Fra hjerte til hjerte

hjertetræ

Kære ven

Dette er mit februarbrev til dig. Og jeg har ikke udtænkt en dagsorden på forhånd. Jeg skriver ikke, som jeg er skolet i og som jeg har lært. Jeg ryster lidt, mens jeg indser, at jeg nok kommer til at skrive noget, som jeg slet ikke tør. Men ved du hvad, jeg elsker at skrive fra sjælen og hjertet. Jeg elsker at sige, at sådan er jeg, det er sådan, jeg ser livet og verden og min sjæl fortæller mig, at hvis jeg tør sige det HØJT, så er der måske andre, der har det på samme måde? Som tænker og mærker det samme. Det er ikke meningen, at vi skal gå os gemme os. Livet er for kort til masker og lunkenhed. Fortæller min sjæl 😉

Skrivehuset
Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skal med Skrivehuset. Ja, faktisk ved jeg ikke engang om navnet kommer til at hænge ved. For ved du hvad jeg opdagede? Jeg kan ikke købe hverken skrivehuset.dk eller skrivehuset.com som domænenavn. De er optaget. Da jeg købte mit domænenavn, var jeg ikke helt sikker på, hvad min virksomhed skulle hedde. Alene ordet virksomhed mangler noget af det, jeg gerne vil udtrykke og give. Så jeg besluttede mig for, at det var klogest at bruge mit eget navn. Det ændrer sig sandsynligvis ikke, selvom man selvfølgelig aldrig ved. På det tidspunkt var de andre domænenavne stadig ledige og jeg tænkte; hvem skulle dog købe dem? Men nogen gjorde. Og sådan er det!

Proces

Ved at bruge mit eget navn kunne Skrivehuset ændre navn hen af vejen, hvis jeg følte for det. For jeg er i proces. Tingene udvikler sig hver eneste dag. Jeg er i proces og efterhånden som jeg bliver klogere og mere vis, er jeg i stand til at træffe valg, som jeg ikke kun træffe før. For det ikke var tid. Jeg manglede den indsigt, den erfaring, de skridt, der skulle til for at jeg kunne beslutte mig. Nu siger jeg pyt. Min virksomhed lige nu hedder Skrivehuset, for det er faktisk her jeg bor. I et stort hus for enden af en markvej og det er her, jeg sidder og skriver. Så det giver mening, det skaber en slags ramme omkring det, jeg er og gør. Skrivehuset. Og huset er min ven, vi ligner hinanden. Det er nemlig også i proces. Vi flyttede ind for tre år siden og der er stadig mange ting, der slet ikke er færdig endnu. Nogle vægge er tomme, fordi jeg ikke har fundet (eller malet) det rigtige billede endnu. Huset er et gammelt stuehus fra en gård, der for længst er revet ned. Men huset blev stående, fordi der var noget over det. Det er blevet renoveret fra grunden, ja faktisk er det kun murene, der er oprindelige. Men det er selvfølgelig genopført i den stil, det er bygget. Det er genopført i husets ånd. Og den ånd er vigtig. Jeg lytter meget til huset og finder ud af, hvor der er god energi. Lige nu sidder jeg faktisk i spisestuen med udsigt over markerne og skriver til dig. Mit skrivelys blafrer, der er te i koppen og ord i hjertet.

Alting har sin tid

Der er mærkværdigt stille udenfor, som om tiden er stoppet for en stund. Træerne står nøgne og værdige og rækker deres arme mod himlen. Himlen, som er helt lysegrå og minder mig om flødeskum med et stænk lakrids. Et stykke ude på marken står to rådyr og græsser. Og i et af træerne herude sidder Harald, den sorte krage, som jeg har skrevet lidt om. Eller rettere sagt, han har skrevet gennem mig. Lige nu sidder han bare og sonderer terrænet. Han har masser på hjerte, men han kender sin besøgstid. Han ved, når tid er. Han har fornemmelse for intuitiv timing og er opfyldt af fred. Det kommer, når det kommer. Når tid er. For selvfølgelig skal vi tale sammen igen, der er uden tvivl flere historier i den fugls kølevand. Men lige nu er han stille. Jeg kan lære meget af Harald og det er faktisk min intention.

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Spisestuen. Det er her, at jeg i maj måned holder min første intuitive workshop for kvinder med skrivelængsel. Det er noget, der længe har været under opsejling, en drøm og en længsel, som har været meget tydelig for mig. Jeg vidste at det en dag ville være tid og pludselig er det. Det er tid, det er nu. Jeg sendte invitationen ud og efter en måneds tid er cirklen nu sluttet. Der er plads til seks kvinder på workshoppen og de kvinder har nu meldt sig. De var ventet hver og en. Jeg har hele tiden vidst, at tilmelding måtte gå efter først-til-mølle princippet og at det ikke ville være muligt at reservere pladser og den slags. Hvis man vil det, hvis det er meningen at man skal, så tilmelder sig uden forbehold. Så er man klar, så er man dedikeret. Og kvinderne kom. Jeg glæder mig stort til at tage imod. Vi skal være her i spisestuen med udsigt over markerne. Og sammen skal vi skabe en magisk cirkel af skrivende kvinder. Vi skal lytte, vi skal lytte indad og skrive fra hjerte og sjæl. Jeg vil dele af min viden, visdom og alt hvad jeg ved, har og er. Jeg vil selvfølgelig forberede en del, men resten skal skabes i de øjeblikke, hvor vi møder hinanden i cirklen og noget opstår. Det er jo en intuitiv skriveworkshop, forstår du. Vi skal være så åbne, modtagelige og indstillet på magi, som det overhovedet er muligt. For hvem ved, hvilke historier, der dukker op i den magiske skrivecirkel, når vi først er mødt op?

En magisk skrivecirkel

Jeg har længe ledt efter en kvinde, som holdt den slags skriveworkshops. Intime workshops i sit hjem på landet, hvor alt elektronisk udstyr er slukket og hvor man skriver på papir. I hånden. Jeg har forestillet mig hende og jeg har savnet hende, ja jeg har endda skrevet en historie om hende. Men ved du hvad? En dag gik det op for mig at hun ikke fandtes, før jeg skabte hende. Før jeg indså, at den kvinde, jeg savnede og ledte efter faktisk var mig selv. Så nu gør jeg det. Jeg holder den workshop, jeg har længstes efter, jeg åbner mit hus og min spisestue for den magiske skrivecirkel af kvinder med skrivelængsel. Det er lidt langt, jeg ved det godt, men mærk mig mine ord. Magisk skrivecirkel. Det ved jeg, at det bliver.

Skrivecoaching og skriverejser – for sjælen

Som du måske ved, tilbyder jeg også skrivecoaching og skriveforløb, som jeg kalder skriverejsen. Det er en fin succes indtil videre. Men jo mere erfaring, jeg får og jo mere, jeg skriver og rejser med de kvinder, der er i forløb og som dedikerer sig med sjæl og hjerte til processen, går det op for mig: Vi kan ikke planlægge ret meget. Jo, det kan vi godt, men så er der ikke plads til spontanitet og intuitive tegn. Vi er nødt til at stole på, at hvis vi møder op med en intention om at følge vores hjerte og lytte til vores sjæl, så sker der noget. Et skift.

Og vi er nødt til at møde op og skrive, hvis vi har skrivelængsel!  Enhver udsættelse er smertefuld.  Jeg har lavet nogle rammer omkring forløbene, som sætter gang i processen og holder kvinderne til ilden, men skriverejsen har det med at skrive sig selv efterhånden. Derfor er der ikke to skriverejser, der er ens. Men for langt de fleste er skriverejsen og forløbet ”Skriv Din Sjæl” en god, givende og transformerende oplevelse. En proces, der sættes i gang og som tager sin tid. Derfor taler jeg aldrig sjældent om mål og resultater.

Jeg taler om formål og om proces.

Anbefaling

Forleden dag fik jeg følgende anbefaling fra en skøn kvinde som er i forløb hos mig. Hun skrev som følger:

”Jeg kan på det varmeste anbefale at skrive med Lene. Det har været noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i mange, mange år. Hun er en helt speciel og hjertevarm ‘rejseleder’ ind i det indre, magiske univers.”

Jeg blev selvfølgelig glad og ydmyg. For det er min hjertedrøm at kunne hjælpe og guide kvinder som dig gennem skriverejsen på samme måde, som jeg har selv har været på skriverejse i efterhånden mange år. Jeg skrev mig selv, min sjæl og jeg skrev mit liv om. Rettelse. Jeg skriver mit liv. For det er en proces som aldrig slutter.

Når skam og sårbarhed faktisk er en nøgle til forening

Meget af det, jeg deler med dig, er noget, jeg selv erfarer og får indsigt i efterhånden. Det inspirerer mig, jeg skriver om det, nogle gange opstår der historier og så deler jeg dem. For det skal vi gøre. Dele vores historier og fortællinger. På vores måde. Selvom vi måske ikke tror det, så inspirerer det andre. Vi opdager en dyb genklang af lighed og fælleskab i de historier, som tilsyneladende er forskellige. Vi tror vi er alene med vores skamfulde og svære historier eller at vi vil blive til grin, hvis vi fortæller om det, der dybest inde giver mening for os. Eller som er slidsomt og svært. Vi føler os udsatte, sårbare og alene. Men ved du hvad? Det er faktisk slet ikke sådan. Tværtimod. Vores fortællinger bliver måske udtrykt forskelligt, vi har hver vores måde, men essensen? Den er én og samme. Vi trækker vores inspiration og vores kraft fra det selvsamme hav. Som en klog mand eller guru (eller var det måske en kvinde?) engang sagde: Du er ikke alene dråben i havet. Du er også havet i dråben. Og vores historier forener os. Vi ser, at vi ligner hinanden og har de samme drømme og længsler. Og at vores skam og sårbarhed i virkeligheden er en slags nøgle til den forening. Til kærlighed.

Du coacher som du skriver

I går havde jeg en telefonisk coaching med en anden skøn kvinde i skriveforløb hos mig som sagde:

“Du taler til mig på samme måde som du skriver. Du taler til min sjæl.”

Og måske er det sådan, det er?

Jeg må forkaste det, der fornærmer min sjæl

Jeg ønsker selvfølgelig at skabe mig et slags levebrød i Skrivehuset, for min drøm er jo at leve af det, jeg elsker. Og jeg kender en del til, hvordan man med kontrol, kommunikation, snedige tricks og lidt manipulation kan forsøge at knytte mennesker til sig.  Til dels. Men jeg må ofte smide meget af alt det væk, jeg ved fra min tid som karrierekvinde, fordi det fornærmer min sjæl.

Jeg vil meget hellere inspirere dig gennem mine historier og mine fortællinger. Og hvis jeg gør det, hvis mine ord taler til din sjæl og hvis du instinktivt får lyst til at tage på skriverejse og booke et personligt forløb hos mig eller du tænker: Bare det var mig, der skulle med på intuitiv skriveworkshop i Skrivehuset til maj, jamen så er mit formål udfyldt. Mere kan jeg ikke gøre. Hvis det er meningen, så kommer du. Så ringer eller skriver du til mig. På samme måde som de kvinder, der nu er i forløb hos mig, kom. På samme måde, som de seks kvinder med skrivelængsel meldte sig til den første intuitive skriveworkshop, som finder sted den 9. maj. En magisk skrivecirkel er allerede skabt i ånden, inden vi fysisk mødes her i spisestuen. Fordi det er meningen, at det skal være sådan.

Lad dit lys skinne

Men mit største ønske er, at du bliver inspireret uanset hvad. Om du kommer her eller ej. For ordene svæver fra mit skrivebord og ud i verden med en et kæmpe ønske. Må du lære at elske og ære dig selv. Må du finde dit lys og lade det skinne. På din måde. Må du turde stå frem som hele dig, med sjæl og hjerteblod, og vise verden, hvem du er. Hvor smuk du er og hvor vis du er. Må du turde fortælle verden din historie og dele dine fortællinger.

Intuitiv skriveworkshop i juni 2015?

Kommer der flere intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel, spørger du måske, fordi en slags pirrende længsel og lyst melder sig. Og jeg nikker smilende, mens jeg drikker af min rosen te. Jeg har faktisk en intention om at lave endnu en skriveworkshop af slagsne i juni måned omkring tidspunktet for sommersolhverv. Tror du, at der ville komme seks kvinder og melde sig til den cirkel, hvis jeg gjorde alvor af drømmen? Vi får se.

Fra sjæl til sjæl

Kære ven, det er tid til at slutte mit februarbrev. Og det gør jeg med stor taknemmelighed og glæde. Mens jeg skriver de afsluttende ord, sker der noget på himlen derude. Et par skyer, som før synes som sammensmeltet i gråt, har spredt sig lidt og et skarpt lys bryder igennem. Det, jeg troede var gråt og uigennemsigtigt, skifter nu karakter. Ligeså langsomt. Og Harald sidder ikke længere i træet derude, han er fløjet af sted med sine fuglevenner. ”Livet er nu”, sagde han og nikkede anerkendende til mig, inden han lettede fra sin gren og svævede afsted. Til himmels. Fuld af tillid til at livet vil ham det bedste. Og i visheden om, at det gør så uendelig godt at give slip og bare lade komme. Både når vi lever og når vi skriver.

Så det vil jeg gøre nu. Jeg slipper dig i visheden om, at vi en dag mødes, hvis det er meningen. Indtil da vil jeg blot se frem til at dele mine fortællinger og historier med dig, inspirere dig og pirre din skrivelyst og glæde.

Fra sjæl til sjæl. Fra hjerte til hjerte.

Kærlig hilsen
Lene

mig

3 thoughts on “Fra hjerte til hjerte

  1. Hvor er det en spændende og inspirerende proces du har gang i Lene. Tak fordi du deler. Jeg er igang med 3. del af min skriverejse hos dig. Ilden brænder stille og roligt og pludselig en dag får du et rejsebrev mere fra mig. Dejligt at vide, at du er der. ❤ Lisbeth

    • Kære Lisbeth
      Tak for dine ord. Og jeg elsker at din ild brænder stille og roligt. Det er en god proces og jeg vil glæde mig til dit næste rejsebrev. Når tid er ❤
      Kærlig hilsen Lene

  2. Pingback: Sjælen har altid ret | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s