Kvinden som bader i stilhed

”Jeg ved, at det er svært, men situationen kalder på stilhed. Kun et åbent hjerte kan høre budskabet og mærke dets kraft. Jeg ved, at du er træt og at tankerne kører på højtryk. De vil finde løsninger og udveje. Men der er kun ét svar lige nu. Det findes i stilhed.

Udenfor blæser majvinden koldt og trætheden er markant. Det er krævende tider. Solen har gemt sig bag flygtige skyer. Men alt er tilsyneladende. Tag ikke løgnen for gode varer og lad ikke illusionen dræbe din sjælekraft. Du stivner, jeg ser det, modstanden har vokset sig større.

Du er træt af at tænke på alt det, du kan gøre. Og det er forståeligt, eftersom det eneste du skal gøre er ikke at gøre. Vend dig i retning af Stilhedens Orakel. Nu ved du, hvor det befinder sig på dit magiske landkort og hvordan det ser ud. Det bærer på en fortælling, som du kan lytte til og varme dig ved. Bare sæt dig og lyt.

Her får du dagens nøgleord som rummer essensen. Lytning. Og som jeg sagde før, kan kun et åbent hjerte høre budskabet i stilhedens sang. Stol nu på mig og læg paraderne væk. Giv dem til maj. Skænk mig din modstand og lad tankerne fare. Giv op og lad gå. Kvækha!”

Han sidder på en mosgrøn sten i kanten af vandhullet. Søen spejler min længsel og jeg får øje på hende. Kvinden som bader i stilhed.

Magiske morgensider, 4. maj 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Kvinden som bader i stilhed

Mit magiske landkort

Som du måske har opdaget, er jeg selv i gang med at skrive mig ind i det magiske landkort. Det landkort, som er et billede på mine indre landskaber og de steder, som har en særlig betydning og/eller en fortælling knyttet til.

I morges tog jeg imod endnu en fortælling og blev blidt sendt tilbage til Stilhedens Orakel, som jeg besøgte forleden dag. Det er ikke altid, at vi er færdige med et sted, blot fordi vi har været der én gang og har høstet en fortælling. Vi har sat ord på, men har vi virkelig været dér, mærket energien og siddet lidt med det, der blev os skænket?

Jeg er faret vild

“Jeg er faret vild og har brug for et nyt landkort”, skrev en kvinde til mig forleden da, da hun tilmeldte sig mit online skrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter på torsdag den 7. maj.

Og det er præcist det, der er min intention med forløbet. At du gennem dine ord, fortællinger og skrivearbejde får mulighed for at skrive dig et nyt indre landkort.

Husk i øvrigt, at vildfarelsen ofte er tilsyneladende. For kun den, der er faret vild, kan finde lysningen i skoven.

De indre landskaber

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Beskriv landskabet. Hvad ser du? Er der bakker? Marker? En sø eller et bjerg?

Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling. Ja, faktisk kan du med fordel kombinere de to og lade fortællingens kraft støtte dig på din rejse. Med dig har du din rejsedagbog, hvor du noterer dig det, du ser og oplever.

Det skal vi lege med på mit eSkrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 7. maj og du er inviteret. Du kan stadig nå at tilmelde dig og være med.

Landskab, symboler og sjælesprog

Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.

Og det er stort at eje sin historie. Det fjerner os fra offerrollen og fra følelsen af magtesløshed. Det lærer at os at vente aktivt, mens vi skriver om det. Her bruger vi følelserne som blæk af både accept og forandring dog uden at forcere.

Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Symbolsprog og metaforer

Symbolerne og deres sprog giver os adgang til de lag af oplevelser, som ligger gemt i underbevidstheden. Symbolsprog tager til sjælen.

Her tyder du metaforerne ved hjælp af din intuition og det er slet ikke noget, du hverken kan eller skal tænke dig til. Det sker helt automatisk. Du kan det allerede. Det er sjælen og ikke sindet, som forstår den dybere mening og de mange aspekter.

Billedsproget, væsenerne og alt det, der dukker op som metaforer og symbolik giver dig en unik mulighed for at trænge ind bag tanker og overflade og få fat i noget dybere i dig selv.

Kalder det på dig? Har du brug for at være med?

Du får masser af inspiration til at foretage vandringer i dit indre landskab og du byder fortællingens kraft op til dans.

Du øver dig på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Du boltrer dig i historiefortællingens univers og tegner ligeså stille et nyt indre landkort gennem ord og skriverier.

Between Stories, Det Magiske Landkort, varer 8 uger. Hver uge får du et nyt skrivebrev fra mig med skriveafsæt og inspiration.

Ugens rejsekort

Og hver uge får du lejlighed til at skrive dig ind i dit magiske landkort, dit indre landskab. Du får et kort fra sættet The Enchanted Map. Kortet er et supplement til din skriverejse i Between Stories skriveforløbet og det er trukket på energi og emne for hver uge. Jeg kalder det ugens rejsekort.

Between Stories _ Det magiske landkort

Between Stories – Det magiske Landkort

eSkrivekursus for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Starter 7. maj 2020

Forløbet foregår udelukkende online!

Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.

Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde

Between Stories” det magiske landkort vil være givende for dig, hvis du

  • Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • Du har det inderligt svært i Corona-tiden og har brug for at finde nyt fodfæste fra et sted dybt i dig selv.
  • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
  • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
  • Du har brug for at skrive og forme et nyt landkort på din indre rejse.

Between Stories, det indre landkort starter 7. maj – varighed 8 uger

Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms

Hvis du ønsker at betale i 2 rater, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Du betaler halvdelen ved tilmelding og den anden halvdel 1 måned senere (dog senest 1.6)
Det koster ikke ekstra.

TILMELD MIG BETWEEN STORIES, det magiske landkort

KLIK HER FOR FULD INVITATION OG DETALJER

Kvinden som bader i stilhed

Han sidder på en mosgrøn sten i kanten af vandhullet.
Søen spejler min længsel og jeg får øje på hende.
Kvinden som bader i stilhed.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: