt meget faktisk at turde dele og vise det, der er opstået og skrevet. Deling er heling. Jeg læser altid med og skænker dig en kommentar og eftersom jeg også inviterer til, at du deler lidt af din proces og dit skrivearbejde, vejen til fortællingen eller det, du har skrevet, får du samtidig værdifuld skrivecoaching og vil vitterligt opleve, at processen er nøglen. - MØDES MAN ONLINE? OG HVOR TIT OG OFTE AF GANGEN
Ja, vi mødes udelukkende online i det hemmelige rum (Facebook). I velkomstbrevet adresserer jeg hvordan, men du bestemmer helt selv hvor meget og hvor ofte. Jeg foreslår 2-3 gange om ugen.Forløbet er glidende, så der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal være online eller skrive/dele. Ideen er at du med min inspiration og vejledning skaber et godgørende skriverum hjemme hos dig selv og inde i dig selv, som du nærer og ærer. Du kommer online og træder ind i det fælles rum, når du er klar til det og vil måske efterhånden finde ud af, at det passer dig at logge on 1-2 gange ugentligt, dele det, du selv har skrevet, fortælle lidt om din proces og læse lidt med hos de andre. Det er helt som det skal være.Jeg holder rummet i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel. Klik på linket, så kan du læse dem allerede nu. - HVORDAN FÅR MAN INSTRUKSER OG BLIVER GUIDET
I forløbet modtager du 4 skrivebreve med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration. Forløbet bygger dig op som Fortællerske. Ord for ord. Skrivebrevene modtager du 1 x om måneden i de 4 måneder, forløbet varer.OG alt foregår skriftligt. Vi skriver så meget som muligt. Således svarer jeg dig altid skriftligt (enten i cirklen på Facebook eller på e-mail, hvis du har noget personligt, du gerne vil vende med mig udenfor cirklen. Men vi lærer meget af at adressere det, som opstår undervejs, når det opstår, så jeg deler ofte inspiration og ord om processen i cirklen på Facebook også. Der er ingen videoer og ingen tidspunkter, hvor vi mødes over Skype eller andet. Alt foregår skriftligt og det er helt bevidst. - HVAD SKAL VI SKRIVE? EKSEMPLER FRA MATERIALET?
Jeg kan ikke give dig eksempler på skriveafsæt og øvelser fra materialet. Du må have tillid til, at jeg har bygget et forløb op, som inviterer din indre fortællerske ind i sit magiske rum og som hjælper hende og støtter hende i at skrive fra sjæl og hjerte. Men hvis du læser med på min blog og modtager mit inspirationsbrev, så tror jeg nu alligevel, at du har en fornemmelse af, hvad og hvordan jeg skriver og bygger skriveafsæt op. En deltager på Fortællersken II, Eventyret, har netop givet mig følgende ord med på vejen:”Igen bliver jeg slået af den lækkerhed, du har organiseret det hele med, Lene. Smukke billeder og smukke formuleringer. Dragende, udfordrende, inspirerende og indbydende. Jeg har netop printet siderne ud og anbragt dem i mit Eventyrringbind. Og min indre fortællerske summer allerede i baghovedet. ”
- HVILKEN SLAGS SKRIVNING?Jeg inviterer til, at du øver på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Det får du masser af inspiration til undervejs og i processen. Øvelse gør både mester og Fortællerske.
- SKAL JEG HAVE SÆRLIG SKRIVEERFARING FOR AT VÆRE MED? Nej, du behøver slet ikke at have særlige skrivekundskaber eller erfaring. Din skrivelængsel er din nøgle. Følg den, kom med og vær indstillet på at lade dig positivt overraske. Spørger du mig, har alle kvinder en indre fortællerske, som blot venter på at blive inviteret ud.Og hvordan vi inviterer hende ud? Vi skriver os ind
ANDRE SIGER –
Klik på linket ovenfor for at se, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig.
Som deltager af Fortællersken får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
- Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration, hvad både livet og skriverejsen angår. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.