Jeg skriver det bare

Gennembrud_lysforår

Samtidig med at jeg har skriverejsende i forløb, deres helt eget skrivende pilgrimsfærd, fortsætter min egen skriverejse i det uendelige. Det går efterhånden op for mig, at jeg stødte på guld, da jeg for nogle år siden begyndte at skrive mig fri. Det var som om nogen eller noget ledte efter en åbning i mig, så jeg kunne lære at tage imod alt det fine, der er til mig – både i Universet og i mig selv – og naturligvis måtte det jo være skrivegerningen, der for mig blev den åbning. Jeg har altid elsket at skrive og fortælle historier, men jeg lærte ganske tidligt, som så mange andre, at skrive på en anden måde end den, sjælen benytter sig af, og derfor skulle det tage lang tid, inden jeg fandt tilbage til den vej, der på forhånd havde valgt mig.

Min korrekturmoster er sat på hold

Nu er min korrekturmoster og grammatiske perfektionist sat på hold, indtil jeg inviterer hende på banen. Og det accepterer hun. Vi har lavet en god aftale, selvom det har krævet utallige benhårde forhandlinger, blod, sved og tårer inden det kom så vidt. Men det lykkedes os at nå til enighed. Nu arbejder vi i stedet sammen og det fungerer ganske perfekt.

En Camino af ord og stemninger

Jeg er nu helt bevidst om, at min måde er skrivemåden. Jeg arbejder kontinuerligt skriftligt med mig selv og er for evigt på min helt egen skriverejse, en Camino af ord og stemninger, som aldrig slutter. Og jeg har lært, at hvis jeg vil i kontakt med min sjæl, så er der tre ting, der skal danne ben på mit livs taburet. Stilhed (meditation), natur og skrivning. For skrivning er ikke længere et spørgsmål om retstavning, grammatik og forsøg på at boltre mig intellektuelt i forestilling om, at jeg er nyt skrivende geni. Jeg er ingen Tolstoj. Men det er i grunden fuldstændigt tåbeligt at sammenligne sig med nogen som helst. Den slags er guf for egoet og fører til sorg, frustration og skriveblokering. Det er snarere et spørgsmål om at finde helt sin egen måde, at gå på opdagelse i det, man selv rummer, at finde helt sin egen stemme og vej, der igen åbner nye veje og stier til det indre eventyr.

Out beyond ideas of wrongdoing
and rightdoing there is a field.
I’ll meet you there.
– Rumi –

Det handler om min egen tilstand

Uden at tvivle på det, mærker jeg nu at noget i mig ved præcist, hvad det er, jeg er kommet for. Min sjæls agenda eller mit livsformål, om du vil. Og jo mere jeg stoler på det, lytter dybt indad og bliver i det felt, hvor jeg mærker varme, dyb genklang og en forunderlig fornemmelse af kærlige vingefang, desto mere er livet med mig. Alt det, jeg forestillede mig, at jeg skulle ud og erobre, kommer til mig uden at jeg skal anstrenge mig synderligt. Jeg skal blot gøre det, jeg er bedst til. Og så skal jeg søge min egen indre glæde, de steder, hvor genklangen bruser som en risende kilde og jeg kan høre min livssang som en kontinuerlig bundklang af glæde. De steder støder jeg på, når jeg skriver. Jeg ser dem og mærker dem, når jeg vandrer i naturen og når jeg står op med daggryet. Og hører dem synge i stilheden. Ikke altid, nej, for det er ikke altid, at jeg er åben nok til at se og opleve dem. Og det er lige netop det, det hele handler om. Om jeg er åben. Modtagelig. Og fuld af tillid til, at livet vil mig det godt. Jo mere tillid og kærlig undren, jeg kan mestre, desto flere appelsiner dumper ned i min turban. Men de falder ikke hurtigt. De kommer dumpende i slowmotion og de dufter både sødere, syrligere og langt mere vidunderligt end alle andre appelsiner tilsammen.

Det har skriverejsen givet mig

For jeg har nu i årevis skrevet mig gennem mine egne landskaber og efterhånden oplevet, hvordan skriverejsen og mine åbenbaringer spandt dybe tråde ind i mit liv og hvordan det hele efterhånden ånder afhængigt af hinanden. Det er endda svært at forklare, men jeg har skriverejsende i forløb nu, som oplever det samme. Jeg vil driste mig til at kalde det magisk, du kan bruge dit eget ord. For det handler nemlig meget om, at vi skriver os frem til de steder, hvor vores egen kærlighed bor. Med vores ord og på vores helt egen måde. Men vi må give os selv tid og kærlighed og skrivegå i tillid og med tålmodighed, for processen er langsom men god. Selvom vi dog med vores hjertelige intention og med kyndig vejledning kan forcere processen en god del alligevel. Og det er det, jeg tilbyder dig min hjælp til. Jeg har selv gået vejen og skrevet alt det frem, som manifesterer sig i mit liv i dag, og selvom ingen kan gå din vej for dig, du må skrivegå den selv, så er der dog visse værktøjer og metoder, der som tryllestave kan skabe grobund for glædelig skriveudvikling. Dem får du af mig efterhånden, jeg elsker at dele!

Skriv din egen vej – spørg din sjæl

Hvis du gerne vil i gang med din egen skriverejse, men ikke synes at du har lyst eller midler til at invitere mig med som rejseleder, så kan du sagtens gøre det selv. Men under alle omstændigheder kræver det dit hjerte, din tid, din dedikation og din tillid. Start gerne med at kontakte din sjæl eller dit højere selv ved at skrive et indledende rejsebrev til sjælen:

Bed om hjælp

Bed om hjælp til din rejse og til at få de indsigter, netop du har brug for. Ja, bed om hjælp til det, der optager dig lige nu og skriv så. Måske i sjælebogen, som er specielt dedikeret til netop det formål. Start din skriverejse i en notesbog, på din PC eller måske på en blog, som jeg gjorde det på Poetiske Paradokser. Og glem ikke din hjertelige intention. Formuler en intention, der på samme tid sætter dig fri og alligevel rummer det, dit hjerte og din sjæl længes efter …

Min intention med denne skriverejse er at …

Og skulle du have lyst til at starte processen og skrive en del af vejen med min hjælp og støtte, så skal du være i velkommen i et forløb. Som noget nyt tilbyder jeg, at du kan betale for rejsen i 2 eller 3 rater alt efter hvad vi aftaler. Men det er helt op til dig. Og hvis du er i tvivl og alligevel mærker en sælsom længsel, så spørg dog din sjæl. Hvis du spørger og virkelig lytter dybt efter svaret og skriver det, så får du det råt for usødet – det er ren kærlighed.

Jeg skriver det bare …

Kærlig hilsen
Lene

Gennembrud_lysforår

2 thoughts on “Jeg skriver det bare

  1. Hej Lene! jeg vil så gerne skrive og åbne min sjæl i skriftens tegn, finder mig bare lidt stum….

    • Hej Katja
      Du har ikke efterladt en e-mail adresse eller andet, så jeg kan ikke svare dig yderligere. Vil blot sige, at du er hjertelig velkommen til at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com og fortælle lidt mere. Jeg vil glæde mig til at høre fra dig 🙂

      KH
      Lene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s