Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Mørket kommer tidligere nu. Stille sniger det ind over hækken og dæmper lyset i havet. Fugten vokser og skærper duftene, Jeg ser hende på en tidlig morgentur, hvor jeg i stedet for at gå til havet følger en intuitiv impuls og går op til landevejen og over mod skoven. Det er som om noget kalder... Continue Reading →
Svøbt i dis giver dagen sig til kende. Luften er tyk af poesi. Over mig flyver Ørnen på lyserød himmel, under mig knaser gruset for hvert skridt, jeg tager. ”Er vi på vej et særligt sted hen?” spørger jeg ham henkastet. Til det svarer han ja. ”Vi skal på besøg hos mosekonen, hende der bor... Continue Reading →
Det er morgen og Mosekonen brygger. Jeg ser hendes disede aftegninger fra vinduet i badeværelset, jeg hører hendes sang. Hun nynner, mens hun rører i sin gryde og dampen stiger til vejrs som vil den invitere hele landskabet ind i hendes bryg. Det er morgen og Mosekonen brygger. Så jeg går ud og oplever magien... Continue Reading →
Ikke presse, dette er en morgen mellem linjerne. En pause mellem afslutningen og den nye begyndelse. Det kan være et svært sted at være, for det kalder på indre stilhed og langsomme skridt gennem dagen. Sommermorgen, den store gryde står på engen og simrer. Duften er ikke til at tage fejl af. Men det er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 