Stille, jeg tænder skrivelyset og trækker kort. Det er et tidspunkt, jeg elsker og en daglig højtidelighed, som jeg ærer. Det er mit ritual. Når flammen igen brænder er min intention en orange kugle af energi og potentiale, en intention om at lytte og forholde mig åben og modtagelig. Hvad mon ønsker at lade sig skrive gennem mig i dag? Hvem mon banker på?
Min daglige gæst, selvom det i virkeligheden er mig, som er gæsten. Det er mig, som banker på. Et budskab og en ledetråd ofte af subtil karakter men alligevel stærk og energirigt. Som vand fuld af mineraler, en rislende kild af levende ord og fortællinger som væves af min intention.
Men intention alene er ikke nok, messer hun og vifter mod himlen med sit klæde. Det må du huske at skrive. Din intention har brug for handling og for, at du lever dens kraft. Din intention skal du kunne mærke dybt i hjertet. Du skal ville den, som den vil dig.
Det er ikke tilstrækkeligt at du lader det blive et mentalt anliggende eller en vilje affødt af ego, du skal vælge at åbne døren til sjæl og hjerte og give den liv. Din intention. Vis den, at du mener det.
Ær den og bær den i dit hjerte som et smykke, du bærer om halsen. Ja, din intention kan endda være forankret i et slags symbol, som taler til dig og som du bærer. Måske et smykke? En ring? Eller en særlig sten, som kender dit navn og kalder med sin hæse hvisken? En fjer? Så du husker. Husker og vender tilbage. Til udgangspunktet, din intention, igen og igen. Dit smykkeskrin.
Magiske morgensider, 2. juni 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Symboler og ord
Symboler er vigtige på skriverejsen, for du kan gemme din kraft i og dine hjerteord i dem. De er som smykkeskrin af indre magi. Værn om dem, giv dem en særlig plads i dit skriverum og i dit hjerte. Og værn om det sted, det er dit hellige rum og et sted, hvor du kan være i vished om, at du vil få al den hjælp, du behøver, hvis du åbner dig for det.
Ord kan også være symbolske for dig og på den måde repræsentere en særlig kraft, energi eller værdi.
Ord kan hjælpe dig med at genskabe dig selv på en kraftfuld måde. Ord kan gøre dig stærkere. Vælg dine ord med omhu.
Din intention er essentiel
På alle mine eSkrivekurser og i skrivecirkelforløbene starter din skriverejse med, at du formulerer din intention. Hvorfor er du kommet? Hvad er det, der kalder bag længslens hvisken, hvad bor dér i dit hjerte og hvad vil du gerne folde ud? Du får naturligvis vejledning til, hvordan du kan skrive og arbejde med ordene, så de ærer din intention og du lærer, at det slet ikke er ligemeget, hvilke ord du bruger og hvordan. Jeg hjælper dig hjertens gerne på skrivevej.
Og deltager du på Between Stories eSkrivekurserne, så får du samtidig mulighed for at lære mere om spirituel skrivning som den, jeg selv arbejder med og hengiver mig dagligt til. Det, som skænker mig fortællinger og har gjort mig til slyngveninde med fortællingens kraft.
Ord med særlig energi og kraft
Her får du bl.a. mulighed for at lære mere om ord med særlig energi og kraft og når jeg skriver det, så er det naturligvis et personligt anliggende for dig. Du lærer at få øje på ordene og mærke deres særlige energi og kraft, du begynder at forstå fra et sted dybt i dig, at der er særlige ord og måder at sætte dem sammen på, som gør noget ved dig og dermed er med til at forme dig.
Ordets magt er ægte, hvad enten man er bevidst om det eller ej.
– Sonia Choquette –
Ord er kreative, de er informative, de indeholder information og budskaber, men de er også formative. Det må vi aldrig glemme. Ord er formative, for på magisk vis bliver vi det, vi skriver. Ordene former os og det gør de via den energi, der er i spil.
Det er derfor, vi lærer os selv at vælge vores ord med omhu og mærke efter. Ord sliber kanter, viser vej og skaber nye døre og åbninger, som ikke fandtes før. Og inviterer vi fortællingens kraft med på skriverejsen, som vi gør det på alle mine skrivekurser og skriveworkshops, så er der næsten ingen grænser for, hvilken magi vi kan stifte bekendtskab med.
Fingrene ned i mulden – din aktive deltagelse er en forudsætning
Det du tror på, tror på dig
Måske lyder det kompliceret eller utroligt, som den slags ofte gør, når man ikke selv har fingrene ned i mulden. Hvem skulle tro, at der kunne vokse spirer op af jorden fra de små frø, vi lægger i jorden, jorden som vi vander og gøder? Hvem skulle tro, at små spirer bliver til blomster? Men vi ved det, vi har tillid til det og den tillid er af afgørende betydning. Det, du tror på, tror på dig.
Har du lyst til at prøve?
Næste eSkrivekursus i pagt med årshjulet er Between Stories Høst, som starter 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Og jeg kalder det Between Stories Høst, din spirituelle skrivevej, fordi du får mulighed for at koble dig på en spirituel del og lære mere om den slags skrivning.
Hver uge får du en øvelse, et nyt kapitel i din rejsedagbog, som kan hjælpe dig spirituelt og støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.
Her er nøgleord ritualer, tarotkort, ord med særlig energi og kraft, meditation, årshjul, varselstagning i naturen, rutiner, disciplin og gentagelser.
Skriv med afsæt i høstens og efterårets energi – høst via ord og fortællinger
Between Stories er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder. Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i høstens og efterårets energi.
Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Når de lyse nætter ender
Between Stories Høst starter helt symbolsk onsdag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.
Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Between Stories høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.
Fejring, høst, såning og klargøring til vinterens forrådskammer –
i Between Stories Høst
For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.
Du kan være med i Between Stories Høst som en fortsættelse på sommerholdet, men du kan også starte din skriverejse lige her. Between Stories Høst er for alle kvinder på livets tærskler og for dig, som ønsker at bruge skrivningen som en del af dit høst- og energiarbejde.
Between Stories – HØST
Din spirituelle skrivevej
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start: 7. august
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 1100,- inkl. moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding
Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. juni
DKK 995,- inkl. moms
TILMELD MIG BETWEEN STORIES HØST
Før mig videre til invitation og detaljer om eSkrivekurset Between Stories Høst
Tilmelding kan også ske til skrivehuset@gmail.com
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Kærlig hilsen
Lene
Words themselves can become acts of beauty
that awaken and strengthen our commitment
to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –