Uglen og fortællersken

Jeg vidste det i det samme, jeg så hende. Cailleach i skikkelse af uglen. Budskabet, der straks forplantede sig i min sjæl. Vinter er ugletid og hun er tilbage. Må vi bede om fuldstændig stilhed! Sluk de kunstige julelys og kom ud under stjernerne. Skru ned for musik og tvangstanker, der driver dig i modsat... Continue Reading →

Gåsefjer

Her er stille bortset fra vinden, som hyler i hus og trætoppe. Nedfaldne blade hvirvles op og nogle tager flugten. Men jeg flygter ikke, for dette tidspunkt på årshjulet er et sted, hvor farten sænkes og … ordene forstummer. ”Der er ikke altid ord” siger hun, Gåsemor, og lander for en stund på marken foran... Continue Reading →

Der er nogen i luften

”Twilight is owl light” er ordene jeg hører, da jeg åbner vinduet i badeværelset og stikker hovedet ud. Klokken er fire om morgenen og Mosekonen brygger. Selvom jeg er vågen og synes, at det er alt for tidligt, glæder det mig at hun er tilbage. Noget falder på plads i mig. Bump. Røgen stiger til... Continue Reading →

Forvandling

Jeg må skrive for mig selv og til mig selv i disse dage. Jeg ønsker så inderligt at fastholde mig selv i processen og være både nysgerrig og åben overfor dette nye sted i mig. Floden. Det var ikke trædestenene over til den anden side, der var nøglen, det var vandet og at vove at... Continue Reading →

Tør jeg?

Hele morgenen har jeg har hørt hendes stemme hviske, hun vil have min opmærksomhed, men jeg har ting at gøre. Jeg beder hende om at vente og skubber hende blidt væk og udsætter hende. Jeg udsætter hende for ignorering og iklæder mig min travlhed. Fortæller mig selv, at jeg ikke har tid til den slags... Continue Reading →

Når noget er undervejs

Blå morgen hvisker sit kald, en hymne af dis. Tusmørke, endnu lever natten og en snert af søvn og vintertræthed sidder endnu i mig. Men jeg står op og ser ham fra første færd, for jeg drømte om ham og en af hans venner sidst på natten. Himlen var blå, lyset skarpt, det var tidligt... Continue Reading →

Lad livet bære dig og vejen vise vej

Hun har truffet en beslutning. Højt siger hun til sig selv: Jeg kan ikke længere sætte mit liv på pause. Altid har min lykke og mit velbefindende været afhængig af andre og af ydre omstændigheder. Altid var der noget, som stod i vejen for min glæde. Noget at tage sig af. Nogen at tage hensyn... Continue Reading →

Vi giver det til vinden

Hun er urgammel, hun er landskabet under dine fødder, hun er bjergene og dalene. Hun er vejen til vandet og stenene på den vej. Hun er visdom, indre vished og indbegrebet af det mysterium, der bølger i dit bryst. Hun er tidevandet og månens sølvlys over havet. Hun er mørket, den del som rummer og... Continue Reading →

Fortællersken

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel. Forårsholdet starter den 5. april 2018. Varighed 4 måneder. Lad din indre fortællerske få ordet. Hun har gaver med til dig. Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