På tærsklen mødte jeg haren

Det er bare mig i dag. Mig, pennen, skrivebog og blafrende stearinlys. Den første sol finder vej gennem skrivestuens vinduer og støv kommer til syne.

”Dust if you must” hører jeg en hæs stemme sige på engelsk for så at slå over i dansk. Haren kan mange sprog. ”Som ude så inde, skønne kvinde”.

Det er helt sandt, vi mødtes for kort tid siden, da jeg gennem frostgræs gik morgentur med hunden.

”Så jeg tog fejl, da jeg skrev, at det bare var mig i dag” konstaterer jeg uden anger. ”Du er her også.”

”Det er jeg da og du vidste det instinktivt, da du fik øje på mig i morgenlyset. Din intuition fortalte dig om dagens tema. For dér sad jeg, haren, og betragtede dig, mens fuglene puslede i krattet og fløjtede deres sang. Næh, alene er du aldrig.”

”Og nu vil du vel fortælle mig om, hvorfor du er kommet i dag? Jeg sidder med afventende med pennen i hånden, fokuseret og klar til at lytte.

”Behøver jeg mon det?” svarer han og sender tusindvis af små spørgsmålstegn af sted som frø fra mælkebøtter. ”Du ved det jo godt. Stol på din intuition og det, den fortæller dig. Hvor mange gange skal vi sige det? Han sukker dybt og fortsætter så.

”Men et særligt nøgleord skal du få at tygge på. Genfødsel.”

Nu er det min tur til at sukke.

”Det er fint, alt sammen, jeg er klar til at tage de første skridt ind i det nye, men tærsklen strækker sig som en uendelig slette foran mig og hver eneste dag er som at starte om fra samme sted. Jeg sidder fast. Er det kviksand eller… ”

”Bla bla bla” hører jeg haren sige efterfulgt af hjertelig latter. Den hæse stemme giver ikke sådan op. Han er erfaren læremester og ved, at menneskelige elever kan være lidt tungnemme.

”Jeg vil opfordre dig til at ære din tærskel og mestre lidt af det, du har lært på din rejse frem til dette sted. Jeg ved det, det var ikke, hvad du forventede eller havde forestillet dig i din vildeste fantasi. Men det er virkeligt og magisk på samme tid.

Vov at blive her lidt, lad det være et bevidst valg, at du ikke engang vil overveje at flygte. Flugt forlænger sletten. Lyt lidt mere end du gjorde før. Kommer sorgen forbi, så byd den velkommen og vær med de følelser, den afstedkommer. Måske fornemmer du, at du har mistet noget og en følelse af tab og sorg rejser sig som tågedis i natten. Tårer tilbyder sin hjælp, lad dem falde som godgørende regn, rense og heale.

I dag mødte du mig, haren. Så ved du besked. Vær hilset, vær vågen og åbn dig for dagens gaver. Og du kan ikke tænke dig til dem. Du må leve dig helt ind i dem og være. Følg din intuition.”

Haren letter på hatten og forsvinder i natten, som nu er blevet dag.

Magiske morgensider, 25. marts 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen


Dagens nøgleord:
Genfødsel. Sensualitet. Afslutning.

Du er hjertelig velkommen til at bruge dagens nøgleord som afsæt til intuitiv skrivning. Sæt din stopur på 5-10 minutter og skriv løs. Prøv instinktivt at flette nøgleordene ind i dit skriv. Og hvis du vil, kan du indledningsvis nedfælde en intention om, at du gerne vil påkalde dig fortællingens kraft og få hjælp til at fange en inderlig fortælling.

Og ved du ikke helt, hvad du skal skrive. Så skriv det. Tving kærligt dig selv til at blive ved med at skrive, indtil dit stopur ringer. Og husk: Nogle gange går vejen til en fortælling gennem en anden. Og ofte skal vi lige kaste det urolige tankeaffald fra os, inden vi kan få fat på det egentlige.

Write on ❤


SKRIV MED MIG – væk din fortællerske og sæt ord på din indre rejse

Between Stories _ Det magiske landkort

Between Stories – Det magiske Landkort
eSkrivekursus for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Starter 7. maj 2020

Forløbet foregår udelukkende online!

Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.

Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde

Du ønsker at ære det sted og blidt lade ord, fortællinger og din sjæls stemme fragte dig videre, når det er tid.

Du vil gerne et spadestik dybere. Du ønsker at lytte og give dine helt personlige tærskelfortællinger lys og ånde.

Forløbet er for dig, som ønsker at bruge skriverejsen på at folde det ud, som endnu ikke er formgivet. Du har en intention om at skrive dig ind. Du ønsker at drømme med landskabet og vågne igen. I en ny historie.

Du har tillid til, at du gennem dit skrivearbejde kan få større indre klarhed og at du er i stand til at skabe nye veje og åbninger.

Du er villig til at hengive dig til processen.

Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen. Skriv gerne i hånden og i den skrivebog, som du har dedikeret til forløbet. Som altid vil du, når du deltager i et forløb hos mig, opleve at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle.

Har du deltaget på Between Stories (Sommer) før?

Forløbet er identisk med tidligere Between Stories sommerkurser og dog alligevel slet ikke. Du vil finde gamle kendinge i grundafsæt og øvelser, men udformningen vil være lidt anderledes og tage udgangspunkt i det magiske landkort.

Det magiske landkort

Denne gang får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map. Og du får et skriveafsæt hver uge, hvor du helt bevidst forankrer dig spirituelt i din skrivning, hvis du har lyst til at prøve det.

Du kan i løbet af de 8 uger, forløbet varer, starte på at skrive et helt nyt landkort på din livsrejse. Eller du kan fortsætte, hvor du slap sidst.

Man kan aldrig træde ned i den samme flod to gange.

Between Stories, det magiske landkort starter den 7. maj og jeg har nu åbnet for tilmeldinger. Lige nu får du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.

KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER – Between Stories, Det magiske landkort

Fortællersken

Fortællersken I 

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Starter den 22. april 2020 / varighed 4 måneder

En intuitiv skriverejse i 4. dele

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Næste hold af Fortællersken starter den 22. april og lige nu får du både ravnerabat samt min eBog om Spirituel Skrivning og mulighed for at trukket tarotkort / skrivebrev med i prisen. Det er et unikt tilbud til dig, som gerne vil i gang med at skrive nu.

Og jeg lover dig, det gør godt at skrive i svære tider, sætte ord på og finde indre ro og retning. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig.

Fortællersken teaser 1 (4)

FORTÆLLERSKEN 

Næste hold starter den 22. april og der er åbnet for tilmeldinger.
Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

Skal du være med, kan det være en fordel at snuppe din plads allerede nu. Se bare her:

FORTÆLLERSKEN SOMMER 2020
Start den 22. april – varighed 4 måneder

Vædderrabat ved tilmelding senest den 1. april
DKK 1650,-
+ ekstra gave: eBogen Spirituel Skrivning + Tarotkort / Skrivebrev

Ravnerabat ved tilmelding senest den 8. april
DKK 1850,-

Pris ved tilmelding efter den 8. april
DKK 2100,-

Beløbet er inklusive moms

Ratebetaling

Det er muligt at betale i 2 rater. Skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.
Ved betaling i 3 rater påregnes et ekspeditionsgebyr på DKK 50,-

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Og selvfølgelig kan du tage forløbet med på sommerferie og ud i naturen.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN SOMMER
Start den 22. april 2020

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Hare

“Vov at blive her lidt, lad det være et bevidst valg, at du ikke engang vil overveje at flygte. Flugt forlænger sletten. Lyt lidt mere end du gjorde før. Kommer sorgen forbi, så byd den velkommen og vær med de følelser, den afstedkommer. Måske fornemmer du, at du har mistet noget og en følelse af tab og sorg rejser sig som tågedis i natten. Tårer tilbyder sin hjælp, lad dem falde som godgørende regn, rense og heale.

I dag mødte du mig, haren. Så ved du besked. Vær hilset, vær vågen og åbn dig for dagens gaver. Og du kan ikke tænke dig til dem. Du må leve dig helt ind i dem og være. Følg din intuition.

– Haren –

Hare

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: