Gudindecirklen

Gudindecirklen efterår

Kære ven

I dag slutter de lyse nætter. Porten til høsten står åben og langsomt vokser mørket på rejsen mod efterår. Jeg håber, at du har haft en dejlig sommer og nu er klar til at nyde høsten med alt, hvad den indebærer.

Det er tid til at formulere nye intentioner i forhold til høstarbejdet og det, vi ønsker at tage med os videre ind i efteråret. Efteråret hjælper os blandt andet med at give slip på alt det, som ikke længere tjener os og inviterer os med at have øget fokus på det, som virkelig betyder noget og som styrker os som kvinder og rejsende på livets vej.

Når skrivelængslen kalder

Høstcirklen starter i dag, der er ikke flere pladser, men jeg kan glæde dig og din skrivelængsel med, at jeg kører endnu et hold af onlineskriveforløbet Gudindecirklen her i efteråret.

Gudindecirklen fandt sted for første gang i foråret med stor succes, efterårsholdet starter den 8. september.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri i et online skriveforløb for sjæl og hjerte. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du kan finde vej ind til hende, din fortællerske og gennem ord og fortællinger at blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

Hvilke fortællinger mon vil skrives gennem dig, når efteråret kommer? Og hvilken hjælp vil du få, hvis du møder op og via din intention skriver dig på vej?

Gudindecirklen er et online skriveforløb fuld af læring og næring. Hvis du vil være med, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Der er kun plads til 15 kvinder i forløbet og pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet. Du opnår early-bird-rabat ved tilmelding inden den 10. august.

Se invitation og detaljer i linket her. Hjertelig velkommen i Gudindecirklen.

Kærlig hilsen
Lene

gudindecirklen

Online skrivegruppeforløb
Væk din indre fortællerske og Gudinden i dig selv
Efterårsholdet starter den 8. september 2017

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og du vil opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Gennem de 3 måneder, som forløbet varer, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces.

I forløbet vil vi blandt andet komme omkring følgende

  • Vigtigheden i fremmødet, dedikation og disciplin
  • Intentionens kraft – du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning – en af de vigtigste egenskaber i skrivning
    – intuition
    – sjælens stemme
  • Fortællingens kraft og den naturlige cyklus
    – Årstider og årshjul
    – Kreativitetens ebbe og flod
    – Åbenhed, nysgerrighed, tillid og kærlighed

Ord som transportmiddel og som tryllestav

Forløbet er bygget op omkring månedlige skriveafsæt og øvelser, som sendes til dig i et smukt og inspirerende månedsbrev (pr. e-mail). Du bliver klædt på til din rolle som fortællerske og du inviteres til at arbejde med små fortællinger og eventyr. Du lærer at skrive dig fri, at bruge ordene som både transportmiddel og tryllestav og bevidst at lytte til din intuition og indre stemme.

Du vil opdage, at det, der står i vejen, faktisk er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives. Derfor er frygt, modstand og en heftig indre censor eller dommer på ingen måde en hindring for at du kan deltage. Tværtimod! Vi adresserer det, der opstår undervejs og forløbet formes i kraft af den vej, vi sammen skaber, efterhånden som vi møder op, skriver og deler.

Deling er heling

Det fælles rum (hemmelig gruppe på Facebook) er en vigtig del af Gudindecirklen. Det er her vi deler vores ord, fortællinger, visdom og proces. Ideen er at vi støtter og løfter hinanden gennem ordene og det fælles magiske rum er et frirum for ord og fortællinger, som kan varme, løfte og inspirere os gennem forløbet og samtidig holde os til skriveilden.

Det er påvist videnskabeligt, at shamaner, som opfordrer deres klienter til at opføre deres drømmearbejde offentligt i form af digte, sang og dans, har en effektivitet på 80% i deres helbredelse. ”

Sådan skriver Barbara Tedlock i sin bog ”Kvinden i Shamanens Krop” og min erfaring siger mig, at det samme gælder for skrivearbejdet. Der er en forunderlig helbredelse i det at gøre sit livs fortælling og alt det mellem linjerne til noget deleligt på den ene eller anden måde. Gennem fortællingens kraft eller gennem digte og selvfølgelig sang og dans.

Sårbarheden er essentiel

Delingen er også en vigtig del af skrivecirklerne for de, som finder modet og sårbarheden i at turde. At sige det højt og lade det fortælle. Og det kommer efterhånden, modet, når vi lærer at sårbarheden hører med. Den er essentiel.

Du vil opleve, at det gør godt at dele og at de andre kvinder i Gudindecirklen er med som vidner til din opblomstring som fortællerske. Der er virkelig stor healing i at turde dele, selvom det er et sårbart anliggende. Alt hvad vi deler i det fælles rum er naturligvis fortroligt.

Gudindecirklens fælles rum er skabt i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel, som du finder i linket her. I cirklen er alle lige.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

Som medlem af Gudindecirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig (september, oktober, november).
  • Inspiration og skrivende input fra mig i min rolle som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Gudindecirklen på Facebook (hemmeligt rum).
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1700,-
inklusive moms

Ved tilmelding senest den 10. august
får du ravnerabat (early bird) og sparer 100,- kr.
Pris DKK 1600,- (tilmelding senest 10.8).
inklusive moms

Forløbet varer i  3 måneder.

