Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

 

“If women don’t tell our stories and utter our truths,
in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories, women need.
Stories give us hope, a Little guidance and a lot of bravery.”
– Sue Monk Kidd –

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav

Vil du gerne opleve, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og helt ind i hjerte og sjæl. Skrive fra det sted, hvor længslen rumsterer? Bagved tilsyneladende skriveblokering, modstand og frygt findes et indre reservoir af vished og visdom og du kan skrive det frem. Fortællingens kraft er stor. Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav.

På den intuitive skriveworkshop lærer du hvordan eller rettere sagt, du opdager at noget i dig allerede ved det. Du skal bare have et kærligt skub! Skriveopgaver og afsæt fungerer som døråbninger til alt det, du ikke på forhånd kan tænke dig til.

It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –

En stille dag

Den intuitive skriveworkshop er en stilledag, forstået på den måde, at vi går så stille som muligt gennem dagen og lader fortællingerne tale deres eget sprog.

Vi lytter og giver rum og plads til, at det vi får med os, kan bundfælde sig. Vi giver plads til mellemrum og stilhed.

Et skud historiemedicin på skrivedag for sjælen

Kom, giv dig selv et skud historiemedicin på en stille skrivedag for sjælen. Vi arbejder og leger med fortællingens kraft på samme måde som på de andre intuitive skriveworkshops, men skriveafsæt og øvelser på netop denne dag vil naturligvis være forankret i Imbolc.

Deltagelse kræver ingen forkundskaber, medbring blot din skrivelyst og -længsel.

Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Jeg viser dig hvordan.

På skrivende rejse

Sammen vil vi danne en cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, afsæt, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

Ud af tankerne, ind i krop og sjæl

De intuitive skriveworkshops er dage fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, forlade tankerne og skrive fra et andet sted.

Sammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter, skriver og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, vi læser højt, lytter forundres. Havde jeg virkelig alt det indeni mig? Var det derfor, længslen var så dyb og inderlig?

På den intuitive skriveworkshop går vi på opdagelse i det, der rører sig bag skrivelængslen og sætter fri. En skrivedag for sjæl og hjerte.


PROGRAM FOR DE INTUITIVE SKRIVEWORKSHOPS i 2019

four-seasons

Der er ikke flere intuitive skriveworkshops planlagt i 2019. Næste år har jeg lyst til at tage mine skriveworkshops ud i landet og prøve kræfter med anderledes omgivelser for de intuitive skriverier og fortællinger.

Program følger, når tid er. Indtil da henviser jeg til mine online skrivekurser, som kører hele året.

Kærlig hilsen
Lene


GENFIND SKRIVEGLÆDEN og magien i dit skriverum – andre siger:

 Kære Lene
“Tusind tak for den skønne lørdag på intuitiv skriveworkshop og for dig. Du er så dygtig og mit liv vil aldrig blive det samme igen. Dette skrivekursus har virkelig ramt mig lige i mit hjerte og med så fantastisk kærlighed og magi.
Jeg er dig evig taknemmelig.”

Mai-Britt Camille Guldhammer (deltager på intuitiv skriveworkshop)

“Første gang jeg deltog i Lenes skriveworkshop var jeg ramt af en skriveblokering. Men med ro og stille guidning blev den blokering lige så stille åbnet op for, og jeg mærkede hvordan min skrivning blev mere flydende, og hvordan fortællingerne indeni mig nu nemmere kom til udtryk på papiret. For ca. et år siden sad jeg igen blandt en lille gruppe kvinder i en lun stue fyldt med latter, tårer og historier. Skridt for skridt guidede Lene os igennem forskellige skriveøvelser, og derigennem blev de fineste fortællinger skabt. Jeg lovede dengang at jeg ville tage min skrivning alvorlig, og det løfte fornyr jeg her et år senere. Da jeg ankom til Ringsted den september morgen, hvor skriveworkshoppen skulle finde sted var jeg gået i stå med min skrivning. Da jeg forlod Ringsted igen senere på dagen følte jeg en stor lettelse over at der endnu engang var blevet løsnet op for noget.

Jeg skriver på en anden måde nu. Mere åbent og mere ærligt. For dér i Lenes stue fandt jeg en ro i min måde at skrive på. Jeg behøver ikke længere skjule mig selv i min skrivning, jeg skal bare skrive…”

– Malene Nielsen – som har deltaget på intuitiv skriveworkshop to gange

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.
– Lykke Pia Jensen –

”Pipper sjælen bare det mindste om, at den har lyst til at udtrykke sig via at skrive, kan jeg kun varmt anbefale et forløb hos Lene. Selve øvelserne i skrivecirklen er fantastiske afsæt og fra det personlige forløb, jeg har deltaget i, ved jeg hvor rummelig og støttende, Lene er som coach på den rejse, man begiver sig ud på. Jeg ved, at rejsen kan være udfordrende og frustrerende og endda også lidt smertelig, men den kan også være fantastisk smuk og forløsende. Jeg synes at det er nogle fantastiske forløb, Lene laver, hun er enormt indfølende og topprofessionel.”
– Helle Pedersen –

Læs flere udtalelser i linket her

ordkvinderneKeep some room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

81 thoughts on “Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Add yours

  1. Pingback: Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: