Spørg sjælen

Der er sne ved det magiske vandhul og is på vandet, men det forhindrer ikke hverken Frø eller Bæver at være til stede. For ser du: Der var engang og engang var der ikke …

Rigide regler, nu bløde som smør, smelter på isen. Bæver griner sit uimodståelige grin og Losgann siger sit kvækha! Tonen er sat. Dagen gryr.

Med sprøde skridt gennem sneen går jeg helt hen til de to og mærker, hvordan folder i mit ansigt lægger an til et smil. Det første smil i mange dage. Ah!

”Vær hilset, skønne kvinde” udbryder Frø og Bæver i kor, ”er du klar til dagens små glæder?”

Jeg nikker, det er jeg. Fokus har ændret sig lidt, tankerne smider jeg i en bunke med flis, der kan de ligge og tale i munden på hinanden, indtil sneen dæmper deres sniksnak.

”Jeg melder mig til tjeneste” siger jeg og min stemme er forbavsende klar og kæk. Måske er det sneen, måske det blå morgenlys? For noget er anderledes i dag. Bæver træder frem for at tale, han hopper op på en gammel trækasse. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på Speakers Corner i London og giver så igen slip på mental støj for at lytte til hans tale.

”Egentlig vil jeg blot anerkende dig for dit skrive- og sjælearbejde gennem de første uger af det nye år” siger han og ser højtideligt på mig, ”det har ikke været let. Lad mig ønske dig tillykke med dine erkendelser. ”

Jeg vil også gerne tilbyde dig min service og være din kærlige konsulent i det arbejde, du gør nu. Et solidt fundament bygget fra et nyt sted, grundstene af værdier, der er i harmoni med din tro. På et tidspunkt hvor det gamle er fuldstændig smuldret. Dér ligger det nu i bunken af flis sammen med udtrådte tanker.”

”Giv dig tid. Hastværk er lastværk. Det arbejde, du gør nu, opstår dybt indefra og i pagt med din sjæl. Foretag dig aldrig noget af frygt, træf ingen beslutninger på frygtens betingelser. Det er lov. Træk dig tilbage til dit center, din indre havn, når frygtens vinde blæser og bliv stille. Spørg din sjæl. Lyt til svaret.

” What would please you now, dear soul? What is my next step?

Magiske morgensider, 14. januar 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Thumbnail photo: John Callery, Dreamstime (c)

“Women’s stories have not been told. And without stories there is no articulation of experience. Without stories a woman is lost when she comes to make the important decisions of her life. She does not learn to value her struggles, to celebrate her strengths, to comprehend her pain. Without stories she cannot understand herself. Without stories she is alienated from those deeper experiences of self and world that have been called spiritual or religious. She is closed in silence. The expression of women’s spiritual quest is integrally related to the telling of women’s stories. If women’s stories are not told, the depth of women’s souls will not be known.”
– Carol P. Christ –

SKRIV INTUITIVT, SKRIV DIN SJÆL ✍🏻✨

Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser for kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Alle online skrivekurser er glidende. Der er ikke bestemt datoer eller tidspunkter, du skal skrive. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Husk at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv, men at din intention er at tappe fra din indre kilde af visdom. Det, der bor i kroppen. Det, der synger i hjertet. Det potentiale, der er indkodet i din sjæl. Følg blot din længsel, du behøver ikke at have særlig skriveerfaring for at være med.

The expression of women’s spiritual quest is integrally related to the telling of women’s stories. If women’s stories are not told, the depth of women’s souls will not be known.

Din stemme, dit kraftcenter

Når vi skriver intuitivt og gennem pennens kraft bevæger os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte, sker dér noget magisk. Vi er ikke længere fastlåst i tankernes forsøg på logik eller bundet af fortidens historier. Vi skriver os fri. Og dybt i os bor der fortællinger, der over tid kan hjælpe os til heale og finde vores kraftcenter som kvinder. Det er her din skrivestemme kommer til udtryk og finder sit naturlige leje.

”Som kvinde er det at finde din stemme essentielt for dit velvære. Det er som at komme hjem. Og når du skriver, vil du opdage at særlige fortællinger finder vej til din pen og passer perfekt til din stemme. Det giver dig stolte rødder.”

