Glæde uden grund

Noget er anderledes nu, jeg er forandret. Ikke noget, man kan sætte en finger på og forklare. Jeg er, som jeg er og er forankret på det sted, hvor mit sande hjerte banker. Poetisk, måske, men det er stærkere end noget, jeg har oplevet før, vildere, end jeg turde drømme. Kompromisløst og fritflyvende som ørnen,... Continue Reading →

Solopgang i mit køkken

Aoife banker på min dør ved daggry. Bag træerne kravler lyset til himmels og tænder livets ild. Jeg åbner døren, jeg har min kaffekop i hånden og ser forbavset på det kvindelige væsen, der står foran mig med brise i sit hår. Hun dufter af frisk luft og efterår. ”Vil du med ud en tur?”... Continue Reading →

En helt anden sang

Det er diset og jeg lytter. Bag tumlende tanker og rester af frygt. De tilsyneladende utrættelige protester fra sindet, der er vant til at tale fra frygt. Den kan være så subtil, at man ikke ser den. Så lille, at den næsten er helt væk. Det er følelsen, der afslører energien og det er den,... Continue Reading →

Rævemedicin

Jeg er flyttet, siden du læste om mig sidst og det er blevet efterår. Mit sted er hemmeligt, det findes ikke online og kan ikke ses på noget kort. Det kan ikke overvåges elektronisk og ingen andre kan finde herhen. Det er her, jeg bor nu. Mellem træerne i skoven, på tidlige morgener, når lyset... Continue Reading →

Aoife og gaven i silkepapir

Hun rækker mig sedlen med sætningen. Landskabet er grønt, frodigt efter regnen, men i periferien danser gyldne farver i blødt lys. Det er efterår, vi er på vej mod balancepunktet ved efterårsjævndøgn. Rolig, jeg har fundet hjem til mit hjertets havn. Et sted, jeg aldrig ønsker at forlade igen velvidende, at det kræver nærvær og... Continue Reading →

Flyt ind, skriv og lad dig fortrylle

Jeg har i høj grad allieret mig med mit magiske barn, når jeg igen byder velkommen til Pensionatet for Skrivende Sjæle. Denne gang skriver vi os ind i efterårets energi og processer. Længe havde jeg lyst til at gøre noget anderledes og det nye skrivekursus, som jeg introducerede i sommer og som jeg har fået... Continue Reading →

Alt hører til

Det er fuldmåne og min søvn er forsvundet. Fleur løfter hovedet, da jeg forlader sengen og tager en højhalset trøje over natkjolen i fuldmånelys, men hun følger mig ikke ned af trappen. Det er nat og noget er i gære, men det har ikke noget med hende at gøre. Hun sukker og lægger hovedet mellem... Continue Reading →

Falkelatter

Falken sidder på en pæl i hegnet ud mod klitterne. Den ser blå ud i det dunkle morgenskær. Bølger skyller mod land, en vældig kraft af vilje og vand. Jeg står i mit vindue og ser det hele. Med min kaffekop i hånden og en følelse af dvale i kroppen. I pejsen buldrer ilden, Fleur... Continue Reading →

Januarskridt

Først i januar er energien langsom og afventende. Vi bor i vores vinterdage. Hvis man forsøger at forcere noget på dage som disse, går man glip af den fine energi. I dagene på Pensionatet var januar Niamhs måned, en høj kvinde med kortklippet mørkt hår og pandehår. Hun klædte sig klassisk og var en rolig... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