Det der står i vejen

 

theolddoor

Om få dage har vi rejst hele vejen gennem mørket, de dunkle måneder november og december og ankommer til årets endestation, Vintersolhverv. Personligt har jeg opdaget hvilken befrielse det er, når jeg både i mit personlige liv, min proces og i min virksomhed følger og hengiver mig til årets naturlige cyklus.

Derfor kan jeg nu med glæde i stemmen sige højt: Du vil fremover opleve, at aktiviteterne i Skrivehuset følger årets cyklus. Det vidste jeg ikke for et år siden, da jeg for alvor trådte frem og gjorde min drøm til virkelighed. Jeg valgte at leve af det, som mit hjerte brænder for og det, som har været min egen vej. Skrivevejen eller skriverejsen, som jeg også kalder den. Jeg kan nu samle min uddannelse, min viden, min vished og min erfaring under ét tag og det er det, jeg gør i Skrivehuset. Jeg arbejder nu som fuldblods skrivecoach, underviser og fortællerske og jeg elsker det.

Dér, hvor vi er

Årets cyklus. Vintersolhverv. På samme måde som man i shamanistisk praksis arbejder med den energi, som er i naturen alt efter årstiden, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder. Hver årstid inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg også bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus, som vi er en del af, til at bestemme, hvilke skriveaktiviteter, kurser og workshops, der er åbne lige nu. Når vi går ind i vinteren, den mørke tid, vil der være fokus på skrivecirklerne, hvor vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi lærer den mørke del af året bedre at kende gennem skriveøvelser og afsæt og på den måde lærer vi også vores eget mørke bedre at kende. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde.

Skrivecirklerne

Vintercirklen startede op i november og er i fuld gang. Nytårscirklen starter op den 8. januar 2016 og i denne skrivecirkel rejser vi sammen og hver for sig gennem vinteren mod lyset. Skriveøvelser og afsæt vil være forankret i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os og den energi, der er til rådighed. Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser i Nytårscirklen, hvis du vil være med.

Foråret, udadvendthed og nye intuitive skriveworkshops

Senere, når vi når frem til det første forår og lyset er vokset og bærer os mod spiring og frodighed, slår jeg igen dørene op for nye intuitive skriveworkshops og mere udadvendte aktiviteter. Så mødes vi igen ved spisebordet i Skrivehusets hjerte, skriver, folder ud og deler vores fortællinger.

Vi skriver det, der står i vejen og skriver dermed vores vej

Som noget nyt i 2016 vil jeg også tilbyde skriveworkshops, som er forankret i et bestemt emne og/eller udfordring. Det, der står i vejen, er vejen. Derfor forsøger vi ikke at bilde os selv eller andre ind, at vi på skriverejsen og i processen ikke kender til frygt, modstand, overspringshandlinger og den til tider frygtindgydende indre censor. Nej, vi møder de trolde, der dukker op vores vej og skriver dem.  Alt det, der står dér med armene over kors og stædig nægter at ”gå væk”, det er vores pejlemærker. Det er hjælpere, selvom det kan være angstprovokerende og synes som det stik modsatte.

Skriv din indre censor

Så hvis du tør, og selvfølgelig gør du det, så kom og vær med, når jeg i det tidlige forår tilbyder et forløb, der som arbejdstitel lige nu hedder ”Skriv din indre censor”. I forløbet, som både vil bestå af intuitiv skriveworkshop her i skrivehuset og i et delvist online skrivegruppeforløb, en skrivecirkel, skriver vi ud fra afsæt og opgaver, der handler om alt det, der står i vejen. Frygt, modstand, overspring og så videre. Vi påkalder os de hjælpere, vi ellers har brugt hele vores liv på at flygte fra og så byder vi op til skrivende dans. Men Kilden vil selvfølgelig også være inviteret. Bag det hele er Kilden og kreativiteten til vores rådighed, hjælp og støtte. Det bliver sjovt, lærerigt og befriende. Og der er kun få pladser i forløbet, jeg vil invitere 6-7 kvinder og er du en af dem, så hold øje med siden her eller skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du umiddelbart er interesseret.

Taknemmelighed

Det, der står i vejen, er vejen. Det har jeg selv måtte sande i det år, der snart er gået. Og hvis du har læst mine tidligere blogindlæg er du til dels bekendt med min egen proces og lidt af det, jeg har gået og skrevet mig igennem. Det var også mit første år som skrivecoach og underviser i eget regi, fortællerske har jeg været lige siden jeg blev født.

Jeg er så taknemmelig for alle de skønne, skrivende kvinder, der kom min vej og som har deltaget i personlige skriveforløb, bogcoaching, på de intuitive skriveworkshops og nu også i skrivecirklerne. Selvom jeg sjældent taler om mål og resultater og gerne hylder processen hele vejen, så må jeg med stolthed i stemmen også lige huske at sige, at ingen er gået herfra uden at have lært noget essentielt. Om sig selv. Ej heller jeg.

Så lad os danse, lad os fejre.

Som at komponere, spille og lytte til musik

Skrivningen er ofte et transportmiddel på vejen, sjældent et mål i sig selv. Og som jeg skriver det, ved jeg instinktivt, at det heller ikke er sandt, for det at skrive og folde ud, kreativitet, er et af de fornemmeste mål, vi kan have. Intet er mere saliggørende end ren skriveglæde. Det er bare ikke endestationen eller et glamourøst produkt, selvom vi sagtens kan ende med at putte resultatet af vores proces ind i en bog og vælge at få den udgivet.

Vi skal øve os, for øvelse gør både mester og menneske

For mig er det at skrive som at komponere, spille og lytte til musik. Du er instrumentet, men hvilken slags musik, du ender med at komponere og spille og hvad der føles godt og rigtigt for dig, ved du sjældent på forhånd. Du er nødt til at skrive dig ind i det og mærke efter. Lytning er en af de vigtigste kompetencer i skrivning og vi kan øve os på at blive bedre til at lytte. Vi skal i det hele taget øve os. Det gør dygtige musikere i øvrigt også. Og øvelse gør ikke alene mester, det gør også menneske.

Nysgerrighed, åbenhed og kærlighed til det, du møder på din vej, er gode ingredienser at putte i din simregryde eller i din rygsæk, hvis du tager på skriverejse.

Når vi farer vild

I året, der snart er gået, lærte jeg noget som har på mange måder har sat mig fri. Man skal turde fare vild. Det er ikke altid, at det bliver eller går, som vi håbede, men i kontrast til vores tilsyneladende vildfarelse bliver det pludselig essentielt, at det netop ikke gik, som vi håbede eller troede. For kun sådan kan vi se og få øje på den lysning, der pludselig åbner sig i skoven for os. Vildfarelsen var tilsyneladende. Den bærer i sig kimen til nye åbenbaringer og en læring og erkendelse, som vi aldrig havde fået med os, hvis vi ikke netop for vild. Derfor var det slet ikke vildfarelse. Som Tomas Tranströmer så fint har skrevet det:

Midt i skoven findes der en lysning, der kun kan opdages af den, der er faret vild.

Tillad dig selv at fare vild

På baggrund af min egen erfaring med tilsyneladende vildfarelse og alt det, der dukker op på vejen og gør processen så forhindringsfuld, kan jeg nu med begejstring i ordene skrive: Tillid dig selv at fare vild. Giv dig selv lov. Det er sårbart, det er frygtindgydende til tider, men det er en gave til sjæl og hjerte. Paradoksalt nok. Hvis vi altså tager imod udfordringerne, går i tillid og giver os selv masser af kærlighed midt i vores eget mørke og store sårbarhed. Din sårbarhed er nøglen. Det er ganske vist.

Hvad giver du slip på og hvad tager du med dig videre?

Hvad tager du med dig videre i året, der kommer? Hvad giver du slip på, hvad er du færdig med og hvad værner du om og tager med dig videre?

Tillid er en magisk kraft

Selv har jeg en hjertelig intention om at skrive og gå i tillid. For den tillid skaber forbindelse. Den er en magisk kraft og energifyldt tilstand, som kobler os til Kilden og guddommelig vejledning. Tillid skaber således også forbindelse til vores egen sjæl og giver os adgang til vores intuition. Prøv at tænk lidt over, hvad tillid betyder for dig og om ordet også har en særlig, kærlig og magisk kraft for dig. For mig er tillid blevet altafgørende og derfor er det også overskriften på det kommende år for mig. Det år, der starter ved Vintersolhverv om ganske få dage.

Forleden morgen landende fortællingen ”I tillid” i min pen og i mit hjerte og her citerer jeg ørnen. Resten kan du læse i fortællingen, hvis du har lyst.

”Styrken opstår i de handlinger, der er båret af tillid” siger han og gør mine til, at vores snak er forbi. ”Den kan ikke se dagens lys, den kan ikke blive født, før du vover springet. Før du faktisk springer. Den er findes simpelthen ikke før springet, den eksisterer ikke. Først i det øjeblik du springer, fødes styrken.

Du opfordres til at vove springet, til at folde dine smukke vinger ud, følge dit hjerte og kaste dig ud i himlens rum. For himlen, en engel eller måske en ørn vil gribe dig og føre dig derhen, hvor du allerbedst kan medvirke til netop det, der er dit store hjerteønske. Fred og kærlighed på jorden. ”

Hvem har sagt, at det skal være svært?

Et af mine hjerteønsker er at kunne medvirke til at du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt. Men alvoren skal tages med et gran salt eller to, for du vil ofte opleve, at det føles som en leg, når du først har lært dig selv at give slip og tage imod. Igen må du øve dig. Igen og igen. ”Hvem har sagt, at det skal være let?” bliver vi tit spurgt, og det ved vi vist godt efterhånden, at det ikke er. Det kan være så svært, at vi giver svært så meget fokus, at svært vokser og bliver svært stædig og ufremkommelig.

Men er vi ofre? Er vi klynkere, der hellere vil lade være, fordi det tilsyneladende er svært og bare tale om, hvor svært det er? Valget er dit. Hvad vælger du?

Så jeg vil i stedet spørge: Hvem har sagt, at det skal være svært? Så længe vi skriver i tillid og ved, at frygten, modstanden, tvivlen, de mange overspring og den evigt plaprende indre censor hører med og kan skænke os gaver, vi troede var personlige forbandelser, er vi både kommet langt og er samtidig tæt på at være hjemme.”

Glædeligt Vintersolhverv og god rejse videre

Jeg ønsker dig glædeligt Vintersolhverv og jeg gør det med et lille citat af Jeff Brown. Må tilliden og kærligheden være det, der bærer dig videre ind i det nye år. Jeg håber, at vi ses og hvis ikke, skrives vi uden tvivl ved. Du skal i hvert fald være hjertelig velkommen til at læse, dele og blive inspireret af de fortællinger og blogindlæg om livet og skriverejsen, som jeg deler her på siden og i Skrivehusets Facebook univers.

“Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.”
– Jeff Brown –

Glædeligt Vintersolhverv og på skrivende genklang. Det, der står i vejen, er vejen. Kys det og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene

cropped-2011-november-003_b.jpg

 

 

En døråbning, en have

bur

Hvorfor længes, når man kan skrive hver dag, var der en kvinde, som skrev til mig på Skrivehusets Facebook side. Og det har hun jo ret i. Hvorfor længes vi så inderligt efter noget, som vi faktisk bare kunne gøre? Det er så simpelt, for hele hemmeligheden ved at skrive handler primært om en ting: At møde op og gøre det. Skrive. Skabe sig selv et helligt skriverum, tegne en cirkel omkring rum og intention og så begynde at skrive. Simpelt og tilsyneladende dog så svært.

Skrivelængslen er et symptom

Som jeg tidligere har været inde på, er skrivelængsel et symptom, som ikke altid handler om, at vi partout skal forfatte bøger og drømme om udgivelse og berømmelse. Her kommer egoet ofte på banen og ødelægger det for os i den første spæde proces. Vi sammenligner os og får præstationsangst, vi kommer i tanke om klasselæreren i 5, der i et udbrud af irritation fortalte os, at vi ikke kunne skrive. Det gjorde ondt, det slukkede vores indre lys og myrdede både kreativitet og eventyrlyst. Frygt og indre censor får kronede dage, vi blokeres og opgiver vores forehavende, men længslen er der endnu.

Vi længes efter os selv

Vi længes efter os selv, den del af os, der er skabt til skabe og være kreative. Vi har et dybt indre behov for at give udtryk for os selv, vores sjæl, det rumsterer og vækkes blandt andet til live, når vi læser andres ord om noget, der giver genklang i egen sjæl. ”Det kunne jeg have skrevet”, siger vi måske og sukker dybt eller også bliver vi irriterede og frustrerede over, at andre tilsyneladende har så nemt ved at sige det, vi inderst inde også gerne vil give udtryk for. For det gør godt at sige det, skrive det og sætte fri.

Skrivecirkler i skriv-fra-sjælen regi

Blandt andet derfor har jeg skabt de skrivegruppeforløb, som jeg nu tilbyder i skriv-fra-sjælen regi. Skrivecirkler, hvor vi møder op, skaber et helligt skriverum hjemme hos os selv og skriver ud fra månedlige skriveøvelser og afsæt.

Vi hengiver os til det, vi længes efter, og vi går på skrivende opdagelse gennem ord og stemninger. I det fælles rum løfter og støtter vi hinanden, deler lidt af det, vi skriver, folder ud undervejs og fortæller om vores glæder og udfordringer i processen. For det er en proces. Derfor varer forløbene ofte 4-5 måneder og giver rig lejlighed til at få startet eller genstartet en god og vedvarende skriveproces. Som skrivecoach og underviser byder jeg ind med viden og vished om skriveprocessen. Nå du bliver medlem af en skrivecirkel, får du således en enestående mulighed for at modtage skrivecoaching, inspiration og læring uden at det koster særligt meget. Denne vinter tilbyder jeg nemlig skrivecirkel-forløbene til en ekstra særlig kærlig pris.

port

En døråbning

I skrivecirklerne bevæger vi os væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som en af mine yndlingspoeter Mary Oliver har sagt:

It’s not a competition, it’s a doorway

Skrivecirklerne er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum, dit sjælerum og dit hellige skriveværelse. Læg alle ambitioner væk om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk, siger jeg indledningsvis til kvinderne, inden de begiver sig på skriverejse, gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er, som det skal være. Vi møder det, der kommer med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Vi lærer at have en åben, modtagelig og nysgerrig tilgang til skriveprocessen. Vi øver os i at tage imod og bruge ordene som transportmiddel på skriverejsen. Og vi stiller gerne åbne, undrende spørgsmål som f.eks.:

Hvad mon der er af fortællinger til mig i vinterens mørke?
Hvad mon gerne vil skrive og fortælles gennem mig?
Hvad mon der sker, når jeg hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Giv tid

Processen får lov at arbejde i sit eget tempo. Der er ingen deadlines og blinkede lygter, der kræver os. Vi lytter og vi lærer at tage imod det, der kommer til os og som flyder dybt i os. Vi skriver. Lidt eller meget. Stort og småt. Vi lærer os selv at kende i processen og jeg adresserer det, vi støder på undervejs.

Vinteren kalder os hjem

Vi er med det hele, vi deler og inspirerer med det, der er. Vi deler det sørgelige, det smertefulde, det glædelige og det sjove, vi deler både lys og mørke. Og vejen bliver til, mens vi går, også i skrivecirklerne, efterhånden som vi lærer os selv lidt bedre at kende i processen. Processen arbejder for os hele tiden, også når vi ikke skriver og foretager os noget andet. Og jeg opfordrer skam også til at hvile og sanke, det hører med og er en vigtig del af skriveprocessen. I øvrigt er det jo vinter. Vinteren kalder os hjem, opfordrer os til at hengive os til mørket, blive mere stille, indadvendte og reflekterende måske. Derfor er der vægtning på det indre rum, din egen skriveproces hjemme hos dig selv.

Vintercirklen er nu i fuld gang, alle pladser er optagede og kvinderne skriver fra hjerte og sjæl, nu ud fra december måneds opgaver og afsæt. De fleste skrivecirkler er nemlig forankret i årstiden og følger naturens cyklus.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Nytårscirklen – vil du være med?

Hvis du har fået lyst til at være med i en skrivecirkel i skriv-fra-sjælen regi har du nu muligheden. Nytårscirklen starter op til januar og der er stadig ledige pladser. Du kan læse invitationen og se flere detaljer i linket her. En kærkommen lejlighed til at møde op og sige ja til din skrivelængsel og det eventyr, det er, at gå på skrivende opdagelse i det, der gemmer sig bag den rumsterende længsel og følelsen af noget uforløst, hvad skrivning og ord angår.

Når tampen brænder

For det er skam ikke tilfældigt, hvis du mærker længsel og føler dig draget. Der er noget til dig, noget som gerne vil udtrykkes og skrives frem og som begynder at flyde, når du først kommer bag ved muren af modstand og den frygt, der altid er nærværende, når tampen brænder og vi er tæt på det, vores sjæl synger om.

Kom, lad os danse  og rejse mod lyset

Kom, vær med, lad os danse med ord og stemninger og støtte hinanden gennem vinterens sidste måneder og i det første spæde foråret. Lad os følge med lyset på rejsen mod forår og give udtryk for det, der bor i vores sjæl. På vejen støder vi på frygt, modstand og den altid parate indre censor, men det er helt som det skal være. Også det favner vi og skriver os igennem. Lad ikke den indre censor få det sidste ord, plejer jeg at sige, lær hende i stedet at kende for hvad hun er og skriv og skab alligevel.

Måske ses vi? Der er nu åbent for tilmeldinger til Nytårscirklen og du er hjertelig velkommen. Flere kvinder har allerede taget plads i cirklen, men der er stadig plads til dig.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen. (Julia Cameron).

Kærlig hilsen
Lene

Tulipan og bl¨å

Skriv dig hjem

skumringstimen

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er. Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem det. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

morgensiderne, aftensiderne eller i sjælebogen har vi lov til at skrive nøjagtigt det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Fortællinger og din livssang

Undervejs oplever vi måske, at der dukker fortællinger op for at støtte os og skabe en slags klarhed. Det er ikke altid noget, vi bevidst søger, men fortællingerne har det med at skrive sig selv. De bygger bro, de bærer over og de fortæller det, der er, uden at dømme. Selv har jeg en formodning vished om, at netop den slags fortællinger stammer fra sjælen. De har en særlig klang, de kræver ingen særlig anstrengelser. Det er som om de bare flyder, risler som en kilde og de overrasker os gang på gang med deres dybe indsigt og helt særlige tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender.

Det er ofte i den slags fortællinger, at vi hører vores egen livssang.

Skriv din sjæl – lad efteråret og den mørke tid støtte dig

Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, skab små intime rum til dig selv, tænd stearinlys og måske røgelse, sæt noget blid musik på, der synger til din sjæl og skriv så. Lad være med på forhånd at have ambitioner om, hvad og hvordan du vil skrive, sæt dig i stedet for roligt ned og lyt til det, der gerne vil skrives gennem dig. Lad ordene transportere dig og rejs så indad for at møde de ord, historier og fortællinger, som allerede bor i dig eller som gerne vil skrives gennem dig. Hvis du ikke umiddelbart kan mærke noget eller du føler, du er for meget oppe i hovedet, så stil i stedet spørgsmål til de tomme sider og den skrivelængsel, der forsigtigt kalder på dig dybt indefra. Hvad mon der gerne vil skrives gennem mig?

Inviter Kilden og tag imod

Giv tid og lad svarene komme til dig. Inviter dem på samme måde, som du kan invitere Kilden og kærligheden. Gør dig åben og stil dig undrende overfor det, du mærker og fornemmer uden at ville det anderledes. Og når du hører noget, fornemmer noget, så begynd at skrive det.  Forestil dig, at du tager imod. Du er nærmest som en skrivende diktafon, der blot skriver det, du hører.

Aftensiderne kan hjælpe dig med at finde ro

Prøv eventuelt aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Det er som om vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, der gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som uro og stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed og retning.

Skumringstimen og livsfloden – skriv dig ind

Selv bruger jeg skumringstimen, den magiske bro mellem dag og nat, til at sætte mig med det, der er. Jeg søger roen, møder stilheden og skriver aftensider og/eller mediterer. Det er en godgørende måde at forlade dagen og sige tak på. Det er som om det er lettere at genskabe forbindelse til sjælen på netop det tidspunkt, hvis man altså skulle være faret lidt vild i løbet af dagen. Jeg skriver mig ind og forestiller mig, at jeg vender tilbage til livsfloden, der bruser i min sjæl.

”Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Citat Ørnen i fortællingen ”Som Katten vender jeg hjem” – fra min egen skriverejse, september 2015.

Find ro i efteråret og den mørke tid. Skab oaser af stilhed, ro og fordybelse og giv dig selv lov til at være. Lyt til det, der rumsterer i dig og som måske mærkes som en subtil og inderlig længsel. Skab rum, giv tid og lad komme. Skriv dig hjem til dig selv din sjæl.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid. Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i begyndelsen af 2016.

bur

Lad ikke din indre censor få det sidste ord

port

Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores oplevelser og relationer. Det er faktisk ret opslidende!

Den indre censor er den falske fortællerstemme. Og den vil så gerne føre pennen eller rettere sagt: Forhindre dig i at skrive flydende, glædeligt og med hjertet.

Den indre censor

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Den vil egentlig bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer os i at gøre det, vi egentlig drømmer om. Den vil gerne holde os i status quo – på såkaldt sikker grund. Engang har stemmen nok hjulpet os og forhindret os i at gøre dumme og farlige ting, men i dag er den ofte en forhindring for handling og for at træde ud af vores komfortzone og få gjort det, der kan udvikle os og sætte os fri af fortidens historier. Når du bevæger dig i retning af noget nyt, kommer stemmen med sine velkendte argumenter og advarsler.

Kender du det?

Den indre censor har også en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression. Og vi bliver så pokkers misundelige på alle dem, som tilsyneladende bare skriver og øser ud af gode historier og så videre. Har de da slet ikke en indre censor?

Indre-Censor-Dagbog

Jo. Alle har en indre censor. Og det er ikke en stemme, vi bare sådan kan slippe af med. Det hjælper heller ikke at kæmpe imod den, kamp gør den bare endnu stærkere og endnu mere snedig. Men vi kan benytte os af metoder og tricks og dermed undgå, at den indre censor kommer til at bestemme over vores liv, forhindre os i at gøre det, vi drømmer om og skrive det, vi har lyst til.

Den indre censor mister meget af sin kraft i det øjeblik, vi identificerer den. Så begynd at lægge mærke til, hvornår den dukker op. Du kan simpelthen vælge at lave dig en slags ”Indre Censor Dagbog” og skrive ned, hver gang den dukker op.

  • Hvornår dukker den op?
  • Hvordan føles det? Gå helt ind i kroppen og beskriv de følelser, der opstår, når stemmen dukker op.
  • Føles kroppen tung? Er der smerter? Irritation?
  • Og hvad siger den indre censor, skriv det ned også. Alle de ord, den typisk bruger, lær dem at kende.

Gå på opdagelse og gør det til en vane at notere det, stemmen siger og gør. Det svækker dens kraft, for den bryder sig nemlig ikke om at blive afsløret. Og du bliver så i stand til at træffe andre valg – blandt andet at fortsætte med at skrive.

Du er ikke dine tanker

Husk i øvrigt på, at du ikke er dine negative tanker eller din indre censor. Du kan vælge at få stemmen til at virke dum og lege med de udtalelser, den kommer med. På den måde opdager du, at det slet ikke er dig, der tænker og er stemmen.

Giv din indre censor et navn

Da jeg i sin tid tog mit coachingcertifikat lærte vi at identificere den indre censor i os selv og vi blev opfordret til at give den et navn. Min indre censor kom således til at hedde Susan og det hedder hun den dag i dag. Susan er korrekturmoster, perfektionist til fingerspidserne og så er hun i øvrigt lidt bange. På mine vegne. Men jeg har lært at overhøre hendes formaninger og sætte hende lidt til side. Alene ved at kalde hende ved navn og love hende et kram, hvis hun bliver lidt stille, gør at hun bliver lidt mere mild. Måske vil den indre censor i virkeligheden bare elskes?

Undren

En måde at undslippe egen bedømmelse på er gennem undren og nysgerrighed. Der findes ingen form for bedømmelse i undren. Nysgerrighed beskæftiger sig med hvad og hvorfor, men stiller sig hverken positiv eller negativ over for resultaterne. Når du begynder at skrive, kan du således formulere højt for dig selv og skrive i din hensigtserklæring at du har til hensigt at begive dig ud på skriveeventyr fuld af undring og med nysgerrigheden i behold. Du er jo på opdagelsesrejse og du vælger at lade være med – i første omgang- at dømme det, der opstår og bliver skrevet. Du tager bare imod.

Den indre censor er bange for magi

De eneste sætninger, den indre censor kan lide er dem, den har set mange gange før. De sikre sætninger og dem, som lyder bekendte. Den indre censor bryder sig ikke om søgende og udforskende sprog, den bliver bange for de ukendte veje og de steder, hvor vi slipper os selv i det direkte møde med kreativiteten. Det er her, magien opstår, men den indre censor tror ikke på magi. Det gør den usikker, det gør den bange.

Skriveblokering

Naturligvis er det ofte den indre censor, der gør, at vi ikke får skrevet det, vi egentlig gerne ville. Den kan være direkte medvirkende til, at vi får blokeringer, for hvem vil ikke blive desillusioneret, hvis man bliver mødt af en kugleregn af kritik, misbilligelse og i øvrigt bliver gjort til grin, hver gang man vover sig ud og tager et skridt ud i det ukendte.

Det er trygt at være blokeret

Skriveblokering. Er det en tilstand, du er bekendt med? Og er du klar over, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand, vi kender. Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Fra hjerte og sjæl

At skrive fra sjæl og hjerte er ukendt territorium for den indre censor. Det er farligt. Den vil gøre alt for at forhindre dig i at begive dig derud, hvor det begynder at blive sjovt, spændende og overraskende flydende. Det er her, vi er på gyngende grund, men stoler på vores intuition og det, der folder sig ud. Det er her, vi mødes vores sande sjæl og de dybere sandheder, hvor ordene får vinger og fortællinger kommer flyvende. Det er en tillidssag mellem dig og Kilden og her har din indre censor ikke noget at gøre.

Hvad skal der til, før du forlader din komfortzone og vælger ikke at lytte til det, den indre censor siger? Hvad skal der til, før du møder op og beslutter dig for, at din indre censor ikke skal have det sidste ord?

Kend din indre censor

Gør dig selv den store tjeneste at kend din indre censor, for hvad den er. Skridt for skridt. Det kan tage tid, men det skal nok lykkes. Du slipper ikke af med din indre censor, den er en del af os alle, men jo bedre, vi lærer den at kende, desto bedre kan vi anerkende den, for hvad den er og skrive løs alligevel.

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

Kærlig hilsen
Lene


Skriv udenfor_sommercirklenSkrivelængsel og lyst til at forlade det trygge vakuum af blokering og mellemfornøjethed, hvad skrivning og din kreative udfoldelse angår?

Jeg afholder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted
Lørdag den 11. juni kl. 10 – og der er stadig et par ledige pladser. Kom og vær med!

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid.

Sommercirklen startede i mandags den 9. maj og du kan stadig nå at komme med. Jeg tager imod tilmeldinger indtil den 20. maj. Næste skrivecirklen bliver så Høstcirklen, som stævner ud i slutningen af august.

Lad ikke din indre censor få det sidste ord

Skriv udenfor_sommercirklen

Fra hjerte til hjerte

hjertetræ

Kære ven

Dette er mit februarbrev til dig. Og jeg har ikke udtænkt en dagsorden på forhånd. Jeg skriver ikke, som jeg er skolet i og som jeg har lært. Jeg ryster lidt, mens jeg indser, at jeg nok kommer til at skrive noget, som jeg slet ikke tør. Men ved du hvad, jeg elsker at skrive fra sjælen og hjertet. Jeg elsker at sige, at sådan er jeg, det er sådan, jeg ser livet og verden og min sjæl fortæller mig, at hvis jeg tør sige det HØJT, så er der måske andre, der har det på samme måde? Som tænker og mærker det samme. Det er ikke meningen, at vi skal gå os gemme os. Livet er for kort til masker og lunkenhed. Fortæller min sjæl 😉

Skrivehuset
Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skal med Skrivehuset. Ja, faktisk ved jeg ikke engang om navnet kommer til at hænge ved. For ved du hvad jeg opdagede? Jeg kan ikke købe hverken skrivehuset.dk eller skrivehuset.com som domænenavn. De er optaget. Da jeg købte mit domænenavn, var jeg ikke helt sikker på, hvad min virksomhed skulle hedde. Alene ordet virksomhed mangler noget af det, jeg gerne vil udtrykke og give. Så jeg besluttede mig for, at det var klogest at bruge mit eget navn. Det ændrer sig sandsynligvis ikke, selvom man selvfølgelig aldrig ved. På det tidspunkt var de andre domænenavne stadig ledige og jeg tænkte; hvem skulle dog købe dem? Men nogen gjorde. Og sådan er det!

Proces

Ved at bruge mit eget navn kunne Skrivehuset ændre navn hen af vejen, hvis jeg følte for det. For jeg er i proces. Tingene udvikler sig hver eneste dag. Jeg er i proces og efterhånden som jeg bliver klogere og mere vis, er jeg i stand til at træffe valg, som jeg ikke kun træffe før. For det ikke var tid. Jeg manglede den indsigt, den erfaring, de skridt, der skulle til for at jeg kunne beslutte mig. Nu siger jeg pyt. Min virksomhed lige nu hedder Skrivehuset, for det er faktisk her jeg bor. I et stort hus for enden af en markvej og det er her, jeg sidder og skriver. Så det giver mening, det skaber en slags ramme omkring det, jeg er og gør. Skrivehuset. Og huset er min ven, vi ligner hinanden. Det er nemlig også i proces. Vi flyttede ind for tre år siden og der er stadig mange ting, der slet ikke er færdig endnu. Nogle vægge er tomme, fordi jeg ikke har fundet (eller malet) det rigtige billede endnu. Huset er et gammelt stuehus fra en gård, der for længst er revet ned. Men huset blev stående, fordi der var noget over det. Det er blevet renoveret fra grunden, ja faktisk er det kun murene, der er oprindelige. Men det er selvfølgelig genopført i den stil, det er bygget. Det er genopført i husets ånd. Og den ånd er vigtig. Jeg lytter meget til huset og finder ud af, hvor der er god energi. Lige nu sidder jeg faktisk i spisestuen med udsigt over markerne og skriver til dig. Mit skrivelys blafrer, der er te i koppen og ord i hjertet.

Alting har sin tid

Der er mærkværdigt stille udenfor, som om tiden er stoppet for en stund. Træerne står nøgne og værdige og rækker deres arme mod himlen. Himlen, som er helt lysegrå og minder mig om flødeskum med et stænk lakrids. Et stykke ude på marken står to rådyr og græsser. Og i et af træerne herude sidder Harald, den sorte krage, som jeg har skrevet lidt om. Eller rettere sagt, han har skrevet gennem mig. Lige nu sidder han bare og sonderer terrænet. Han har masser på hjerte, men han kender sin besøgstid. Han ved, når tid er. Han har fornemmelse for intuitiv timing og er opfyldt af fred. Det kommer, når det kommer. Når tid er. For selvfølgelig skal vi tale sammen igen, der er uden tvivl flere historier i den fugls kølevand. Men lige nu er han stille. Jeg kan lære meget af Harald og det er faktisk min intention.

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Spisestuen. Det er her, at jeg i maj måned holder min første intuitive workshop for kvinder med skrivelængsel. Det er noget, der længe har været under opsejling, en drøm og en længsel, som har været meget tydelig for mig. Jeg vidste at det en dag ville være tid og pludselig er det. Det er tid, det er nu. Jeg sendte invitationen ud og efter en måneds tid er cirklen nu sluttet. Der er plads til seks kvinder på workshoppen og de kvinder har nu meldt sig. De var ventet hver og en. Jeg har hele tiden vidst, at tilmelding måtte gå efter først-til-mølle princippet og at det ikke ville være muligt at reservere pladser og den slags. Hvis man vil det, hvis det er meningen at man skal, så tilmelder sig uden forbehold. Så er man klar, så er man dedikeret. Og kvinderne kom. Jeg glæder mig stort til at tage imod. Vi skal være her i spisestuen med udsigt over markerne. Og sammen skal vi skabe en magisk cirkel af skrivende kvinder. Vi skal lytte, vi skal lytte indad og skrive fra hjerte og sjæl. Jeg vil dele af min viden, visdom og alt hvad jeg ved, har og er. Jeg vil selvfølgelig forberede en del, men resten skal skabes i de øjeblikke, hvor vi møder hinanden i cirklen og noget opstår. Det er jo en intuitiv skriveworkshop, forstår du. Vi skal være så åbne, modtagelige og indstillet på magi, som det overhovedet er muligt. For hvem ved, hvilke historier, der dukker op i den magiske skrivecirkel, når vi først er mødt op?

En magisk skrivecirkel

Jeg har længe ledt efter en kvinde, som holdt den slags skriveworkshops. Intime workshops i sit hjem på landet, hvor alt elektronisk udstyr er slukket og hvor man skriver på papir. I hånden. Jeg har forestillet mig hende og jeg har savnet hende, ja jeg har endda skrevet en historie om hende. Men ved du hvad? En dag gik det op for mig at hun ikke fandtes, før jeg skabte hende. Før jeg indså, at den kvinde, jeg savnede og ledte efter faktisk var mig selv. Så nu gør jeg det. Jeg holder den workshop, jeg har længstes efter, jeg åbner mit hus og min spisestue for den magiske skrivecirkel af kvinder med skrivelængsel. Det er lidt langt, jeg ved det godt, men mærk mig mine ord. Magisk skrivecirkel. Det ved jeg, at det bliver.

Skrivecoaching og skriverejser – for sjælen

Som du måske ved, tilbyder jeg også skrivecoaching og skriveforløb, som jeg kalder skriverejsen. Det er en fin succes indtil videre. Men jo mere erfaring, jeg får og jo mere, jeg skriver og rejser med de kvinder, der er i forløb og som dedikerer sig med sjæl og hjerte til processen, går det op for mig: Vi kan ikke planlægge ret meget. Jo, det kan vi godt, men så er der ikke plads til spontanitet og intuitive tegn. Vi er nødt til at stole på, at hvis vi møder op med en intention om at følge vores hjerte og lytte til vores sjæl, så sker der noget. Et skift.

Og vi er nødt til at møde op og skrive, hvis vi har skrivelængsel!  Enhver udsættelse er smertefuld.  Jeg har lavet nogle rammer omkring forløbene, som sætter gang i processen og holder kvinderne til ilden, men skriverejsen har det med at skrive sig selv efterhånden. Derfor er der ikke to skriverejser, der er ens. Men for langt de fleste er skriverejsen og forløbet ”Skriv Din Sjæl” en god, givende og transformerende oplevelse. En proces, der sættes i gang og som tager sin tid. Derfor taler jeg aldrig sjældent om mål og resultater.

Jeg taler om formål og om proces.

Anbefaling

Forleden dag fik jeg følgende anbefaling fra en skøn kvinde som er i forløb hos mig. Hun skrev som følger:

”Jeg kan på det varmeste anbefale at skrive med Lene. Det har været noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i mange, mange år. Hun er en helt speciel og hjertevarm ‘rejseleder’ ind i det indre, magiske univers.”

Jeg blev selvfølgelig glad og ydmyg. For det er min hjertedrøm at kunne hjælpe og guide kvinder som dig gennem skriverejsen på samme måde, som jeg har selv har været på skriverejse i efterhånden mange år. Jeg skrev mig selv, min sjæl og jeg skrev mit liv om. Rettelse. Jeg skriver mit liv. For det er en proces som aldrig slutter.

Når skam og sårbarhed faktisk er en nøgle til forening

Meget af det, jeg deler med dig, er noget, jeg selv erfarer og får indsigt i efterhånden. Det inspirerer mig, jeg skriver om det, nogle gange opstår der historier og så deler jeg dem. For det skal vi gøre. Dele vores historier og fortællinger. På vores måde. Selvom vi måske ikke tror det, så inspirerer det andre. Vi opdager en dyb genklang af lighed og fælleskab i de historier, som tilsyneladende er forskellige. Vi tror vi er alene med vores skamfulde og svære historier eller at vi vil blive til grin, hvis vi fortæller om det, der dybest inde giver mening for os. Eller som er slidsomt og svært. Vi føler os udsatte, sårbare og alene. Men ved du hvad? Det er faktisk slet ikke sådan. Tværtimod. Vores fortællinger bliver måske udtrykt forskelligt, vi har hver vores måde, men essensen? Den er én og samme. Vi trækker vores inspiration og vores kraft fra det selvsamme hav. Som en klog mand eller guru (eller var det måske en kvinde?) engang sagde: Du er ikke alene dråben i havet. Du er også havet i dråben. Og vores historier forener os. Vi ser, at vi ligner hinanden og har de samme drømme og længsler. Og at vores skam og sårbarhed i virkeligheden er en slags nøgle til den forening. Til kærlighed.

Du coacher som du skriver

I går havde jeg en telefonisk coaching med en anden skøn kvinde i skriveforløb hos mig som sagde:

“Du taler til mig på samme måde som du skriver. Du taler til min sjæl.”

Og måske er det sådan, det er?

Jeg må forkaste det, der fornærmer min sjæl

Jeg ønsker selvfølgelig at skabe mig et slags levebrød i Skrivehuset, for min drøm er jo at leve af det, jeg elsker. Og jeg kender en del til, hvordan man med kontrol, kommunikation, snedige tricks og lidt manipulation kan forsøge at knytte mennesker til sig.  Til dels. Men jeg må ofte smide meget af alt det væk, jeg ved fra min tid som karrierekvinde, fordi det fornærmer min sjæl.

Jeg vil meget hellere inspirere dig gennem mine historier og mine fortællinger. Og hvis jeg gør det, hvis mine ord taler til din sjæl og hvis du instinktivt får lyst til at tage på skriverejse og booke et personligt forløb hos mig eller du tænker: Bare det var mig, der skulle med på intuitiv skriveworkshop i Skrivehuset til maj, jamen så er mit formål udfyldt. Mere kan jeg ikke gøre. Hvis det er meningen, så kommer du. Så ringer eller skriver du til mig. På samme måde som de kvinder, der nu er i forløb hos mig, kom. På samme måde, som de seks kvinder med skrivelængsel meldte sig til den første intuitive skriveworkshop, som finder sted den 9. maj. En magisk skrivecirkel er allerede skabt i ånden, inden vi fysisk mødes her i spisestuen. Fordi det er meningen, at det skal være sådan.

Lad dit lys skinne

Men mit største ønske er, at du bliver inspireret uanset hvad. Om du kommer her eller ej. For ordene svæver fra mit skrivebord og ud i verden med en et kæmpe ønske. Må du lære at elske og ære dig selv. Må du finde dit lys og lade det skinne. På din måde. Må du turde stå frem som hele dig, med sjæl og hjerteblod, og vise verden, hvem du er. Hvor smuk du er og hvor vis du er. Må du turde fortælle verden din historie og dele dine fortællinger.

Intuitiv skriveworkshop i juni 2015?

Kommer der flere intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel, spørger du måske, fordi en slags pirrende længsel og lyst melder sig. Og jeg nikker smilende, mens jeg drikker af min rosen te. Jeg har faktisk en intention om at lave endnu en skriveworkshop af slagsne i juni måned omkring tidspunktet for sommersolhverv. Tror du, at der ville komme seks kvinder og melde sig til den cirkel, hvis jeg gjorde alvor af drømmen? Vi får se.

Fra sjæl til sjæl

Kære ven, det er tid til at slutte mit februarbrev. Og det gør jeg med stor taknemmelighed og glæde. Mens jeg skriver de afsluttende ord, sker der noget på himlen derude. Et par skyer, som før synes som sammensmeltet i gråt, har spredt sig lidt og et skarpt lys bryder igennem. Det, jeg troede var gråt og uigennemsigtigt, skifter nu karakter. Ligeså langsomt. Og Harald sidder ikke længere i træet derude, han er fløjet af sted med sine fuglevenner. ”Livet er nu”, sagde han og nikkede anerkendende til mig, inden han lettede fra sin gren og svævede afsted. Til himmels. Fuld af tillid til at livet vil ham det bedste. Og i visheden om, at det gør så uendelig godt at give slip og bare lade komme. Både når vi lever og når vi skriver.

Så det vil jeg gøre nu. Jeg slipper dig i visheden om, at vi en dag mødes, hvis det er meningen. Indtil da vil jeg blot se frem til at dele mine fortællinger og historier med dig, inspirere dig og pirre din skrivelyst og glæde.

Fra sjæl til sjæl. Fra hjerte til hjerte.

Kærlig hilsen
Lene

mig

En skrivende rejse

frost tåge måne

Hvorfor kalder du det skriverejser, spørger du måske. For er skriverejser ikke, når man pakker sin kuffert og forlader landet for at sætte sig et fjernt sted, måske på en solvendt kyst eller i et elfenbenstårn, og modtage undervisning? Hvor man skriver sig gennem dagene og drømmer søde orddrømme om natten?

Jeg nikker. Sådan kan det naturligvis også være. Og det er i grunden ikke så meget anderledes, det, jeg tilbyder i Skrivehuset. For det er en rejse. Et eventyr. Og du booker skam en rejse og pakker din mentale kuffert, mens sjælen stille rumsterer i dit indre og fryder sig lidt. Skrivelængslen. Den er som udlængsel. Men i virkeligheden er det, vi længes efter at komme ind, helt ind i os selv og skrive derfra. At lære os selv at kende på ny og gå på opdagelse i vores eget indre landskab. Solvendte kyster, elfenbenstårne og små sivhytter på øde strande. Bjerge, dale og fuldmånenætter, hvor tågen danser med englene. Det er der alt sammen, det findes indeni. Og det, vi ikke umiddelbart støder på, kan vi skrive og skabe selv. Ord for ord. Det er en i sandhed en rejse, der starter i det øjeblik, du dedikerer dig og beslutter dig for at møde op. Nu skal skrivelængslen udleves, du er klar.

På skriverejsen kan du blive, hvor du er og alligevel komme vidt omkring. Det er en god proces, hvor du gennem øvelser og opgaver bygger nye veje og stier i dit indre univers. Du skaber dit eget rum af ro og fordybelse og med mig som en slags rejseleder, tager du på rejse i ord og stemninger. Efterhånden opdager du, hvor godt det egentlig gør at møde op. Nu tænker du ikke længere over det og danser tango med modstanden i dæmpet lys. Nu tager du favntag med det, der boblede indeni og skriver det frem. Du opdager dine dybe drømme og du ser, hvad der gør dig glad. Du går igennem alt det svære og skriver det, sætter ord på og får det frem i lyset. Så ser det anderledes ud, så kan du gøre noget med det. Du indser at du har valg. Og at du faktisk kan vælge at sætte din egen kurs og stævne ud efter sjælens sang. På hjertevej.

Det er ikke hokuspokus. Faktisk har skrivning været en måde at arbejde med sig selv, kreativt, intuitivt og spirituelt i århundreder. At skrive kan simpelthen være en måde at forbinde os med vores dybere selv på. Eller med vores sjæl, om du vil. Jeg vil i hvert fald gerne og mit liv begyndte for alvor at forandre sig til det bedre, da jeg begyndte at lytte til min sjæl. Hvad er det, den siger, den stille stemme, den forunderlige hvisken? Jeg skrev det frem og i dag er jeg aldrig i tvivl. Eller rettere sagt, bliver jeg i tvivl, så spørger jeg min sjæl i det, jeg kalder Sjælebogen. Og den bog skal jeg nok fortælle dig meget mere om en anden dag.

At tage på skriverejse er en måde at sige ja til dit skrivende, kreative og skabende selv på. Om du har et konkret bogprojekt i tankerne eller om du ønsker at skrive dig fri, så du kan skrive frit og levende, lære at lytte til og skrive fra sjælen, det er mindre vigtigt. For skriverejsen handler om processen. Uden processen og tiden, hvor vi skriver, modnes og folder ud, bliver det let et hårdt slid. At turde overgive sig til processen, give tid, skabe ro og rum og bare skrive, det er en gave. En af de bedste gaver, du kan give dig selv, hvis du mærker skrivelængslen pulsere i dit blod. Og det er sådan, det er. Du giver dig selv og du skriver dig selv, på skriverejsen.

Du kan læse mere om de skriverejser og forløb, jeg tilbyder her.

Hjertelig velkommen i Skrivehuset.

Kærlig hilsen
Lene

frost tåge måne

Kvinden der skrev sin sjæl

lysdans

I dag skal jeg skrive videre på min bog. Det er en bog, der handler om livet og skrivegerningen. Den er til alle sensitive, skrivende sjæle og mit håb er, at den vil bringe mod, inspiration og glæde til tvivlende hjerter. Er jeg god nok? Har jeg noget på hjerte? Er min historie værd at fortælle? Svaret er enkelt. Ja. Og det kan ikke siges tydeligt nok.

Undervejs

Min bog har været fire år undervejs, men det er først nu, at jeg ved, hvad den skal handle om og hvordan den skal skrives. Jeg har forsøgt mig med andre måder og det er der kommet tre romaner ud af, men ingen af dem er færdige endnu. De ligger pænt og venter som spirende frø i jorden. De ved, at deres tid kommer. Lige nu er det en anden historie, der vil fortælles og jeg vælger at møde op og lade den fortælle sig gennem mig.

Det er sådan det er. En intention om at møde op og tage skrivelængslen alvorligt. At turde overgive sig og lytte så dybt indad, at alt andet forsvinder. En hjertelig intention og en dedikation.

Alt det, jeg fortæller og skriver om, er noget, jeg selv har oplevet og gået igennem. Jeg er kvinden, der allerede som lille pige vidste at hun skulle blive forfatter. Hun var forfatter. Hun fortalte historier og skrev, så snart hun lærte det. Det var hendes måde, hendes univers, hendes kald. Men hun skulle gå så grueligt meget igennem, inden hun igen stødte på den lille pige, der var hende. Hun skulle fare vild i en sådan grad, at hendes liv til tider kun var en skygge af, hvad det kunne være. Men så opdagede hun det igen. Lyset. Først en sprække, et glimt og så kom det. Lyset. Skridt for skridt. Ord for ord. Nu danser den lille pige til lyden af fingrene, der laver musik over tastaturet og fryder sig over kvinden, der nu nøjagtigt ved, hvad hun skal. Kvinden, der lyttede til sin sjæl.

Jeg lærte at lytte

Og hvad gjorde jeg så? Jeg lærte at lytte til min sjæl. Jeg lærte at skrive de ord, der kommer fra et dybt og kærligt sted i mig. Jeg øvede mig på at skrive, jeg mødte op og jeg forstod efterhånden, at min fornemmeste opgave var at slippe kontrollen og lade komme. Nu er det ikke så svært længere, men jeg møder skam stadigvæk min indre censor og mange andre sjove væsener, der gerne vil spænde ben og gøre livet lidt besværligt. Men mest af alt møder jeg mig selv. Min frygt, min modstand og min tvivl. Det findes ikke uden. I den accept sprudler en lille forløsning som en kilde af vished. I den accept starter forandringen og en rejse mod lyset. Det er blandt andet det, bogen kommer til at handle om. Tror jeg nok. For ser du, historier har det med at folde sig ud, efterhånden som vi skriver dem. Vi kan ikke vide det hele på forhånd og det er heller ikke meningen. Også forfattere må lade sig overraske og fortrylle, for kun sådan kan også læseren blive både overrasket og fortryllet.

Vi har alle en historie at fortælle. Vi har alle noget, der rører sig dybt i os og som gerne vil lyttes til. En smuk og stille stemme. Og når vi søger stilheden, sætter tempoet ned og lytter til de vidunderlige toner af vores sjæls sang, så begynder der at ske noget. En sprække, et glimt. Vi lærer at kun vi kan skrive lyset og glæden. Kun vi kan fortælle netop den historie, der er vores. Hvad end den handler om. Og det gør godt at skrive, tro mig, det er den største glæde, når vi bare gør det. Når vi skaber plads i vores liv og vælger at det skal være sådan. At der skal være skriverum og sjælemusik. Det er et valg.

