Hun er urgammel, hun er landskabet under dine fødder, hun er bjergene og dalene. Hun er vejen til vandet og stenene på den vej. Hun er visdom, indre vished og indbegrebet af det mysterium, der bølger i dit bryst. Hun er tidevandet og månens sølvlys over havet. Hun er mørket, den del som rummer og holder dig. Hendes kraft vokser med alderen og hendes visdom er den jord, du betræder. Hun er jorden. Og du er hende.
Men hun er også en ung kvinde af nyt liv og potentiale. Hun er bærer af foråret og datter af sommeren og den lyse tid på året. Hun er alle årstider. Og du er hende.
Det er snart Forårsjævndøgn
“Det er snart forårsjævndøgn”, hvisker hun og tænder skrivelyset. Det havde jeg glemt i farten. Så meget for at huske min ritualer.
Det er Forårsjævndøgn på tirsdag den 20. marts. Her er dag og nat lige lange. Lys og mørke balancerer for en stund, så bliver lyset mere markant og foråret tager over.
Det føles bestemt ikke som forår i dag, hvor jeg sidder og skriver disse ord til lyden af vilter vind og urolige træer. Men flammen blafrer i skrivelyset og ilden er nær. Jeg kan fornemme varmen.
Jeg tøver lidt og stirrer ind i hendes øjne, et blik så roligt og i accept af forandring. Jeg fortaber mig i den fine energi og roen. Hun er både ung og gammel på én og samme tid, en dualitet som jeg kan spejle mig i. Hun viser mig, at det muligt at blive ung igen og forny sig på et tidspunkt i livet, hvor det allermest er alderen og visdommen, der er brug for acceptere. En ny begyndelse, synger hun og nynner en sang, som min sjæl kender. En sang fra det savnede land.
Balance og harmoni
Forårsjævndøgn. Det er snart. Der er tid til at tænke balance og harmoni. Hvordan kan jeg skabe rum og grobund for det, der har spiret under vinterjorden siden Imbolc? Det, der endnu ikke er formgivet, men som snart er klar til at se dagens lys i sin allerførste skrøbelighed? Hvordan kan jeg give det næring og ære det uden at forcere?
Spørgsmålene trænger sig på, men jeg læner mig ind og låner af hendes ro. Jeg behøver ikke at kende svarene endnu. De kommer, når det er tid. Og spørgsmålene? Jeg giver dem til vinden.
Ved Forårsjævndøgn fejrer vi opvågningen, balancen, nyt liv og ifølge den gamle tradition er det egentlig først her, at foråret starter. Det giver dyb mening for mig og se bare ud. Se vejret. Lyt til vinden. Lige nu fejer den over landskabet med sin kæmpemæssige kost og renser ud. Iskold vind fra øst, et åndedrag af forandring og et budskab om det, der skal komme. Og alt det gamle, som har tynget og gjort mig svag. Jeg giver det til vinden.
Det, du vander, vokser
Det, du har fokus på og det nu nærer, vil vokse. Ved Forårsjævndøgn kan du bevidst gøre dig tanker om, hvad du ønsker at tage med dig videre og hvad du har en intention om at skænke dit fokus. Noget, som gør dig godt og som nærer og styrker dig. Som ærer dine værdier og får din sjæl til at smile.
Skriv dit forår og forny dig. Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde.
Og har du lyst, kan du gennem dit skrivearbejde arbejde lidt med energierne og din egen balance omkring Forårsjævndøgn og på rejsen videre ind i foråret og mod sommer. Selvom dine tanker kan være standhaftige og synes at ville holde dig i stagnation, selvom de kredser om gamle historier og begrænsninger, kan du skrive dig fri af det. Ord for ord.
Bryder du dig ikke om ordet balance, så tænk i stedet harmoni. Tænk dans. Tænk deltagelse. Din aktive deltagelse er altid en forudsætning. I livet. Og på skriverejsen.
Har du skrivelængsel? Er der ord i din jord?
I mit næste inspirationsbrev til livet og skriverejsen, som jeg sender til dig ved Forårsjævndøgn, fortæller jeg lidt mere om energiarbejdet, vi kan udføre omkring Forårsjævndøgn og hvordan vi bevidst kan bruge ord og fortællinger til at støtte os på den færd. Jeg byder også på et lille skriveafsæt, som kan hjælpe dig på skrivevej.
Hvis du ikke modtaget inspirationsbrevet, kan du tilmelde dig i linket her.
Som naturen i foråret
Forårsjævndøgn. Jeg ønsker at lade hende vokse i mig som foråret vokser i naturen. Jeg har en intention om at lytte endnu mere til min intuition og den indre stemme. Give plads. Stole på den visdom og det, der fortælles til mig, båret af instinkter og skabt via en dyb forankring i både årstid og årshjul. Mulden. Magien. Mysteriet.
Det er regnens og solens tidspunkt, dansen mellem ild og vand. Forårsstorme, høje bølger, vildskab og kaos. Efterfulgt af solbeskinnede dage, dage, hvor det virkelig er sommer i solen. Og hver eneste dage vokser lyset og skaber grobund og plads til alt det, der skal komme. Det, som vi er en del af.
Og mens vi venter her på tærsklen til forår og vinden blæser? Dans med vinden. Vi giver det til vinden.
Kom, lad os danse!
Den 5. april starter online skrivegruppeforløbet FORTÆLLERSKEN. Jeg har 4 3 pladser tilbage på holdet og du er hjertelig velkommen. Forløbet er for kvinder med skrivelyst og længsel.
I Fortællerskens skrivecirkelforløb skal vi arbejde og lege med fortællingens kraft og give plads til vores indre fortællerske. I kraft med at foråret tiltager i styrke, vil vi lade hende vokse gennem vores fremmøde og den evige deltagelse. Ordene. Skrivearbejdet. Du vil høre hendes stemme, du vil mærke hendes kraft og du vil opdage, at det kommer fra et sted dybt i dig selv. Du er hende.
Forløbet varer i 4 måneder, så du sætter en proces i gang med din deltagelse og lærer den kreative cyklus og proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, fuldmåne, vind, regn, stagnation, ventetid, tomrum, flow, dans.
Intention, lytning, fortællinger, skriveglæde
Du lærer at lytte og skrive det, du hører. Du øver dig. Og deltager du aktivt og hengiver du dig til skriverejsen på præcist den måde, som det passer til dig og dit liv (og giver dig selv lov til at prøve dig frem), vil du opleve at du efterhånden får øget tillid til både skriverejsen og din egen formåen. Du får tillid til, at du kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.
Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv.
Skriveafsæt
Jeg byder på månedlige skriveafsæt, der som døråbninger fører dig på vej. Maud, som har deltaget på FORTÆLLERSKEN vinterholdet, beskriver skriveafsæt og rejsen i Fortællersken således:
Skriveafsæt er et godt ord. Det er ligesom at give en fugleunge på redekanten tillid og plads til sit afsæt. Det personlige afsæt som åbner op for den personlige historie. Lenes skriverejser er venlige og omsorgsfulde åbninger, der lokker tilliden frem. Gang på gang. Jeg overraskes hver gang jeg følger et skriveafsæt, over Lenes tillid til mig og pennens fællesdans over papiret. Cirklens kvinder og deres fortællinger væver sig ud og ind af hinanden. Jeg kan ikke helt sætte ord på den særlige metode, Lene bruger, men jeg ser og mærker, at den virker på mig.
– Maud Margrethe Pedersen –
I Fortællersken-forløbet kommer vi bl.a. omkring følgende
- Intentionens og fortællingens kraft
- Dedikation, disciplin, magi
- Frygt, modstand og indre censor
- Lytning, leg og øvelse
- Den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen
- Det magiske rum
- Taleskrivning vs. lytteskrivning
- Fortællingen bag processen
- Tillid
- Ritualer og magien i gentagelser
Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Med din intention i hjertet
Du skriverejser med din intention i hjertet og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.
Du møder dit særlige fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem hele forløbet.
Du finder invitation og detaljer i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Der er 4 pladser tilbage på forårsholdet, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være med. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Lene
Jeg giver det til vinden
Tag mig, hviskede jeg og vis mig de steder i mig selv, hvor jeg kan være og igen opleve, at alting kommer til mig. Det, jeg skal bruge, det, jeg trænger til og det, jeg længes efter.
Og tag så alt det, jeg ikke længere skal bruge. Lad det flyve i forårsvinden, som resterne af efterårets nedfaldne blade, lad det gå i forrådnelse og opstå som noget nyt et andet sted.
Lad det nye spire og gro og blomstre ved tidspunktet for Forårsjævndøgn, ind i foråret og siden blive sommer. Lad det være en del af min kreativitet.
Fri mig for det, der tynger og lad mig stå nøgen tilbage som de træer, der i efteråret uden modstand giver slip på blade og løv og befrier sig selv fra det, der var.
Lad mig være alle årstider og som et træ til alle tider. Rodfæstet men flydende.
Lad mig forvandles til forår og lad mig blive sommer, når den tid kommer.
Og min tvivl, frygt og modstand?
Jeg giver det til vinden
Artwork: Lucy Campbell –
thank you for the beautiful inspiration and lovely images, Lucy
Skrivecoach Lene Frandsen 