Lyspunktet

Det er en af de morgener, hvor stilheden spiller førsteviolin. Den og så solsorten. Frosten ligger som en knitrende hvid løber, da vi begiver os af sted på morgentur, hunden og jeg. Vi går langsomt og snuser til verden omkring os. De små brændenældeskud har vokset sig større og taler i munden på hinanden. En flok småtrolde med blade fuld af brændende liv.

Vi hilser, de hilser, et helligt møde og så videre gennem krattet bag haven, som efterhånden er blevet et mekka af vilde blomster og grønt. Nedfaldne grene fra vinterens storme er strøet som kunst … og så slipper ordene op!

Stilheden kommer listende, da jeg gør holdt for at betragte lysglimt mellem trætoppe. Naturen er fuld af forunderlige noder, hvorfor ser jeg den først nu? Musikken. Så sker det. Igen! Følelsen af at have travlt videre rammer mig som et stik af smerte. Solsorten stikker hovedet ud af busken og siger:

”Du har ikke travlt, travlt har dig. De gamle illusioner har sat sig godt fast og du kan ikke slippe dem alle på én gang. Men du kan øve dig og her er følelserne formidable pejlemærker som viser dig, at du nu står på sådan et punkt.”

”De punkter er der mange af på dit magiske landkort. Du kan enten betragte dem som fælder og for alt i verden forsøge at undgå dem, men her kommer paradokset, for det er også en fælde. ”

”Ser du, de små felter på kortet er lyspunkter. Det er steder hvor solen spilder sit gavmilde lys gennem trætoppe, hvor du får øje på noget underskønt mellem grene og blade, hvor du kan mærke stilheden kysse din sjæl.

Og sker det! Smerten er umiddelbart og rammer dig, da en forræderisk tanke stikker sit sværd i dit hjerte og siger, at du har travlt og må skynde dig videre. Så ved du det! Du står på et lyspunkt.”

”Nu kan du kontinuerligt træffe et valg og sige det højt til dig selv. Hånden på hjertet. Jeg vælger at blive. Jeg vælger lyset mellem trætoppene, fuglenes korsang og de små skud af sjæleliv mellem træerne. Jeg trækker vejret dybt, jeg drikker morgenrøde og jeg mærker min krop forbundet med jorden i et hvert eneste skridt, jeg tager.”

”Det er gaven. Det er øvelsen. Det er lyspunktet.”

Magiske morgensider, 17. april 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Mit magiske landkort

Lyspunktet. Dem er der åbenbart mange af på mit magiske landkort. Og det er primært de små morgenfortællinger, der afslører punkterne for mig. Det sker gennem mit skrivearbejde og min dedikation. Alle de mange steder på det nye landkort, jeg er ved at skrive og tegne.

Ventetræet. Kvækha ved daggryets sø. Og nu lyspunktet, som ikke bare et ét punkt men mange. Jeg noterer dem i min skrivebog og kan efterhånden se, at jeg har brug for et kæmpe ark papir, hvor jeg samtidig kan tegne et egentligt kort med alle de mange steder og nøgleord på.

Alene tanken gør mig glad. Nysgerrig. Og det er et godt tegn!

Jeg husker de steder og deres visdom, for de taler til min sjæl

Det fine er, at jeg kan huske de steder og deres visdom. Jeg ved, hvilken frænde, der dukkede op og jeg kan huske fortællingen og det landskab, jeg vandrede i.  Jeg husker det langt bedre, end hvis jeg havde forsøgt at forstå det på en anden måde.

Det taler til sjælen. Det er symbolsk og det er kraftfuldt. Og det går altså ikke at forstå det mentalt eller forsøge at pille det fra hinanden med formler og ligninger. Det må forstås med hjertet og sjælen.

Og det sker undervejs og i processen. Når jeg hver dag møder op i mit skriverum og tager pennen i hånden. Når jeg skriver mig ind. Og dét selvfølgelig båret af den intention, jeg har formuleret.

Hvordan mon dit eget magiske landkort ser ud?

Lad mig vise dig hvordan. Hvis du altså selv har lyst til at skrive og har brug for at tegne dit eget landkort på den indre rejse.

For samtidig er mit skrivearbejde og mit eget magiske landkort kimen til det online skrivekursus, som jeg er ved at gøre klar til dig, der skal med på skriverejsen.

Det hedder Between Stories, Det magiske landkort og starter den 7. maj. Det er et online skrivekursus for kvinder.

Between Stories _ Det magiske landkort

Between Stories, Det magiske Landkort
er et skrivekursus for kvinder på livets tærskler

Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen. Skriv gerne i hånden og i den skrivebog, som du har dedikeret til forløbet. Som altid vil du, når du deltager i et forløb hos mig, opleve at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle.

Har du deltaget på Between Stories (Sommer) før?

Forløbet er identisk med tidligere Between Stories sommerkurser og dog alligevel slet ikke. Du vil finde gamle kendinge i grundafsæt og øvelser, men udformningen vil være anderledes og tage udgangspunkt i det magiske landkort.

Det magiske landkort

Denne gang får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map. Jeg kalder det ugens rejsekort.

Du kan i løbet af de 8 uger, forløbet varer, starte på at skrive et helt nyt landkort på din indre rejse. Og du vil opleve magien i fortællingens kraft og se, hvordan dit skrivearbejde kan være sjælearbejde.

Between Stories _ Det magiske landkort

Skriv dig ind i sjælens landskaber

I Between Stories, det magiske landkort, vil du få rig lejlighed til at tage bestik af din position på landkortet og få lejlighed til at ændre det ord for ord. Så det passer til dig og din indre rejse. Så det passer til den nye verden. Så det føles godt i sjæl og hjerte og giver dig lyst til at rejse videre, når der er mulighed for det.

Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen.

Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.

Between Stories” det magiske landkort vil være givende for dig, hvis du

  • Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • Du har det inderligt svært i Corona-tiden og har brug for at finde nyt fodfæste fra et sted dybt i dig selv.
  • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
  • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
  • Har brug for at skrive og forme et nyt landkort på din livsrejse


Between Stories, det indre landkort starter 7. maj – varighed 8 uger

Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms

Hvis du ønsker at betale i 2 rater, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Du betaler halvdelen ved tilmelding og den anden halvdel 1 måned senere (dog senest 1.6)
Det koster ikke ekstra.

TILMELD MIG BETWEEN STORIES, det magiske landkort

Du får:

    • 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching.
    • Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og skriveøvelse som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
    • Min eBog om Spirituel Skrivning med ideer og øvelser til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
    • Ugentlig spirituelle skriveøvelse, som kan støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.
    • Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching.
    • Gratis medlemsskab af mit skrivefællesskab Story Circle (c)

I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte.

Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Between Stories.

Hver uge får du endvidere en øvelse, som kan hjælpe dig spirituelt og støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.

Her er nøgleord ritualer, tarotkort, ord med særlig energi og kraft, meditation, årshjul, varselstagning i naturen, rutiner, disciplin og gentagelser.

Har du lyst til at være med?

KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER

Det koster DKK 800,- kr. Forløbet varer 8 uger og du er hjertelig velkommen til at betale i 2 rater, hvis det passer dig bedst sådan. Det skriver du bare til mig i kommentarfeltet ved tilmelding.

TILMELD MIG BETWEEN STORIES, DET MAGISKE LANDKORT

Lyspunktet

”Ser du, de små felter på kortet er lyspunkter. Det er steder hvor solen spilder sit gavmilde lys gennem trætoppe, hvor du får øje på noget underskønt mellem grene og blade, hvor du kan mærke stilheden kysse din sjæl. Og sker det! Smerten er umiddelbart og rammer dig, da en forræderisk tanke stikker sit sværd i dit hjerte og siger, at du har travlt og må skynde dig videre. Så ved du det! Du står på et lyspunkt.”

Solsorten, Magiske Morgensider, Lene Frandsen (c)

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: