Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Et heldigt sted I lilla lyng trasker ulven mod mig. Ved daggry møder jeg min sjæl. Så blødt er lyset, så åbent er hjertet, at jeg kun kan bevidne og tage imod. I et kort sekund akut nydelse, så tager hun over, den bekymrede og leder efter de masker, hun bar engang. Et skjold. En... Continue Reading →
Der er fortællinger, vi deler gavmildt, mens andre er stjernefrø, som vi holder tæt til hjertet. Så skrøbelige, nye og svære at begribe. De er gaver fra det guddommelige, de er bringere af kærlighed. Så afslørende, at vi er nødt til at putte dem i sjælens jord og se dem spire og gro. De skinner... Continue Reading →
Overskriften kommer først, men den kan være midlertidig. Jeg tager imod uden dom og har skruet helt ned for analysen. Advarslerne ryger op i det røde felt, AI er genereret. Hun smiler træt, vender sig om og går den anden vej. Hun vender tilbage. Og som sådan er overskriften jo lige i øjet. Hun fjerner... Continue Reading →
Regn siler og jeg mærker, at jeg holder mig selv tilbage. At noget er klar til at eksplodere, men at jeg stadig tyer til kontrol. Det sker helt automatisk, sådan har det jo altid været. Så længe, jeg kan huske og nu står jeg her i samme historie som før. Det gør mig vred! Er... Continue Reading →
Der er ingen ord, da vi passerer grænsen fra juni til juli. Rettelse! Der er ord, som ikke er formgivet endnu. De er støvet på sommerfuglens vinger, de er duggen i græsset, hvis du står tidligt op. De danser i rytmen af solsortens sang, de vidunderlige strofer fra fuglen med melodisk næb. Nogle gange er... Continue Reading →
Et af formålene med mine intuitive skrivekurser er at skabe grobund for de fortællinger, som skænker dig historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende indvirkning på dig, eller som bringer dig budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter dig på din indre rejse. Jeg kalder det historiemedicin. Man hvordan kan... Continue Reading →
Jeg vil gerne, men det er ikke let at beskrive duften og det, der fulgte med. Med lukkede øjne og næsen dybt begravet i den pink rose blev jeg fragtet ind i en sfære af kærlighed. Al uro forstummede, alt i mig blev stille, mens rosens duft tog mig til et andet sted. Valmuerne... Continue Reading →
”Kan du huske?” synger valmuerne i grøftekanten, omkring dem danser viltert græs. Jeg mærker hård hånd holde om den hånd, der holder pennen, som om noget vil styre mig og forhindre, at jeg skriver mig fri. ”Kan du huske?” og jeg ryster på hovedet, søbet ind i klistret tankespind af minder, jeg helst var foruden.... Continue Reading →
Det kræver tålmodighed at blive lukket ind i en fortælling. Ofte må du bevæge dig et stykke først, inden du når til tærsklen og det sted, hvor landskabet åbner sig. Du kan gøre det med en opvarmningsøvelse, hvor du tømmer dig for overfladisk tankeaffald og gør dig klar til dit kreative eventyr. Det kan gøres... Continue Reading →
Mine fødder vil danse. Mit hjerte ved. Men jeg holder igen. Noget i mig passer på. Da jeg opdager det, stopper jeg op og mærker efter og beslutter mig for at spørge: ”Hvem er du og hvad er du bange for?” ”Jeg er din indre vogter” svarer stemmen, der er lys og barnlig. Hun er... Continue Reading →
