Hjertets vej

”Vælg den vej, som får dit hjerte til at synge. Det er nøglen.” Tyren Tarbh og jeg går langsomt ud af den støvede landevej og ind i dagens første timer. Jeg føler mig forunderlig tryg i hans selskab, den mægtige tyr som har en svaghed for poesi. ”Og den svaghed er min styrke” ler han,... Continue Reading →

Det magiske vandhul

Egentlig har jeg slet ikke i sinde at tage imod en fortælling i dag, jeg vil bare sidde med mig selv og de stille ord, men han løber ind i min sfære med stor ståhej. Odder. Og uden helt at ville det, er jeg tilbage ved vandhullet på engen siddende på den fornøjede sten. Han... Continue Reading →

Fortryllende fordele

Jeg forlader Each på stien, går nogle meter og drejer så ned af den lille vej til højre. Mine skridt er tunge og modstanden stor. Tankerne plaprer op om omveje og forsinkelser og sætter spor i min krop. Men jeg bliver ved med ag gå. På vej ind i et stenet og mere ufremkommeligt landskab,... Continue Reading →

Stedet for skjult skønhed

Stadig udfordret af tomrummet går jeg ud i den tidlige morgen og møder min gamle ven Frø ved søens bred. Han siger: ”Det er ikke tomrummet, som udfordrer dig, men dine tanker om tomrummet. Og her ser du din styrke illustreret. Du kan vælge at bryde med de tanker. Ja, slå op med dem som... Continue Reading →

Kvinden som bader i stilhed

”Jeg ved, at det er svært, men situationen kalder på stilhed. Kun et åbent hjerte kan høre budskabet og mærke dets kraft. Jeg ved, at du er træt og at tankerne kører på højtryk. De vil finde løsninger og udveje. Men der er kun ét svar lige nu. Det findes i stilhed. Udenfor blæser majvinden... Continue Reading →

Gul og gavmild

”Tiden er inde ikke ude”. Ravnen flyver mod uret fra vest og lander i min sfære. Tidlig morgen, stille sol og kølig vind mellem træerne. Alt er grønt og frodigt nu, hvor vi nærmer os Beltain. ”Tiden er inde ikke ude” gentager hun og ser på mig gennem sorte juveler. ”Du kan ikke blive her... Continue Reading →

Månevandets Sø

Stille, næsten ordløst. Jeg fisker med min pen som en stang i søen, kaster snøren ud og venter. Der er stille ved søen i dag, selvom en kølig vind rumsterer mellem de gamle fyrtræer ved bredden. Jeg står på det åbne stykket med min fiskestang, sølv i månelys, for noget har skiftet karakter og dagslyset... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