Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er stille på øen, en harmonisk rytme af bølger og vind. Om morgenen ligger fugten som en tyk dyne over landskabet, duggen er kølig og beklædt med edderkoppespind. Jeg sover længere nu og opdager, at jeg i flere dage er gået glip af daggry. Men daggry er ikke gået glip af mig. Dawn holder... Continue Reading →
Der er ingen fortælling i dag. Der er stilhed. Og hvem forsøger at skrive stilhedens sang? Det kan man ikke, det er umuligt, du er i færd med at fylde stilheden ud. Hun smiler, lader fingrene danse over tastaturet, hun er fortællerske og skriver fra det sted, hvor hun er. Dybe rødder i stilhedens muld.... Continue Reading →
Solsorten og censoren ”En engelsk overskrift”, siger den gnavne indre censor. En spytklat rammer min kind. Stor erfaring, mageløse meritter, der er intet, der kan få hende ned med nakken. Selv ser jeg lidt forundret på de ord, der drypper ud af pennen i samme sekund, jeg har skrevet den engelske overskrift og pennen møder... Continue Reading →
Det er for tidligt, jeg ved det, jeg er i inderlig proces. Åben for det, der er til rådighed, åben uden at gribe eller forgribe. Det er en øvelse og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det var let. Alligevel kan en del af mig uden løgn fortælle, at det er det bedste, der... Continue Reading →
Det startede med Ilddragen og nu møder jeg ham igen. ”Hvordan synes du selv, det går?” spørger han og i modsætning til den sarkasme, der ofte ligger i spørgsmålet, når mennesker siger den slags, er hans tone åben og indbydende. Der er ingen skjult dagsorden i hverken energi eller ord. Han spørger, fordi han er... Continue Reading →
”Tag denne flaske og fyld den med magi” siger frøen ved søen. Du har gættet det. Det er Losgann igen. Flasken har jeg ikke set før, den står på søbredden og han peger på den, gør tegn til at jeg skal samle den op. Det gør jeg, adlyder, jeg har aldrig overhørt en frø. Hans... Continue Reading →
Lyset åbner dagen, det siver ind gennem sprækkerne i persiennen og vækker mig med morgensang. Det er maj, foråret folder sig ud og dagene er længere nu. Søvnen var god, jeg strækker mig og står op. Snart lyder kaffemaskinens bryggelyde. Det er en glæde at være i live på en morgen som denne, siger jeg... Continue Reading →
Det er maj, det er tyremåned og jeg møder ham i regnvejr. Det grønne er blevet mere intenst, dråber dingler fra bladene. Græsset er vådt og mine sko er ikke vandtætte. Det er også en måde at mærke livet på. I maj. Hvor alting spirer, gror og blomstrer. Hvor foråret åbner sig fuldstændigt og rytmen... Continue Reading →
Det er solsorten, det er morgen, jeg går ind i rummet uden en agenda. Jeg kommer for at lytte og skrive det, jeg hører. Han synger smukt, tonerne er klare, trillerne sprøde som den kølige forårsluft. Først er der frost, men den får solen hurtigt fjernet. Græsset er vådt af dug. Tell me, what is... Continue Reading →
Hun bringer mig et tæppe af tid, folder det ud for mine fødder og beder mig om at træde ind. ”Du er kommet ud af takt” siger hun og smiler. Det er et varmt smil uden bebrejdelse. Hun ved, hvor let det er at miste fodfæstet og snuble over lave gærde. ”Jeg så det ikke”... Continue Reading →
