Fortællingernes bro

Bro

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Nyt skrivegruppeforløb – Fortællingens Kraft

På fredag den 12. august udsender jeg invitationen til det længe ventede online skrivegruppeforløb FORTÆLLINGENS KRAFT, som er for både mænd og kvinder med skrivelyst og længsel. Et 3 måneders forløb som støtter og inspirerer dig på din skrivevej og sætter din indre fortæller fri.

Forløbet starter søndag den 11. september.

Husk at tilmelde dig min blog, så får du automatisk invitationen ind i din indbakke på fredag.

Fortællinger har puls

I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie faktisk udsøger visse mennesker gennem hvilke, historierne ønsker at lade sig fortælle eller blive skrevet. Tanken tiltalte mig, da jeg læste om det første gang, jeg hørte et dybt suk af genklang, for jeg havde selv oplevet det på min egen skriverejse. Senere har jeg gennem mit arbejde som skrivecoach og underviser fået vished om, at det faktisk forholder sig sådan.

Det viser sig gang på gang, når jeg arbejder med skrivning og historiefortællinger fra sjælen og har kvinder med skrivelængsel i personlige forløb, som deltagere i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er healende. Sjovt. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl. Vi er nemlig skabt til at skabe (os).

Nu også for mænd

Og selvfølgelig gælder det ikke kun kvinder. Efterhånden banker mange mænd på min dør og spørger: Hvornår får vi dog lov til at være med? Det gør I nu. Fortællingens Kraft forløbet er for alle med skrivelyst og længsel uanset forkundskaber og vil styrke dig som fortæller og skribent uanset om du lever af at skrive professionelt eller du mærker skrivelængsel og i først omgang blot har lyst til at folde det ud, som rasler og rumsterer. Du er nysgerrig. Hvilke fortællinger mon vil søge dig, når du først møder op og skaber rum?

Kom, kom, kom og vær med.

Et begrænset antal pladser

Der er et begrænset antal pladser i forløbet. Forhåndsreservationer modtages gerne på skrivehuset@gmail.com, jeg har allerede modtaget flere, MEN ellers ligger invitationen klar i næste uge. Pris DKK 1099,- for 3 måneder med masser af læring, inspiration og skrivecoaching for sjæl og hjerte. Forløbet foregår online, så alle kan være med uanset bopæl. Norske kvinder og mænd er også hjertelig velkommen.

Jeg glæder mig.

Kærlig hilsen
Lene

Cover_Facebook_Eagle

One thought on “Fortællingernes bro

  1. Pingback: Du er historiefortæller | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s