Efterår 2017: Start den 8. september

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Deltagere i Gudindecirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske kvinder er også velkomne, eneste forudsætning er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Der er kun plads til 15 kvinder i Gudindecirklen, så tøv ikke med at sikre dig plads, hvis du kan mærke, at du skal være med. Din aktive deltagelse er en forudsætning, men møder du op, skriver og deler i den fælles cirkel, er der næsten ingen grænser for, hvad du kan få med dig videre fra forløbet.

Du tilmelder dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Gudindecirklen og vil modtage velkomstbrev og de første skriveafsæt og øvelser. Dog tidligst den 1. september, hvor vi officielt starter forløbet og træder indenfor i Gudindecirklen. Her starter skriverejsen.

Til yderligere inspiration, læs også gerne:

Vejen til den vise kvinde
Så jeg kan høre hende hviske
Når Tornerose vågner
Med næb, kløer og kærlighed

Kærlig hilsen
Lene

 

The symbol of Goddess gives us permission.
She teaches us to embrace the holiness of every natural, ordinary, sensual dying moment. Patriarchy may try to negate body and flee earth with its constant heartbeat of death, but Goddess forces us back to embrace them, to take our human life in our arms and clasp it for the divine life it is – the nice, sanitary, harmonious moment as well as the painful, dark, splintered ones.

If such a consciousness truly is set loose in the world, nothing will be the same. It will free us to be in a sacred body, on a sacred planet, in sacred communion with all of it. It will infect the universe with holiness. We will discover the Divine deep within the earth and the cells of our bodies, and we will lover her there with all our hearts and all our souls and all our minds.
– Sue Monk Kidd –

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.”
– Sharon Blackie –

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Words themselves can become acts of beauty that awaken and strengthen our commitment to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –

Telling our stories, putting our experiences into words and poetic narrative is more than an act of artistic expression; it can be the transformative and the healing work of survival.
– Karen Hering –

Fortællingens Kraft

Fortællingens Kraft er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre historiefortæller og til at sætte en varig skriveproces i gang fra et nyt sted.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, de får os til at huske alt det, vi glemte og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Du er allerede historiefortæller, lad fortællingens kraft lede dig på vej

I forløbet arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt og ud fra devisen: Alle er historiefortællere. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger vil føre dig på vej. Du vil lære at skabe landingsplads for fortællinger og opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du vil opdage, at du sjældent kan tænke dig til det, der vil skrives og gennem forløbet, der varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative skriveproces.

Og du vil opdage noget, som måske har været en længe gemt hemmelighed: Du er allerede historiefortæller.

I forløbet vil vi bl.a. berøre følgende

  • Dedikation, disciplin og magi
  • Intentionens kraft – du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse, som løfter og støtter dig på dit skrivende færd. Jeg viser dig hvordan.
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning – en af de vigtigste egenskaber i skrivning
    – intuition
    – sjælens stemme
  • Fortællingens kraft og den naturlige cyklus
    – kreativitetens ebbe og flod
  • Mindfulness principper i skriveprocessen

Åbn op for din indre skattekiste

Forløbet har til hensigt at åbne op for din indre skattekiste af kreativitet, intuition og visdom og giver dig mulighed for at starte en god og vedvarende skriveproces med masser af skriveglæde.

Ord som transportmiddel og tryllestav

Forløbet er bygget op omkring månedlige skriveafsæt og øvelser, som sendes til dig i en smukt månedsbrev og som du modtager på e-mail. Du inviteres til at skrive, arbejde og lege med små fortællinger. Du vil lære at skrive dig fri, at bruge ordene som både tryllestav og transportmiddel og få en masse gode fif og værktøjer til at komme ud af hovedet og ind i hjertet.

Det, der står i vejen, er vejen

Du vil opdage, at det der står i vejen, faktisk er vejen og at du kan skrive dig igennem. Derfor er frygt, modstand og den indre censor på ingen måde en forhindring eller en barriere for, at du kan deltage. Tværtimod. Vi adresserer det, der opstår og forløbet formes i kraft af den vej, vi sammen åbner efterhånden som vi skriver.

Sæt din indre fortæller fri

Forløbet er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig fra september til december lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Du vil blive inspireret undervejs og det er ikke usandsynligt, at nye ideer til skriverier, personer og andet godt dukker op undervejs. Derfor kan du også med fordel deltage i forløbet, hvis du er strandet i forbindelse med et skriveprojekt og føler dig blokeret.

Inspiration exists but it must find you working
– Picasso –

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig.  Men du er nødt til at lade dem vågne.

Genfind din kreativitet og skriveglæde

Skriveforløbet Fortællingens Kraft vil støtte dig i at genfinde din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end når du udelukkende skriver det, tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig, fra dit hjerte og fra din sjæl.

Magiske Legerum

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles gennem glæden ved at skrive og ved hjælp af fortællingens kraft.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind. Og så starter vi igen.

Fortællingens Kraft på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebook gruppe til Fortællingens Kraft, som er vores fælles online rum, det er her vi deler vores ord, fortællinger, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og fortællinger, som kan varme og inspirere os gennem efteråret og samtidig holde os til skriveilden. Vi deler også af vores proces og udfordringer, lærer af hinanden og opdager, at der hverken findes fejl eller vildfarelse. Vi lærer af det hele.

Jeg byder ind med skrivecoaching, inspiration og værktøjer, evt. også i form af små meditationer eller mantra, som kan styrke dig og give dig indre ro i processen.

Jeg skitserer selvfølgelig indledningsvis retningslinjerne i velkomstbrevet, når forløbet starter op den 11. september.

Fortællingens Kraft forløbet bygger på Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel, som du finder her.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skriveforløbet Fortællingens Kraft og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl).

DoorKeyIt’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver – 
 

 En døråbning til dit skriverum og din sjæl

Fortællingens Kraft er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig, når jeg møder op og gør mig modtagelig? Hvad mon der vil ske, når jeg skaber rum, hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Deltagere i Fortællingens Kraft
Kvinder og mænd med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som deltager i Fortællingens Kraft får du Writing Pen

* Månedlige skriveopgaver og skriveafsæt i en e-mail fra mig:
3 x omkring den 11. i hver måned (september, oktober, november)
forløbet slutter den 11. december

* Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig om skriveprocessen og det at skrive fra sjæl og hjerte i både månedsbrevene og i gruppen på FB.

* Større viden og indre indsigt om naturen, den naturlige cyklus og dermed den kreative proces, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.

* Indsigt i fortællingens kraft og større tillid til processen

* Forståelse af intentions kraft

* Værktøjer til din skriveproces

* En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.

* Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.

PRIS
DKK 1350,- inkl. moms
for 3 måneders deltagelse

Forløbet starter den 11. september og slutter den 11. december 2016.

TILMELDING

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt deltager i Fortællingens Kraft og vil modtage velkomstbrev og de første skriveafsæt og øvelser. Dog tidligst den 11. september, hvor vii officielt starter forløbet og træder indenfor i fortællerkredsen.

Der er nu åben for tilmeldinger, men du kan løbende tilmelde dig indtil den 24. september og så længe pladser haves. Men, der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede tilmeldt sig så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du bare må have en plads i forløbet.

WomanForest

 We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinkola Estes –

Kærlig hilsen
Lene


DoorKeyTil yderligere inspiration læs også gerne

Du er historiefortæller
Hvilken ulv fodrer du
Skrivelængslens 7 bud

 

 

Hvad siger andre?

Hvis du vil se, hvad andre har sagt om at være i forløb, på workshop eller i skrivecirkel her hos mig i Skrivehuset, så klik her.

Fortællingernes bro

Bro

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Nyt skrivegruppeforløb – Fortællingens Kraft

På fredag den 12. august udsender jeg invitationen til det længe ventede online skrivegruppeforløb FORTÆLLINGENS KRAFT, som er for både mænd og kvinder med skrivelyst og længsel. Et 3 måneders forløb som støtter og inspirerer dig på din skrivevej og sætter din indre fortæller fri.

Forløbet starter søndag den 11. september.

Husk at tilmelde dig min blog, så får du automatisk invitationen ind i din indbakke på fredag.

Fortællinger har puls

I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie faktisk udsøger visse mennesker gennem hvilke, historierne ønsker at lade sig fortælle eller blive skrevet. Tanken tiltalte mig, da jeg læste om det første gang, jeg hørte et dybt suk af genklang, for jeg havde selv oplevet det på min egen skriverejse. Senere har jeg gennem mit arbejde som skrivecoach og underviser fået vished om, at det faktisk forholder sig sådan.

Det viser sig gang på gang, når jeg arbejder med skrivning og historiefortællinger fra sjælen og har kvinder med skrivelængsel i personlige forløb, som deltagere i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er healende. Sjovt. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl. Vi er nemlig skabt til at skabe (os).

Nu også for mænd

Og selvfølgelig gælder det ikke kun kvinder. Efterhånden banker mange mænd på min dør og spørger: Hvornår får vi dog lov til at være med? Det gør I nu. Fortællingens Kraft forløbet er for alle med skrivelyst og længsel uanset forkundskaber og vil styrke dig som fortæller og skribent uanset om du lever af at skrive professionelt eller du mærker skrivelængsel og i først omgang blot har lyst til at folde det ud, som rasler og rumsterer. Du er nysgerrig. Hvilke fortællinger mon vil søge dig, når du først møder op og skaber rum?

Kom, kom, kom og vær med.

Et begrænset antal pladser

Der er et begrænset antal pladser i forløbet. Forhåndsreservationer modtages gerne på skrivehuset@gmail.com, jeg har allerede modtaget flere, MEN ellers ligger invitationen klar i næste uge. Pris DKK 1099,- for 3 måneder med masser af læring, inspiration og skrivecoaching for sjæl og hjerte. Forløbet foregår online, så alle kan være med uanset bopæl. Norske kvinder og mænd er også hjertelig velkommen.

Jeg glæder mig.

Kærlig hilsen
Lene

Cover_Facebook_Eagle