Intuitiv skriveworkshop

Hjulet

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på. De gemmer sig bare ofte bag tunge tanker, frygt og modstand og måske saboteres de hurtigt af en ihærdig indre censor.

På de intuitive skriveworkshops skriver vi os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Intuitiv skriveworkshop for sjæl og hjerte

Gør som en flok skønne kvinder gjorde sidste år. Kom, skriv og sæt fri. Vi havde nogle magiske og givende skrivedage sidste år og selvfølgelig gentager jeg succesen i år. Det bliver en skrivedag fuld af fordybelse, nærvær og skrivende magi. Der er 3 mulige datoer i foråret 2016, se nedenfor.

engelPå skrivende rejse

Sammen vil vi danne cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, afsæt, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

engelUd af tankerne, ind i krop og sjæl

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, for du er ikke dine tanker, din frygt eller din modstand. Din skriveproces startes eller genstartes fra et nyt sted.

engelSammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, læser højt, vi lytter og vi fortrylles.

På denne skrivedag går vi på skrivende opdagelse i det, der rører sig bag skrivelængslen og sætter fri.

Datoer forår 2016:

Lørdag den 16. april kl. 10
Lørdag den 7. maj kl. 10
Lørdag den 11. juni kl. 10

Pris pr. person DKK 935,-
som inkluderer kaffe, te, kildevand, lidt sundt og lidt sødt.
Du medbringer selv din frokost.

Tidspunkt: kl. 10:00-17:00 (døren åbnes kl. 09:45)
Sted: Skrivehuset v. Ringsted

Kom, skriv og sæt fri

Der er plads til 6 kvinder på workshoppen. Pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Du tilmelder dig på e-mail skrivehuset@gmail.com, hvorefter du modtager herefter en bekræftelse og en faktura til indbetaling af deltagergebyret.

Hjertelig velkommen.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
– Julia Cameron –

Kærlig hilsen
Lene


GENFIND SKRIVEGLÆDEN og skriv din vej

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.
– Lykke Pia Jensen –

”Pipper sjælen bare det mindste om, at den har lyst til at udtrykke sig via at skrive, kan jeg kun varmt anbefale et forløb hos Lene. Selve øvelserne i skrivecirklen er fantastiske afsæt og fra det personlige forløb, jeg har deltaget i, ved jeg hvor rummelig og støttende, Lene er som coach på den rejse, man begiver sig ud på. Jeg ved, at rejsen kan være udfordrende og frustrerende og endda også lidt smertelig, men den kan også være fantastisk smuk og forløsende. Jeg synes at det er nogle fantastiske forløb, Lene laver, hun er enormt indfølende og topprofessionel.”
– Helle Pedersen –

Læs flere udtalelser i linket her

ordkvinderneKeep some room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s