Hverdagspilgrim

hverdagspilgrim_womanwoods

Jeg faldt i staver over spirituelle rejsebøger, hvor forskellige mennesker gik pilgrimsvandringer. I et stykke tid sad jeg og småsavlede lidt ved tanken om at gå en hellig rute, hvor andre havde vandret før mig og hvor både historien og historier svævede som ånder over de støvede veje. Jeg tænkte på bøger, jeg allerede havde læst om emnet og om, hvordan det mon ville være selv at tage af sted.

Men så slog det mig. Hvad så bagefter? For selvom en pilgrimsvandring naturligvis kan ændre et menneske med udsigt og indsigt, erkendelser og alt det, der sker undervejs, så kommer der igen en hverdag. Vi er nødt til at vende hjem og genoptage de liv, vi levede, før vi tog af sted. Måske har vi planer om at ændringer efterfølgende, måske anser vi det for umuligt at leve videre på den måde, vi gjorde før. Men hver eneste tanke om forandring kræver en slags handling, for ellers fortsætter hverdagen blot som den hele tiden har gjort.

Så hørte jeg ham hviske fra et sted udenfor. Og da jeg kiggede ud af vinduet, så jeg ham flyve i midten af en stor flok krager. Hans vingefang var så meget større og de velkendte aftegninger afslørede ham for mig. Jeg smilede uvilkårligt. Han er der altid på rette tidspunkt.

Jeg tror at kragerne havde en finger med i spillet, for pludselig var det som om jeg hørte en lydløs sang fra hvert eneste vingeslag. Synkron, i takt og alligevel som et symfoniorkester med hver sin lyd, tone og instrument.

”Udfordringen er at være pilgrim i sjælen. Og lade hverdagen være din pilgrimsrejse.”

Så var de væk, sorte vinger forsvandt i skydækket Den sol, der skinnede over landskabet i morges, var nu væk.

Udfordringen er at være pilgrim i sjælen og lade hverdagen være din pilgrimsrejse.

Jeg smagte på ordene og skyllede dem ned med en kop te, så de kunne bundfælde sig. Jeg er nødt til at skrive lidt om det, tænkte jeg og derfor sidder jeg nu her.

Lad hverdagen være din pilgrimsrejse

Lad hverdagen være din pilgrimsrejse. Jeg skrev ordene ned og lukkede øjnene et øjeblik. Det lyder måske knapt så spændende og eksotisk som en pilgrimsvandring på Caminoen, men ikke desto mindre vakte det genklang et sted dybt i mig.

Det er så let at drømme om rejser, retreats og alt det, vi kan lære og tilegne os på dyre uddannelser eller ved at besøge guruer i øst og vest. Men den eneste guru, som reelt set kan hjælpe og guide os, er den indre guru. Du er din egen guru. Og dit liv, din hverdag og hvert eneste øjeblik er din chance, din mulighed for at foretage din personlige vandring. Ikke flygte, ikke drømme sig væk, men favne hvert eneste øjeblik, hver dag og gøre sit bedste. Snøre vandrestøvlerne og gå den vej, der er din.

Ørnens historie

Nu er han tilbage, pirker med næbbet vinduet, hvor et par iskrystaller gør ham selskab. Men han vil ikke bydes indenfor, han ryster på hovedet og gør blot tegn til, at jeg skal fortsætte med at skrive, mens han taler. Du har gættet det, jeg tager diktat. Fra en ørn. Men sådan er det, der er ingen vej udenom, det er jo hans historie, jeg skriver. Det, der åbenbarede sig på en trommerejse for snart to år siden, da han valgte mig og blev mit kraftdyr. Forvandlet er min fuglefobi.

Din helt egen hverdagscamino

”Lad være med at flygte fra det nu, der er selveste livet. Denne vinterdag, dette øjeblik, hvor du opdager, at rejsen er lige her. Pilgrim i sjælen, din helt egen hverdagscamino. Prøv at blive lidt her og vælg bevidst at se, hvad der skænkes dig netop nu. ”

Han siger ikke mere, letter uden besvær og forsvinder i horisonten. Jeg kommer i tanke om noget af det, han sagde til mig ved Vintersolhverv om bevidst at vælge det, der gør mig godt: “Nu har vi kigget så meget på alle udfordringerne, det, der står i vejen, stammeoverbevisninger, der ikke tjener dig. 2015 var i det hele taget et udfordrende og krævende år. Nu opfordres du til at vælge glæden og virkelig tune ind på sjælens vej. Forbind dig via din tillid.”

Den daglige vandring

Måske er det i virkeligheden det, pilgrimsrejsen handler om? Den daglige vandring, de valg, vi foretager og det tidspunkt, hvor vi lærer os selv at være så nærværende, at vi faktisk kan træde et skridt tilbage og vælge bevidst. Sige nej til det, der fornærmer vores sjæl og i ja til det, der gør os godt dybest inde.

Hvad nu hvis

Mens jeg skriver det, ved jeg det. Det er ikke let. Jeg hælder hele tiden over i frygtens lejr, over i det trygge og velkendte, det sted, hvor der altid mangler noget. Hvad ville der mon ske, hvis jeg helt opgav at sætte mål og i stedet lod mit fokus være helt simpelt. Mit formål. Jeg gør hver eneste dag til en god dag. Så godt jeg kan. Jeg øver mig i at være nærværende, jeg lytter til glædens sang og til de subtile toner af velvære, der findes bag det hele. Nærværet. Øvelsen. De bevidste valg, hvor jeg ikke hovedløst farer fra det ene til det andet og opdager, at jeg danser til frygtens pibe. Det er min intention.

Hvad vælger du at fodre?

“Hvad vælger du at fodre? Kærlighedens eller frygtens ulv? Sjælen eller egoet?”

Udfordringen er ikke at have penge nok til at rejse udenlands og tage del i skelsættende rejser. Det kan være et ekstra krydderi, men det er ikke målet. Målet er hverdagen. Dette her og nu. Pilgrimsrejsen handler i virkeligheden om at navigere i hverdagen og lægge mærke til, hvor man sætter sine fødder. Rejse over de vandløb, hvor sjælen kalder fra den anden bred og tage imod de gaver, der byder sig til undervejs. Og gaver kommer i mange slags pakker og afskygninger, selv forhindringer på vores vej gemmer på gaver og indsigter, hvis vi vælger at se dem sådan. Her starter eventyret.

”Tager du imod udfordringen?” siger han.

”Jeg troede du var fløjet!”

”Jeg er skam altid lige i nærheden. Det er bare ikke altid, at du kan se mig eller lægger mærke til mig. Tager du imod udfordringen?”

”Ja tak, jeg tager imod udfordringen. Pilgrim i hverdagen.”

”Pilgrim i hverdagen. I sjælen. I tillid”. Han smiler fra et sted i skydækket og lader mig vide, at alt er vel.

* * *

En lille fortælling fra den store, bogen, jeg er ved at skrive. Fortælling ved Vintersolhverv udkommer i 2017/18.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

solhvervscirklen

Intuitiv skriveworkshop

Hjulet

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på. De gemmer sig bare ofte bag tunge tanker, frygt og modstand og måske saboteres de hurtigt af en ihærdig indre censor.

På de intuitive skriveworkshops skriver vi os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Intuitiv skriveworkshop for sjæl og hjerte

Gør som en flok skønne kvinder gjorde sidste år. Kom, skriv og sæt fri. Vi havde nogle magiske og givende skrivedage sidste år og selvfølgelig gentager jeg succesen i år. Det bliver en skrivedag fuld af fordybelse, nærvær og skrivende magi. Der er 3 mulige datoer i foråret 2016, se nedenfor.

engelPå skrivende rejse

Sammen vil vi danne cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, afsæt, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

engelUd af tankerne, ind i krop og sjæl

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, for du er ikke dine tanker, din frygt eller din modstand. Din skriveproces startes eller genstartes fra et nyt sted.

engelSammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, læser højt, vi lytter og vi fortrylles.

På denne skrivedag går vi på skrivende opdagelse i det, der rører sig bag skrivelængslen og sætter fri.

Datoer forår 2016:

Lørdag den 16. april kl. 10
Lørdag den 7. maj kl. 10
Lørdag den 11. juni kl. 10

Pris pr. person DKK 935,-
som inkluderer kaffe, te, kildevand, lidt sundt og lidt sødt.
Du medbringer selv din frokost.

Tidspunkt: kl. 10:00-17:00 (døren åbnes kl. 09:45)
Sted: Skrivehuset v. Ringsted

Kom, skriv og sæt fri

Der er plads til 6 kvinder på workshoppen. Pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Du tilmelder dig på e-mail skrivehuset@gmail.com, hvorefter du modtager herefter en bekræftelse og en faktura til indbetaling af deltagergebyret.

Hjertelig velkommen.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
– Julia Cameron –

Kærlig hilsen
Lene


GENFIND SKRIVEGLÆDEN og skriv din vej

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.
– Lykke Pia Jensen –

”Pipper sjælen bare det mindste om, at den har lyst til at udtrykke sig via at skrive, kan jeg kun varmt anbefale et forløb hos Lene. Selve øvelserne i skrivecirklen er fantastiske afsæt og fra det personlige forløb, jeg har deltaget i, ved jeg hvor rummelig og støttende, Lene er som coach på den rejse, man begiver sig ud på. Jeg ved, at rejsen kan være udfordrende og frustrerende og endda også lidt smertelig, men den kan også være fantastisk smuk og forløsende. Jeg synes at det er nogle fantastiske forløb, Lene laver, hun er enormt indfølende og topprofessionel.”
– Helle Pedersen –

Læs flere udtalelser i linket her

ordkvinderneKeep some room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Hverdagspilgrim

vindue og lys

Jeg faldt i staver over spirituelle rejsebøger, hvor forskellige mennesker gik pilgrimsvandringer. I et stykke tid sad jeg og småsavlede lidt ved tanken om at gå en hellig rute, hvor andre havde vandret før mig og hvor både historien og historier svævede som ånder over de støvede veje. Jeg tænkte på bøger, jeg allerede havde læst om emnet og om, hvordan det mon ville være at tage af sted. Men så slog det mig. Hvad så bagefter? For selvom en pilgrimsvandring naturligvis kan ændre et menneske med udsigt og indsigt, erkendelser og alt det, der sker undervejs, ude og inde, så kommer der igen en hverdag. Vi er nødt til at vende hjem og genoptage de liv, vi levede, før vi tog af sted. Måske har vi planer om at ændringer efterfølgende, måske anser vi det for umuligt at leve videre på den måde, vi gjorde før. Men hver eneste tanker kræver handling, for ellers fortsætter hverdagen blot som den hele tiden har gjort.

Så hørte jeg ham hviske fra et sted udenfor. Og da jeg kiggede ud af vinduet, så jeg ham flyve i midten af en stor flok krager. Hans vingefang var så meget større og de velkendte aftegninger afslørede ham for mig. Jeg smilede uvilkårligt. Han er der altid på rette tidspunkt.

Jeg tror at kragerne havde en finger med i spillet, for pludselig var det som om jeg hørte en lydløs sang fra hvert eneste vingeslag. Synkron, i takt og alligevel som et symfoniorkester med hver sin lyd, tone og instrument.

”Udfordringen er at være pilgrim i sjælen. Og lade hverdagen være din pilgrimsrejse.”

Så var de væk, sorte vinger forsvandt i skydækket, for den sol, der skinnede over landskabet i morges, var nu væk.

Udfordringen er at være pilgrim i sjælen og lade hverdagen være din pilgrimsrejse.

Jeg smagte på ordene og skyllede dem senere ned med en kop, så de kunne bundfælde sig. Jeg er nødt til at skrive lidt om det, tænkte jeg og sidder derfor nu her. Eftermiddagen folder sig ud, om en time kommer min veninde forbi og så går vi en lang tur med hundene. Det er en af de friheder, man har som selvstændig og som jeg værdsætter uendeligt højt. De daglige gåture i dagslys. Også om vinteren.

Lad hverdagen være din pilgrimsrejse

Lad hverdagen være din pilgrimsrejse. Jeg skrev ordene ned og lukkede øjnene et øjeblik. Det lyder måske knapt så spændende og eksotisk som en pilgrimsvandring på Caminoen, men ikke desto mindre vakte det genklang et sted dybt i mig. Det er så let at drømme om rejser, retreats og alt det, vi kan lære og tilegne os på dyre uddannelser eller ved at besøge guruer i øst og vest. Men den eneste guru, som reelt set kan hjælpe og guide os, er den indre guru. Du er din egen guru. Og dit liv, din hverdag og hvert eneste øjeblik er din chance, din mulighed for at foretage din personlige vandring. Ikke flygte, ikke drømme sig væk, men favne hvert eneste øjeblik, hver dag og gøre sit bedste. Snøre vandrestøvlerne og gå den vej, der er din.

Nu er han tilbage, pirker med næbbet vinduet, hvor et par iskrystaller gør ham selskab. Men han vil ikke bydes indenfor, han ryster på hovedet og gør blot tegn til, at jeg skal fortsætte med at skrive, mens han taler. Du har gættet det, jeg tager diktat. Fra en ørn. Men sådan er det, der er ingen vej udenom, det er jo hans historie, jeg skriver. Det, der åbenbarede sig på en trommerejse for snart to år siden, da han valgte mig og blev mit kraftdyr. Forvandlet er min fuglefobi.

Din helt egen hverdagscamino

”Lad være med at flygte fra det nu, der er selveste livet. Denne vinterdag, dette øjeblik, hvor du opdager, at rejsen er lige her. Pilgrim i sjælen, din helt egen hverdagscamino. Prøv at blive lidt her og vælg bevidst at se, hvad der skænkes dig netop her. ”

Han siger ikke mere, letter uden besvær og forsvinder i horisonten. Jeg kommer i tanke om noget af det, han sagde til mig ved Vintersolhverv om bevidst at vælge det, der gør mig godt. Nu har vi kigget så meget på alle udfordringerne, det, der står i vejen, stammeoverbevisninger, der ikke tjener dig. 2015 var i det hele taget et udfordrende og krævende år. Nu opfordres du til at vælge glæden og virkelig tune ind på sjælens vej. Måske er det i virkeligheden det, pilgrimsrejsen handler ikke. Den daglige vandring, de valg, vi foretager og det tidspunkt, hvor vi lærer os selv at være så nærværende, at vi faktisk kan træde et skridt tilbage og vælge bevidstheden. Sige nej til det, der fornærmer vores sjæl og i ja til det, der gør os godt dybest inde.

Hvad nu hvis

Mens jeg skriver det, ved jeg det. Det bliver svært. Det er svært! Jeg hælder hele tiden over i frygtens lejr, over i det trygge og velkendte, det sted, hvor der altid mangler noget. Hvad ville der mon ske, hvis jeg helt opgav at sætte mål og i stedet lod min målsætning være helt simpel. Jeg gør hver eneste dag til en god dag. Så godt jeg kan. Jeg øver mig i at være nærværende, jeg lytter til glædens sang og til de subtile toner af velvære, der findes bag det hele. Nærværet. Øvelsen. De bevidste valg, hvor jeg ikke hovedløst farer fra det ene til det andet og opdager, at jeg danser til frygtens pibe.

Hvad vælger du at fodre?

Hvad vælger du at fodre? Kærlighedens eller frygtens ulv? Sjælen eller egoet?

Så udfordringen er ikke at have penge nok til at rejse udenlands og tage del i skelsættende rejser. Det kan være et ekstra krydderi, men det er ikke målet. Målet er hverdagen. Dette her og nu. Pilgrimsrejsen handler i virkeligheden om at navigere i hverdagen og lægge mærke til, hvor man sætter sine fødder. Rejse over de vandløb, hvor sjælen kalder fra den anden bred og tage imod de gaver, der byder sig til undervejs. Og gaver kommer i mange slags pakker og afskygninger, selv forhindringer på vores vej gemmer på gaver og indsigter, hvis vi vælger at se dem sådan. Her starter eventyret.

”Tager du imod udfordringen?” siger han.

”Jeg troede du var fløjet!”

”Jeg er skam altid lige i nærheden. Det er bare ikke altid, at du kan se mig eller lægger mærke til mig. Tager du imod udfordringen?”

”Ja tak, jeg tager imod udfordringen. Pilgrim i hverdagen.”

”Pilgrim i hverdagen. I sjælen. I tillid”. Han smiler fra et sted i skydækket og lader mig vide, at jeg godt kan stoppe med at skrive i dag. Du skal aldrig skrive dig træt eller ked. Husk det nu.

* * *

En lille fortælling fra den store, bogen jeg er ved at skrive. En fortælling om at være en vaskægte hverdagspilgrim.

Med kærlig hilsen
Lene


Skrivehuset 2016

Som du måske har set er en stor del af 2016 programmet på plads. Du kan nu tilmelde dig Forårscirklen, det sidste skrivegruppeforløb inden sommer eller en af de intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel. Datoerne finder du her.

Skriv din Sjæl

Hvis du vil give dig selv en unik skrivegave, er Skriv din Sjæl måske noget for dig?

Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Der er plads til 6 dedikerede kvinder i Skriv Din Sjæl forløbet og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. I skrivende stund er der 5 pladser tilbage. Er den ene din?
Tilmelding til skrivehuset@gmail.com

Læs mere om Skriv din Sjæl her.

 

Nytårscirklen

theoldhouse

Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler om vores længsel efter os selv, vores sjæl og den visdom, der bølger dybt i os. Længsel efter at hengive os til vores kreativitet og skaberkraft og tage det igen, som vi har mistet undervejs. En visdom og en vej, som vi kan skrive og som bliver til, mens vi gør det; skriver og hengiver os til processen.

Nytårscirklen

Nytårscirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Vi starter i januar 2016 ud fra et nytårsforsæt, der kunne hedder noget i retning af: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Men du vil selvfølgelig blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet.

På opdagelse i din skrivelængsel

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i din skrivelængsel og sætte fri. Du vil opleve, at vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt.

Fortællinger fra sjælen har en helt særlig genklang og når vi skriver fra sjælen, mærker vi forskellen. Det kræver ingen særlig anstrengelse. Det risler som en kilde og overrasker os gang på gang med dyb indsigt og en helt særlig tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender. Vores livssang.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Gennem egne og andres ord får du vished om, hvad det vil sige at hengive sig til skriveprocessen og skrive fra sjæl og hjerte.

Find indre ro og lys på rejsen mod foråret

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Nytårscirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit rum og dedikere dig og du vil indledningsvis blive inviteret til at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i skrivecirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk.

Giv dig selv

Jo mere du hengiver dig og giver dig selv i form af din dedikation i dit eget skriverum, desto mere vil du få igen gennem dine egne ord og skriverier. Meget mere end du aner.

Naturens visdom

Nytårscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil ofte tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og det, vi kan lære ved at hengive os til processen, som den folder sig ud. Også når vi skriver og skaber. Du lærer årets første måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Varighed

Nytårscirklen vil bestå i 4 måneder, fra januar til 30. april. Vi starter officielt den 8. januar 2016, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Nytårscirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Nytårscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os i årets første måneder og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Nytårscirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Nytårscirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen.

Lad Nytårscirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren og ind i foråret. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren og i det allerførste forår.

TheCircle

Når du skriver

Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen nytårsbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Nytårscirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Nytårscirklen

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Nytårscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 5. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Nytårscirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen fra vinter og ind i foråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 925,- for 4 måneders deltagelse.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Nytårscirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med januars skriveafsæt. Dog tidligst den 8. januar 2016, hvor vi officielt åbner Nytårscirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig, så længe der er ledige pladser. Men, der er naturligvis et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være en del af Nytårscirklen og at 2016 er året, hvor du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

bur

 

Sommeren er skabt til at sanke

valmuedans

”At tage på opdagelsesrejse i sit indre univers er en eksotisk rejse, skriver norske Kristin Flood. Som de fleste rejser kan håndbøger og kort gøre rejsen tryggere og enklere, men det er de uventede hændelser i et ukendt landskab, der giver os de særlige oplevelser. Det er disse hændelser og de nye tanker, som følger i kølvandet, der sætter varige spor i os.”

På samme måde er det på skriverejsen, både de personlige forløb og de intuitive skriveworkshops, jeg afholder. Jo flere regler, jo flere anvisninger og kasser, skriverejse kunne passe ind, desto mindre chance er der for de uventede og overraskende skriveoplevelser, der giver os noget helt særligt. Fortællinger fra sjæl og hjerte finder sjældent landingsplads på velkendt jord eller via regler og reglementer. De overrasker os, og ofte positivt, når vi giver slip på forestillingen om hvordan, åbner os og lærer at lade komme.

Et helligt rum

Min intention er skabe et indviet og næsten helligt skriverum, hvor vi byder velkommen. Via afsæt og skriveøvelser og rejselederskab i øvrigt, hjælper jeg med at sætte gang i det, som allerede findes og som blot har brug for en åbning, nogle gange uventet, til at se dagens lys. Jo mere åbne, undrende og ikke-dømmende, vi kan være i forhold til egne ord og skriverier, desto mere overraskede vil vi blive, når vi skriver os fri af modstand og indre censor og begiver os ud ind i ukendt landskab.

Intuitive skriveworkshops

På de skriveworkshops, jeg afholder her i min spisestue, tager vi imod brudstykker af fortællinger, ord og historier, hvad end der måtte komme og vi deler vores historier i den hellige skrivecirkel, vi har sluttet. Vi læser højt og anerkender hinanden for det, der kommer frem. Vi lytter intenst og siger tak. Der er ingen vurdering af det skrevne, for intention er, at vi på workshoppen øver os i at lytte så intenst og dybt, som vi overhovedet kan. Vi lytter til det, der vil skrives, til os selv og vores sjæl og så lytter vi til hinanden uden at dømme. Vi mærker energien i rummet, vi sanser inspirationen og hører det, der endnu ikke er formgivet. Det er ren og kærlig magi.

Næste skriveworkshop finder i øvrigt sted torsdag d. 20. august og der er i skrivende stund endnu 3 ledige pladser.

Hvad skrivelængslen gemmer

Vi tager af sted på skriverejse eller skriveworkshop og handler på vores længsel, men vi ved ikke på forhånd, hvad det ender med. Og det ender jo slet ikke, men det begynder i det sekund, vi dedikerer os og møder op. Tager af sted. Og så sker det, vi møder os selv og får skrevet så meget, at det går op for os, hvad vores skrivelængsel egentlig handlede om og hvorfor vi er her. Som kvinder og historiefortællere. Vi opdager undervejs hvor vores personlige fortællerstyrke og forfatterstemme bor henne.

Vi finder måske ud af, at en særlig slags historier søger os på grund af vores personlige erfaringer, visdom og måde at fortælle på. Historier, som passer til os og vækker en særlig genklang. Vi opdager ting og hjertelige sager, som vi havde glemt. Vi husker, hvorfor vi er her og vi beslutter os gennem ordene, hvordan vi fremover ønsker at leve vores liv. Og så får vi simpelthen så meget hjælp og så mange gaver gennem de fortællinger, der opstår undervejs.

Nye skriveworkshops i efteråret 2015

Jeg holder flere intuitive skriveworkshops i sensommeren og efteråret 2015 og du skal være hjertelig velkommen. Hvis du er nysgerrig, åben og modig nok til at handle på din sjæls længsel, for det er faktisk ofte det, skrivelængslen egentlig handler om. Et subtilt budskab fra sjælen og Universet. Det behøver ikke at være en bog, der skal forfattes, ofte er det noget andet, som ord og fortællinger gerne vil hjælpe os med at kaste lys på.

Den kreative proces

Den kreative proces, der sættes i gang i det øjeblik, vi møder op og dedikerer os, er ikke alene med til at åbne os som mennesker og sjæle, gøre os mere glade og føle os mere fri, den modner os også i forhold til at handle på alt det, vores sjæl synger om og hengive os til processen. Den eksotiske rejse, opdagelsesrejsen i det indre univers, som Kristin Flood så smukt fortæller om.

Kreativiteten er ikke alene en gave og en menneskeret, den er også døren til indsigt og en slags indre forståelse af, hvordan det i virkeligheden forholder sig. At vi i sidste ende selv er skabere af den vej, der venter os, hvis vi tør hengive os til den. Hvis vi lytter til vores sjæls længsel og ærer den stille stemme, der ofte fordrer at vi tør stoppe op og spørge os selv: Hvad ønsker jeg mig i livet? Hvad er mit livsformål? Hvad gør mig glad dybest ind og dermed også andre mennesker glade? Hvad giver mig, så jeg er i stand til at give andre og bidrage til en mere fredelig og kærlig verden? Fra det sted, hvor jeg befinder mig.

Og ørnen kom

Mine egne historier og fortællinger beretter ofte om at hengive sig til livet og turde danse. Måske har du fulgt lidt med i min egen skriverejse og læst fortællingerne fra henholdsvis kragen Harald og ørnen, der nu er dukket op for at hjælpe mig på min vej? Ellers kan du læse med på Poetiske Paradokser. Forleden dag, da jeg var i færd med at stresse mig selv op i forhold til gøremål og forventninger, inden jeg om lidt holder ferie, og med sved på panden kastede mig ned i stolen foran min PC for at gå i praktikermode, skete der noget. Før jeg vidste af det, tog noget over, jeg valgte et blankt ark og så skrev fortællingen om Cirkler næsten sig selv. Og det var ørnen, der i øvrigt er mit kraftdyr, som dukkede op og blev min hjælper gennem fortællingen.

Igen og igen puffer han til mig og opfordrer mig til at danse med livet. Igen og igen dukker han op i mit synsfelt og i mine fortællinger for at give mig det, der ligger lige for, men som jeg ikke helt tør hengive mig til. Dansen. Glæden. Øjeblikkets magi. Han er fuld af humor, ørnen, og han siger ting, som jeg ikke selv helt tør tage i munden, men som på forunderlig vis vækker dyb genklang og får tårerne til at trænge sig på. Hvordan kan han vide? Det er som om han kender mig bedre, end jeg kender mig selv og ved, hvad min sjæl længes efter og hvad jeg dybest set tror på og har vished om er sandt.

”Jeg har aldrig forstået det, I mennesker kalder livets alvor. Og i øvrigt synes jeg at I har et forkvaklet forhold til det, I kalder arbejde. Det er som om I tror, at I hele tiden skal gøre og være udfarende, aktive, prøve at holde hjule i gang. I bliver så vant til farten og alt den gøren, at I slet ikke tør stoppe op igen og møde livet, der hvor farten stivner. Tage en pause og trække vejret i dybe åndedrag. Et af gangen. Og I glemmer at danse! Danse med livet, danse med ørne og hvem der ellers byder op til dans. Hvert eneste øjeblik er en invitation til at leve og danse med livet. Danse om end I sidder ned. Selvom I efter min mening sidder alt for meget ned.”

I glemmer at danse. I glemmer at danse med livet, ørne og hvem der ellers byder op til dans. Hvert eneste øjeblik er en invitation til at leve og danse med livet. Fra “Cirkler”.

At danse med livet – et bevidst valg

Ordene har summet i mig, siden jeg tog imod fortællingen for et par dage side og jeg har indset noget. Hvis jeg ikke bevidst vælger at danse med livet og åbner mig for livets mysterium og al den hjælp, der er til mig, hvis jeg altså tør tage imod, så sker der ikke noget. Så bliver jeg ved med at hænge fast i hamsterhjulet og køre rundt og rundt til døden sig nærmer. Svimmel, stresset og helt ude af mig selv.

Og der er i øvrigt nok af hentydninger fra andre og den ydre verden, der bekræfter os i at det er normalt. Hamsterhjulet. Ikke at turde give slip, hengive sig eller holde ferie for den sags skyld. At vi går glip af noget, hvis vi ikke holder ved, bider tænderne sammen og gør os umage. Hele tiden, altid.  Anstrenger os og kæmper til sidste bloddråbe, dø om så det gælder. Men det er slet ikke det, ørnen fortæller mig om. Han fortæller om at leve og om hvad livet egentlig er. Bag alle de heftige budskaber om fallit og bankerot, hvis ikke vi … gør som de andre, der også hænger fast i hamsterhjulet og ikke tør lade sig falde.

En anden vej

Men ved du hvad? Jeg har valgt en anden vej og hvis du også har fået nok af kamp, frygt og manipulation, så har du måske lyst til at følges lidt af den anden sti? Bare for at prøve noget andet og se, hvad der så sker. Du ved, den vej, der drejer lidt til højre nede i T-krydset og pludselig slår smut ind af en skovsti, hvor lyset danser mellem trækroerne og skovens sang kalder. Hvor visdommen ikke handler om hele tiden at fare ud men at komme hjem.

Sommer. Sanketid. Ferietid.

Men nu er det sommer! Ferietid. Vi skal hverken holde ved, bide tænderne sammen eller holde forretningstelefonen åben og hele tiden tjekke mails. Vi skal holde fri og og give slip. For sommeren er som skabt til at sanke. Inspiration, kræfter, ideer og ny energi. Og vi går ikke glip af noget ved at give slip og sætte fri, tværtimod. Vi får fat. Fat i det væsentlige og i vores sjæls dybeste længsel. Når vi trækker stikket ud og bare er, kan vi pludselig mærke, hvordan vi inderst inde godt ved, hvad der er godt for os og på hvilken måde.

Men mest af alt er sommeren som skabt til at danse. Spørg bare valmuerne. Og ørnen.

Jeg vil nu danse ud i livet og holde ferie. Skrivehuset holder lukket i resten af juli, men jeg er tilbage igen den 3. august og vil glæde mig til at byde dig velkommen. Som skriverejsende, workshopdeltager eller som læser og besøgende på min blog og Facebook side.

Jeg hylder processen og sjælens vej. Både når vi skriver, skaber og lever. Jeg tror på, at vi orker mere af det væsentlige og kan gøre det med overskud og glæde, når vi husker at hvile, søge stilheden, roen og tør give slip, så vi kan lade op og sanke. Bare være.

Og nu går jeg på ferie. Skal vi følges, sommerfugl?

Kærlig hilsen Lene

sommermig

Jeg skriver det bare

Gennembrud_lysforår

Samtidig med at jeg har skriverejsende i forløb, deres helt eget skrivende pilgrimsfærd, fortsætter min egen skriverejse i det uendelige. Det går efterhånden op for mig, at jeg stødte på guld, da jeg for nogle år siden begyndte at skrive mig fri. Det var som om nogen eller noget ledte efter en åbning i mig, så jeg kunne lære at tage imod alt det fine, der er til mig – både i Universet og i mig selv – og naturligvis måtte det jo være skrivegerningen, der for mig blev den åbning. Jeg har altid elsket at skrive og fortælle historier, men jeg lærte ganske tidligt, som så mange andre, at skrive på en anden måde end den, sjælen benytter sig af, og derfor skulle det tage lang tid, inden jeg fandt tilbage til den vej, der på forhånd havde valgt mig.

Min korrekturmoster er sat på hold

Nu er min korrekturmoster og grammatiske perfektionist sat på hold, indtil jeg inviterer hende på banen. Og det accepterer hun. Vi har lavet en god aftale, selvom det har krævet utallige benhårde forhandlinger, blod, sved og tårer inden det kom så vidt. Men det lykkedes os at nå til enighed. Nu arbejder vi i stedet sammen og det fungerer ganske perfekt.

En Camino af ord og stemninger

Jeg er nu helt bevidst om, at min måde er skrivemåden. Jeg arbejder kontinuerligt skriftligt med mig selv og er for evigt på min helt egen skriverejse, en Camino af ord og stemninger, som aldrig slutter. Og jeg har lært, at hvis jeg vil i kontakt med min sjæl, så er der tre ting, der skal danne ben på mit livs taburet. Stilhed (meditation), natur og skrivning. For skrivning er ikke længere et spørgsmål om retstavning, grammatik og forsøg på at boltre mig intellektuelt i forestilling om, at jeg er nyt skrivende geni. Jeg er ingen Tolstoj. Men det er i grunden fuldstændigt tåbeligt at sammenligne sig med nogen som helst. Den slags er guf for egoet og fører til sorg, frustration og skriveblokering. Det er snarere et spørgsmål om at finde helt sin egen måde, at gå på opdagelse i det, man selv rummer, at finde helt sin egen stemme og vej, der igen åbner nye veje og stier til det indre eventyr.

Out beyond ideas of wrongdoing
and rightdoing there is a field.
I’ll meet you there.
– Rumi –

Det handler om min egen tilstand

Uden at tvivle på det, mærker jeg nu at noget i mig ved præcist, hvad det er, jeg er kommet for. Min sjæls agenda eller mit livsformål, om du vil. Og jo mere jeg stoler på det, lytter dybt indad og bliver i det felt, hvor jeg mærker varme, dyb genklang og en forunderlig fornemmelse af kærlige vingefang, desto mere er livet med mig. Alt det, jeg forestillede mig, at jeg skulle ud og erobre, kommer til mig uden at jeg skal anstrenge mig synderligt. Jeg skal blot gøre det, jeg er bedst til. Og så skal jeg søge min egen indre glæde, de steder, hvor genklangen bruser som en risende kilde og jeg kan høre min livssang som en kontinuerlig bundklang af glæde. De steder støder jeg på, når jeg skriver. Jeg ser dem og mærker dem, når jeg vandrer i naturen og når jeg står op med daggryet. Og hører dem synge i stilheden. Ikke altid, nej, for det er ikke altid, at jeg er åben nok til at se og opleve dem. Og det er lige netop det, det hele handler om. Om jeg er åben. Modtagelig. Og fuld af tillid til, at livet vil mig det godt. Jo mere tillid og kærlig undren, jeg kan mestre, desto flere appelsiner dumper ned i min turban. Men de falder ikke hurtigt. De kommer dumpende i slowmotion og de dufter både sødere, syrligere og langt mere vidunderligt end alle andre appelsiner tilsammen.

Det har skriverejsen givet mig

For jeg har nu i årevis skrevet mig gennem mine egne landskaber og efterhånden oplevet, hvordan skriverejsen og mine åbenbaringer spandt dybe tråde ind i mit liv og hvordan det hele efterhånden ånder afhængigt af hinanden. Det er endda svært at forklare, men jeg har skriverejsende i forløb nu, som oplever det samme. Jeg vil driste mig til at kalde det magisk, du kan bruge dit eget ord. For det handler nemlig meget om, at vi skriver os frem til de steder, hvor vores egen kærlighed bor. Med vores ord og på vores helt egen måde. Men vi må give os selv tid og kærlighed og skrivegå i tillid og med tålmodighed, for processen er langsom men god. Selvom vi dog med vores hjertelige intention og med kyndig vejledning kan forcere processen en god del alligevel. Og det er det, jeg tilbyder dig min hjælp til. Jeg har selv gået vejen og skrevet alt det frem, som manifesterer sig i mit liv i dag, og selvom ingen kan gå din vej for dig, du må skrivegå den selv, så er der dog visse værktøjer og metoder, der som tryllestave kan skabe grobund for glædelig skriveudvikling. Dem får du af mig efterhånden, jeg elsker at dele!

Skriv din egen vej – spørg din sjæl

Hvis du gerne vil i gang med din egen skriverejse, men ikke synes at du har lyst eller midler til at invitere mig med som rejseleder, så kan du sagtens gøre det selv. Men under alle omstændigheder kræver det dit hjerte, din tid, din dedikation og din tillid. Start gerne med at kontakte din sjæl eller dit højere selv ved at skrive et indledende rejsebrev til sjælen:

Bed om hjælp

Bed om hjælp til din rejse og til at få de indsigter, netop du har brug for. Ja, bed om hjælp til det, der optager dig lige nu og skriv så. Måske i sjælebogen, som er specielt dedikeret til netop det formål. Start din skriverejse i en notesbog, på din PC eller måske på en blog, som jeg gjorde det på Poetiske Paradokser. Og glem ikke din hjertelige intention. Formuler en intention, der på samme tid sætter dig fri og alligevel rummer det, dit hjerte og din sjæl længes efter …

Min intention med denne skriverejse er at …

Og skulle du have lyst til at starte processen og skrive en del af vejen med min hjælp og støtte, så skal du være i velkommen i et forløb. Som noget nyt tilbyder jeg, at du kan betale for rejsen i 2 eller 3 rater alt efter hvad vi aftaler. Men det er helt op til dig. Og hvis du er i tvivl og alligevel mærker en sælsom længsel, så spørg dog din sjæl. Hvis du spørger og virkelig lytter dybt efter svaret og skriver det, så får du det råt for usødet – det er ren kærlighed.

Jeg skriver det bare …

Kærlig hilsen
Lene

Gennembrud_lysforår

Giv tid

 

Giv tid_solopgang

Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget i det ydre, teknikker, regler, kasser og teori, vi savner.

Vi savner os selv!

Vi savner at kunne give slip og tage imod. Vi savner det legende, udforskende, eventyret og modet til bare at gå på opdagelse i, hvad der måske kunne være. Vi længes efter mod til bare at sætte os ved Kilden og spørge: Hvad mon der er til mig af inspiration? Hvilke historier eller fortællinger mon kommer mig i møde, hvis jeg virkelig formår at give slip og lader komme?

Leg, lyst og undren

Og nu tænker du måske, at det handler om at anstrenge sig i forventning om, at noget bestemt vil ske. Men den forventningsfulde, utålmodige anstrengelse gavner faktisk sjældent den kreative proces. Det gør legen derimod, lysten, nysgerrigheden. Hvis vi kan, hjælper det os på alle måder at finde det legesyge, udforskende og undrende barn frem, når vi skriver og skaber. Og det kan være gavnligt at stille spørgsmål. Skriv dem gerne ned på papiret eller i dit dokument, men lad være med at forvente dig svar øjeblikkeligt. Forestil dig i stedet, at du planter et lille frø i jorden, som først skal spire og gro. Du ved ikke hvornår, men på et tidspunkt dukker din blomst op som en solsikke på en sommerdag. Dit svar. Erkendelsen. Hvad du nu har brug for. Men du må give tid.

Den kreative, skabende proces er ikke en tur i overhalingsbanen på motorvejen. Glem alt om fart og præstationer. Prøv i stedet at have en intention om at ære processen, giv tid og stol på, at Kilden arbejder sammen med dig.

Min egen erfaring med den gode og til dels langsomme proces afholder mig fra at love dig hurtige og skudsikre resultater, hvis du indgår et skrivende samarbejde med mig. De færreste har brug for flere løfter om hurtige veje til varige forandringer. Derimod kan jeg af hele mit hjerte love dig, at jeg vil hjælpe dig med at sætte en god skriveproces i gang og at jeg støtter dig undervejs – med gode ord, opmuntringer, værktøjer og skriveøvelser der alle har til formål at åbne op og folde ud. For ofte handler manglende skriveglæde og eventyrlyst om, at vi blokerer i stedet for at åbne os. Vi blokerer for kreativitet og skriveglæde og dermed for det, der så gerne ville skrives gennem os.

Har du ikke tid? Eller bliver du lettere utryg ved tanken om at skulle overgive dig til en proces og en skriverejse, hvor du ikke er sikker på udfaldet? Tillykke, så er du nemlig ikke alene. Det er ofte undskyldninger om manglende tid eller frygt for ikke-at-vide, der afholder os fra at skrive. Den indre censor er faktisk temmelig skrap til at bruge TID og KONTROL som ammunition i sit kreativitetsødelæggende gevær. Manglende tid og behov for kontrol er også et udtryk for modstand, frygt og udsættelse af det, du drømmer om.

I skriveforløb hos mig, på skriverejsen, lærer du at SKABE tid. For naturligvis er du nødt til at møde op og dedikere dig til processen. Den kreative proces, skriveprocessen. Kun ved at skrive og blive ved lærer du dit kreative, skrivende selv at kende og finder ud af, hvordan DU bedst NAVIGERER. Og det er en af nøglerne til en god og vedvarende proces. At finde sin egen måde, sin stemme og sin måde at gøre det på.

Et skridt af gangen

Skriverejsen er ikke et quickfix. Jeg ville stikke dig blår i øjnene, hvis jeg påstod at Rom blev bygget på én dag. Vi tager sammen et skridt af gangen. Vi skriver os på vej, lærer at navigere, vi går på opdagelse og folder ud via skriveøvelser, opgaver og den gode udveksling, vi har sammen. For skriverejsen er en personlig rejse. Et pilgrimsfærd. Vi favner og forsøger ikke at springe over, hvor gærdet er lavets. Tro mig, jeg har prøvet. Det er ikke en fordel at forsøge at skyde genvej. Spørg i stedet dig selv hvad din skrivelængsel egentlig handler om? Og spørg så efterfølgende dig selv og her må du gerne forvente er ÆRLIGT svar – hvorfor tager jeg så ikke min skrivelængsel alvorligt? Hvad afholder mig fra at skrive?

Øvelse gør mester – kærlighed skaber mirakler

En musiker øver sig kontinuerligt på sit instrument og bliver langsomt bedre. På samme måde må du bevidst vælge at øve dig på dit instrument, skrivegerningen, og være indstillet på at turde lege lidt mere. Udforske lidt mere. Give lidt mere. Tid. Kærlighed. Tålmodighed. Tillid. Til dig selv og processen. For gør du det, så kan vi begynde at tale om mirakler.

Hvem siger, at det skal være nemt?
Hvem siger, at det skal gå hurtigt?
Hvem påstår, at man kan lære at spille på et instrument uden at møde op og øve sig?

Det hører du ikke fra mig. I stedet vil jeg med hjertet fuld af spirende forår sige til dig: Giv Tid. Og slutte af med at citere gode gamle B.S. Ingemann. Giver du tid, giver du kærlighed, til dig selv og skriveprocessen, så får du så mange mirakler igen, at du tror det er løgn …

Giv tid! giv tid! – den nynner glad
og ryster de små vinger, –
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! – hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli’r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
– hans skønhedsrige kommer.

Kærlig hilsen og glædeligt forår
Lene

Giv tid_solopgang

 

Skrivende pilgrimme

Morgenlys

Har du nogen sinde tænkt eller mærket, at du har en bog i maven? Måske har du endda sagt det højt? Men det, der kan føles som en bog i maven er i virkeligheden en dyb skrivelængsel og en lyst til at sætte noget fri. Og når vi skal sætte ord på den følelse eller den længsel, så bruger vi ofte metaforen, at vi har en bog i maven.

Det handler til dels om, at vi ofte har så stor fokus på selve produktet. Og vi tror, at hvis vi har skrivelængsel, så handler det naturligvis om at skrive en bog. Vi er så fokuserede på mål og resultater, at vi ofte glemmer den skabende proces, som i virkeligheden ofte er det, vi længes efter. Vi længes efter at overgive os til noget større.

Bøger bor ikke i maver

Bøger bor ikke i maver. De skabes i gerningsøjeblikket. Så bogen i maven handler i virkeligheden om længslen efter at skrive og skabe. Det handler om lyst til at gå på skrivende opdagelse i noget, der kunne blive til en bog. På sælsom vis skriver historierne ofte sig selv, når vi møder op og tager imod dem. Vi kan forestille os, at vi lægger frø, vi gøder marker og vander haver eller at vi skriver os fra kyst til kyst og lægger spor. Senere kan vi vende tilbage og forbinde punkter, vi kan slette det, der er overflødigt og vi kan rette og finpudse. Vi kan plukke smukke sprogblomster i vores skrivehave.

Pilgrimsrejsende med pen og papir

At have fokus på resultatet kan faktisk dræbe glæden ved processen allerede inden vi går i gang. Naturligvis kan vi have masser af ideer til romaner, historier og noget, der kunne blive til bøger og det er fint. Det skal vi naturligvis give os i kast med og udforske. Men det gøres ved, at vi tør overgiv os til processen. Og når vi først helhjertede overgiver os og bare skriver, går på opdagelse og gør det, der også kaldes at lægge spor, så sker der noget med os. Vi glemmer tid og sted. Vi er opdagelsesrejsende i vores eget skrivelandskab, vi er pilgrimsrejsende med pen og papir. Skrivende pilgrimme. Skabende mennesker, der gør noget med vores længsel og vores medfødte kreativitet. Hvert eneste ord har skaberkraft og energi. Hver eneste sætning har noget at sige. Til os.

Jeg har skriverejsende i forløb, som i processen opdager, at de egentlig slet ikke har lyst til at skrive en bog. De troede bare, at det skulle være sådan, hvis de gik i gang med at skrive. At der skulle være et produkt i den anden ende, en slags målsætning. I stedet lærer de at udforske et dybere formål med det at skrive og kommer måske frem til en helt anden hensigt med skriverejsen. Og ideerne opstår undervejs. Når vi går på eventyr gennem ord og skriverier, møder vi også historierne undervejs. De kommer os i møde og kaster sig i vores favn. Det kan næsten føles som om at de bare har ventet på, at vi skulle møde op og begynde at skrive.

Processen er formålet

Det er på ingen måde et krav, at du har et produkt i tankerne, når du begynder at skrive eller booker et skriveforløb hos mig. Slet ikke. Det kan være at du simpelthen bare har lyst til at møde din længsel og tage den alvorligt. ”Jeg længes efter at skrive og sætte ord på noget og min hensigt er at finde ud af, hvad det egentlig handler det.” Se, det er et fint formål at have. Og jeg kan love dig for, at noget vil ske og folde sig ud, når du møder op og skriver.  Måske ender det med at blive en bog. En roman eller en samling fine noveller. Noget helt tredje. Men det er ikke produktet, der umiddelbart er skriverejsens formål. Det er processen.

Et magisk skift

Og så sker der noget. Det fortæller skriverejsende om gang på gang. Når de møder op, forpligter og dedikerer sig til processen, så begynder der at ske noget. Ganske langsomt. Et slags skift. Jo mere de arbejder med sig selv og skriver sig gennem øvelser, opgaver og i øvrigt også skriver rejsedagbog undervejs, desto mere ændrer de ydre omstændigheder sig. Det er som om der er magi i de ord, der pludselig formulerer drømme, håb og ønsker. Det er som om vi belønnes for at tage vores drøm alvorligt. Eller også er det noget helt andet. Vi opdager, at vi faktisk kan skabe os selv. At vi gennem skrivegerningen og de ord, vi sætter på, har fået helt vores egen tryllestav. Vi opdager noget, vi havde glemt. Vi får åbnet op for hemmelige skattekister og finder sandheder de utroligste steder. Modstanden har sælsomme døre, der knirker, når man åbner dem. Men de åbner sig. Og frygten fordamper, når vi møder den, skriver den og går igennem. Endnu en dør. En slags tærskel til noget andet. Ordene viser vej, vores egne ord og det, der opstår i processen.

Kreativiteten vokser

Synkronicitet opstår. Og det kan så sandelig også være, at bøger opstår. Eller novellesamlinger. Digte og dejligheder. For jo mere vi skriver og bruger vores kreativitet, desto mere er der af den. Energien vokser, lysten og glæden. Og inspirationen elsker os, fordi vi møder op og dedikerer os. Skriv, hvisker den, skriv lidt mere. Det gør så godt.

Jeg er dybt taknemmelig for at være en slags rejseleder for de skønne mennesker, der er i skriveforløb hos mig. På skriverejsen. Det er en gave at se, hvordan kreativitet og skriverier blomster og hvor glad, det gør. Det forandrer og det healer. Og det sætter en helt tydelig kurs for den videre rejse. For det står skrevet i horisonten med kærligt blæk:

Vi er skabt til at skabe

 

Kærlig hilsen
Lene

Morgenlys

Bjerge i fladt landskab

Aftenhimmel

Lidt længere oppe i bjergene

Jeg hørte engang en sang og sangen tog mig med på rejse. Det skete uden at jeg vidste det, men pludselig befandt jeg mig et andet slags landskab. På forunderlig vis vandrede jeg nu et andet sted. I et bjerglandskab. Et sted, jeg ikke kendte, men som alligevel vakte en forunderlig genklang. Teksten, ordene, opfordringen. Jeg har været her før, sagde noget i mig, selvom det ikke kunne passe. Det var et smukt landskab, bjerge strakte sig foran mig som vidner til min færd. Der var frodighed, i vejkanten dansende de vilde blomster og et væld af dufte og lyde fra insekter nåede mig, mens jeg gik.

Lidt længere oppe i bjergene findes der steder, som er glemt…

Og jeg vidste, at jeg var på vej op i bjergene og at noget i mig ønskede at finde de glemte steder. Jeg var på pilgrimsfærd i mig selv og rytmen fra sangen ledte mig på vej. Lyden af ord. Med ét forstod jeg det. Vi har alle sammen et smukt bjerglandskab i os med glemte steder. Steder, hvor subtile sandheder og vidunderlig visdom ligger gemt. Gemt fordi vi på et tidspunkt var nødt til at forlade dem og da vi trådte ud på den anden side, glemte vi med ét det, vi vidste. Nu går rejsen tilbage. Det vidste jeg, da jeg gennem ordene vandrede af den støvede sti, der snoede sig og efterhånden bevægede sig stejlt opad. Op i bjergene, lidt højere op, et andet og nyt perspektiv og en fornemmelse af hjemkomst.

En skrivende pilgrimsfærd

Mens jeg vandrede gik det op for mig, at det er sådan vi er nødt til at tage på skriverejse. Vi må forestille os, at vi drager på pilgrimsfærd i os selv. Langsomt skriver vi os vej ind i landskabet og lidt længere op i de bjerge, vi tidligere har undladt at bestige. Vi frygter måske, at der gemmer sig noget, som vi ikke ønsker at få frem i lyset. Men sandheden er en anden. For hvert gang vi berører et sådant sted, vil vi skabe forløsning. Og efterhånden som vi kommer både længere op og dybere ind i os selv, desto nærmere vil vi komme det egentlige.

Diktat fra sjælen

Når vi lader skrivegerningen blive flydende, når vi lytter og virkelig åbner os fulde af nysgerrighed og barnlig undren, så kommer det næsten af sig selv. Sjælen synger, taler og skriver. Fortæller om de glemte steder og viser os forsigtigt, hvor vi skal skrive os hen for at besøge dem. Igen. Huske det vi glemte og mærke sødmen i den genklang, der som musik breder sig i bjerglandskabet. På pilgrimsrejsen.

Men egentlig tager vi bare imod. Vi lader pennen og ordene føre os og så møder vi det, der kommer og skriver det. Som om vi tog diktat fra sjælen. Vi tager diktat fra sjælen.

Vov at gå lidt længere

Vi stopper ofte op lige dér, hvor vi burde gå videre. Vi tror, at vi har skrevet os fri, men det er kun begyndelsen. Så det er en god ide at fortsætte ud over det tidspunkt, hvor vi er klar til at forlade ord og skriverier. Gå lidt videre. Endnu et skridt, lidt længere op af bjerget, lidt dybere.

Vi møder os selv i sårbare øjeblikke af tvivl og modstand. Det er bedst at vende om, siger vi til os selv og den indre censor nikker ivrigt. Det er blevet alt for farligt. Men det er disse vovestykker af vedholdenhed, der sætter os fri og virkelig får ord og skriverier til at blomstre. Det er næste skridt, lidt længere op, lidt dybere. Stederne venter på os. De går ingen vegne, men hvis vi ikke skriver og fortsætter med at gøre det, så når vi aldrig frem.

Vi dedikerer os til skriverejsen skridt for skridt. Vi forbinder os til noget større og så stoler vi på, at det vil vise os vej. Nøglen er at forblive engageret. Og ja, vi farer vild og fortaber os, men vi kan altid komme tilbage og det gør vi. Vi vender tilbage igen og igen, fordi vi ved, at det er den eneste måde. I vores tilbagevenden opbygger vi samtidig en rutine, som vil bære os videre. Vi bliver stærkere. Og vi skriver vores vej i taknemmelighed over, at vi kan. Sjælen kalder på os fra et dybere sted. Lidt længere oppe i bjergene, husk de glemte steder. Husk, hvor de findes og hvem du er.

En opdagelsesrejse

Skriverejsen er en opdagelsesrejse. Jeg opfordrer dig til at gå længere end du egentlig vil. Skriv videre, når du tror du er færdig. For sandsynligvis er du først lige ankommet til et sted fuld af energi og nu skal du til at møde dig selv det sted. Skriv videre. Men vi bliver bange, vi mærker den sælsomme energi, den dybe lyd af fjerne trommer og torden. Nu rører vi ved noget i os selv, som vi både har frygtet og savnet. Vores første indskydelse er at vende om, men nu ved vi det. Det er lige netop her, at vi skal gå videre.

Gå længere, end du tror du kan. Skriv videre. Lyt og tag imod det, du hører. Skriv det og bliv det.

Den største frygt

Den største frygt vi bærer på og som tynger os, er frygten for at møde netop den sandhed, der sætter os fri. Og der står som regel en slags forhindring i vejen, som vi skal overvinde. På bedste riddervis. På skriverejsen møder vi frygten og skriver den. Vi lokker trolde frem i lyset og vi ser dem, som de er. Ikke som vi troede, de var.

Vi bestiger bjerge i fladt landskab.

Lidt længere oppe i bjergene findes der steder, som er glemt …

Kærlig hilsen
Lene

* * *

Hvis du har lyst til at tage på skrivende pilgrimsfærd med mig ved din side, så tag et kig på de skriveforløb, jeg tilbyder i Skrivehuset. Har du en drøm om noget, du ikke umiddelbart ser, så kontakt mig alligevel. Måske kan vi sammen skabe din helt egen skriverejse.

Aftenhimmel