Solsorten i al sin pragt. Den Sorte Druide. Jeg bliver glad for at se ham og hรธre hans sang. Han kalder fra tusmรธrket, inden lyset har fundet sin sprรฆkke. Han synger sin sang. Det blรฅ mรธrke omslutter os som en dyne, selvom vi for lรฆngst er stรฅet op. Sรธvnen var gavmild og jeg fรธler mig... Continue Reading →
Fra fobi til forbindelse
Engang havde jeg fuglefobi og gjorde alt for at undgรฅ de bevingede vรฆsener. Nok kunne jeg med en vis beundring betragte dem pรฅ afstand, men det var altid med et hertil og ikke lรฆngere. Det รฆndrede sig den dag, hvor jeg ved Sommersolhverv var pรฅ trommerejse og รrnen kom til mig som frรฆnde. I mere end... Continue Reading →