Sådan siger Frøen til mig i fortællingen om “Stolte Rødder”. Og det er præcist sådan det er. Når du finder din stemme, mærker du dine rødder. Stemmen er forbundet med dit kraftcenter og du vil mærke stor forskel på, hvordan du er i verden, når du synger eller skriver med din sande røst.”

Og den er dér allerede. Din stemme. Den stemme, du kan skrive fra og med. Den stemme, som vil føre dig af sjælens vej mod det, du drømmer om og som kan give udtryk for din længsel. Du skal bare finde ind til den.

Hvordan finder man sin stemme?

Det gør du på præcist samme måde, som hvis du vil bruge din stemme til at synge? For måske har du lagt mærke til, at der er særlige sange og genre, som passer godt til din stemme, tonelejer som smyger sig om stemmebåndet og som uvilkårligt gør dig veltilpas. Der er sange, som uvilkårligt rammer dig, tekster som rører din sjæl.

Der må gerne være noget på spil

At finde sin skrivestemme handler ikke kun om at finde stemmen men også sit udtryk og materiale. Her er det essentielt, at du tør bevæge dig ind i sårbarhedens land, skrive og beskrive det, der virkelig betyder noget for dig. Ofte er der noget på spil, når vi rammer tonen og efterhånden får fornemmelse af vores stemme. Det er ikke ufarligt eller ubetydeligt, tværtimod. Det har stor betydning og en helt særlig klangbund.

Fortællersken i dig

På Skriveskolen for Fortællersker holder jeg kærlige rum, hvor kreativiteten kan finde sit leje i den allerførste spæde fase. Her får du rig lejlighed til at øve dig og finde din skrivestemme. Processen er nøglen og øvelsen essentiel. Jeg holder rummene i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel v. Julia Cameron.

Det er det en gave at få erfaring med den kreative proces og din egen dans i den. Opture, nedture, ebbe, flod, vildfarelse og flow. Det er den erfaring, der sammen med dit materiale, det blæk du skriver med og det, du dypper pennen i og beskriver, der får din stemme til at folde sig ud som en smuk blomst.

Og sårbarheden hører med. Det findes ikke uden at der er noget på spil.

Det, du skriver om

Det er altså ikke ligegyldigt, hvad du skriver om. Jeg har oplevet mange kvinder, som starter med at skrive fra sikker grund. Det betyder, at de uvilkårligt vælger et emne eller noget, som ikke stikker så dybt endda.

Det kan være en oplevelse fra barndommen, som var både fin og god, men som ikke rammer en dybere tone i sjælen. Det kan være noget dagligdags og det er der ikke noget galt med, men en lytter eller læser vil straks kunne fornemme, at forfatteren ikke dypper sin pen helt så dybt, som hun kunne.

Der må gerne være noget på spil, det må gerne føles både kraftfuldt og sårbart på samme sted. Skriv med åbent hjerte. Lad dine følelser få lyd og stemme. Her vågner din indre fortællerske og folder sig ud.

Og følelser er vigtige. De er fortællingens hjerteslag.

Du er nødt til at risikere noget med din skrivning og det, du skriver om. Der skal være noget på spil, noget som bevæger dig og betyder noget særligt. En passion, dit hvorfor, eller noget du har oplevet engang, som ændrede dit liv og gjorde dig til den kvinde, du er i dag.

Men det kan også være selve genren, der er en satsning for dig. Måske har du en eventyrerske gemt i maven, måske har du flair for fantasy eller magisk realisme? Men du fortæller dig selv, at du hellere skal skrive noget helt andet.

Selvom mine skrivekurser handler om processen og om at finde sine skrivestemme og sit sande udtryk, så hænder det fra tid til anden, at nye forfattere ser dagens lys efter deres medvirken. Karoline Hedegaard Brander, som nu har udgivet flere bøger, siger således om sin deltagelse i Fortællersken I:

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive

– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Mit første hold af Fortællersken II, Eventyret udklækkede en klynge kvinder, som havde helt særlige eventyr på hjerte. Det er blevet til en bog. Den hedder Konebåden.

Andre kvinder har fundet deres skrivestemme og lyd ved at give sig i kast med poetry slam, mens andre simpelthen bruger skriveprocessen til fordybelse og healing. Og processen er da også nøglen!

Skriveafsæt og øvelser som døråbninger

Fælles for mine fortællerske-skrivekurser er, at de byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og inviterer dig til at kaste dig ud i det. Intuitiv skrivning kan ikke ske ved tankens kraft alene. Faktisk ofte tværtimod, vi må bevæge os udenom tankerne og ind i sjæl og hjerte.

Læs mere om intuitiv skrivning her

Næste online hold på Skriveskolen for Fortællersker er Fortællersken II, Eventyret. Her bruger vi eventyrets kraft som rejseguide. Du får afsæt, øvelser, værktøjer og remedier til at skrive dine egne eventyr, MEN du skriver stadig intuitivt og lader eventyrerne skrive dig.

Kom med på en eventyrlig skriverejse

Man siger, at vores evne til at falde over værdifulde ting, er Guds måde at være anonym på. Da jeg startede med at tilbyde skrivekurser i intuitiv skrivning, havde jeg da heller ikke regnet med, at eventyret og dets kraft skulle komme til at spille en så stor og betydningsfuld rolle. Det skete undervejs i processen. For efterhånden som kvinder dukkede op og skrev fra sjæl og hjerte blev det tydeligt. Der var en genre og en lyd, som gik igen uden at vi gjorde noget særligt for at få det til at ske. Eventyret.

Det er som om hver eneste kvinde gemmer på et hemmeligt eventyr-gen, en nøgle, der kan åbne døre, som andre nøgler ikke kan. Og når eventyret kommer til syne i skrivelandskabet, ændrer stemmen sig og lyden bliver en anden. Sjælen begynder at lytte og forstå.

Jeg oplever selv, hvordan jeg åbnes og får lettere ved at lytte og instinktivt forstå endsige subtil information, når en fortælling får et eventyrligt tilsnit. Måske fordi vi er genetisk disponeret for eventyr og fra gammel tid og gennem generationer har været vant til at lytte til historier og eventyr, som forklarede og viste vej på sin helt særlige måde?

Snart forstod jeg, at jeg bare var nødt til at lave at skriveforløb for kvinder, hvor vi helt bevidst bød eventyret op til dans. Det er en realitet nu og tredje hold er klar til at stævne ud på skriverejse den 28. januar 2021.

Skal du være med? Fortællersken II, Eventyret starter den 28. januar og der er ledige pladser.

Fortællersken II, Eventyret

Fortællersken II, Eventyret, er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken I. Så er det eventyret, der kalder, kan du sagtens springe på, selvom du ikke har været med før.

Fortællersken II, Eventyret klæder dig på til at skrive dine egne eventyr. Du skriver intuitivt, men får værktøjer og inspiration til at komme på skrivevej og du vil opleve magien i eventyrets kraft og opdage, at du kan bruge eventyr som guide på den indre rejse.

Gennem eventyr kan vi få kontakt til vores sjæl og eventyret har på den måde sin helt egen kraft.

At fortælle en historie eller et eventyr kan trænge igennem skjold og barrierer, som det almindelig sprog ikke kan. Det bryder mure ned og åbner hjerter. Fortællingerne løfter os op på et andet niveau og tager os et pennedyp dybere. De skænker os et anderledes perspektiv og helt andre briller.

Er du nysgerrig på eventyrformen og har du lyst til at skrive dine egne eventyr og fortællinger? Så kom med, når vi starter skriverejsen i Fortællersken II, Eventyret, den 28. januar.

Fortællersken II – Eventyret

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 28. januar 2021
Varighed 4 måneder

En eventyrrejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets arketyper
  4. Hverdagsmagi

Pris 
DKK 2850,-

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes.
Det koster ikke ekstra, skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding.

Beløbet er inklusive moms

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET

Fortællersken II, Eventyret – klik for fuld invitation og detaljer

”Giv dig tid. Hastværk er lastværk. Det arbejde, du gør nu, opstår dybt indefra og i pagt med din sjæl.
Foretag dig aldrig noget af frygt, træf ingen beslutninger på frygtens betingelser. Det er lov.
Træk dig tilbage til dit center, din indre havn, når frygtens vinde blæser og bliv stille.
Spørg din sjæl. Lyt til svaret.

” What would please you now, dear soul? What is my next step?

Lene Frandsen (c) 2021

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: