”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned.
Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der ramte vinduerne i klasselokalet og taget ovenfor. Eleverne måtte endda gerne hvile hovederne på bordene, hvis de ville.
”Mit forfatterhjerte blev født den regnvejrsdag i skolen”, fortæller Natalie Goldberg. ”Og det skete fordi jeg lyttede til regnen, fordi et slags mellemrum åbnede sig lige dér og blev større.” Et vakuum, som tillod hende og de andre elever at blive ét med regnen og lyden af regnen uden at foretage sig andet end at lytte og være.
Magiske mellemrum
Følelsen af regn. Lyden af regn. At give sig selv den gave at lytte, føle og mærke uden at foretage sig andet end lige netop det. Det skaber en åbning, det åbner både hjerte og sjæl. Et af de magiske mellemrum, som bringer os helt ind i livets mysterium. Det vækker inspirationen, det gør noget med os og i Natalie Goldbergs tilfælde skabte det en ganske særlig åbning til hendes liv som forfatter.
Vakuum og særlige åbninger
Vi har ofte en ide om, at vi skal være produktive. Hele tiden. Men pauser og mellemrum er en vigtig af den kreative proces. Og specielt de pauser, hvor vi hengiver os til dvælen og undren og tillader os selv at komme helt tæt på det, der har fanget vores opmærksomhed. Som regnen, der siler ned udenfor og dråberne, der forsigtigt triller ned af ruden.
Som en dråbe i nuet
At følge denne dråberejse intenst er som meditation og en ren oplevelse i sig selv. En oplevelse og et nærvær, som skaber rum, vakuum og særlige åbninger, hvor alt det, vi ikke opdager og oplever i farten, pludselig vokser og skaber en klokkeklar tone af noget særligt i os.
Når vi dvæler, befinder vi os i nuet. Og uanset om vi lytter til regnen, vinden eller betragter en solsort, som bader i en vandpyt, kommer vi helt ind i livets essens. Øjeblikke, som på forunderlig vis bringer os tætter på det, der er selve livets åndedrag.
Regnen, vinden og solsorten. Eller tågen, som ligger over landskabet, mens jeg skriver disse ord. Selvom vi måske tror noget andet, er den slags pauser af ingenting ALT for et skrivende, skabende og kreativt menneske. Pauser, mellemrum og ren væren er en del af den kreative proces.
Når vi gør os lydhøre, modtagelige, bevæger os langsomt og tør lade os falde helt ned i mellemrummene, bliver vi bløde, bøjelige og vores sanser skærpes. Det samme gør intuitionen.
Og forfatterhjerter åbnes lige dér, som Natalie Goldberg fortæller om det i “Writing Down the Bones”. Det samme gør glæden. Mysteriet. Og evigheden.
Tærskelfortællinger
I mellemrum og på tærskler opstår helt særlige historier. Jeg kalder dem tærskelfortællinger. Og lige nu barsler jeg med et inspirationsbrev, som handler om netop det. Tærskler og overgange.
Kom, lad mig skænke dig en tærskelfortælling.
Lad mig vise dig, at tærsklen ikke bare er et tomrum.
Energien er skiftet og foråret er nær.
Dristigere toner blander sig nu med vintersangen.
Tågen danser, når vinter møder vår.
Kom, lad os danse og fejre den overgang. Den tærskel. Det nu.Kom, lad mig skænke dig en tærskelfortælling.
Om at stå midt i overgangen og fejre, at du står.
Som et træ med dybe rødder svajende i vinden.
I overgangsalderen. Menopause.
En fortælling om de valg, du må træffe for at nære din sjæls kald.
Men hvorfor ingen fejring? Ingen markering? Ingen ceremoni og indvielse til det, der snart er en realitet?Tågen danser, når vinter møder vår. Kom, lad os danse.
Fortællersken er næste online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
Forårsholdet starter den 5. april 2018.
Varighed 4 måneder.
Lad din indre fortællerske få ordet. Hun har gaver med til dig.
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Jeg har 6 pladser tilbage på Fortællersken, Forårsholdet. Er den ene plads din? Du finder invitation og detaljer ved at klikke på linket her eller billedet ovenfor.
Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com.
Jeg glæder mig til at høre fra dig, hvis du vil være med.
Kærlig hilsen
Lene