Dit livs forfatter

time-to-write

Jo mere jeg skriver og underviser, jo flere kvinder, jeg har den glæde at møde og som er i skriveforløb og på intuitiv skriveworkshop hos mig, desto mere begejstret og taknemmelig bliver jeg for ”det at skrive”. Skrivning er ikke kun bogudgivelser, anmeldelser og kritik. Skrivning er heller ikke kun retstavning og grammatik. Det er en misforståelse hos mange, som tænker, at hvis man skal skrive så handler det om produktet og et bestemt udfald.

Skrivning er så meget andet end det, og når vi slipper forestillingen om det perfekte produkt og perfektionismen i det hele taget, opstår en åbning. Hengivelse til processen er en nøgle.

Læs også gerne: Tag din skriveglæde tilbage

Du kan ikke tænke dig til det

“I begin with an idea and it becomes something else”, sagde Pablo Picasso. Det er ofte sådan, det er. Når vi forlader hovedet og skriver os ind I krop og sjæl, når vi giver slip på kontrollen og følger med ordene, den vej de nu leder os, begynder der at ske ting og sager. Den ide, vi måske lagde ud med, forvandles undervejs. Noget nyt opstår og ofte hænder det faktisk, at vi møder en helt ny ide eller fortælling et sted på skriverejsen. Inspirationen dukker op undervejs. Vi kan ikke tænke os til det.

Skriverejsen vil forvandle dig

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, du kan virkelig ikke tænke dig til det. Stol på processen, gå i tillid og nysgerrighed og begynd så at skrive. Tillad dig selv at blive overrasket. Skriverejsen vil forvandle dig, ord for ord. Tillid til processen er endnu en nøgle.

Vinterskriverier

Skriv om det

”Skriv om det” siger den stille stemme med noter af duftende kærlighed. Jeg ved, at det er hende. Der er ingen tvivl, hun synger som en fugl dybt i mig, så jeg sætter mig og lytter. ”Fortæl, at det handler om at blive ved. Det handler om igen og igen at møde op og at ville det. Tro på det. Og at have tillid til det. Måske er der dage, hvor det ikke flyder helt så let, hvor modstanden og frygten er stor, men det hører med. Det betyder ikke, at vi ikke kan eller skal skrive.

Vi skriver os gennem dage og nætter, de lette og de tunge, vi skriver os gennem dale og over bjerge. Vi skriver i alt slags vejr, gennem sneen, tågen og regndisen. Og vi skriver på sommerdage, hvor vores hjerter er fulde af solskinsord. Vi skriver visdommen og vi skriver sandheden. Vores sandhed. Vi skriver træer, fugle og årstider. Ja, vi skriver os gennem det hele uden at have en mening om at det ene er bedre end det andet. Vi skriver sårene og sorgen, for vi dypper altid pennen i det, der er. Undervejs opdager vi så, at det, der er, ofte er meget anderledes end vi troede det var.”

Skrivning som et redskab, transportmiddel OG som medicin

Du betror dig til papiret. Papiret lytter. Papiret spejler dig med dine egne ord. Ordene er vigtige, de er nemlig fulde af energi og når du lytter og lader din sjæls ord komme op til overfladen, kan du mærke den. Genklangen. Sødmen. Kærligheden. Selv det tunge og svære får en anden lyd, når det kommer fra et sted dybt i dig. Det er dine ord. Kærlighedsord fra din sjæl til dig.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Du kan skrive dig til klarhed

Du kan bruge skrivningen som en slags kortlægning af dit liv. Du kan skrive dig til klarhed. Med ordene tegner du et landkort over dit liv og du ser alle byerne og landskaberne dér: Glæder, sorger, grænser, frygt, modstand, guldminer og genvordigheder. Undervejs opdager du noget, som du måske ikke havde set eller troet på før. Du er slet ikke magtesløs. Du har valgmuligheder, for det står der sort på hvidt og du har selv skrevet det. Desuden får du ofte at vide hvilke valgmuligheder, du har. Du får øje på det undervejs og du mærker, at du egentlig godt ved besked.

Den måde, man beskriver og forstår sit liv på, at er i sidste instans uløseligt forbundet med den måde, man lever det på, siger terapeut og skrivemanuduktør Mandy Aftel. Man er i direkte betydning sit eget livs forfatter. Det kan jeg i øvrigt selv skrive under på. Jeg har skrevet mit liv og skrevet det om. Ord for ord.

Lidt af min historie kan du læse i blogindlægget her: Pigen der fortalte eventyr.


Du er dit eget livs forfatter

Tror du på det? At du er dit eget livs forfatter? Prøv at luk øjnene og smag lidt på ideen. Måske tvivler du lidt, men så lad tvivlen komme dig til gode og drag ikke forhastede konklusioner. Åbn døren på klem med et gavmildt stænk nysgerrighed. Lukker du af for tro og tillid, lukker du nemlig en ellers tung dør og boltrer den forsvarligt. Tro, tillid og kærlighed til dig selv og processen er universalnøgler, som lukker op igen.

Lad os antage, at det er sandt. Du er dit eget livs forfatter. Så hvorfor ikke skrive dit liv på en mere aktiv måde? Hvorfor ikke give det mere eventyr og selvkærlighed eller noget, som er personligt tilfredsstilende og godt for dig? Du ved bedst selv, hvad du vil skrive frem i dit liv? Hvad du savner? Kun du ved, hvad der gemmer sig bag skrivelængslen også selvom du lige nu tror, at du ikke ved det. Svarene findes dybt i dig og du kan skrive dem frem. Manifesterer længslen sig som skrivelængsel, er der kun én ting at gøre. Mød op og skriv.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you”
– Mary Angelou –

Du kan skrive det frem

Du kan skrive det frem. Og længslen kan sågar handle om, at du savner skaberkraft og kreativitet i dit liv, at du har en veludviklet fortællerske, som bor i din indre skattekiste, og gerne vil frem og have ordet. Vil du give det til hende? Ordet.

Under alle omstændigheder er du nødt til at møde op og skrive for at finde ud af, hvad det egentlig handler om. For dig.

Ord er energi

Ordets magt er ægte, hvad enten man er bevidst om det eller ej.
– Sonia Choquette –

Ord er kreative. De er informative, de indeholder information og budskaber, men de er også formative. Det må vi aldrig glemme. Ord er formative, for på magisk vis bliver vi det, vi skriver. Ordene former os og det gør de via den energi, der er i spil. De er derfor, vi skal vælge vores ord med omhu. Ord sliber kanter, viser vej og skaber nye døre og åbninger, som ikke fandtes før. Også på skriverejsen bliver vejen til, mens vi går og skriver.

I sårbarhedens muld

Vi skriver vejen. Vi skriver døre, åbninger og nye stier. Vi skriver os frem til de steder i os selv, hvor der er ar og sår og opdager, at midt i sårbarhedens muld er der grobund for nye skud og blomster. Træer. Og lige dér kan vi senere høste vores styrke, selvværd og glæde ved at være dem, vi egentlig er. I sårbarhed, medfølelse og kærlighed.

Fortællingens Kraft2

Historiemedicin og fortællingens kraft

Og her kommer historiemedicin og fortællingens kraft ind i billedet. Du kan bevidst vælge at invitere fortællingens kraft ind i dit liv og tage den med på skriverejsen.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens healende kraft

Det kan ske, når vi læser eller lytter til andres historier og fortællinger. Vi mærker genklang, vi bliver berørt. Forbindelsen skabes via ordene og de billeder, vi maler med vores ord. På skriverejsen opstår fortællinger, som på sælsom vis har forbindelse til vores sjæls rejse. Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres ord og budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund. En dyb visdom bevæger sig som en slange mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrende og healende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

WomanForest

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft

I alle de forløb, jeg tilbyder, arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt og du vil efterhånden selv opdage de healende egenskaber i historiemedicinen. Bivirkninger? Ja, så mange at der skal skrive lange indlægssedler, men her er et par eksempler

  • Du oplever større indre glæde
  • Du får øget energi
  • Din kreativitet vokser
  • Du mærker en øget ro: Angst, stress og uro dulmes, når vi skriver os gennem årstider, forankrer os i nuet, det skabende øjeblik og tager imod det, vores sjæl synger om.
  • Du får større indsigt og bedre udsigt
  • Du lærer at sætte pris på dit liv og din rejse, i alle dets facetter, i al dets skrøbelige glædelighed
  • Du ser dig selv som en aktiv skaber af dit liv og din lykke
  • Du oplever dig selv som ansvarlig for glæden og de valg, du skal træffe i dit liv. Der er ikke længere nogen tilfældigheder. Det er valg. Bevidste valg. Du har skrevet det og det er sandt. Du er din egen lykkes smed og du har de redskaber, der skal til. Du har din pen. Du har papir eller en magisk notesbog med linjer skabt til at skrive på.

Tror du på det?

Tror du på det? At du er dit eget livs forfatter? Måske tvivler du lidt, men lad så tvivlen komme dig til gode. You never know.

Under alle omstændigheder er du nødt til at møde op og skrive, for at finde ud om, hvad det egentlig handler om for dig og hvad der gemmer sig bag din rumsterende skrivelængsel.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og længsel?

forarscirklen

Online skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Forårscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft med større skriveglæde til følge. I forløbet, som strækker sig fra 1. marts til slutningen af maj, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Forankret i årshjulet og naturens visdom

Forårscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både månederne, energien og din egen kerne, vil du mærke større glæde og finde indre ro. Du vil lære dig selv bedre at kende på den samme rejse gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Ro og skrivende fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Er du introvert og/eller har du brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance?

Det er bestemt ingen bagdel, hvis du egentlig er introvert og har brug for at hengive dig til dit indre, som nærer dig og skænker dig visdom og styrke. I Forårscirklen skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Forårscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Har du skrivelængsel, så kom og vær med. Vi starter den 1. marts. Forløbet er for kvinder med skrivelængsel i alle aldre, det er aldrig for sent at møde op og genfinde sin skriveglæde. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du øver dig i at skrive på din måde og vil efterhånden opleve, hvordan din særlige forfatterstemme finder sit leje.

Et skriveforløb fuld af inspiration, læring og skriveglæde.

Invitation til Forårscirklen og detaljer finder du i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og der er stadig ledige pladser.

Kærlig hilsen
Lene

Denne morgen er jeg rig

Juliogjeg

Jeg er rig. På denne underskønne sommermorgen har jeg sat mig udenfor i morgensol og vind for at skrive i min bog. Morgensider. Et stort glas vand med friske limeskiver. Fuglesang og duekurren. Skygger, lys og livet, der folder sig ud.

Morgensider. Jeg møder op, åbner bogen og lader ordene risle ud på siderne som de nu kommer. Og det er tilladt at skrive hvad som helst, for på morgensiderne skriver vi det, som det er. Vejen åbner sig gennem ordene og et lys trænger igennem som gik jeg på en skovsti med sol mellem trækronerne. Det er en nåleskov, duften er markant i mine næsebor og underlaget blødt under mine fødder. Her går jeg via ordene, jeg fragtes til de subtile toner af den sang, der lyder dybt i mig. Min livssang, velkendte sprøde toner, som drager og forløser. Gennem skoven med de høje træer og lyset, der regner ned mellem stammerne.

Ord. Denne morgen er jeg rig, jeg mærker det, mens jeg sidder her i dagens første timer og sætter ord på. De små ting, detaljerne og brisen, der leger med mit hår. På morgensiderne kommer jeg til stede, jeg bliver nærværende og min opmærksomhed skærpes. Noget vågner i mig og pludselig kan jeg se kvinden vandre gennem skoven.

Hun drysser ord, bag hende ligger sætningerne spredt ud som små fluer i nåleskoven. I hånden bærer hun en stav og hvis jeg zoomer ind, kan jeg se det fint udskårne træ med symboler. Bogstaver. Og et smukt formet greb, der som et uendelighedssymbol snor sig om hendes hånd.

Ordene er hendes tryllestav. Gennem ord og sætninger ikke alene skriver hun sit liv, hun skaber det. Hendes skridt er sikre, stolte og holdningen rank. Nu tvivler hun ikke længere, hendes indre vished bærer hende af skjulte stier, der har ventet på hendes skridt. Over hende, over træerne, skinner solen og en ny dag vågner. En dag, der er hendes at skrive. Og den starter lige her. På morgensiderne.

Kærlig hilsen
Lene

HØSTCIRKLEN – til dig og din skrivelængsel

Hvis du har lyst til at skrive din vej, din sjæl og sætte din skrivelængsel fri, så kom med i Høstcirklen. Der er stadig ledige pladser.

Du finder invitationen i linket her og tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com

Til yderligere inspiration, læs også gerne
NÅR HØSTEN KOMMER

Fortællinger og tryllestave

Anemoner ved søen

Det går mere og mere op for mig. De findes dér allerede. Historierne, fortællingerne, brudstykker af noget, der gerne vil skrives og fortælles. Og de kalder på os på subtile måder, bl.a. ved hjælp af en forunderlig skrivelængsel, en lyst til at skrive, som det vitterligt og helt paradoksalt kan være svært at sætte ord på.

Kærlighed fra Kilden

I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie faktisk udsøger visse mennesker gennem hvilke, historierne ønsker at lade sig fortælle eller blive skrevet. Og ved du hvad? Jo mere, jeg arbejder med skrivning og historiefortællinger fra sjælen, jo flere kvinder, jeg har i skriveforløb og i skrivecirkel, og jo flere workshops, jeg afholder, jo mindre bliver tvivlen. Det forholder sig faktisk sådan. Og som Harald, den gode krage fra min egen skriverejse, siger det:

Når du åbner op for kreativiteten og lader den strømme igennem dig, er den som kærlighed fra Kilden. Så bliver du Kilden. Måske finder du en gren eller en kvist og begynder at snitte i den. Fuldstændig opslugt af at lade dine hænder arbejde og uden at vide det eller forstå hvordan, vokser en lille træske ud af grenen og fra dine hænder. Det føles som magi, for egentlig gør du ikke noget. Særligt. Du gør dig i hvert fald ingen anstrengelser og slet ikke umage. Det sker bare. Det opstår i det øjeblik, hvor du slipper kontrollen og griber den impuls, du får. En smuk træske, som uden ord har sin helt egen historie. Og som blev fortalt i det øjeblik, du lod den komme til verden og snittede den med din kniv. Målløs sidder du tilbage og stirrer på den perfekte træske, der ligger så hjemvant i dine hænder. Du berører den blidt og mærker kærlighed.

Den uendelige kreativitet

Det ene kreative område fodrer det andet. Åbner op og skaber passage, så kreativitetens flod bedre kan strømme frit.  Om vi skriver, maler, strikker, laver mad eller på hvilket område, vi vælger at åbne op for vores kreativitet, det ene giver liv til det andet.

Magiske hjælpere på skriverejsen

At skrive fortællinger til at guide os på skriverejsen virker meget stærkt. Og faktisk føles det ofte, som om det i sidste ende er fortællingerne, der skaber os. Det er som om de ved, hvordan vi skal have ordene serveret og hvad der skal siges, beskrives og fortælles, så netop vi bliver berørt, forundret og til sidst forvandlet.

Jeg oplever, at der opstår de smukkeste og dybeste fortællinger på den enkeltes skriverejse, som den skriverejsende slet ikke havde set komme, da hun lagde ud på sin skrivende færd. Og det er styrken i skriverejsen og de personlige forløb, som jeg tilbyder. De er ikke på forhånd defineret, de udvikler sig efterhånden som du udvikler dig. Jeg sidder klar til at adressere det, der fylder for dig og skaber nye skriveøvelser og opgaver undervejs, som har til formål at virke som trædesten over de floder af frygt og modstand, du måske ellers var strandet ved. Du skriver dig vej gennem indre landskaber og møder ofte dig selv gennem forunderlige historier og fortællinger undervejs. Dine helt egne fortællinger.

Ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav

Når vi begynder at skrive flydende og intuitivt og kommer ud af hovedet, sker altid noget, som vi ikke på forhånd kan forudse. Det vi længes efter at høre og fortælle os selv, flyder ud mellem linjerne. Længslen bor i mellemrummene.

Og vi kan simpelthen ikke tænke os til det. Vi er nødt til at åben op og gøre os modtagelige og have tillid til, at det hele vil folde sig ud, når vi først via ordene begiver os på vej. Ordene, som både er vores transportmiddel og tryllestav. Og det er ganske magisk, hvis vi vælger at det skal være sådan. Det eneste vi behøver, er at mærke længslen. Den er et tegn. Den er ikke en kuriøs tilfældighed og er ofte et blidt men insisterende kald fra sjælen.

Det du længes efter

Det du længes efter, længes også efter dig. Men du er nødt til at tage det første skridt, møde op og vise, at du er lydhør. Og det handler virkelig allermest om at lytte, når vi skriver fra hjerte og sjæl.

Fortællinger er som fyrtårne, de hjælper os med at huske

Fortællingerne er som fyrtårne. For det er let at glemme gode råd og fif til “sådan gør du”, men personlige fortællinger glemmer vi ikke så let. De står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej. De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab som en indre rislende kilde af visdom og genklang. Vi mærker dem, varmer os ved dem og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv.

Vi har brug for indre fyrtårne til at vise vej

Brug fortællingens kraft og skab dit helt eget fyrtårn af lys, glæde og indre mod. Brug fortællingerne, når du ønsker at huske det du har glemt eller når du igen farer vild. For mennesker farer vild og vi har brug for indre fyrtårne som dem, fortællingerne kan rejse for os.

Hvorfor ikke invitere fortællingerne i dit liv, hvis du alligevel går rundt med en dyb skrivelængsel? Luk modstandens tunge port op og tag imod den levende puls fra de historier, der ønsker at lade sig skrive gennem dig.

Læser du disse ord, er du sandsynligvis en af de mange kvinder (eller mænd) som mærker en dyb og forunderlig skrivelængsel. Jeg håber selvfølgelig, at du allerede skriver og gør noget med din længsel, men er du ikke rigtig kommet i gang endnu, så fortvivl ikke. Det er aldrig for sent. Det perfekte tidspunkt er altid nu. Og jeg vil hjertens gerne hjælpe dig i gang og på vej.

Kærlig hilsen
Lene


Den levende pulsSkrivedag for sjælen – Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Apropos det perfekte tidspunkt. Torsdag den 2. juni og lørdag d. 11.juni kl. 10 holder jeg endnu et par intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel. Det er en 1-dags workshop og du kan vælge mellem datoerne 2.6 eller 11.6. Der er stadig ledige pladser på begge workshops, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være med.

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted.

Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl. Og hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Jeg viser dig hvordan.

Du er hjertelig velkommen. Du tilmelder dig ved at sende mig en e-mail på SKRIVEHUSET@GMAIL.COM

SOMMERCIRKLEN

Næste skrivecirkel er Sommercirklen. Invitationen er ude nu. Lad din skrivelængsel blomstre.

Den levende puls

Keep some room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver

De magiske ord

Minmagiskebog

Man kan ikke alene skrive sin vej, man kan også skrive sig vej og gennem ordene bane vej, lege og eksperimentere i en forestilling om “hvordan det ville være at …”. Den forestilling gennem ordene er en stærk kraft, som rummer magi og en god portion tryllestøv. Det er som en skriftlig visualisering, hvor vi skriver os ind i et givent scenarie og virkelig mærker, hvordan det føles at være dér.

Det er hverken fiktion eller virkelighed

Og her opstår et sted, som hverken er fiktion eller virkelighed. Det handler ikke om, at vi skriver vores livserfaringer eller visdom, men det er heller ikke blot en god historie, som vi digter, fordi det er sjovt. Det må vi såmænd også gerne, men det er værd at være bevidst om, hvad det egentlig er, vi er i færd med at skrive, hvis det altså er muligt. Her er hensigtserklæringen igen en stærk metode til at sætte den indre kurs.

Min hensigt med at skrive …

Det er følelserne, der gør ord og tanker magiske

Man siger, at tanker er magiske og at vi skaber med vores tanker, men noget siger mig at det i virkeligheden er følelserne bag tankerne, der gør tankerne magiske. Uden følelser er tanker tomme. Så når vi skriver os ind i en given situation, måske en ideel situation eller noget, vi gerne vil udforske og lære mere om gennem egne ord, får vi en kærkommen lejlighed til virkelig at mærke, hvad det gør ved os. Og hvis vi skriver intuitivt og følger ordstrømmen i den retning, den nu bærer os, så opnår vi måske også noget andet.

Vi kan skrive os ud af hovedet

Vi kan nemlig skrive os ud af hovedet, ud af sindet med alle begrænsningerne og den stramme kontrol og videre ind i kroppen og sjælen. Når vi skriver og gennem ordene skaber fra dette sted, hvor følelserne får lov at stå alene uden en resolut fortolkning og dom fra sindet, er magien så meget desto større.

Når vi skriver og skaber fra det sted, hvor vi er i kontakt med vores eget hjerte og kan høre og mærke den stille stemme, er vi vores egne magikere.

Vi er vores egen Kilde

Lige dér står vi i egen kraft og skriver fra den. Vi er vores egen Kilde.

Skriv din vej

Vi kan altså tage på rejse gennem ordene og skrive os vej. Bane vej gennem ufremkommeligt krat og prøve kræfter og udfordre grænser med noget, som vi måske ikke i dette liv har prøvet endnu, men som vi tiltrækkes af og som på en eller anden måde kalder og vækker genklang. Vi skriver fra levet liv og erfaring, har jeg hørt et menneske sige, men hvilket liv og hvilke erfaringer er det egentlig, vi skriver fra? Jo mindre vi som udgangspunkt ved, desto bedre. Når du skriver din vej, så begiv dig af sted med rygsækken fuld af nysgerrig undren, forhold dig åben og skriv det, du møder undervejs. Lad det blive dit helt eget eventyr.

Jeg vælger at tro på det, der giver mest eventyr til mit liv. Og jeg forholder mig åben, nysgerrig og undrende, mens jeg skriver og skaber. Jeg mærker efter og lader min længsel guide mig på vej.

Vær gerne præcis og konkret i din hensigtserklæring

Som når vi ønsker at søge vejledning i naturen og går ud for at tage varsler, kan vi på samme måde indkredse det, vi ønsker at spørge om eller udforske via vores ord. Det gør vi blandt andet via hensigtserklæringen. Jo mere præcise og energifyldte ordene er, desto nærmere vil vi komme det, vi egentlig er taget ud for at få svar på.

Fortæl hvorfor

Jeg gør det tit i sjælebogen, hvor jeg møder op og indledningsvis fortæller, hvorfor jeg er mødt og har åbnet bogen. Jeg ønsker at forbinde mig til min sjæl, jeg ønsker at søge visdom og via ordene at skrive den. Her er det som om jeg gennem ordene får kontakt med min stille stemme, sjælens stemme, og på sin særlige, kærlige måde fortæller hun mig sin visdom, som er min visdom. Hun fortæller mig ikke nødvendigvis det, jeg gerne vil høre, men jeg får sandheden serveret på en stille og kærlig måde, og både når jeg skriver dem og siden læser dem, mærker jeg genklangen, indsigten og ved, at hun har ret. Jeg har skabt forbindelse gennem min tillid for tillid skaber forbindelse.

Tag tilliden på som en varm og blød frakke

Det er den tillid, vi kan vælge at skrive med. Forestil dig, at du tager tilliden på som en varm og blød frakke, inden du begiver dig på skrivende færd. Tilliden rummer hele dig og alt, hvad du støder på undervejs.

Formuler først din hensigtserklæring, skriv den ned og sørg for at den rummer den helt rigtige energi, så du virkelig kan mærke den. Lad den gerne være kort og præcist. Hvis du tager af sted med et spørgsmål i hjertet, så stil det, inden du begynder at skrive. Vil du gerne have hjælp, ønsker du at forbinde dig til din sjæl og sætte dig ved Kilden, så fortæl det til papiret. Sig det højt.

Din egen magiker

Det er gennem skriverejsen, gennem ordene og mit kontinuerlige fremmøde, gennem den læring, jeg er blevet tilbudt og som jeg efterhånden har taget til mig, at jeg har fundet min sande vej og skabt det liv, jeg nu lever. Det er skriverejsen og den kontakt, jeg helt tilfældigt fik med min sjæl og mit dybe livsformål, der har gjort at jeg nu lever min drøm. Så stærke er ordene, de er kreative og magiske og også du kan lære at bruge dem, så de hjælper dig og efterhånden bliver din helt egen tryllestav. Du bliver din egen magiker.

Det er en god og langsom proces

Men du skal vide og huske, at det er en proces, den er langsom og god og det går aldrig hurtigere end at sjælen kan følge med. Og hvis du spørger mig, hvad det egentlig er, der sker, så må jeg være dig svar skyldig, for de svar du søger, er ikke nogle jeg kan give dig. Det er svar, der bor dybt i dig selv og som du via skrivegerningen kan søge og måske finde. Hvis det altså er din hensigt og du bærer viljen, kærligheden og tilliden i hjertet.

Følg din længsel og skriv den

Men først og fremmest handler det om at følge sin længsel. Og er det skrivelængsel, du mærker, så er der kun én ting at gøre. Begynd at skriv. Mød op og skriv det, der er. Skriverejsen starter med det første ord. I dag.

Kærlig hilsen
Lene


Nytårscirklen

bur

Har du lyst til at starte din personlige skriverejse i 2016 og vil du gerne være en del af en skrivecirkel, så er Nytårscirklen måske noget for dig? I vinteren 2015/16 tilbyder jeg skrivecirkelforløbene til en helt særlig, kærlig pris. Der er stadig ledige pladser, læs mere i linket og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com, hvis du kan mærke at det skal være så. Hvorfor udsætte det længere?

I skrivecirklerne bevæger vi os væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som en af mine yndlingspoeter Mary Oliver har sagt:

It’s not a competition, it’s a doorway

Skrivecirklerne er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum, dit sjælerum og dit hellige skriveværelse. Læg alle ambitioner væk om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk, gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er, som det skal være. Vi møder det, der kommer med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Vi lærer at have en åben, modtagelig og nysgerrig tilgang til skriveprocessen. Vi øver os i at tage imod og bruge ordene som transportmiddel på skriverejsen. Og vi stiller gerne åbne, undrende spørgsmål som f.eks.:

Hvad mon der er af fortællinger til mig i vinterens mørke?
Hvad mon gerne vil skrive og fortælles gennem mig?
Hvad mon der sker, når jeg hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Hjertelig velkommen i Nytårscirklen. Vi starter den 8. januar 2016 og jeg glæder mig til at byde velkommen.

Minmagiskebog

 

 

Nytårscirklen

theoldhouse

Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler om vores længsel efter os selv, vores sjæl og den visdom, der bølger dybt i os. Længsel efter at hengive os til vores kreativitet og skaberkraft og tage det igen, som vi har mistet undervejs. En visdom og en vej, som vi kan skrive og som bliver til, mens vi gør det; skriver og hengiver os til processen.

Nytårscirklen

Nytårscirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Vi starter i januar 2016 ud fra et nytårsforsæt, der kunne hedder noget i retning af: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Men du vil selvfølgelig blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet.

På opdagelse i din skrivelængsel

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i din skrivelængsel og sætte fri. Du vil opleve, at vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt.

Fortællinger fra sjælen har en helt særlig genklang og når vi skriver fra sjælen, mærker vi forskellen. Det kræver ingen særlig anstrengelse. Det risler som en kilde og overrasker os gang på gang med dyb indsigt og en helt særlig tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender. Vores livssang.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Gennem egne og andres ord får du vished om, hvad det vil sige at hengive sig til skriveprocessen og skrive fra sjæl og hjerte.

Find indre ro og lys på rejsen mod foråret

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Nytårscirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit rum og dedikere dig og du vil indledningsvis blive inviteret til at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i skrivecirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk.

Giv dig selv

Jo mere du hengiver dig og giver dig selv i form af din dedikation i dit eget skriverum, desto mere vil du få igen gennem dine egne ord og skriverier. Meget mere end du aner.

Naturens visdom

Nytårscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil ofte tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og det, vi kan lære ved at hengive os til processen, som den folder sig ud. Også når vi skriver og skaber. Du lærer årets første måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Varighed

Nytårscirklen vil bestå i 4 måneder, fra januar til 30. april. Vi starter officielt den 8. januar 2016, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Nytårscirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Nytårscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os i årets første måneder og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Nytårscirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Nytårscirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen.

Lad Nytårscirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren og ind i foråret. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren og i det allerførste forår.

TheCircle

Når du skriver

Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen nytårsbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Nytårscirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Nytårscirklen

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Nytårscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 5. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Nytårscirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen fra vinter og ind i foråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 925,- for 4 måneders deltagelse.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Nytårscirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med januars skriveafsæt. Dog tidligst den 8. januar 2016, hvor vi officielt åbner Nytårscirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig, så længe der er ledige pladser. Men, der er naturligvis et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være en del af Nytårscirklen og at 2016 er året, hvor du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

bur

 

Start dér, hvor du er

dengrønnelåge

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det er et tungt sted at være.

I stedet for faktisk at skrive og forankre dig i nuet, dér hvor kreativiteten og magien danser, dagdrømmer du om, hvordan det kunne være eller burde være. Du læser det andre har skrevet og tror, at de er velsignet af en særlig kraft, der får dem til at spytte ord og skriverier ud som vand fra en vandslange, en kraft, der ikke er dig forundt. Men det er kun en forestilling, en ufrugtbar fantasi, som den indre censor er god til at vedligeholde. Det er tankespind og det er løgn.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden er i os alle.

Start dér, hvor du er

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én. Skriv om stearinlyset, der brænder, gør det levende og mærk, hvad det har at sige. Fortæl om flammen, den indre og den ydre, skriv dig varm og følg den puls, du nu mærker i dit indre.

Følg energien og flyd med

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den vej. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene og lyt ikke til, hvad den indre censor siger.

Den indre censor vil altid være dér, så uanset hvad stemmen siger, registrer, accepter og skriv blot videre.

Gå på opdagelse og stil spørgsmål

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Evnen til at glædes

Jeg læste et sted, at livskvalitet altid skal ses i lyset af evnen til at glædes. Jeg nikkede, det er så sandt, som det er sagt og skrevet. Når vi igen lærer at lade os fortrylle, når vi igen tør blive begejstrede og begynder at åbne øjnene og hjertet, så dukker de op alle vegne. Glæden. Forundringen. Magien. Og overraskelserne findes ofte i det små. I detaljerne.

Træn din opmærksomhed

Prøv at træne din opmærksomhed og gør det gerne gennem ordene. Selvom den indre censor brokker sig, begiver du dig på vej og skriver det første ord. Lad blikket falde på en bog i reolen, gå over og hent den bog og slå op på en tilfældig side. Plant din finger helt instinktivt på en sætning og læs den højt for dig selv. Det er din sætning. Dit afsæt. Brug den sætning og skriv videre fra den. Flydende, intuitivt og uden at tænke. Sæt din stopur på 30 minutter eller hvor længe, du nu vil skrive og lad så det ene ord tage det andet.

Brug bevidst din opmærksomhed og lad den udvikle sig efterhånden. For et kreativt og skrivende liv er karakteriseret af den opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet og det, der er. Lige dér hvor du befinder dig.

Lad ordene hjælpe dig, hvis du strander

Den indre censor huserer i tankerne, men nu er du på vej et andet sted hen. Gennem ordene, som også er dit transportmiddel, sejler du nu væk fra den kendte bred og ud på åbent vand i din skrivende jolle. Den indre censor og modstanden, som holder så meget af hinandens selskab, står tilbage på bredden og må erkende, at det ikke nyttede noget. Fuglen er fløjet eller i dit tilfælde, kvinden (eller manden selvfølgelig) er sejlet ud for at genopdage livets magi gennem ord og stemninger.

Prøv bevidst at bruge ordene som transportmiddel, hvis du strander.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

En verden af forundring og magi

Når du træner din opmærksomhed og igen tillader dig selv at dvæle detaljerne, vækkes en helt ny verden af forundring og magi. Og der er historier og fortællinger alle vegne, de venter bare på at vi skal få øje på dem. Dråberne, der trommer mod ruden, den sælsomme mosaik af vand og snavs, der bevæger som slanger i vinden. Vinden, lyden af storm og træerne, der nu får hjælp til at slippe de sidste blade. Den fine sølvengel, du købte på markedet i søndags, hjertet, hun holder i sine hænder og det rolige blik, der hviler i vished. Hvad hvisker hun til dig?

Skriv trætheden, fortæl modstanden

Start dér, hvor du er. Og hvis du eneste du mærker, er træthed og modstand, så skriv det. Fortæl dig selv og papiret om trætheden og modstanden og hvis du er nysgerrig nok, kan du jo spørge modstanden, hvad den egentlig handler om. Ja, skriv modstanden og skriv dig gennem den. Vis både modstand, frygt og indre censor at du sagtens kan skrive, selvom du mærker frygt. Frygten hører med, den er en del af den kreative dans, for når vi skriver og går på opdagelse, opstår der som regel en vidunderlig nødvendig form for kaos, i hvilket nye ideer, historier og fortællinger kan opstå.

Jeg inviterer frygten og modstanden med til bords

Hvordan slap jeg af med min indre censor, spørger du? Og modstanden? For ikke at tale om frygten, der kan være så lammende, at man ikke kan foretage sig noget som helst? Det gjorde jeg heller ikke. De er dér skam endnu, alle sammen. Men jeg inviterer dem nu med til bords, jeg taler med dem, skriver dem og skriver om dem. Det nytter ikke noget, de kan ikke stoppe mig, for jeg har truffet et bevidst valg og det er at skrive og skabe uanset hvad frygt, modstand og min indre censor, korrekturmosteren Susan, fortæller mig.

Og så starter jeg altid, dér hvor jeg er. Jeg starter med at skrive og så folder historien sig som regel ud. Nogle gange skal man begive sig lidt på vej, skrive sig varm og skrive sig derud, hvor fortællingen er. Man ved ikke på forhånd ”hvor” og ”hvordan”, men ser du, det er en del af eventyret. Nysgerrighed, undren og masser af eventyrlyst er gode ingredienser at putte i gryden eller tage med sig rygsækken, når man begiver sig på skrivende vej. Lysten til at lade sig overraske, fortrylle og forvandle.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Husk også at invitere Kilden!

Endnu en vigtig ting. Jeg inviterer altid Kilden. Jeg åbner mig og gør mig modtagelig og så lukker jeg op, når Kilden banker på. Hvis tankerne er for dominerende og højrøstede, så sætter jeg mig ofte lidt i stilhed først. Mediterer. For stilhed er efter min erfaring den allervigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at skrive og leve fra sjæl og hjerte.

Start dér, hvor du er. Start i dag. Nu. Start med det første ord og skriv dig på vej.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Kærlig hilsen
Lene

dengrønnelåge


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid

Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i 2016.

Nytårscirklen

Jeg er så småt begyndt at planlægge et nytårsforløb, en skrivegruppe, som er forankret omkring det nye år og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Hvis det kildrer din skrivelængsel og vækker lyst og genklang, kan du komme på “interesselisten”, så kontakter jeg dig, når skrivecirklen og forløbet er en realitet. Invitation og detaljer følger i december. Skriv til mig skrivehuset@gmail.com, så sætter jeg dig på listen.

bur

Aftensider

Aftensider

I går aftes skrev jeg aftensider. En pludselig længsel efter at mærke mig selv gennem ordene gjorde, at jeg fandt en notesbog og min pen frem. Jeg tændte stearinlysene på spisebordet. Udenfor var der mørkt og det eneste jeg kunne se i vinduerne var mit eget spejlbillede. En kvinde ved et bord. En bog, en pen og to stearinlys.

