Sangen i hjertet

Keevaogmig

Hvad nu hvis jeg bakkede mig selv, op helt og aldeles? Viftede tanker om “forkert” væk som fluer på en varm sommerdag og troede fuldt, fast og kærligt på mine egne dybe impulser?

Hvis jeg ikke tvivlede på mig selv og min egen kraft, men i stedet og helt uden tøven gik med det, der føles sandt for mig? Hvis jeg fyldte mig selv op med kærlighed og tilgivelse, når jeg gjorde noget, der måske ikke helt var i overensstemmelse med mit hjertes intention og elskede mig selv endnu mere, når jeg var træt og ked af det?

Hvis jeg holdt om mig selv og stolede på min intuition og de dybe impulser, jeg altid har, og ikke tvivlede på, at det var det bedste for mig. Og vidste, at jeg ikke skylder nogen en forklaring.

At alting ikke altid hverken skal eller kan forklares. Men har lov at være præcist som det er.

Hvad nu hvis jeg forstod, at jeg er nødt til at give mig selv og fylde mig selv op med kærlighed dybt indefra og må vælge at ignorere egoets kollektive masseskrig og de sidste nye tendenser, fordi jeg dybt i mig har vished om, hvordan jeg ønsker at leve mit liv og hvad, der er sandt for mig.

Hvis jeg virkelig forstod, at jeg kun kan udføre mit arbejde og være tilstede og nærværende fra et centreret og kærligt sted i mig selv og give derfra, hvis jeg husker at fylde mig selv op og pleje mig selv fra selvsamme sted. At jeg er nødt til at beskytte mig selv og stå inde for mig selv og den vej, jeg har valgt, på samme måde som jeg ville beskytte og tage mig af et lille barn eller en hundehvalp.

Hvad nu hvis jeg bevidst valgte at følge min sjæls stille røst, og havde en kærlig intention om hver eneste dag at lytte til den melodi, der altid spiller næsten lydløst dybt i mig.

Hvis jeg altid valgte at høre og danse til den sang, der bor i mit bryst. Sangen i mit hjerte.

Og hvad hvis du gjorde det samme? Ville vi så ikke opdage, at vi faktisk sang og dansede til samme slags musik? Sangen i hjertet.

* * *

Kære ven

Lad os gå sammen om at skrive og fortælle den kærlige version af historien og lade det strømme fra sjæl og hjerte, bag tanker, modstand, frygt og frustration.

I disse tider har verden mere end nogensinde brug for medfølelse og hjertelige historier.

Kærlig hilsen
LeneDalai Lama

 

En hjertelig intention

snartsommer

Kære ven, jeg ønsker at skrive noget fint til dig. Sende ord og toner i din retning, så du gennem det univers, der skabes i dit indre, når du læser mine ord, opdager de steder, hvor du berøres og hvor det, der formidles gennem mig, vækker dyb indre genklang. For lige dér er en åbning. Et lys, der trænger igennem. Måske et særligt sårbart sted, som umiddelbart vækker en følelse af sorg? Eller dyb glæde? En subtil smerte, der som en sommerfugl med blafrende vinger sender vibrationer gennem tid og rum og skaber en ny slags åbning. Et ord. Tre sætninger. Hvordan kan hun dog vide? Det er jo mig, min følelse, netop det ord, de toner, den stemning.

Lyden af bølger mod stranden og store sten i mørkningens lys. Fortiden. Fremtiden. Nu. Du vandrer lige dér, hvor jeg også har vandret, og opdager, at det, du troede var slutningen, en solnedgang og så farvel, i virkeligheden er kimen til en ny dag. Et lys. En stjerne. En følelse af noget andet. Subtilt fornemmende, sansende og dansende gennem de ord, du nu læser og som nu ikke længere bare er ord.

Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet de ord. Eller noget lignende. Men det kan jeg ikke, jeg er ikke … Jo du kan! Og jo, du er!

Du får lyst til at skrive selv. Din længsel glider langsomt op på nattehimlen og ligner til forveksling fuldmånen. Rund og fyldig forvandles hun til sølv på nattens blide bølger af indsigt. Hvor smerte ikke længere er noget, vi flygter fra, men som vi skriver os gennem. Formulerer. Giver tid, kærlighed og healing. Og selv det vi ikke helt forstår, lærer vi efterhånden at give slip på. Vi behøver ikke altid at forstå. Det er godt nok blot at gå igennem via ordene og tilgive det, der tilgives skal. Det er som om ordene kender vejen og som månen lyser havet op og kaster sølvstjerner på det, der før blot var … frygt?

Fortællinger opstår og på magisk vis hjælper de os …

For alting er tilsyneladende. På skriverejsen opdager vi på et tidspunkt, at vi kan lade os fragte gennem ord og stemninger. Det er som om noget i os ved besked om, nøjagtigt hvor vi skal hen for at heale. Siden hen kan vi rejse os og drage videre med nye indsigter og erkendelser i hjertet. Som om noget i os kender det perfekte sted, hvor vi endelig kan stille den tunge rygsæk fra os, vi har båret på så længe og drage videre med lethed i krop og sjæl. Et ord, et skridt af gangen. For uden at vide det skiller vi os langsomt – gennem ordene, gennem skriverierne – af med det, der ikke længere tjener os. Vi lærer det at kende, for hvad det er, og i den skrivende accept som ofte opstår, er alting med ét forandret. Nyt. Så hviler vi lidt i tomrummet, mærker den indre stilhed, den søde smag af ingenting og rejser videre.

Havde det ikke været for ordene, sætninger og alle de historier og fortællinger, der som månen gled op på min indre nattehimmel og lyste for mig på min vej, var jeg aldrig kommet så tæt på hjem, som jeg er nu. Så havde jeg vist aldrig helt fattet, hvad min sjæl egentlig sang om, andet end i de velkendte øjeblikke af dyb genklang, når andre spildte sjælekrummer på egne livsrejser. Musik. Fortællinger. Alt det, jeg blev inspireret af og var taknemmelig for, at andre kreative sjæle delte. Men jeg var nødt til at skrive og skabe det selv, det, der for mig gjorde forskellen.

Og hvad jeg ikke vidste dengang, var, at jeg faktisk satte mit indre kompas på sjælekurs, da jeg i begyndelsen af min egen skriverejse formulerede intentionen, min helt egen hensigtserklæring: Jeg ønsker at følge mit hjerte.

Og jeg fulgte mit hjerte. Gennem tykt og tyndt. Jeg skrev det, jeg formulerede det og jeg opdagede efterhånden, at jeg ofte var nødt til at forlade tankernes land og give slip på mine forestillinger om hvordan. Her har min meditationspraksis været en uundværlig hjælper. Jeg lærte stilheden at kende og opdagede, at den var en ven. Et hav af kærlighed. Og først da jeg vovede at slække på kontrollen, en lille bid af gangen, fik jeg for alvor hul igennem. Det hul, hvor der nu strømmede sjælemusik, indsigter og erkendelser, der var som skabt til mig. Og glæden kom tilbage, den nærmest barnlige, eventyrlystne glæde ved at skrive og fortælle historier. Blandt andet. Pludselig turde noget i mig give pokker, nu dansede jeg jo med daggryet og opdagede, hvordan jeg virkelig er min egen vejs skaber.

Selvom vejen skabte mig. Et skridt af gangen, et ord, en tone.

Og du, min ven, kan vælge at gøre det samme. Formulere en hjertelig intention og lade den fragte dig. Gennem ord, stemninger, måske på skriverejsen, eller også på din helt egen måde. For der findes en måde, som er perfekt for dig. En vej. Din vej. Lad den vej vælge dig, som min vej valgte mig. Lad det komme.

Kærlig hilsen
Lene

snartsommer

 

 

Jeg skriver det bare

Gennembrud_lysforår

Samtidig med at jeg har skriverejsende i forløb, deres helt eget skrivende pilgrimsfærd, fortsætter min egen skriverejse i det uendelige. Det går efterhånden op for mig, at jeg stødte på guld, da jeg for nogle år siden begyndte at skrive mig fri. Det var som om nogen eller noget ledte efter en åbning i mig, så jeg kunne lære at tage imod alt det fine, der er til mig – både i Universet og i mig selv – og naturligvis måtte det jo være skrivegerningen, der for mig blev den åbning. Jeg har altid elsket at skrive og fortælle historier, men jeg lærte ganske tidligt, som så mange andre, at skrive på en anden måde end den, sjælen benytter sig af, og derfor skulle det tage lang tid, inden jeg fandt tilbage til den vej, der på forhånd havde valgt mig.

Min korrekturmoster er sat på hold

Nu er min korrekturmoster og grammatiske perfektionist sat på hold, indtil jeg inviterer hende på banen. Og det accepterer hun. Vi har lavet en god aftale, selvom det har krævet utallige benhårde forhandlinger, blod, sved og tårer inden det kom så vidt. Men det lykkedes os at nå til enighed. Nu arbejder vi i stedet sammen og det fungerer ganske perfekt.

En Camino af ord og stemninger

Jeg er nu helt bevidst om, at min måde er skrivemåden. Jeg arbejder kontinuerligt skriftligt med mig selv og er for evigt på min helt egen skriverejse, en Camino af ord og stemninger, som aldrig slutter. Og jeg har lært, at hvis jeg vil i kontakt med min sjæl, så er der tre ting, der skal danne ben på mit livs taburet. Stilhed (meditation), natur og skrivning. For skrivning er ikke længere et spørgsmål om retstavning, grammatik og forsøg på at boltre mig intellektuelt i forestilling om, at jeg er nyt skrivende geni. Jeg er ingen Tolstoj. Men det er i grunden fuldstændigt tåbeligt at sammenligne sig med nogen som helst. Den slags er guf for egoet og fører til sorg, frustration og skriveblokering. Det er snarere et spørgsmål om at finde helt sin egen måde, at gå på opdagelse i det, man selv rummer, at finde helt sin egen stemme og vej, der igen åbner nye veje og stier til det indre eventyr.

Out beyond ideas of wrongdoing
and rightdoing there is a field.
I’ll meet you there.
– Rumi –

Det handler om min egen tilstand

Uden at tvivle på det, mærker jeg nu at noget i mig ved præcist, hvad det er, jeg er kommet for. Min sjæls agenda eller mit livsformål, om du vil. Og jo mere jeg stoler på det, lytter dybt indad og bliver i det felt, hvor jeg mærker varme, dyb genklang og en forunderlig fornemmelse af kærlige vingefang, desto mere er livet med mig. Alt det, jeg forestillede mig, at jeg skulle ud og erobre, kommer til mig uden at jeg skal anstrenge mig synderligt. Jeg skal blot gøre det, jeg er bedst til. Og så skal jeg søge min egen indre glæde, de steder, hvor genklangen bruser som en risende kilde og jeg kan høre min livssang som en kontinuerlig bundklang af glæde. De steder støder jeg på, når jeg skriver. Jeg ser dem og mærker dem, når jeg vandrer i naturen og når jeg står op med daggryet. Og hører dem synge i stilheden. Ikke altid, nej, for det er ikke altid, at jeg er åben nok til at se og opleve dem. Og det er lige netop det, det hele handler om. Om jeg er åben. Modtagelig. Og fuld af tillid til, at livet vil mig det godt. Jo mere tillid og kærlig undren, jeg kan mestre, desto flere appelsiner dumper ned i min turban. Men de falder ikke hurtigt. De kommer dumpende i slowmotion og de dufter både sødere, syrligere og langt mere vidunderligt end alle andre appelsiner tilsammen.

Det har skriverejsen givet mig

For jeg har nu i årevis skrevet mig gennem mine egne landskaber og efterhånden oplevet, hvordan skriverejsen og mine åbenbaringer spandt dybe tråde ind i mit liv og hvordan det hele efterhånden ånder afhængigt af hinanden. Det er endda svært at forklare, men jeg har skriverejsende i forløb nu, som oplever det samme. Jeg vil driste mig til at kalde det magisk, du kan bruge dit eget ord. For det handler nemlig meget om, at vi skriver os frem til de steder, hvor vores egen kærlighed bor. Med vores ord og på vores helt egen måde. Men vi må give os selv tid og kærlighed og skrivegå i tillid og med tålmodighed, for processen er langsom men god. Selvom vi dog med vores hjertelige intention og med kyndig vejledning kan forcere processen en god del alligevel. Og det er det, jeg tilbyder dig min hjælp til. Jeg har selv gået vejen og skrevet alt det frem, som manifesterer sig i mit liv i dag, og selvom ingen kan gå din vej for dig, du må skrivegå den selv, så er der dog visse værktøjer og metoder, der som tryllestave kan skabe grobund for glædelig skriveudvikling. Dem får du af mig efterhånden, jeg elsker at dele!

Skriv din egen vej – spørg din sjæl

Hvis du gerne vil i gang med din egen skriverejse, men ikke synes at du har lyst eller midler til at invitere mig med som rejseleder, så kan du sagtens gøre det selv. Men under alle omstændigheder kræver det dit hjerte, din tid, din dedikation og din tillid. Start gerne med at kontakte din sjæl eller dit højere selv ved at skrive et indledende rejsebrev til sjælen:

Bed om hjælp

Bed om hjælp til din rejse og til at få de indsigter, netop du har brug for. Ja, bed om hjælp til det, der optager dig lige nu og skriv så. Måske i sjælebogen, som er specielt dedikeret til netop det formål. Start din skriverejse i en notesbog, på din PC eller måske på en blog, som jeg gjorde det på Poetiske Paradokser. Og glem ikke din hjertelige intention. Formuler en intention, der på samme tid sætter dig fri og alligevel rummer det, dit hjerte og din sjæl længes efter …

Min intention med denne skriverejse er at …

Og skulle du have lyst til at starte processen og skrive en del af vejen med min hjælp og støtte, så skal du være i velkommen i et forløb. Som noget nyt tilbyder jeg, at du kan betale for rejsen i 2 eller 3 rater alt efter hvad vi aftaler. Men det er helt op til dig. Og hvis du er i tvivl og alligevel mærker en sælsom længsel, så spørg dog din sjæl. Hvis du spørger og virkelig lytter dybt efter svaret og skriver det, så får du det råt for usødet – det er ren kærlighed.

Jeg skriver det bare …

Kærlig hilsen
Lene

Gennembrud_lysforår

Tillid til din egen stemme

hjertespejl

Den største vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem.

Hjertelige intentioner

Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på vej. Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Lad dine skriverier stå alene, giv dem lov til at ånde

Lad ikke dine skriverier afhænge af, om nogen måske har lyst til at udgive dig eller ej. Lad dine skriverier stå alene, lad dem være din gave til dig selv og måske endda til verden. Lad dem trække vejret og have sit eget liv og lad ikke andre fortælle dig, hvad de er værd eller ej.

I just try to warn people who hope to get published that publication is not all it’s cracked up to be. But writing is!

Sådan siger Anne Lamott. Og mange andre forfattere giver hende ret. Lad ikke din skrivelængsel og skriveglæde blive bremset af tanken om udgivelse eller om, at du skal skrive på en bestemt måde på din blog og din hjemmeside. Udgivelsen af den bog, der måske ikke engang er skrevet endnu, kan være lige netop det, der gør, at du aldrig får bogen skrevet. Eller skrevet ret meget i det hele taget. Du behøver faktisk ikke at fokusere på produktet og lave glamourøse målsætninger. Og da slet ikke i starten af din skriveproces. Som regel folder det hele sig ud i perfekt og utænkelig perfektion, når du glemmer alt om netop perfektion og om at skulle præstere. Lær i stedet dig selv at ære processen.

Forkast det, der fornærmer din sjæl

Hvis du ønsker at lære dit skrivende selv at kende, det, der findes bag tanker, begrænsninger og andres sikkert velmenende råd om ”Sådan-gør-Du”, så må du starte forfra og forkaste det, der fornærmer din sjæl. Hvis noget føles forkert og hvis det skurer som kridt mod dit hjertes tavle, jamen så er det da fordi det er forkert. For dig. Lyt til dig selv, lyt dybt indad og begynd så at lege med det, du ønsker at formulere. Hvornår har du sidst tilladt dig selv at lege?

Du kan ikke tænke dig til det

Hvad med bare at begynde at skrive? For du kan ikke tænke dig til det. Du er nødt til at møde op og gøre det. Ordene undfanges i gerningsøjeblikket på samme måder, som babyer bliver til. Der kommer ikke børn ud af at tænke. Vi er nødt til at møde op og elske. På samme måde er vi nødt til at møde op og elske os selv nok til at gøre det, vi drømmer om. Og er det at skrive – så skriv! Glem alt om bøger på en bestemt måde og begrænsninger, regler, undtagelser, grammatik og retstavning. Og for Guds og din egen skyld: Glem alt om ”sådan gør du”. Bare skriv og se, hvad der sker. Tag på eventyr i dine ord, skriv så meget at du glemmer tid og sted.

Der findes en sand vej for dig

Der findes ikke en rigtig måde som gælder flertallet, hvis du spørger mig. Men der findes en sand måde og en vej for dig. Og det er den vej, den måde, du en dag vil støde på, hvis du møder op og skriver. Hvis du under dig selv barnets nysgerrighed og narrens undren. Hvis du lader være med at læse alle de forkromede artikler og velmenende råd, der handler om mål, resultater og hvad der vil ske, hvis du ikke partout følger bestemte regler.

Lær dig selv at kende på ny

Lær dig selv at kende først, gå på opdagelse og forsøg at følge glæden, når du skriver. Prøv at lade dine egne følelser og impulser guide dig gennem skriverierne. Mærk efter, dybt i dig selv og når det føles godt eller du føler dig optændt af en særlig slags ild eller måske et stille suk af velvære, jamen så er du på sporet. Af din sjæls stemme. Af det, der er dit skrivested, din måde, din stemme.

Lad din intention eller hensigtserklæring sætte dig fri

Prøv først at formulere en hjertelig intention med dine skriverier, noget, der umiddelbart føles godt. Og lad gerne intentionen sætte dig fri fra dine tankers tyranni.

  • Jeg ønsker via mine ord, formuleringer og fortællinger at gå på opdagelse i …
  • Jeg har en intention om at sætte ord på mine indsigter, så de kan være til glæde for andre …
  • Jeg ønsker at skrive fra hjertet og med sjælen og sætter hermed mig selv fri fra alle på forhånd definerede regler og ”sådan gør du” …

Har du først formuleret en hjertelig intention og ærer den, så skal du se, så ved noget i dig godt, hvor du vil bevæge dig hen. Du behøver ikke at vide det mentalt. Du skal blot lade dig lede på vej. Af den indre stemme, af det, der flyder gennem dig, når du endelig giver slip på kontrollen og sætter fri.

Og jeg ved godt at det kan være svært. Men er det grund nok til at bremse dig?

Øvelse gør faktisk mester

For naturligvis er du nødt til at møde op, søde ven. Hvordan skulle ordene ellers kunne finde dig? Hvordan kan du lære at spille ordmusik fra hjerte og sjæl, hvis du ikke øver dig på dit instrument? Øvelse gør virkelig mester. Med tillad dig selv at lege, udforske og gå på opdagelse. Lad være med at dømme, tillad dig selv at skrive ”forkert”, lad hånt om retstavning og grammatik i første omgang. Og det kommer faktisk fra en tidligere korrekturmoster, jeg kan godt sige dig, jeg har havde om nogen styr på retstavning og grammatik, for det er jeg faktisk uddannet til og det har jeg været god til det meste af mit voksne liv. Det var det, jeg kunne. Men. Ved du hvad? Det gjorde mig ikke glad. Det fik ikke mine skriverier til at flyde. Jeg var nødt til at lægge en stor del på hylden for at kunne sætte fri. For det var jo slet ikke den måde, jeg længtes efter at skrive på og det var heller ikke det, der kom frem, som jeg egentlig ønskede at sige og fortælle.

Nu kan jeg endelig sige som Picasso:

Learn the rules like a pro
So you can break them like an artist

Når ”Sådan gør du” ikke tjener dig

Måske kender du alle reglerne og du mærker, hvordan de giver dig en vis skrivemæssig sikkerhed, men samtidig begrænser de dig og afholder dig fra at skrive frit og flydende? Du har fået at vide ”hvordan” og du har læst utallige nyhedsbreve, blogge og måske endda været på kursus i ”sådan gør du”. Du ved det hele, du mestrer det endda måske, men alligevel føles det forkert dybt i dig. Det gør dig ked af det, frustreret og det hæmmer dig i at folde dit sande selv ud. Dit sprog bliver stift og hakkende, det, du har lært, føles som en kæmpe kæp i skrivehjulet. Og det gør dig ikke glad, det gør dig snarere sorgfyldt og stresset.

Og du føler måske et stik af længsel og misundelse, når du læser noget, der er skrevet fra hjertet og som vækker dyb poetisk eller sjælemæssig genklang i dig? Nogen formulerer det, du føler? Nogen siger det, der blot er et subtilt suk af noget dybt i dig?

Start forfra

Er det sådan, det er? I så fald er det nok fordi du ikke har gjort dig selv den kæmpe sjæletjeneste at starte forfra. Tage på en ny slags rejse og forlade alt det, der ikke tjener dig. Det kan du gøre ved at skrive selv og starte en ny proces eller du kan tage på skriverejse med mig, men lov mig én ting. Bed mig ikke om 5-trin til hurtige resultater og ønsk dig heller ikke tryghed. Tryghed er ofte et slags fængsel. Vi er nødt til at åbne lågen til buret, lette og stole på, at vores vinger kan bære. Vi skal på skrivende pilgrimsrejse, vi skal ud under åben himmel, vi skal ikke skabe flere unødige og frygtbaserede kanteregler. Lad i stedet rejsen være et slags eventyr.

Og har du et dybtfølte ønske om at skrive en bog, så deler vi processen op i flere bidder. Allerførst går vi på opdagelse og sætter fri, senere kan vi indfange og formgive.

Kære du, du er alt for værdifuld og særlig til blot at være en kopi. Hav tillid til din egen stemme. Du har sandsynligvis helt din egen måde og det er den, du skal ud ind og finde. Men lad være med at forestille dig det hele på forhånd. Gå i stedet på eventyr og lad det komme, der vil komme. Sæt fri, giv slip og tag imod. Giv nysgerrighed, undren og kærlighed til processen. Hav tillid til, at du sagtens kan.

For det kan du. Du er værdig. Verden behøver din stemme og dine fortællinger. På din måde.

Kærlig hilsen
Lene

hjertespejl

 

Fra hjerte til hjerte

hjertetræ

Kære ven

Dette er mit februarbrev til dig. Og jeg har ikke udtænkt en dagsorden på forhånd. Jeg skriver ikke, som jeg er skolet i og som jeg har lært. Jeg ryster lidt, mens jeg indser, at jeg nok kommer til at skrive noget, som jeg slet ikke tør. Men ved du hvad, jeg elsker at skrive fra sjælen og hjertet. Jeg elsker at sige, at sådan er jeg, det er sådan, jeg ser livet og verden og min sjæl fortæller mig, at hvis jeg tør sige det HØJT, så er der måske andre, der har det på samme måde? Som tænker og mærker det samme. Det er ikke meningen, at vi skal gå os gemme os. Livet er for kort til masker og lunkenhed. Fortæller min sjæl 😉

Skrivehuset
Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skal med Skrivehuset. Ja, faktisk ved jeg ikke engang om navnet kommer til at hænge ved. For ved du hvad jeg opdagede? Jeg kan ikke købe hverken skrivehuset.dk eller skrivehuset.com som domænenavn. De er optaget. Da jeg købte mit domænenavn, var jeg ikke helt sikker på, hvad min virksomhed skulle hedde. Alene ordet virksomhed mangler noget af det, jeg gerne vil udtrykke og give. Så jeg besluttede mig for, at det var klogest at bruge mit eget navn. Det ændrer sig sandsynligvis ikke, selvom man selvfølgelig aldrig ved. På det tidspunkt var de andre domænenavne stadig ledige og jeg tænkte; hvem skulle dog købe dem? Men nogen gjorde. Og sådan er det!

Proces

Ved at bruge mit eget navn kunne Skrivehuset ændre navn hen af vejen, hvis jeg følte for det. For jeg er i proces. Tingene udvikler sig hver eneste dag. Jeg er i proces og efterhånden som jeg bliver klogere og mere vis, er jeg i stand til at træffe valg, som jeg ikke kun træffe før. For det ikke var tid. Jeg manglede den indsigt, den erfaring, de skridt, der skulle til for at jeg kunne beslutte mig. Nu siger jeg pyt. Min virksomhed lige nu hedder Skrivehuset, for det er faktisk her jeg bor. I et stort hus for enden af en markvej og det er her, jeg sidder og skriver. Så det giver mening, det skaber en slags ramme omkring det, jeg er og gør. Skrivehuset. Og huset er min ven, vi ligner hinanden. Det er nemlig også i proces. Vi flyttede ind for tre år siden og der er stadig mange ting, der slet ikke er færdig endnu. Nogle vægge er tomme, fordi jeg ikke har fundet (eller malet) det rigtige billede endnu. Huset er et gammelt stuehus fra en gård, der for længst er revet ned. Men huset blev stående, fordi der var noget over det. Det er blevet renoveret fra grunden, ja faktisk er det kun murene, der er oprindelige. Men det er selvfølgelig genopført i den stil, det er bygget. Det er genopført i husets ånd. Og den ånd er vigtig. Jeg lytter meget til huset og finder ud af, hvor der er god energi. Lige nu sidder jeg faktisk i spisestuen med udsigt over markerne og skriver til dig. Mit skrivelys blafrer, der er te i koppen og ord i hjertet.

Alting har sin tid

Der er mærkværdigt stille udenfor, som om tiden er stoppet for en stund. Træerne står nøgne og værdige og rækker deres arme mod himlen. Himlen, som er helt lysegrå og minder mig om flødeskum med et stænk lakrids. Et stykke ude på marken står to rådyr og græsser. Og i et af træerne herude sidder Harald, den sorte krage, som jeg har skrevet lidt om. Eller rettere sagt, han har skrevet gennem mig. Lige nu sidder han bare og sonderer terrænet. Han har masser på hjerte, men han kender sin besøgstid. Han ved, når tid er. Han har fornemmelse for intuitiv timing og er opfyldt af fred. Det kommer, når det kommer. Når tid er. For selvfølgelig skal vi tale sammen igen, der er uden tvivl flere historier i den fugls kølevand. Men lige nu er han stille. Jeg kan lære meget af Harald og det er faktisk min intention.

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Spisestuen. Det er her, at jeg i maj måned holder min første intuitive workshop for kvinder med skrivelængsel. Det er noget, der længe har været under opsejling, en drøm og en længsel, som har været meget tydelig for mig. Jeg vidste at det en dag ville være tid og pludselig er det. Det er tid, det er nu. Jeg sendte invitationen ud og efter en måneds tid er cirklen nu sluttet. Der er plads til seks kvinder på workshoppen og de kvinder har nu meldt sig. De var ventet hver og en. Jeg har hele tiden vidst, at tilmelding måtte gå efter først-til-mølle princippet og at det ikke ville være muligt at reservere pladser og den slags. Hvis man vil det, hvis det er meningen at man skal, så tilmelder sig uden forbehold. Så er man klar, så er man dedikeret. Og kvinderne kom. Jeg glæder mig stort til at tage imod. Vi skal være her i spisestuen med udsigt over markerne. Og sammen skal vi skabe en magisk cirkel af skrivende kvinder. Vi skal lytte, vi skal lytte indad og skrive fra hjerte og sjæl. Jeg vil dele af min viden, visdom og alt hvad jeg ved, har og er. Jeg vil selvfølgelig forberede en del, men resten skal skabes i de øjeblikke, hvor vi møder hinanden i cirklen og noget opstår. Det er jo en intuitiv skriveworkshop, forstår du. Vi skal være så åbne, modtagelige og indstillet på magi, som det overhovedet er muligt. For hvem ved, hvilke historier, der dukker op i den magiske skrivecirkel, når vi først er mødt op?

En magisk skrivecirkel

Jeg har længe ledt efter en kvinde, som holdt den slags skriveworkshops. Intime workshops i sit hjem på landet, hvor alt elektronisk udstyr er slukket og hvor man skriver på papir. I hånden. Jeg har forestillet mig hende og jeg har savnet hende, ja jeg har endda skrevet en historie om hende. Men ved du hvad? En dag gik det op for mig at hun ikke fandtes, før jeg skabte hende. Før jeg indså, at den kvinde, jeg savnede og ledte efter faktisk var mig selv. Så nu gør jeg det. Jeg holder den workshop, jeg har længstes efter, jeg åbner mit hus og min spisestue for den magiske skrivecirkel af kvinder med skrivelængsel. Det er lidt langt, jeg ved det godt, men mærk mig mine ord. Magisk skrivecirkel. Det ved jeg, at det bliver.

Skrivecoaching og skriverejser – for sjælen

Som du måske ved, tilbyder jeg også skrivecoaching og skriveforløb, som jeg kalder skriverejsen. Det er en fin succes indtil videre. Men jo mere erfaring, jeg får og jo mere, jeg skriver og rejser med de kvinder, der er i forløb og som dedikerer sig med sjæl og hjerte til processen, går det op for mig: Vi kan ikke planlægge ret meget. Jo, det kan vi godt, men så er der ikke plads til spontanitet og intuitive tegn. Vi er nødt til at stole på, at hvis vi møder op med en intention om at følge vores hjerte og lytte til vores sjæl, så sker der noget. Et skift.

Og vi er nødt til at møde op og skrive, hvis vi har skrivelængsel!  Enhver udsættelse er smertefuld.  Jeg har lavet nogle rammer omkring forløbene, som sætter gang i processen og holder kvinderne til ilden, men skriverejsen har det med at skrive sig selv efterhånden. Derfor er der ikke to skriverejser, der er ens. Men for langt de fleste er skriverejsen og forløbet ”Skriv Din Sjæl” en god, givende og transformerende oplevelse. En proces, der sættes i gang og som tager sin tid. Derfor taler jeg aldrig sjældent om mål og resultater.

Jeg taler om formål og om proces.

Anbefaling

Forleden dag fik jeg følgende anbefaling fra en skøn kvinde som er i forløb hos mig. Hun skrev som følger:

”Jeg kan på det varmeste anbefale at skrive med Lene. Det har været noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i mange, mange år. Hun er en helt speciel og hjertevarm ‘rejseleder’ ind i det indre, magiske univers.”

Jeg blev selvfølgelig glad og ydmyg. For det er min hjertedrøm at kunne hjælpe og guide kvinder som dig gennem skriverejsen på samme måde, som jeg har selv har været på skriverejse i efterhånden mange år. Jeg skrev mig selv, min sjæl og jeg skrev mit liv om. Rettelse. Jeg skriver mit liv. For det er en proces som aldrig slutter.

Når skam og sårbarhed faktisk er en nøgle til forening

Meget af det, jeg deler med dig, er noget, jeg selv erfarer og får indsigt i efterhånden. Det inspirerer mig, jeg skriver om det, nogle gange opstår der historier og så deler jeg dem. For det skal vi gøre. Dele vores historier og fortællinger. På vores måde. Selvom vi måske ikke tror det, så inspirerer det andre. Vi opdager en dyb genklang af lighed og fælleskab i de historier, som tilsyneladende er forskellige. Vi tror vi er alene med vores skamfulde og svære historier eller at vi vil blive til grin, hvis vi fortæller om det, der dybest inde giver mening for os. Eller som er slidsomt og svært. Vi føler os udsatte, sårbare og alene. Men ved du hvad? Det er faktisk slet ikke sådan. Tværtimod. Vores fortællinger bliver måske udtrykt forskelligt, vi har hver vores måde, men essensen? Den er én og samme. Vi trækker vores inspiration og vores kraft fra det selvsamme hav. Som en klog mand eller guru (eller var det måske en kvinde?) engang sagde: Du er ikke alene dråben i havet. Du er også havet i dråben. Og vores historier forener os. Vi ser, at vi ligner hinanden og har de samme drømme og længsler. Og at vores skam og sårbarhed i virkeligheden er en slags nøgle til den forening. Til kærlighed.

Du coacher som du skriver

I går havde jeg en telefonisk coaching med en anden skøn kvinde i skriveforløb hos mig som sagde:

“Du taler til mig på samme måde som du skriver. Du taler til min sjæl.”

Og måske er det sådan, det er?

Jeg må forkaste det, der fornærmer min sjæl

Jeg ønsker selvfølgelig at skabe mig et slags levebrød i Skrivehuset, for min drøm er jo at leve af det, jeg elsker. Og jeg kender en del til, hvordan man med kontrol, kommunikation, snedige tricks og lidt manipulation kan forsøge at knytte mennesker til sig.  Til dels. Men jeg må ofte smide meget af alt det væk, jeg ved fra min tid som karrierekvinde, fordi det fornærmer min sjæl.

Jeg vil meget hellere inspirere dig gennem mine historier og mine fortællinger. Og hvis jeg gør det, hvis mine ord taler til din sjæl og hvis du instinktivt får lyst til at tage på skriverejse og booke et personligt forløb hos mig eller du tænker: Bare det var mig, der skulle med på intuitiv skriveworkshop i Skrivehuset til maj, jamen så er mit formål udfyldt. Mere kan jeg ikke gøre. Hvis det er meningen, så kommer du. Så ringer eller skriver du til mig. På samme måde som de kvinder, der nu er i forløb hos mig, kom. På samme måde, som de seks kvinder med skrivelængsel meldte sig til den første intuitive skriveworkshop, som finder sted den 9. maj. En magisk skrivecirkel er allerede skabt i ånden, inden vi fysisk mødes her i spisestuen. Fordi det er meningen, at det skal være sådan.

Lad dit lys skinne

Men mit største ønske er, at du bliver inspireret uanset hvad. Om du kommer her eller ej. For ordene svæver fra mit skrivebord og ud i verden med en et kæmpe ønske. Må du lære at elske og ære dig selv. Må du finde dit lys og lade det skinne. På din måde. Må du turde stå frem som hele dig, med sjæl og hjerteblod, og vise verden, hvem du er. Hvor smuk du er og hvor vis du er. Må du turde fortælle verden din historie og dele dine fortællinger.

Intuitiv skriveworkshop i juni 2015?

Kommer der flere intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel, spørger du måske, fordi en slags pirrende længsel og lyst melder sig. Og jeg nikker smilende, mens jeg drikker af min rosen te. Jeg har faktisk en intention om at lave endnu en skriveworkshop af slagsne i juni måned omkring tidspunktet for sommersolhverv. Tror du, at der ville komme seks kvinder og melde sig til den cirkel, hvis jeg gjorde alvor af drømmen? Vi får se.

Fra sjæl til sjæl

Kære ven, det er tid til at slutte mit februarbrev. Og det gør jeg med stor taknemmelighed og glæde. Mens jeg skriver de afsluttende ord, sker der noget på himlen derude. Et par skyer, som før synes som sammensmeltet i gråt, har spredt sig lidt og et skarpt lys bryder igennem. Det, jeg troede var gråt og uigennemsigtigt, skifter nu karakter. Ligeså langsomt. Og Harald sidder ikke længere i træet derude, han er fløjet af sted med sine fuglevenner. ”Livet er nu”, sagde han og nikkede anerkendende til mig, inden han lettede fra sin gren og svævede afsted. Til himmels. Fuld af tillid til at livet vil ham det bedste. Og i visheden om, at det gør så uendelig godt at give slip og bare lade komme. Både når vi lever og når vi skriver.

Så det vil jeg gøre nu. Jeg slipper dig i visheden om, at vi en dag mødes, hvis det er meningen. Indtil da vil jeg blot se frem til at dele mine fortællinger og historier med dig, inspirere dig og pirre din skrivelyst og glæde.

Fra sjæl til sjæl. Fra hjerte til hjerte.

Kærlig hilsen
Lene

mig

Der bor en drøm i hjertet

valmue

Et smukt og kraftfuldt værktøj

Mit ønske er at vise, at skrivning ikke bare handler om kommunikation med omverdenen. Det er ikke et kun et spørgsmål om korrekthed, stavning, formulering eller målgruppe. Det handler ikke altid om produktet, tværtimod kan processen være den største gave i sig selv.

Skrivning er et smukt og kraftfuldt værktøj på den indre rejse. Her kommunikerer vi ikke med omverdenen men med os selv. Vi vælger at møde op for at tage på rejse og skrivegerningen er vores transportmiddel. Og der skal ikke meget til, før dørene åbnes og den indre verden ligger åben for os. Vi rummer så meget mere end vi går og tror og gennem en form for skriverutine kan vi hente det frem.  Det er som om nogen bare har ventet på os og på, at vi skulle møde op. Selv har vi mærket en dyb længsel efter at gøre det, men noget holdt os tilbage.

Lidt af min egen skrivehistorie

For mig startede det for efterhånden fem år siden. Efter at have taget tilløb i årevis, begyndte jeg at blogge hver eneste morgen på Poetiske Paradokser. Navnet kom, da jeg spurgte om det. Det samme gjorde Megan. Hun dukkede bare op og begyndte at tale igennem mig. Hun greb pennen og tog over og gjorde alt det, jeg ikke turde. Ydermere skrev hun i et anderledes sprog, der efterhånden udviklede sig. Hun dryssede poesi over mit liv og mine ord. Hun svøbte mig i håbet om, at der måske fandtes et andet slags liv at leve for en kvinde som jeg. Og hun var helt sikker på, at drømme går i opfyldelse.

Jeg mødte op, jeg skrev og efterhånden dukkede der små historier op. Det gjorde så godt at fortælle dem. Det var som om de bare flød gennem mig og bagefter følte jeg mig lettet. Som om en sten var faldet fra mit hjerte. Men det var ikke sten, der faldt fra mit hjerte. Det var ord og små føljetoner om månederne, der boede på gæsteværelset i mit pensionat og som gavmildt delte af deres visdom og glæde ved livet. Megan lærte mig at åbne mit hjerte og efterhånden voksede skønheden omkring mig. Naturen blev mere intens, morgenerne var magiske, jeg faldt i staver over sneen, iskrystallerne og de sorte fugle. Det hele flettede sig ind i mine historier og jeg forstod, at jeg ikke var alene på min skrivende pilgrimsfærd. Jeg fik hjælp.

En skrivende pilgrimsfærd

Det blev en skrivende pilgrimsfærd. Det var ikke hensigten, jeg anede ikke hvad ordene kunne føre med sig, men jeg elskede jo at skrive og det var en kæmpe lettelse endelig at gøre det. Igen. Selvom jeg til daglig arbejdede med skriftlig kommunikation og havde gjort det i hele min karriere, gav det mig på ingen måde den tilfredsstillende, som min nye skriveopdagelse gjorde. Jeg blev hel ved at skrive. Jeg lærte mig selv at kende på ny og jeg opdagede de dybe drømme, der som guldfisk dukkede op til overfladen og ville fodres. Den indre stemme, hjertestemmen, blev efterhånden ganske tydelig, for Megan lærte mig at lytte. Og så en dag sagde hun noget til mig med en ny slags alvor i stemmen: ”Det her er ikke bare din rejse. Din måde. Den er også tilgængelig for alle andre skrivende sjæle og det er nu din opgave at fortælle om det.”

Jeg tog coachingcertifikat og jeg blev mindfulness instruktør. Men der skulle gå et godt stykke tid, inden jeg forstod, hvad det egentlig var, jeg skulle. Døre blev smækket i hovedet på mig, men noget ledte mig på vej. Ordene. Og en dag så jeg det i mine egne skriverier. Jeg ønsker at give glæden ved skrivegerningen, processen og den indre rejse videre. Jeg ønsker at fortælle andre skrivende sjæle om det væld af visdom, der bor indeni og som vi kan skrive frem. Historierne venter blot på at blive fortalt, det er os, der er lukkede og utilgængelige. Jeg ønsker at vise, at vi kan vælge at åbne os og blive modtagelige, bløde og så sårbare, at vi opdager hvor stærke vi er. Når vi skriver os selv og vores visdom. Når vi former vores liv og vi skaber os.

Flere af mine skriveforløb har til formål at formulere den indre rejse. Via opgaver, øvelser, meditationer og gode samtaler skaber vi sammen trædestene over livets flod og begiver os på skriverejse. Der er ikke noget mystisk over det, men vi kan vælge at det skal være en magisk rejse fuld af undren og eventyr. Sådan er det for mig og måske også for dig? Det er din personlige rejse og du udfører største delen af skrivearbejdet, men jeg deler gavmildt og hjertens gerne af egne erfaringer, værktøjer og visdom. Jeg er en medrejsende, du slår følge med et stykke af vejen. Og skriverejsen bliver til, mens vi går og du skriver, så ikke to skriverejser er ens.

Ro og fordybelse

I skriveforløbene svøber vi os i langsomhed. Vi har ikke travlt, der er ingen deadlines og noget, vi skal nå. Vi fordyber os og falder til ro. Processen er god og udvikler sig i sin helt egen rytme. Vi lærer at lytte, at forholde os åbne og vi opdager, at vi ofte bare skal tage imod. Noget venter på os, nogen vil gerne fortælles.

Skrivning er et virkningsfuldt værktøj på den indre rejse. Historier, digte og bogmanuskripter opstår undervejs, men i sidste ende er det ikke produktet, men selve processen, der gør så godt. Selvom du vælger et forløb, der handler om at skrive en bog, må du gerne indstille dig på at blive overrasket. I Skrivehuset deler jeg bogprocessen op i flere dele og også her lærer du at forholde dig åben, nysgerrighed og modtagelig, så du kan tage imod. Historier har det med at skrive sig selv, når vi virkelig er lydhøre. For en god del af skrivningen handler nemlig om at lytte.

Skriv, spørg og få svar

Selv skriver jeg morgensider hver eneste morgen og jo mere jeg skriver, desto mere elsker jeg det. Jeg har en bog, som er specielt dedikeret til spørgsmål, jeg ønsker at stille min sjæl. Og jeg får altid ærlige, kærlige og brugbare svar. En anden bog er blevet til aftensider, for det hænder, at jeg har brug for at sidde ved stearinlysenes skær og sige farvel til dagen, der gik. Fordøje det, der kom min vej og give slip på det, jeg ikke skal have med mig videre. Jeg skriver også på en bog, som kommer til at handle om livet og det at skrive. En bog til særlige, kærlige, skrivende sjæle, som ønsker sig noget fint og brugbart at blive inspireret af. Den er undervejs.

Som lille pige havde jeg en drøm om at blive forfatter. Men sandheden er, at jeg allerede var forfatter. For jeg fortalte altid historier, nogle af de bedste stunder i min barndom var timerne foran skrivemaskinen og lyden af ord, der ramte papiret. Den lille pige havde en drøm, men der skulle gå mange år, før den voksne kvinde fik skrevet sig frem til det, den lille pige allerede vidste: Der bor en drøm i hjertet. Og den drøm vil gerne skrives frem.

Så kære ven, det er aldrig for sent. Og der er aldrig et bedre tidspunkt at starte på end nu. Du er klar og du er værdig.

Invitation til skriverejse

Hvis du vil med på skriverejse i 2015, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com. Du kan læse mere om de forløb, jeg tilbyder her, men hvis du har andre ønsker, så hold dig ikke tilbage. For som Megan lærte mig: Drømme går i opfyldelse og jeg vil gerne gøre mit til, at du udlever din skrivedrøm.

Kærlig hilsen Lene valmue

Julebrev til dig

3december

Kære ven

Det er tanken og den følelse, der er påhæftet tanken, der gør os stressede. Tanken om, at vi konstant skal gøre noget. Være aktive. Udfarende. Og selvom vi selvfølgelig skal være aktive i vores eget liv, er det sjældent, når vi får den tanke og mærker den følelse: Skynd dig. Du går glip af. Gør noget!

For tanken opstår ofte af frygt. Vi bliver bange for at miste terræn. At gå glip af noget, som vi burde vide. Måske har vi egentlig lyst til at slappe af, læse en bestemt bog, bare sidde og være lidt, gå en tur, bare være, men noget i os protesterer. Frygten protesterer. ”Du har ikke tid”, siger den, ”du bliver overhalet.” Men efterhånden siger min erfaring mig, at det netop er HER vi skal STOPPE op og gøre det, LYSTEN siger. Hvad siger lysten? Hvad fortæller glæden? Måske er der en vigtig besked på vej til os her? Nogen har noget vigtigt at sige os, noget smukt og brugbart at give os, men hvis vi ikke åbner vores dør og tager imod, så kan nogen jo ikke aflevere det. Og den slags budskaber, beskeder og gaver bliver ofte afleveret, når vi er stille. Helt stille, åbne og modtagelige. Afslappede, rolige og i vished om, at alt er, som det skal være. Lige nu. Intet hastværk.

Det, vi skal bruge, kommer til os, når tid er. Det kommer. Og tiden kommer.

Spørg din sjæl, skriv din sjæl

Når jeg får følelsen af, at det er noget jeg burde gøre og tanken stresser mig, så skriver jeg. Jeg spørger min sjæl. Jeg skriver det, jeg tænker og så opdager jeg, hvor fuld af løgn af mine tanker kan være. Sort på hvidt, ud på papiret, så ser jeg tydeligt, hvad der var ved at ske. Og så bliver jeg rolig. For min sjæl har ikke travlt. Og den fortæller mig altid på en stille måde, hvad der er rigtigt for mig. Hvad der er godt. Hvad der er sandt. For mig.

Kære ven, jeg ønsker dig en glædelig jul. Af helt mit skrivende hjerte. Når du mærker skrivelængslen, så tag den alvorligt, men tag alligevel let på den. Mød op, skriv og tag imod. Være nysgerrig og åben. Og tro ikke på alt, hvad du tænker. Spørg i stedet din sjæl. Den ved besked!

Glædelig jul.

Kærlig hilsen
Lene

cropped-2011-november-003_b.jpg

 

Svar fra hjertet

mig

Jeg vågnede en morgen og opdagede, at jeg var flyttet ind i min drøm. Den drøm, der har boet i mit hjerte så længe jeg kan huske. Engang var jeg overbevist om, at drømmen en dag ville gå i opfyldelse, men senere var jeg ikke helt så sikker.

Men netop den morgen gik det for alvor op for mig. Lyset strømmede gennem persiennerne, og da jeg åbnede dem fik jeg øje på det tågede morgenlandskab udenfor. Træerne gemte sig i disen, som små væsener dansede de til deres egen melodi i horisonten. Jeg åbnede vinduet, trak vejret dybt og lyttede. Forsigtigt drev melodien i min retning og landede i min håndflade. Den duftede af dråber, dug og efterårsmorgen.

Jeg er din sjæl, sagde den. Jeg er dit dybeste ønske, din længsel og dine svar.

* * *

Hvis vi virkelig spørger vores sjæl, så får vi alle de gode svar serveret. Ærlige, oprigtige og kærlige svar om, hvordan vi ville elske vores liv, hvis vi altså turde.

Sjælen ved besked. På et dybt plan kan den kontaktes og hvis man spørger, får man svar. Det kan gøres via skriverier, som jeg selv gør det. Det er en fantastisk måde at få kontakt med sit højere selv eller sin sjæl. Kald det hvad du vil. Du kan også kalde det din muse. Eller Gud. Det er helt op til dig, men for mig er det som oftest min sjæl.

Jeg skrev mig selv  og min sjæl via bloggen Poetiske Paradokser. I årevis bloggede jeg hver morgen, hver eneste dag, og så gled sandheden frem i lyset. Min drøm stod at læse sort på hvidt. Og bedst af alt, jeg elskede det jo. Jeg elskede at skrive. Jeg blev så glad, så livlig og så opfyldt af lys og kærlighed. Kærligheden forbavsede mig, jeg følte ikke helt selv, at jeg var et specielt kærligt og givende mennesker, Jo i portioner og til visse tætte relationer, men nu opdagede jeg, at jeg rummede meget mere glæde og kærlighed, end jeg gik og troede. Og den glæde og kærlighed ville ud. Den ville skrives, deles og vokse sig større. Den manifesterede sig i historier og den boltrede sig i poesi. Samtidig gjorde den mig opmærksom på alle de smukke ting i livet, detaljerne, linjerne, kurverne. Og hver eneste gang, jeg fordybede mig i beskrivelsen af noget af det, jeg så eller oplevede, lærte jeg at sætte pris på det. Jeg fik øje på så mange undere og mirakler, som jeg tidligere havde været blind for.

Det var et mirakel!

Glæde, kreativitet og kærlighed

Jeg taler og skriver ofte om, hvor meget glæde, kreativitet og endda kærlighed, der findes i os. Selvfølgelige er der også andre ting, vi vil støde på og er nødt til at konfrontere, hvis vi ønsker at skrive fra sjælen og være helhjertede skribenter. Vi ønsker jo at fortælle vores historie – hele vores historie. Og kroppen gemmer på det hele. Det bor indeni. Vi ved ikke på forhånd, hvad vi vil støde på, når vi gennem ord og skriverier begynder vores eventyr.

Hvad så med frygten?

Og vi vil uden tvivl møde frygten. Men den gode nyhed er, at vi nu får mulighed for at hilse på frygten og give den et navn. Vi skriver om den, lærer den at kende og når vi kalder den ved navn og sætter ord på, fratager vi til dels dens styrke og magt over os. Vi får den frem i lyset og vi ser, hvad den egentlig er for en størrelse. Måske vil vi ende med at konstatere, at den er en bange lille trold, som blot ville have opmærksomhed. Lidt kærlighed, forsoning og tilgivelse. Eller noget helt tredje. Vi bliver således gennem vores skriverier bekendte med, hvad der ligger bag vores frygt og vi får skrevet om den.

At skrive sig hel

Så det handler ikke kun om det ”gode”. Men vi må også lære, at det er en god ide slet ikke at dele oplevelserne op i ”gode” og ”dårlige”. De er bare oplevelser. De er måder at få kontakt til vores sjæl og komme bag alt det, der har blokeret os i så mange år. Vi giver dem navn, vi beskriver dem og sætter dem fri. Det er der meget frihed i. Det letter. Måske er vi nødt til at konfrontere frygten og det svære igen og igen, men det kommer der også historier ud af.

Når vi skriver fra hjerte og sjæl og kontinuerligt begiver os på skrivevej, favner vi vores liv og tager ansvar på en helt anden måde. Vi indser, at vi har valg og at vi faktisk kan skrive os frem til de valg, der er de helt rigtige for os.

Stil spørgsmål og få svar – skriveøvelse

Hvis du har lyst til at prøve, så start allerede i dag. Du kan vælge at lade skrivningen være en slags bøn, hvor du simpelthen beder din sjæl om svar. Fat pennen eller sæt dig ved computeren og stil så de spørgsmål, du har brug for svar på eller råd til. Der findes ingen forkerte eller dumme spørgsmål. Du må gerne sætte dig et stille dig og ligesom tune ind, sæt noget beroligende, stille musik på, som du kan mærke gør dig godt og lyt så. Brug mindst en halv time på at kontakte dit indre orakel. Gerne mere.

Stil et spørgsmål. Skriv det ned.

Og lyt så til det svar, der vil skrives og skriv det. Lad gerne svaret blive en flydende skrivegerning og lad det komme, som vil skrives. Bliv ikke forbavset, hvis du opdager, at en hel række råd og gode formuleringer blot har ventet på, at du kontaktede dem og skrev dem.

Du kan eventuelt vælge at følge en bestemt linje og uddybe spørgsmålene mere eller mere. Hvis du gør det, vil du til sidst nå ned til roden af de problemer, du tumler med.

* * *

Nogle gange hun dukker op. Pludselig. Så stikker hun sit søde hoved frem og ser smilende på mig. Fuld af sårbar kærlighed. Hun stoler på mig. Nu stoler hun på mig. Derfor kommer hun oftere og oftere. Hun begynder at fylde mere og hun smider små perler af huskestøv på min vej. Vi er nu forbi de tungere kugler af alt det andet, som fyldte engang og som gjorde, at hun måtte gemme sig langt væk. Vi er forbi det skab, hvor hun sad gemt bag støvede kjoler og frakker, som for længst var blevet for små. Skabet står åben nu, tøjet er givet videre og vi har ryddet op. Hun bor dér ikke længere. Hun er flyttet ind i et langt behageligere rum, som passer meget bedre til hende. Et rum fuld af varme, lys og en lindrende mild havbrise. Nu bor hun i mit hjerte.

Og jeg spørger hende til råds og hun svarer mig. Jeg elsker de svar, hun giver og måden, hun beskriver det på. Det er som hun kender mig bedre end jeg kender mig selv. Hun svarer mig fra mit hjerte.

Kærlig hilsen
Lene

Følg dit hjerte og skriv det

 

 

hjerteskov

Ofte handler det at skrive om meget andet end at skrive. Paradoksalt nok.

Det er noget af det, jeg adresserer i min skrivecoaching. Hvis du har besluttet for at indgå et partnerskab med mig som skrivecoach i en del af din skriveproces, så vil jeg typisk bruge lidt del tid på at finde ud af, hvor skoen egentlig trykker. Hvis skoen altså trykker. For det er ikke altid, som det måske umiddelbart synes. Det ved jeg selv alt om. På trods af at jeg er nærmest er født med pen og papir i hånden og altid har skrevet og fortalt historier, på trods af at det altid har faldet mig let og naturligt og givet mig den dybeste, dejligste glæde, så skulle de tage mange år, før jeg virkelig genfandt min drøm om at skrive, inspirere og udgive bøger og gjorde noget ved det.

Min historie

Og hvad gjorde jeg så? Jeg startede med at skrive. På min blog Poetiske Paradokser startede jeg i efteråret 2009 på en rejse i ord og stemninger, der skulle få afgørende betydning for de valg, jeg senere traf og til stadighed træffer.

Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte.

Hver eneste morgen, inden jeg tog på arbejde, satte jeg mig ned med kaffe og PC og udgav et indlæg på Poetiske Paradokser. Og fordi jeg naturligvis havde begrænset tid til rådighed, blev det skrevet nærmest intuitivt og på tid. Det var grænseoverskridende for mig i starten, jeg er jo gammel korrekturmoster og havde i hele mit professionelle liv arbejdet med korrektur og korrekt skrivning til forskellige målgrupper og nu var jeg helt sat fri fra det. Jeg stod på egne ben. Og jeg havde simpelthen ikke tid til at rette og redigere særligt meget. Og ved du hvad? Den slags elsker kreativiteten.

Og jeg kom også til at elske det. Jeg blev simpelthen smaskforelsket i min gamle kæreste, historiefortællingen, igen. Jeg var ved at komme hjem. Igen. Jeg skrev fra hjertet og jeg elskede det.

Et alter ego fra sjælen

Jeg mødte op og skrev hver eneste morgen og det blev mine morgensider. Blogindlæggene. Historierne. Ja, for efterhånden dukkede der små historier op, nogle blev til føljetoner og fælles for de fleste var, at de handlede om at gå sin egen vej og følge sit hjerte. På Poetiske Paradokser var jeg i øvrigt Megan. Ja, for Megan dukkede op og præsenterede sig ved navn, da jeg overvejede hvad bloggen skulle hedde og om jeg turde være mig selv eller jeg skulle skrive under et slags synonym. Megan blev min muse. Mit alter ego. Først senere opdagede jeg at hun var min sjæls stemme og i dag er jeg evig taknemmelig for, at jeg valgte at turde. Med Megan ved pennen i første omgang, naturligvis.

Historierne havde ikke glemt mig

Efter et års kontinuerlig blogging gik det op for mig. Det stod jo der, sort på hvidt. Jeg havde en helt anden drøm med mit liv end det, jeg lavede til daglig. Og jeg havde jo næsten helt glemt, at lige siden jeg var en lille pige havde elsket at skrive og fortælle historier. Jeg ville være forfatter. Skrive. Det var jo min store passion. Heldigvis havde historierne ikke glemt mig. Så snart jeg mødte op og begyndte at skrive, kom de rullende. En efter en. Og jo mere jeg åbnede mig, jo mere dristige blev de. Sproget udviklede sig, poesien kom til og det gjorde læsere og følgere i øvrigt også. Nu sendte jeg ikke alene mig selv af sted på arbejde med en god historie skrevet fra hjertet. Hver morgen. Jeg sendte også andre mennesker af sted. Jeg opdagede, at jeg havde talent for at fortælle og inspirere og jeg indså, at jeg slet ikke skulle anstrenge mig særligt meget. Tværtimod.

Mød op, lyt og tag imod

Jeg skulle bare møde op, lytte og tage imod.

Resten er historie. I dag er jeg lige dér, hvor jeg ønsker at være. Omgivet af skrivende sjæle og følgere i Skrivehuset, læsere, der lader sig inspirere til egne skriverier og til at tage sig selv og sine dybeste drømme alvorligt, skribenter og forfattere, nogle in spe, der hyrer mig som skrivecoach, fordi de har et dybtfølt ønske om at tage deres skrivedrøm alvorligt og begive sig ud på en skriverejse, der ligner den, jeg selv har været på. Eller fordi de har fået skriveblokering. Det kan hænde for selv den bedste.

Selv skriver jeg på livet løs og jeg har gang i både en roman og en bog, som handler om livet og skriverejsen.

Det er aldrig for sent

Jeg har i øvrigt siden hen taget mere uddannelse – jeg har et coaching certifikat og jeg er uddannet mindfulness practitioner og instruktør hos Mindfulness Akademiet. Tro mig, kære venner, det er aldrig for sent at tage nye uddannelser eller tilegne sig ny læring og inspiration. Ligegyldigt hvem du er, hvor du kommer fra eller hvor gammel du er.

Og min egen skriverejse? Den er kun lige begyndt. For nu har jeg endelig lært at turde skrive fra sjæl og hjerte og stole på, at historierne bare venter på at jeg skal møde op og tage imod dem. Og det kan virkelig kun gøres på én måde. Ved at møde op og skrive.

Hvad er skrivecoaching hos Lene i Skrivehuset?

Hvis du spørger mig over hvad skrivecoaching egentlig er, vil jeg forklare det som følger:

Det er at indgå et helligt partnerskab med en anden skrivende sjæl, mig, som ved hvad det vil sige at have en dyb og inderlig skrivelængsel, men som også ved, hvor let det er at komme på afveje. En medrejsende, som kender alt til, hvordan uudtrykt kreativitet og historier, der ikke fortælles, kan sætte sig i krop og sind som tunghed og sågar depression. Et menneske, som lytter til dig og din historie og har fokus på dit mål, din proces og din skriveglæde.

Jeg har værktøjer, øvelser og meditationer, som kan hjælpe dig på din skriverejse. Men mest af alt har jeg mig selv og min årelange erfaring med at skrive. Og med ikke at gøre det.

Som skrivecoach er jeg …

  • Nysgerrig
  • Lyttende
  • Inspirerende
  • Engageret
  • En sjæl med sjette sans
  • Poetisk
  • Empatisk
  • Medfølende
  • Dedikeret til dig og din skriverejse
  • Fuld af værktøjer, metoder og meditationer, der kan anvendes på skriverejsen. Og jeg finder gerne på nye undervejs. For jeg er naturligvis også
  • Kreativ
  • Med dig, for dig og hos dig. Når du har brug for det.

Tag din skrivelængsel alvorligt

Men ligegyldigt hvad, hvis du mærker en tilbagevendende skrivelængsel, så tag den alvorligt. Noget vil skrives gennem dig. Om du vælger at hyre mig som skrivecoach og medrejsende, så du endelig får fokus på din skrivedrøm og kommer i gang med rejsen eller du vælger at gøre det selv, så lov mig én ting. Skriv

Gør det. Mød op og skriv. Bare kast dig ud i det – skriv morgensider, dagbog, breve, blog eller begynd at skrive på den bog, du altid har drømt om. Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil ske. Men jeg kan love dig, at noget vil ske og at du vil udvikle dig.

Følg dit hjerte og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene


Poetiske Paradokser – stedet, hvor min skriverejse og “mit nye liv” begyndte
Skrivehusets blog

cropped-2011-november-003_b.jpg