Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Vi sidder omkring morgenbordet på majs tredje dag. Elva og Maize fortæller, at de skal af sted for at mødes med deres respektive lærere. Nu ved jeg at Elva er i lære hos Grace på Primrose Café og at hun boltrer sig med kunsten at lave magisk te. En snert af misundelse stikker mig som... Continue Reading →
“Lad det, som skal afsløres, blive afsløret. Vent. Du skal ikke foretage dig noget lige nu.” Ikke så snart er jeg trådt ind i lysningen ved det magiske vandhul, før Losgann taler til mig. Måske kan du huske ham fra tidligere fortællinger? Han er Frø og det er ham, som siger Kvækha! Hans hud er... Continue Reading →
”Det er hellig dag”, siger Bjørnen den brune på broen. ”Det er hviledag.” Jeg nikker og tager et skridt i retning af det sted, hvor jeg ved Vintersolhverv vil forlade broen, træde ud af den første sorgfase og fejre. Hvis det altså bliver sådan, men noget hvisker om, at det gør. Det er endnu en... Continue Reading →
Jeg hørte en stemme og lyden af en fortælling allerede inden jeg havde sat mig ved bordet i skrivestuen. Nu vælter et pludseligt lys gennem vinduet og jeg lytter, men stemmen synes at være forsvundet. Alligevel danser den dér følelse af en fortælling i mit indre, så jeg venter uden at lade det bremse mig,... Continue Reading →
”Vælg den vej, som får dit hjerte til at synge. Det er nøglen.” Tyren Tarbh og jeg går langsomt ud af den støvede landevej og ind i dagens første timer. Jeg føler mig forunderlig tryg i hans selskab, den mægtige tyr som har en svaghed for poesi. ”Og den svaghed er min styrke” ler han,... Continue Reading →
Det er tidlig morgen, da jeg ror tilbage til vigen og det åbne hav lukker sig bag mig. Jeg er tilbage ved vandhullet, som frøen kalder magisk. Jeg lægger båden til i sivene og da jeg igen står på landjorden, sejler jorden stadig under mig og følelserne skvulper. Med usikre skridt går jeg af stien... Continue Reading →
“Når du finder din stemme, siger han, ”mærker du dine rødder. Stemmen er forbundet med dit center og du vil mærke stor forskel på, hvordan du er i verden, når du synger med din sande røst.” Der er svalt ved vandhullet, de andre frøer kvækker lystigt, mens han har sat sig på et åkandeblad, der... Continue Reading →
Jeg læser først, hvad jeg skrev i går og hvordan jeg blev guidet. Ørnens ord om intuitiv timing og om gode gamle Merkur i retrograd. Mens solen stiger til himmels i øst, en orange kugle af håb, flyver flokke af gæs over himlen. De hilser, jeg svarer dem tavst og holder igen. Langsomt går jeg... Continue Reading →
Det blev en fin skrivedag. En efter en ankom de, kvinderne og fandt deres plads ved det store bord i skrivestuen. Skrivebøger og penne blev pakket ud, mens lysene blafrede og blomsterløgene stod i deres krukker på bordet. Imbolc. Det var i den anledning, at vi sluttede cirkel. På en kold februar dag hægtede vi... Continue Reading →
Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde og din fortællerske bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 