Kunsten at flyve

“Look at things from a new angle. Fly higher.”

Jeg tøver med pennen i hånden, lytter til fuglenes sang, triller gennem åbent vindue, ser landskabet badet i lys. Stille morgen, hvorfor skynde dig? Hvad skal du nå?

Han har ikke travlt, som han kommer sejlende i morgenrøden. Øst er hans retning, luft hans element. Ørnen, min ærkefrænde, er tilbage. Det var ham, som i tidernes morgen introducerede mig til styrken i at have gode frænder. Og at tage imod de frænder, som kommer, fordi nogen ved bedre end os.

Åbn dine hænder, tag imod dine frænder.

Han er nu fløjet helt ind i min sfære og har slået sig ned i vindueskarmen. Fuglesang fortsætter og sol rejser til himmels gennem skyer af flødeskum.

”En smuk morgen” erklærer han og så er det sagt. Nogen må sige det, vove at se det og åbne hjertet, så gaven kan modtages. Nogen må lægge de insisterende tanker bort, alle betingelser og modstanden mod øjeblikkets nektar.

Stille nu, hør fuglene synge. Tyst og tavs, hør græsset gro.

Ørnen ser på mig, mens jeg skriver, han er en dirigent foran sit kort. Koret er en kvinde, pennen hendes stemme. Musik opstår i mødet mellem dirigent og kor. Musik.

Her ville det være nemt at lade fortællingen strande. En pause byder sig til og hurtig pil sendes fra sabotøren. Det er ikke mere, siger stemmen og kroppen bliver tung. Skakmat!

”Skakmat i din komfortzone” erklærer Ørnen prompte, mit blik fanger hans og vi ler i kor. Det er sådan, det er. Men hør her, det er bare et snedigt trick fra frygtens lejr. Pausen er en del af fortællingens musik.

Over tid kan du lære dig selv at overhøre de mentale protester og forstå følelsernes sprog. Du lader pennen glide videre i din skrivebog. For ofte går vejen til én fortælling gennem en anden og tit skal vi både længere ud og dybere ind. End vi tror.

Mange stopper foran indgangen til Det Magiske Univers. Her er en gylden port med hjerteformet nøglehul. Der var jo ikke noget, siger de og trækker på skuldrene. Lettede og fulde af sorg. De lader pennen gå og vender den ryggen. De går.

Med usynlig skrift skriver pennen videre. De ser det bare ikke.

”Der var skam noget. Der var en vej. Og den vej er ikke altid uden sten, bump og mentale forhindringer. Det er en del af rejsen. Faktisk kan frygt og modstand være et frygtelig godt tegn. Her er nemlig noget på spil.”

Ørnen smiler underfundigt som kun han kan det. Og så kunne han jo passende sige noget om at give pennen flyvecertifikat og tilladelse til at lette.

Husk at du er en del af din pen. Du har det i dig. Alt det, du længes efter og får øje på hos andre. Det som drager, kildrer og som du forkaster med et suk: Det er ikke noget for mig! Jeg kan ikke finde ud af det.

Men det skal du heller ikke, du skal finde ind i det. Kunsten er at lade historiemedicinen ske. Kunsten at flyve. Lidt højere. Lidt længere. End du troede.

På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
28. juni 2021

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 1. september 2021

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. 

Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver større selvværd.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.

Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.

Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Lad mig vise dig hvordan.

Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig i livet

Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.

Hvis du vil skrive fra sjæl og hjerte, starter du med at formulere en intention med din skrivning. Og din intention kan meget vel rumme dit ønske om at skrive så intuitivt som muligt og åbne op.

Du er nødt til at forkaste tankerne og rigide meninger om, hvordan det skal være eller føles. Alle følelser er velkomne, de kan endda være brændstof til skriverier og de store grundfølelser rummer ofte fortællingens hjerteslag. Så byd dit rige indre liv og de store følelser velkommen. Du får brug for dem, når du skriver og beskriver.

Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken.

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • har mod på at lege og prøve nye skriveveje
  • oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
  • længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner
  • gerne vil lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
  • gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
  • gerne vil give din indre fortællerske ordet
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • gerne vil forankre dig spirituelt i din skrivning
  • oplever, at dit indre landkort ikke stemmer længere overens med det ydre landskab
  • ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • har en drøm om at blive en del af en cirkel af skrivende kvinder
  • vil give dig selv en ganske særlig gave

Lyst til at prøve nye skriveveje

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Din særlige skrivestemme

Du længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner. Du vil gene lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse. I Fortællersken skærper du din intuition og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte.

Giv din vise kvinde ordet

Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Vi skriver i livet

I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på stand-by, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.

Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen.

Deling er heling – Fortællersken er et skrivecirkelforløb

Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Jeg holder rummet med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.

Tilpasset dit liv og livsrytme

Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Og selvfølgelig kan du tage med i sommerhus og på ferie, ja ud i naturen endda, når vejr og lejlighed byder sig.

FORTÆLLERSKEN forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere.

I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

 Som deltager af Fortællersken får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser. Jeg trækker dit fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig i forløbet.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 1. september 2021

Pris
DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. juli
Pris DKK 2150,-

Beløbet er inklusive moms

Klik på link herunder for tilmelding.

Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet.
Gælder også ved ravnerabat.

TILMELDING – Fortællersken I, Intuitiv Skrivning

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive

– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Hvad siger andre?

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Andre hold på Skriveskolen for Fortællersker

Fortællersken II, Eventyret
Holdstart 15. september 2021

Fortællersken III, Pennens Kraft
Holdstart 1. oktober 2021

Klik på navn/kursus for at rejse videre til invitation og detaljer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: