Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Nu står de i en vase på mit skrivebord, de tre urteplanter. De dufter og de minder mig om Fern og hemmeligheden. Så hemmelig, at jeg ikke kan dele den her, men jeg kan forsikre dig om at fortællingen bor i manuskriptet. Lige nu må jeg holde kortene tæt til kroppen. Det er essentielt. Roseroot.... Continue Reading →
”Det er også en del af visdommens væsen” fortæller hun mig. Men jeg har spolet fortællingen lidt frem, lad os starte ved begyndelsen. Søen er i oprør, men hun er rolig. I dag var jeg helt bevidst om den vej, jeg valgte, min intention som en lysende stjerne i det urolige mørke. Flammen blafrede voldsomt,... Continue Reading →
“Er det dig igen, Gås?” Et unødvendigt spørgsmål, for hun står dér lyslevende overfor mig, frænden som mødte mig ved solhverv. Man siger så meget og hun svarer da heller ikke, står bare og betragter mig i det blå mørkes lys. Begge er vi blevet stille. Dér går et øjeblik og dér et mere. Vi... Continue Reading →
“Nu ved du det.” Tyren har talt og han taler endnu. ”Du kan hvile trygt i din vished. Det, du mærker, betyder ikke at du ikke mestrer det og må give fortabt. Hold ud, men gør det inde. I vinterens trygge favn.” Et tifoldigt HA undslipper mine læber og vækker den søvnige dag. Blåt mørke... Continue Reading →
Trust and let everything happen as it needs to. Stille sidder jeg og venter. Dagen er startet med regn, lyset er dæmpet og vinden stille. Et mellemrum, når jeg lige at tænke, inden Cù trækker tæppet til side og kalder mig ind. Jeg tøver ikke for nok har jeg siddet stille, men også vidst, at... Continue Reading →
“Focus on developing your gifts and strengths.” “God morgen” ‘summer Bien og flyver ind i min sfære. Jeg tænker på min yndlingshonning fra Kreta, den med timian og et strejf af orange. ”God morgen” svarer jeg og i samme sekund stikker solen sit hoved ud fra en sky og bader haven i lys. Det blødskarpe... Continue Reading →
“Steady and slow. Breathe and flow.” Jeg husker sidste sommer ved det magiske vandhul og får lyst til at genlæse de fortællinger, som opstod dér. Møderne med Losgann, den vise frø, som lærte mig om sensitivitetens styrke. Nu får jeg lejlighed til at takke ham, han sidder i vandkanten og synger sin sang. Kvækha! Det... Continue Reading →
“If you have given your power away, claim it back.” Toner lyder, ord når mine ører. En lille fugl synger og sangen er til mig. Den vokser sig stærkere i min strube og jeg synger med uden besvær. Ordene kan jeg allerede. Ser man det. ”Slut fred” sagde Ræven i går. I dag er det... Continue Reading →
Stille morgen, Mosekonen rører i sin bryg med træske, det har hun gjort siden daggry. Disen danser og bag sløret træder landskabet i karakter. I skellet kommer træerne til syne. På bordet i skrivestuen brænder lys og kort er trukket, kvinden ved bordet er tro mod sin intention og hengiver sig med hele sit væsen.... Continue Reading →
Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, hvad ville jeg da have gjort anderledes? Hvordan kunne jeg dog tro, at historiemedicin gør en vidunderlig forskel og skænker magi og symboler, som sjælen forstår? Hvordan kunne jeg tro, at jeg ville få hjælp, hvis jeg valgte at følge mit hjerte og forlod den brede hovedvej med... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 