Floden

Der behøver ikke at være en fortælling I dag, men alligevel hvisker noget i løvet. Jeg havde glemt, at det var forår, glemt Beltane og at vi er godt på vej mod sommer. Kulden, vinden og stormen i mit hjerte holdt mig fast i vinterlænker. Lænker, som var frivillige, for ikke lang tid gik, før... Continue Reading →

Kunsten at gøre det igen

I denne time, denne stund, hvor regnen siler og vasker landskabet, hvor horisonten er diset og energien stille og tavs, sidder jeg i skrivelysets skær med min kaffe og lægger en sidste hånd på forberedelserne til min Vintersolhvervsfejring i morgen. Jeg har fået min solhvervsord. Jeg har gjort forberedelser til mit nytårsmanifest, selvom arbejdet med... Continue Reading →

Blød vildskab og skriverier

Der er ingen ord denne morgen, siger jeg med skælvende tvivl og skutter mig. Vinden er iskold. Blåsorte skyer stævner ud på dagens himmelrejse og de allersidste blade tager afsked med deres træ. Af jord er du kommet. Dér ser jeg ham mellem stammerne og hører hans knitrende skridt i løvfaldets tæppe. Pelsen er rød,... Continue Reading →

Din sande sang

Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