“God morgen” siger stemmen på sit tydelige sprog, det umiskendelige rhåååhhh. Sort fugl i mørk nat, jeg må gå efter lyden. Egentlig er det morgen, men på denne tid af året er mørket både langt og dybt. Endnu så tidligt, at dagen kun er en antydning af lys i horisonten. Jeg kan kun se det, fordi jeg ved det er dér. Lyset.
Hun hopper ned fra sin gren i blodbøgen og står nu foran mig.
”God morgen” siger hun igen og jeg hilser på hende, ikke et sekund i tvivl om, hvem der er min frænde i dag. Jeg fornemmer, at hun ved alt om, hvad der sker i mig i disse dage. Hun ser.
”Genopstået fra de søde!” Tonen er slået an, tæppet går til side. Et kor af usynlige fugle stemmer i.
”Præcis, kære Ravn, det er sådan, det er. Jeg er genopstået fra de søde!”
Med de ord åbner der sig en hemmelig dør i det indre, en låge til fængslet står nu på vid gab. Ravnen har nøglen i næbbet og da vi har befriet os selv fra yderligere rollespil og smidt de nu udtjente masker, står det klart. Jeg er genopstået og det midt i mørket.
”Det behøver ikke at være godt, bare det er sandt”, skrev en af kvinderne, som er i eventyrforløb hos mig i disse dage. De ord ramte mig dybt og skulle også blive en ledetråd. Et brødkrummespor på min vej som de var det på hendes. For hvad er egentlig sandt?
”Det, du bærer i dit hjerte” svarer Ravnen prompte ”og det er ikke en kliche, selvom I ynder at sige det hele tiden. Det er bare en kliche.” Hun fnyser.
”Du mærker det, når det gør godt at sætte fri og sige højt. Fra et roligt sted i dig selv. Til stede i egen havn. Men det er langt fra sukkersødt og poetisk alt sammen. Også du er ravn.”
”Det anede mig” ler jeg og efterligner hendes lyd, vi har kun det sjov, vi selv laver. Så vi griner højt og ler os ind i det disede landskab, latteren slår revne i natten. Lyset forvandles, sort bliver til blå og kvinde til ravn.
Jeg beslutter mig for at lave et nyt sæt regler. Den ide drysser jeg forsigtigt i simregryden.
”Skal vi flyve en tur” siger Ravnen med udfordrende stemme og det skal hun ikke sige to gange, for jeg er allerede lettet. December hilser på mig og byder velkommen, vi svæver begge over jorden svøbt i blå. Genopstået fra de døde. De søde. Dem, som ventede og håbede, at noget ville ske. Det sker nu.
Magiske morgensider, 1. december 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
I am tending to the dead,
gently laying to rest a set of values
for which I no longer have any use
(Katherine May).

PÅ DYBT VAND
“Jeg er på dybt vand”, fortalte en af deltagerne på Fortællersken I skrivekurset mig og jeg ønskede hende tillykke. Hun mente det vist som noget skidt og foruroligende, men faktisk forholder det sig helt omvendt i den første kreative fase. Her er dybt vand godt og den tilsyneladende vildfarelse lige så.
Hvis vi ved på forhånd, så skriver vi ikke intuitivt, så skriver vi fra tankerne og det, vi tror vi ved. Derfor er DYBT VAND en god ting. Efterhånden kan vi lære os selv at have tillid til processen og det, der kommer, når vi enten er på dybt vand eller er faret vild i skoven.
Den kreative proces og den første kreative fase er på ingen måde lineær eller forudsigelig. Det er en del af eventyret. Et frygtindgydende eventyr for den, som er vant til at ville vide og skal være sikker på, hvor vejen fører hen, før hun begynder at gå.
Men giver du det en chance, opstår efterhånden en dyb tillid til fortællingens kraft. Vi kan lære os selv at skrive, selvom vi er på dybt vand, for det er netop på det dybe vand, at vi får fat i dybere tråde 💙
Selv ved jeg sjældent, hvad der kommer til at ske, når jeg sætter mig ned for at skrive. Jeg øver mig blot på at være vandslange for det vand, der ønsker at risle gennem mig. Og jeg skriver altid intuitivt, prøver at lade være med at tænke for meget. Det gør godt at slippe tankerne og skrive sig ind. Det gør sjælen glad og ofte får vi præcis de fortællinger og budskaber, som vi har brug for i det givne øjeblik. Det er intuitiv skrivning.
Tit sker det i øvrigt at historien skriver sig selv. Den ved bedst. Det er ganske befriende.

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning ✍🏻
Nyt hold starter den 12. januar 2021 og lige nu får du ravnerabat. Gælder ved tilmelding senest den 15. december.
Forløbet foregår online og du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Skrivekurset er for kvinder i alle aldre og uanset kvalifikationer, følg blot din længsel.
Skrivelængsel er nemlig sjældent en kuriøs tilfældighed, den er ofte et kald fra sjælen. Er der ord i din jord?
Du får en god og grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri. Du lærer at bruge fortællinger som guide på den indre rejse og skænker dig selv godgørende historiemedicin i processen.
Vil du lære at skrive fra sjælen og finde din skrivestemme?
Vil du lære at skrive fra sjæl og hjerte? Vil du finde din skrivestemme? Så er Fortællersken ganske sikkert noget for dig.
FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Nyt hold starter den 12. januar 2020
Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.
På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.
Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. Samtidig vil kurset give dig ideer og øvelser til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver selvtillid.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Du introduceres til spirituel skrivning og får ideer til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
Intuitiv skrivning og den kreative proces
Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.
Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.
Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Lad mig vise dig hvordan.
Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig i livet
Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.
Hvis du vil skrive fra sjæl og hjerte, starter du med at formulere en intention med din skrivning. Og din intention kan meget vel rumme dit ønske om at skrive så intuitivt som muligt og åbne op.
Du er nødt til at forkaste tankerne og rigide meninger om, hvordan det skal være eller føles. Alle følelser er velkomne, de kan endda være brændstof til skriverier og de store grundfølelser rummer ofte fortællingens hjerteslag. Så byd dit rige indre liv og de store følelser velkommen. Du får brug for dem, når du skriver og beskriver.
Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken.
Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft
Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med.
Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du
- har skrivelyst og længsel
- gerne vil lære at skrive intuitivt
- har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
- har mod på at lege og prøve nye skriveveje
- oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
- længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner
- gerne vil lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
- ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
- gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
- gerne vil give din indre fortællerske ordet
- ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- gerne vil forankre dig spirituelt i din skrivning
- oplever, at dit indre landkort ikke stemmer længere overens med det ydre landskab
- ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- har en drøm om at blive en del af en cirkel af skrivende kvinder
- vil give dig selv en ganske særlig gave
Lyst til at prøve nye skriveveje
Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.
Din særlige skrivestemme
Du længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner. Du vil gene lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse. I Fortællersken skærper du din intuition og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte.
Giv din vise kvinde ordet
Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.
Vi skriver i livet
I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på stand-by, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.
Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen.
Deling er heling – Fortællersken er et skrivecirkelforløb
Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Jeg holder rummet med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.
Tilpasset dit liv og livsrytme
Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Og selvfølgelig kan du tage med i sommerhus og på ferie, ja ud i naturen endda, når vejr og lejlighed byder sig.
FORTÆLLERSKEN forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere.
I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.
Som deltager af Fortællersken får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
- Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser. Jeg trækker dit fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig i forløbet.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.
FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter 12. januar 2021
Pris
DKK 2300,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 15.12.20
DKK 2050,-
Beløbet er inklusive moms
Klik på link herunder for tilmelding.
Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN I
Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.
Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A
Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
Hvad siger andre?
Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Skriv et svar