Solsorten i al sin pragt. Den Sorte Druide. Jeg bliver glad for at se ham og høre hans sang. Han kalder fra tusmørket, inden lyset har fundet sin sprække. Han synger sin sang.
Det blå mørke omslutter os som en dyne, selvom vi for længst er stået op. Søvnen var gavmild og jeg føler mig …
”Renset?” foreslår han, jeg nikker, velvidende om at det er en livslang proces. Det er sjælens rejse, en cyklus i pagt med årshjulet og det er vinter nu, så mørket er stort. Med kæmpe bremselængde er jeg landet i det nye år og min intention er intakt. Den er en kostbar perle i min lomme.
Den Sorte Druide har en dragende sang og jeg får lyst til at synge med og lære tonerne at kende. Synge ordene på et sprog, jeg ikke kender, men som jeg gerne vil lære. Du har sprogøre, sagde min far engang til mig og det er sandt, det har jeg arvet efter ham. Nu kan jeg igen huske det gode.
Jeg nynner forsigtigt og tager tre skridt mere i hans retning. Under æbletræet nyder han godt af nedfaldne frugter, rådne, frosne, men han spiser sig mæt.
”Den sang” siger han så, du kan synge den, nynne den og tage den til dig, du må låne den og læne dig ind i den. Det er fint. Men husk, at du også har din egen sang. Den har været overdøvet af trælse tanker, frygt og forstyrrelser, men nu kommer den igen. Lyt, så du kan høre.”
Han synger ikke mere, men jeg nynner stadig og det går op for mig, at sangen synger mig. Under æbletræet i det blå mørke og med Den Sorte Druide som vidne. Den vokser i mig, den bliver mere markant og fylder min krop med glæde. Den er som en styrke, en stråle, der skyller frygtrester bort. Tonerne lægger sig til rette og pludselig må jeg bare synge højt og i vilden sky.
Min stemme har fundet sit leje igen og sangen passer til den. Så fint som en skræddersyet kjole.
Solsorten nikker tilfreds, mens han nipper til æblerester og lyset skubber mørket bort. Jeg nynner, jeg synger og jeg kan mærke i hele kroppen, at jeg snart er nødt til at danse. Det gør ondt at holde det tilbage. Det vil synges, danses og skrives. Det vil elskes. Og kun én kan gøre det. Helt alene under vinterhimlens tag.
”Alene og alene” mumler han og jeg synger ”undskyld, jeg ærer din hjælp”.
Så synger han også, vi synger sammen og sangen drager os nærmere ind i det, vi er kommet for at se. På tærsklen mellem verdener og i dagens første lys. Kvinde og fugl synger. De tror på mirakler. Det er det, sangen handler om.
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
7. januar 2022
Image by Mikelane45, Dreamstime (c)
Blackbird singing in the dead of night
Take these broken wings and learn to fly
All your life
You were only waiting for this moment to arise
Blackbird singing in the dead of night
Take these sunken eyes and learn to see
All your life
You were only waiting for this moment to be free
Blackbird fly, blackbird fly
Into the light of a dark black night
– Lennon / McCartney –
Intuitiv skrivning
På skriveskolen for Fortællersker skriver vi intuitivt og i pagt med årshjulet. Vi danser med fortællingens kraft og øver os på at møde inspirationen i processen.
Fortællersken er fundamentet i min undervisningsvirksomhed og har været det siden det første hold af Fortællersker stævnede ud i 2017. Inden da førte forskellige skrivekurser mig frem til Fortællersken (c).
Der er mange måder at skrive på og lære at skrive på. På min skriveskole underviser jeg i intuitiv skrivning og du får masser inspiration til at kaste dig ud i det og sætte din skrivelængsel fri.
Uanset, hvad det handler om for dig og hvor du er i livet. Skrivning kan være en kraftfuld måde at få kontakt til din dybe stemme, den sandhed, der bor i din sjæl. Skrivning kan hjælpe dig med klarhed og når vi arbejder med fortællinger, så får vi serveret historiemedicin af den gode slags.
Skriveskolen for Fortællersker – Vinter/Forår 2022
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 1. februar 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2850,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 5. januar 2022
PRIS DKK 2500,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du bare kan mærke at du skal være med.
FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 20. marts 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-
TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
VARIGHED 4 MÅNEDER
Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du bare kan mærke at du skal være med.
Det foregår online
og det er et bevidst valg ikke et nødvendigt onde
Jeg har nu afholdt online skrivekurser i årevis nu og for mig er det ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magisk og godgørende skriveproces.
Jeg benytter ikke videoer eller sessions, hvor vi mødes live online. Alt foregår skriftligt. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din livsrytme.
Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
For kvinder med skrivelyst og længsel.
Kærlig hilsen
Lene
Skriv et svar