“Det er et spændende tidspunkt på min rejse” fortæller hun frøen, som kvækker kvæder i den tidlige morgen. Dér ved vandhullet mødes de, kvinde og frø i magiske øjeblikke. Han er hendes frænde i dag og en af dem, der bedst underviser hende i, hvordan hendes sensitivitet kan blive hendes styrke.
”Du får brug for den nu” kvækker han og ser på hende med runde øjne. ”Og det kan synes paradoksalt sådan som verden er konstrueret.” Han ved det, for hans hud er blandt de mest sensitive i dyreverdenen. Shamaner kalder den magisk.
”Men lad mig nu høre om din spændende rejse” siger han så, for han har skam ikke glemt hendes åbningsspørgsmål.
Hun ser fortvivlet på ham.
”Det var sarkastisk ment, Frø, for jeg kan simpelthen ikke forstå det. Min sjæl nægter at gå på kompromis i det hele taget. Den er hverken til at hugge eller stikke i og det selvom jeg beder den af hele mit hjerte.”
Han ler på sin særlige frømåde. Latteren kaldes kvækha. Og hvis du kan holde på en hemmelighed, så er kvækha et magisk ord. Du kan anvende det, når du har brug for sjælelig opmuntring. Når latteren er blevet væk, men når dens forløsende jordskælv er lige, hvad du har brug for. Sig da ordet. Kvækha. Sig det for dig selv. Sig det højt. Skrig det til himlen og mærk magien. Kvækha vækker latter. Kvækha får sjælen til at smile. Kvækha er en trylleting.
”Du beder den af hele dit ego, mener du? Kvækha.
Dagen er stået op og den har inviteret solen frem på himlen. Vinden trækker vejret dybt og puster iskold ånde ud. Mosekonen er på vej hjem, hun skyder genvej over marken, hvor byggen spirer. En støvsky følger hende som en stalker.
Og kvinden ser så fortabt og ulykkelig ud, at frøen får ondt af hende.
”Hør her skønne kvinde, du er min ven og jeg vil aldrig lyve for dig. Den slags lader vi mennesker om. Selvom du er desorienteret og ganske berørt, ulykkelig fordi din stærke sjæl ikke længere vil makke ret, så er det faktisk et fortryllende tidspunkt på din rejse. Senere vil du kunne se det. Så ja, sæt en af dine fine knappenåle på dette sted. Ved daggryets vandhul. Giv det navn og vov at eje din historie.”
”Sorgen hører med, fordi de gamle løsninger og måder at være i livet på smuldrer. De er blevet uanvendelige. Men du kan kun tage ét skridt af gangen og derfor vil den kommende tid være en tilvænningsfase. Men du har alt, hvad du skal bruge. Tro mig. Din sjæl ved og det er jo sjælens kompas, du følger. Nu går det stejlt opad og du forlader den egodal, hvor du kom fra.”
”Men hvorfor skal jeg vandre op af stejle bakker” sukker kvinden, allerede træt ved tanken.
”Du skal helt op til et punkt, hvor du har udsyn. Det er en krævende etape, eftersom dit ego stritter imod som aldrig før. Det er i fare. Men lad det bare stritte i alle retninger! Frøen ler igen. Kvækha. Kvækha.
”Et skridt af gangen. Efterhånden vil du vænne dig til den nye rytme og din sjæls sprog vil blive tydeligere for dig. Det føles godt og du vil mærke, at noget i dig falder til ro. Ja, bare et skridt af gangen. Og du må gerne gøre holdt og holde pauser undervejs. Nyd udsigten og glæd dig over hvert skridt. ”
”Nye frænder vil støde til og skænke dig guldkorn og ledetråde. Og de vil give dig det åndelige brændstof, du har brug for nu. Jeg velsigner din færd, skønne kvinde.”
”Kvækha” siger kvinden og begynder at gå.
Magiske morgensider, 16. april 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Between Stories, det magiske landkort
eSkrivekursus for kvinder starter den 7. maj / varighed 8 uger
Skrivning og fortællingens kraft kan hjælpe dig til accept, klarhed og indre forvandling.
Det sted i dig selv, hvor du giver slip og gør dig modtagelig, hvor du tror, at du mister alt, men i virkeligheden får det hele. Det sted. Det mellemrum. Den tærskel.
Mod til at modnes
Det skrivearbejde. De ord. Og de fortællinger, vi kan invitere ind og som kan støtte og løfte os. Give os mod til at blive, til at modnes og til at lade hjertet vente, indtil vi er klar og toget igen kører til perron. Når vi har reflekteret. Simret, sanket og summet. Og når den nye verden er klar.
Selv vil jeg aldrig glemme ventetræet.
Sjælen synger vej
Når vi har skrevet og tegnet et nyt slags landkort, som synes at passe langt bedre til det indre landskab og som gør, at vi kan bevæge os i en retning, hvor vi er kaldt til at bevæge os hen.
Fordi sjælen synger os den vej.
Between Stories, det magiske landkort
eSkrivekursus for kvinder starter den 7. maj
Between Stories eSkrivekurset har kørt de sidste somre med stor succes at dømme efter de kommentarer og tilkendegivelser, jeg har fået fra deltagerne. Og selvfølgelig kommer det igen i år. Det er mere aktuelt end nogensinde før.
Men jeg har lavet en tilføjelse. Eller rettere sagt, jeg har finpudset kurset, så det indeholder en mulighed for dig til at gøre præcist som jeg gør:
At sætte ord på de steder, hvor du lander på den indre rejse, placere en knappenål på dit nye landkort og skrive dig ind.
Kunsten at eje sin historie
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op. Og det er stort at eje sin historie. Det fjerner os fra offerrollen og fra følelsen af magtesløshed. Det lærer at os at vente aktivt, mens vi skriver om det. Her bruger vi følelserne som blæk af både accept og forandring dog uden at forcere. Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.
Har du lyst til at være med?
Between Stories, det magiske landkort starter den 7. maj og der er åbent for tilmeldinger.
Har du deltaget på Between Stories (Sommer) før?
Forløbet er identisk med tidligere Between Stories sommerkurser og dog alligevel slet ikke. Du vil finde gamle kendinge i grundafsæt og øvelser, men udformningen vil være lidt anderledes og tage udgangspunkt i det magiske landkort.
Det magiske landkort
Denne gang får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map. Jeg kalder det ugens rejsekort.
Du kan i løbet af de 8 uger, forløbet varer, starte på at skrive et helt nyt landkort på din livsrejse. Eller du kan fortsætte, hvor du slap sidst.
Man kan aldrig træde ned i den samme flod to gange.
Når kortet ikke stemmer overens med landskabet
Ofte er det de tillærte tanker eller måder, der skaber uro, smerte og sygdom. Fordi de ikke stemmer overens med det, som egentlig er dit eller mit. Kortet stemmer ikke overens med landskabet, som den norske forfatter Kristin Flood beskriver det.
Vores opgave er nu at skrive et nyt landkort, som passer perfekt til vores sjæl og det, vi er kommet her for. Ord for ord.
Og som det er med pilgrimsfærd og den slags rejser, så må vi skrive os igennem mange slags landskaber og forhindringer endda. Bjerge, dale, åbent landskab og moser. Gennem skove, hvor vi farer vild og tror os fortabt, men hvor vi pludselig opdager lysningen i skoven. Alt er tilsyneladende, intet er som det ser ud til at være og da slet ikke, som vi engang fik at vide, at det var.
Vi må udfordre vores egne tanker, som blot gentager de gamle historier og overbevisninger, vi må lære forhindringer og blokeringer at kende, for hvad de egentlig er. Men når vi opdager, at vi faktisk kan skrive os igennem, give det svære ord og stemme, så begynder der at ske noget. Det, der stod i vejen, viser sig at være vejen. Vi skriver os igennem.
Skriv dig ind i sjælens landskaber
I Between Stories, det magiske landkort, vil du få rig lejlighed til at tage bestik af din position på landkortet og få lejlighed til at ændre det ord for ord. Så det passer til dig og din indre rejse. Så det passer til den nye verden. Så det føles godt i sjæl og hjerte og giver dig lyst til at rejse videre, når der er mulighed for det.
Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen.
Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.
“Between Stories” det magiske landkort vil være givende for dig, hvis du
- Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du har det inderligt svært i Corona-tiden og har brug for at finde nyt fodfæste fra et sted dybt i dig selv.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
- Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
- Har brug for at skrive og forme et nyt landkort på din livsrejse
Start 7. maj – varighed 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
Du kan betale i 2 rater, hvis du ønsker det
Hvis du ønsker at betale i 2 rater, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Du betaler 1. halvdel ved tilmelding og 2. halvdel en måned senere (dog senest 1.6)
Det koster ikke ekstra.
TILMELD MIG BETWEEN STORIES, det magiske landkort
Du får:
- 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching.
- Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og skriveøvelse som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
- Min eBog om Spirituel Skrivning med ideer og øvelser til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Ugentlig spirituelle skriveøvelse, som kan støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.
- Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching.
- Gratis medlemsskab af mit skrivefællesskab Story Circle (c)
I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte.
Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Between Stories.
Hver uge får du endvidere en øvelse, som kan hjælpe dig spirituelt og støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.
Her er nøgleord ritualer, tarotkort, ord med særlig energi og kraft, meditation, årshjul, varselstagning i naturen, rutiner, disciplin og gentagelser.
Ugens rejsekort – The Enchanted Map
Du får lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via et tarotkort fra The Enchanted Map.
Et nyt landskab eller en ny station hver uge. Jeg kalder det ugens rejsekort. Brug rejsekortet som et budskab, et tegn eller blot som afsæt til en fortælling. Det er helt op til dig, hvordan din skriverejse i Between Stories, det magiske landkort, skal være.
Oplev magien i fortællingens kraft
Between Stories er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder.
Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i sommerens energi og i den forandring, vi oplever i os selv og i verden nu.
Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Start 7. maj – varighed 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
Hvis du ønsker at betale i 2 rater, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Du betaler halvdelen ved tilmelding og den anden halvdel senest den 1. juni.
Det koster ikke ekstra.
TILMELDING – Between Stories, det magiske landkort
BETWEEN STORIES, DET MAGISKE LANDKORT – klik for flere detaljer
Han ler på sin særlige frømåde. Latteren kaldes kvækha. Og hvis du kan holde på en hemmelighed, så er kvækha et magisk ord. Du kan anvende det, når du har brug for sjælelig opmuntring. Når latteren er blevet væk, men når dens forløsende jordskælv er lige, hvad du har brug for. Sig da ordet. Kvækha. Sig det for dig selv. Sig det højt. Skrig det til himlen og mærk magien. Kvækha vækker latter. Kvækha får sjælen til at smile. Kvækha er en trylleting.
Frøen – Magiske morgensider – Lene Frandsen (c)