Så skrev jeg. Og det varede ikke længe før roen sænkede sig. Det var næsten meditativt, som jeg sad der og skrev min dag og fordøjede lidt af det, der var dukket op. Jeg havde en formodning om, at jeg gennem skriverierne ville kunne forstå, hvorfor jeg hele dagen havde mærket en slags tristhed, et tæppe af nærmest sørgmodige tråde, som lå over dagen og mig. Men så fortalte ordene mig, at der ikke var noget at forstå. Nogle gange er det bare sådan, sagde de. Vi rejser igennem vores egne stemninger og vi er som skyerne på himlen. Vi er vejret, vi er årstiden. Vi er ikke anderledes end den dunkle vinter og de korte dage. Vi følger lyset og vi lever vores liv, men vi kan ikke gøre det uden at mærke. Og nogle gange mærker vi tristhed. I øvrigt er du bare lidt træt, skrev ordene også, hvil i det. Vær med det. Lad være med at kæmpe, det får altid det, vi ønsker at blive fri for, til at vokse. Accept er nøglen. Nogle gange er det bare sådan.

Jeg blev ved med at skrive og mærkede, hvordan pennen nærmest flød over papiret. Jeg gjorde mig ingen anstrengelser, det var næsten som om noget skrev sig gennem mig. På papiret stod nu min dag. Jeg havde tegnet både tristhed, regnvejr og mellem linjerne begyndte noget andet nu at gøre sig synligt. Det kom fra et dybere sted i mig og det fortalte om taknemmelighed. Uden at tøve dukkede der et væld af små taknemmeligheder og glæder op. Min krop slappede af og da jeg lukkede bogen og pustede stearinlysene ud, følte jeg mig både lettere og mere rolig. Og temmelig taknemmelig.

Det er ikke sidste gang, jeg skriver aftensider. Faktisk besluttede jeg på stedet, at det vil jeg gøre så ofte jeg kan. Det erstatter ikke min aftenmeditation, men det havde alligevel nogle meditative kvaliteter. Og det gik op for mig, at når vi sætter os om aftenen og skriver, så får vi dagen ud på papiret. Vi bærer den ikke med os videre. Vi skriver vores oplevelser, vores tanker og vores følelser og vi kan træde et skridt tilbage og læse dem. Vi ser, at det er, som det er. Vi lægger det på mange måde fra os dér i stearinlysenes skær og bagefter kan vi gå videre ind i vores aften. De tunge tanker fik ord, det gjorde dem mindre genstridige. Vi forstod, at det ikke er alt vi hverken kan eller skal forstå. Vi fik en slags subtil klarhed og en ro, der nu har bredt sig til vores krop. For vi er ikke vores tanker.

Prøv aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Man kan næsten sige, at vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, som gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som en slags stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne både ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed og retning.

Det gør godt at sidde i mørket med stearinlysene og lade ordene flyde. Det kan nærmest føles som kærlighed, der strømmer igennem os.  Ja, det er måske endda kærlighed?

Kærlig hilsen
Lene

Aftensider

 

Bjerge i fladt landskab

Aftenhimmel

Lidt længere oppe i bjergene

Jeg hørte engang en sang og sangen tog mig med på rejse. Det skete uden at jeg vidste det, men pludselig befandt jeg mig et andet slags landskab. På forunderlig vis vandrede jeg nu et andet sted. I et bjerglandskab. Et sted, jeg ikke kendte, men som alligevel vakte en forunderlig genklang. Teksten, ordene, opfordringen. Jeg har været her før, sagde noget i mig, selvom det ikke kunne passe. Det var et smukt landskab, bjerge strakte sig foran mig som vidner til min færd. Der var frodighed, i vejkanten dansende de vilde blomster og et væld af dufte og lyde fra insekter nåede mig, mens jeg gik.

Lidt længere oppe i bjergene findes der steder, som er glemt…

Og jeg vidste, at jeg var på vej op i bjergene og at noget i mig ønskede at finde de glemte steder. Jeg var på pilgrimsfærd i mig selv og rytmen fra sangen ledte mig på vej. Lyden af ord. Med ét forstod jeg det. Vi har alle sammen et smukt bjerglandskab i os med glemte steder. Steder, hvor subtile sandheder og vidunderlig visdom ligger gemt. Gemt fordi vi på et tidspunkt var nødt til at forlade dem og da vi trådte ud på den anden side, glemte vi med ét det, vi vidste. Nu går rejsen tilbage. Det vidste jeg, da jeg gennem ordene vandrede af den støvede sti, der snoede sig og efterhånden bevægede sig stejlt opad. Op i bjergene, lidt højere op, et andet og nyt perspektiv og en fornemmelse af hjemkomst.

En skrivende pilgrimsfærd

Mens jeg vandrede gik det op for mig, at det er sådan vi er nødt til at tage på skriverejse. Vi må forestille os, at vi drager på pilgrimsfærd i os selv. Langsomt skriver vi os vej ind i landskabet og lidt længere op i de bjerge, vi tidligere har undladt at bestige. Vi frygter måske, at der gemmer sig noget, som vi ikke ønsker at få frem i lyset. Men sandheden er en anden. For hvert gang vi berører et sådant sted, vil vi skabe forløsning. Og efterhånden som vi kommer både længere op og dybere ind i os selv, desto nærmere vil vi komme det egentlige.

Diktat fra sjælen

Når vi lader skrivegerningen blive flydende, når vi lytter og virkelig åbner os fulde af nysgerrighed og barnlig undren, så kommer det næsten af sig selv. Sjælen synger, taler og skriver. Fortæller om de glemte steder og viser os forsigtigt, hvor vi skal skrive os hen for at besøge dem. Igen. Huske det vi glemte og mærke sødmen i den genklang, der som musik breder sig i bjerglandskabet. På pilgrimsrejsen.

Men egentlig tager vi bare imod. Vi lader pennen og ordene føre os og så møder vi det, der kommer og skriver det. Som om vi tog diktat fra sjælen. Vi tager diktat fra sjælen.

Vov at gå lidt længere

Vi stopper ofte op lige dér, hvor vi burde gå videre. Vi tror, at vi har skrevet os fri, men det er kun begyndelsen. Så det er en god ide at fortsætte ud over det tidspunkt, hvor vi er klar til at forlade ord og skriverier. Gå lidt videre. Endnu et skridt, lidt længere op af bjerget, lidt dybere.

Vi møder os selv i sårbare øjeblikke af tvivl og modstand. Det er bedst at vende om, siger vi til os selv og den indre censor nikker ivrigt. Det er blevet alt for farligt. Men det er disse vovestykker af vedholdenhed, der sætter os fri og virkelig får ord og skriverier til at blomstre. Det er næste skridt, lidt længere op, lidt dybere. Stederne venter på os. De går ingen vegne, men hvis vi ikke skriver og fortsætter med at gøre det, så når vi aldrig frem.

Vi dedikerer os til skriverejsen skridt for skridt. Vi forbinder os til noget større og så stoler vi på, at det vil vise os vej. Nøglen er at forblive engageret. Og ja, vi farer vild og fortaber os, men vi kan altid komme tilbage og det gør vi. Vi vender tilbage igen og igen, fordi vi ved, at det er den eneste måde. I vores tilbagevenden opbygger vi samtidig en rutine, som vil bære os videre. Vi bliver stærkere. Og vi skriver vores vej i taknemmelighed over, at vi kan. Sjælen kalder på os fra et dybere sted. Lidt længere oppe i bjergene, husk de glemte steder. Husk, hvor de findes og hvem du er.

En opdagelsesrejse

Skriverejsen er en opdagelsesrejse. Jeg opfordrer dig til at gå længere end du egentlig vil. Skriv videre, når du tror du er færdig. For sandsynligvis er du først lige ankommet til et sted fuld af energi og nu skal du til at møde dig selv det sted. Skriv videre. Men vi bliver bange, vi mærker den sælsomme energi, den dybe lyd af fjerne trommer og torden. Nu rører vi ved noget i os selv, som vi både har frygtet og savnet. Vores første indskydelse er at vende om, men nu ved vi det. Det er lige netop her, at vi skal gå videre.

Gå længere, end du tror du kan. Skriv videre. Lyt og tag imod det, du hører. Skriv det og bliv det.

Den største frygt

Den største frygt vi bærer på og som tynger os, er frygten for at møde netop den sandhed, der sætter os fri. Og der står som regel en slags forhindring i vejen, som vi skal overvinde. På bedste riddervis. På skriverejsen møder vi frygten og skriver den. Vi lokker trolde frem i lyset og vi ser dem, som de er. Ikke som vi troede, de var.

Vi bestiger bjerge i fladt landskab.

Lidt længere oppe i bjergene findes der steder, som er glemt …

Kærlig hilsen
Lene

* * *

Hvis du har lyst til at tage på skrivende pilgrimsfærd med mig ved din side, så tag et kig på de skriveforløb, jeg tilbyder i Skrivehuset. Har du en drøm om noget, du ikke umiddelbart ser, så kontakt mig alligevel. Måske kan vi sammen skabe din helt egen skriverejse.

Aftenhimmel

Følg dit hjerte og skriv det

 

 

hjerteskov

Ofte handler det at skrive om meget andet end at skrive. Paradoksalt nok.

Det er noget af det, jeg adresserer i min skrivecoaching. Hvis du har besluttet for at indgå et partnerskab med mig som skrivecoach i en del af din skriveproces, så vil jeg typisk bruge lidt del tid på at finde ud af, hvor skoen egentlig trykker. Hvis skoen altså trykker. For det er ikke altid, som det måske umiddelbart synes. Det ved jeg selv alt om. På trods af at jeg er nærmest er født med pen og papir i hånden og altid har skrevet og fortalt historier, på trods af at det altid har faldet mig let og naturligt og givet mig den dybeste, dejligste glæde, så skulle de tage mange år, før jeg virkelig genfandt min drøm om at skrive, inspirere og udgive bøger og gjorde noget ved det.

Min historie

Og hvad gjorde jeg så? Jeg startede med at skrive. På min blog Poetiske Paradokser startede jeg i efteråret 2009 på en rejse i ord og stemninger, der skulle få afgørende betydning for de valg, jeg senere traf og til stadighed træffer.

Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte.

Hver eneste morgen, inden jeg tog på arbejde, satte jeg mig ned med kaffe og PC og udgav et indlæg på Poetiske Paradokser. Og fordi jeg naturligvis havde begrænset tid til rådighed, blev det skrevet nærmest intuitivt og på tid. Det var grænseoverskridende for mig i starten, jeg er jo gammel korrekturmoster og havde i hele mit professionelle liv arbejdet med korrektur og korrekt skrivning til forskellige målgrupper og nu var jeg helt sat fri fra det. Jeg stod på egne ben. Og jeg havde simpelthen ikke tid til at rette og redigere særligt meget. Og ved du hvad? Den slags elsker kreativiteten.

Og jeg kom også til at elske det. Jeg blev simpelthen smaskforelsket i min gamle kæreste, historiefortællingen, igen. Jeg var ved at komme hjem. Igen. Jeg skrev fra hjertet og jeg elskede det.

Et alter ego fra sjælen

Jeg mødte op og skrev hver eneste morgen og det blev mine morgensider. Blogindlæggene. Historierne. Ja, for efterhånden dukkede der små historier op, nogle blev til føljetoner og fælles for de fleste var, at de handlede om at gå sin egen vej og følge sit hjerte. På Poetiske Paradokser var jeg i øvrigt Megan. Ja, for Megan dukkede op og præsenterede sig ved navn, da jeg overvejede hvad bloggen skulle hedde og om jeg turde være mig selv eller jeg skulle skrive under et slags synonym. Megan blev min muse. Mit alter ego. Først senere opdagede jeg at hun var min sjæls stemme og i dag er jeg evig taknemmelig for, at jeg valgte at turde. Med Megan ved pennen i første omgang, naturligvis.

Historierne havde ikke glemt mig

Efter et års kontinuerlig blogging gik det op for mig. Det stod jo der, sort på hvidt. Jeg havde en helt anden drøm med mit liv end det, jeg lavede til daglig. Og jeg havde jo næsten helt glemt, at lige siden jeg var en lille pige havde elsket at skrive og fortælle historier. Jeg ville være forfatter. Skrive. Det var jo min store passion. Heldigvis havde historierne ikke glemt mig. Så snart jeg mødte op og begyndte at skrive, kom de rullende. En efter en. Og jo mere jeg åbnede mig, jo mere dristige blev de. Sproget udviklede sig, poesien kom til og det gjorde læsere og følgere i øvrigt også. Nu sendte jeg ikke alene mig selv af sted på arbejde med en god historie skrevet fra hjertet. Hver morgen. Jeg sendte også andre mennesker af sted. Jeg opdagede, at jeg havde talent for at fortælle og inspirere og jeg indså, at jeg slet ikke skulle anstrenge mig særligt meget. Tværtimod.

Mød op, lyt og tag imod

Jeg skulle bare møde op, lytte og tage imod.

Resten er historie. I dag er jeg lige dér, hvor jeg ønsker at være. Omgivet af skrivende sjæle og følgere i Skrivehuset, læsere, der lader sig inspirere til egne skriverier og til at tage sig selv og sine dybeste drømme alvorligt, skribenter og forfattere, nogle in spe, der hyrer mig som skrivecoach, fordi de har et dybtfølt ønske om at tage deres skrivedrøm alvorligt og begive sig ud på en skriverejse, der ligner den, jeg selv har været på. Eller fordi de har fået skriveblokering. Det kan hænde for selv den bedste.

Selv skriver jeg på livet løs og jeg har gang i både en roman og en bog, som handler om livet og skriverejsen.

Det er aldrig for sent

Jeg har i øvrigt siden hen taget mere uddannelse – jeg har et coaching certifikat og jeg er uddannet mindfulness practitioner og instruktør hos Mindfulness Akademiet. Tro mig, kære venner, det er aldrig for sent at tage nye uddannelser eller tilegne sig ny læring og inspiration. Ligegyldigt hvem du er, hvor du kommer fra eller hvor gammel du er.

Og min egen skriverejse? Den er kun lige begyndt. For nu har jeg endelig lært at turde skrive fra sjæl og hjerte og stole på, at historierne bare venter på at jeg skal møde op og tage imod dem. Og det kan virkelig kun gøres på én måde. Ved at møde op og skrive.

Hvad er skrivecoaching hos Lene i Skrivehuset?

Hvis du spørger mig over hvad skrivecoaching egentlig er, vil jeg forklare det som følger:

Det er at indgå et helligt partnerskab med en anden skrivende sjæl, mig, som ved hvad det vil sige at have en dyb og inderlig skrivelængsel, men som også ved, hvor let det er at komme på afveje. En medrejsende, som kender alt til, hvordan uudtrykt kreativitet og historier, der ikke fortælles, kan sætte sig i krop og sind som tunghed og sågar depression. Et menneske, som lytter til dig og din historie og har fokus på dit mål, din proces og din skriveglæde.

Jeg har værktøjer, øvelser og meditationer, som kan hjælpe dig på din skriverejse. Men mest af alt har jeg mig selv og min årelange erfaring med at skrive. Og med ikke at gøre det.

Som skrivecoach er jeg …

  • Nysgerrig
  • Lyttende
  • Inspirerende
  • Engageret
  • En sjæl med sjette sans
  • Poetisk
  • Empatisk
  • Medfølende
  • Dedikeret til dig og din skriverejse
  • Fuld af værktøjer, metoder og meditationer, der kan anvendes på skriverejsen. Og jeg finder gerne på nye undervejs. For jeg er naturligvis også
  • Kreativ
  • Med dig, for dig og hos dig. Når du har brug for det.

Tag din skrivelængsel alvorligt

Men ligegyldigt hvad, hvis du mærker en tilbagevendende skrivelængsel, så tag den alvorligt. Noget vil skrives gennem dig. Om du vælger at hyre mig som skrivecoach og medrejsende, så du endelig får fokus på din skrivedrøm og kommer i gang med rejsen eller du vælger at gøre det selv, så lov mig én ting. Skriv

Gør det. Mød op og skriv. Bare kast dig ud i det – skriv morgensider, dagbog, breve, blog eller begynd at skrive på den bog, du altid har drømt om. Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil ske. Men jeg kan love dig, at noget vil ske og at du vil udvikle dig.

Følg dit hjerte og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene


Poetiske Paradokser – stedet, hvor min skriverejse og “mit nye liv” begyndte
Skrivehusets blog

cropped-2011-november-003_b.jpg

Skrivelyset

 

hus med lys

December

Jeg kan ikke tænke mig til, hvordan hun vil se ud i år. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan hun vil være og hvem hun er blevet til. Jeg kan kun åbne min hoveddør og mit hjerte og tage imod den, der netop har banket på, velvidende at hun vil være helt perfekt, nøjagtigt som hun er.

Så det gør jeg. Forsigtigt går jeg ned af trappen. Vinden tuder i taget, mens jeg finder nøglen og låser døren op. Dér står hun. December. Hun er nøjagtigt som jeg husker hende og alligevel helt anderledes. Velkendt og fremmed på samme tid. Men noget er sket, nogen er forandret.

Hun rækker mig et helt særligt lys, som hun selv har lavet. Et slags kalenderlys.

’Det er til dig’, siger hun og giver mig et knus. ’Men det er ikke et helt almindeligt kalenderlys. Hun ryster på hovedet, da hun ser, hvad jeg har skrevet. Det er et skrivelys. Streg kalenderlys ud.’

Jeg skriver forsigtigt de ord, der er fløjet fra hendes mund.

Skrivelys.

’Jeg har aldrig haft et skrivelys før’, siger jeg og betragter det med undring. Der er ganske vist tal på lyset, men her holder ligheden med et almindeligt kalenderlys op, det jo stopper jo ved 24. Så er det juleaften og alting er såre godt. Nedtællingen er afsluttet, vi ankommer til den station, vi alle er rejst imod. Toget kører til perron, bremserne hviner, der dufter af and og flæskesteg. Og kalenderlyset brænder ud med et suk. Du kender det sikkert. Men sådan er det ikke med det skrivelys, jeg netop har fået i gave. Det har 31 tal – et for hver dag i december.

’Jeg giver dem til dig’, nikker hun og peger på lyset, som jeg holder i mine hænder. Dagene. Det røde lys, de sirlige tal skabt af sølv.’

’Fra månen’, tilføjer hun og ser vigtig ud. ’Det bedste materiale til den slags lys. Månesølv. Der er en særlig hemmelighed forbundet med månesølv og de tal, du ser på dit skrivelys. Når du tænder lyset, så gør du det med en intention.’

’En intention?’

’Ja, når du tænder lyset, gør du det nemlig med en intention om at skrive. Og intentionen er vigtig. Mærk den og skriv den i hjertet. Du må hele tiden huske på, at det er et skrivelys. Så mens lyset brænder sit tal af månesølv, skriver du en lille historie. Hver dag i hele december. I intentionen ligger der både en forpligtelse og en skrivehemmelighed.’

’Som er?’

’Hvis jeg sagde det, ville det jo ikke være en hemmelighed!’ Hun ler himmelhøjt og dasker kærligt til mig. ’Du må simpelthen placere dit skrivelys på bordet foran dig og hver eneste dag sætte dig i stilhed. Gøre dig klar, sige en bøn eller meditere lidt. I hvert fald bør du trække vejret dybt og give slip på kontrollen. Og stress og jag’, tilføjer hun, for det er jo december. Når du er klar, tænder du lyset og så skriver du.’

Hun hanker op i sin kuffert, smiler kækt til mig og begiver sig op af trappen for at indtage gæsteværelset. Det er skam gjort klar til hende, for enden af gangen, samme sted som sidste år. Men her hører alle ligheder også op. Alt er nyt. Nu.

Jeg betragter det smukke lys gjort af stearin og månesølv. Det ligner ikke noget, jeg har set før. Og mens jeg står der med det tunge lys i mine hænder, som holder jeg en sjælden rubin, hører jeg en stille stemme fra bunden af mit hjerte.

’Jeg er din decemberhistorie. Har du lyst til at skrive mig?’

Jeg nikker bare. Stolt og nervøs på samme tid. Kan jeg? Tør jeg? I mine hænder står jeg med en bøn og en intention. Jeg beder om inspiration og jeg har en intention om at turde tage imod den, når den kommer. Inspirationen. For den kommer, påstår December. Hvis jeg altså møder op, gør mig klar og tænder mit magiske skrivelys.

Så mærker jeg den. Længsel. Lysten. Åh ja, hun kom lige i rette øjeblik og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre gave. Et skrivelys. Jeg vil skrive mig fri, jeg vil danse med ordene og alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Udenfor blæser det op, kulden er kommet med vinter, det isner i træerne og vinden vender sig langsomt. Mod nord. Det suser i de sidste blade, nu står de fleste træer nøgne, bøjet i storm og sårbarhed.

En historie. Hver eneste dag i december. Skriverier. Uanset hvad. Møde op og tage imod. Sidde med en kop te ved flammen fra skrivelyset og byde ordene velkommen. På samme måde som jeg nu har taget imod December. December, som synger i gæsteværelset, hendes stemme breder sig fra første sal og helt  ned i gangen, hvor jeg stadig står og holder mit skrivelys.

Thi glæder sig en skrivegud, halleluja, halleluja.

Så fandt jeg en passende stage til lyset og mens det første månestøv blev til flamme, skrev jeg de ord, som du netop har læst.

* * *

Glædelig december kære ven

Må også du finde inspiration og nyde de stille øjeblikke. Foran skrivelyset og i stilhed med dig selv kan du tage imod det, der nu vil skrives gennem dig. Ja, måske har du endda lyst til at lave helt dit eget skrivelys? Sirligt skrive tallene med månesølv eller usynligt blæk og tænde lyset hver dag, velvidende at du gør det, fordi du har en hellig intention.

Du ønsker at skrive, du har til hensigt at tage imod de historier, der banker på din dør. I december. Så stryger du tændstikken og bemærker duften af svovl, inden du tænder lyset. Du ser flammen blafre og tror måske i et kort sekund at den vil gå ud. Men det gør den ikke. Den brænder lystigt. Og det samme gør dine skriverier, når bare du har en intention om, at det skal være sådan. Foran skrivelyset. I december.

Lys, månesølv og kærlig hilsen
Lene