Sjælemusik

Skrivelængslen kan føles som en subtil dråbe af noget, der pusler indeni. Og den er skrøbelig, den er sensitiv og til tider så genert, at man tror man aldrig lærer den at kende. Den skal lokkes frem, den kommer kun, hvis vi møder op og viser at vi er villige. Når vi sidder helt stille og med hele vores væren viser, at vi er klar. Og klar er ikke noget, man bliver. Det er noget, man er. Også det er et valg. Der kommer ikke nogen og griber fat i dig og siger: Du dér, du skal da skrive. Vi bliver sjældent opdaget af andre, vi skal opdage os selv. Og vi skal stole på, at de subtile toner af sjælemusik har noget betydningsfuldt og vidunderligt at fortælle os. Når vi skriver os gennem vores indre landskaber af frygt, modstand og tvivl. Der er bjerge og dybe dale, der er søer, floder og urskov. Det hører med. Men når vi først har skrevet det, så ser det anderledes ud. Vi får øje på sprækker, glimt og vi kan pludselig se det lys, der skinner som en kæmpemæssig lygte af kærlighed mellem træerne.

I dag skal jeg skrive videre på min bog … men sandheden er, at bogen skal skrives videre gennem mig. Jeg er blot et instrument.

”Må dine tårer komme af latter”, hvisker sjælen og kalder med sit salige pust.
”Kom nu, vi skal videre.
Mit smukke instrument af menneskehænder og hjerte.
Kom, så skaber vi sammen.
Kom.”

Kærlig hilsen
Lene

Skriv din sjæl
Skriv en bog
Andre spændende skriverejser og skrivecoaching

lysdans

Der bor en drøm i hjertet

valmue

Et smukt og kraftfuldt værktøj

Mit ønske er at vise, at skrivning ikke bare handler om kommunikation med omverdenen. Det er ikke et kun et spørgsmål om korrekthed, stavning, formulering eller målgruppe. Det handler ikke altid om produktet, tværtimod kan processen være den største gave i sig selv.

Skrivning er et smukt og kraftfuldt værktøj på den indre rejse. Her kommunikerer vi ikke med omverdenen men med os selv. Vi vælger at møde op for at tage på rejse og skrivegerningen er vores transportmiddel. Og der skal ikke meget til, før dørene åbnes og den indre verden ligger åben for os. Vi rummer så meget mere end vi går og tror og gennem en form for skriverutine kan vi hente det frem.  Det er som om nogen bare har ventet på os og på, at vi skulle møde op. Selv har vi mærket en dyb længsel efter at gøre det, men noget holdt os tilbage.

Lidt af min egen skrivehistorie

For mig startede det for efterhånden fem år siden. Efter at have taget tilløb i årevis, begyndte jeg at blogge hver eneste morgen på Poetiske Paradokser. Navnet kom, da jeg spurgte om det. Det samme gjorde Megan. Hun dukkede bare op og begyndte at tale igennem mig. Hun greb pennen og tog over og gjorde alt det, jeg ikke turde. Ydermere skrev hun i et anderledes sprog, der efterhånden udviklede sig. Hun dryssede poesi over mit liv og mine ord. Hun svøbte mig i håbet om, at der måske fandtes et andet slags liv at leve for en kvinde som jeg. Og hun var helt sikker på, at drømme går i opfyldelse.

Jeg mødte op, jeg skrev og efterhånden dukkede der små historier op. Det gjorde så godt at fortælle dem. Det var som om de bare flød gennem mig og bagefter følte jeg mig lettet. Som om en sten var faldet fra mit hjerte. Men det var ikke sten, der faldt fra mit hjerte. Det var ord og små føljetoner om månederne, der boede på gæsteværelset i mit pensionat og som gavmildt delte af deres visdom og glæde ved livet. Megan lærte mig at åbne mit hjerte og efterhånden voksede skønheden omkring mig. Naturen blev mere intens, morgenerne var magiske, jeg faldt i staver over sneen, iskrystallerne og de sorte fugle. Det hele flettede sig ind i mine historier og jeg forstod, at jeg ikke var alene på min skrivende pilgrimsfærd. Jeg fik hjælp.

En skrivende pilgrimsfærd

Det blev en skrivende pilgrimsfærd. Det var ikke hensigten, jeg anede ikke hvad ordene kunne føre med sig, men jeg elskede jo at skrive og det var en kæmpe lettelse endelig at gøre det. Igen. Selvom jeg til daglig arbejdede med skriftlig kommunikation og havde gjort det i hele min karriere, gav det mig på ingen måde den tilfredsstillende, som min nye skriveopdagelse gjorde. Jeg blev hel ved at skrive. Jeg lærte mig selv at kende på ny og jeg opdagede de dybe drømme, der som guldfisk dukkede op til overfladen og ville fodres. Den indre stemme, hjertestemmen, blev efterhånden ganske tydelig, for Megan lærte mig at lytte. Og så en dag sagde hun noget til mig med en ny slags alvor i stemmen: ”Det her er ikke bare din rejse. Din måde. Den er også tilgængelig for alle andre skrivende sjæle og det er nu din opgave at fortælle om det.”

Jeg tog coachingcertifikat og jeg blev mindfulness instruktør. Men der skulle gå et godt stykke tid, inden jeg forstod, hvad det egentlig var, jeg skulle. Døre blev smækket i hovedet på mig, men noget ledte mig på vej. Ordene. Og en dag så jeg det i mine egne skriverier. Jeg ønsker at give glæden ved skrivegerningen, processen og den indre rejse videre. Jeg ønsker at fortælle andre skrivende sjæle om det væld af visdom, der bor indeni og som vi kan skrive frem. Historierne venter blot på at blive fortalt, det er os, der er lukkede og utilgængelige. Jeg ønsker at vise, at vi kan vælge at åbne os og blive modtagelige, bløde og så sårbare, at vi opdager hvor stærke vi er. Når vi skriver os selv og vores visdom. Når vi former vores liv og vi skaber os.

Flere af mine skriveforløb har til formål at formulere den indre rejse. Via opgaver, øvelser, meditationer og gode samtaler skaber vi sammen trædestene over livets flod og begiver os på skriverejse. Der er ikke noget mystisk over det, men vi kan vælge at det skal være en magisk rejse fuld af undren og eventyr. Sådan er det for mig og måske også for dig? Det er din personlige rejse og du udfører største delen af skrivearbejdet, men jeg deler gavmildt og hjertens gerne af egne erfaringer, værktøjer og visdom. Jeg er en medrejsende, du slår følge med et stykke af vejen. Og skriverejsen bliver til, mens vi går og du skriver, så ikke to skriverejser er ens.

Ro og fordybelse

I skriveforløbene svøber vi os i langsomhed. Vi har ikke travlt, der er ingen deadlines og noget, vi skal nå. Vi fordyber os og falder til ro. Processen er god og udvikler sig i sin helt egen rytme. Vi lærer at lytte, at forholde os åbne og vi opdager, at vi ofte bare skal tage imod. Noget venter på os, nogen vil gerne fortælles.

Skrivning er et virkningsfuldt værktøj på den indre rejse. Historier, digte og bogmanuskripter opstår undervejs, men i sidste ende er det ikke produktet, men selve processen, der gør så godt. Selvom du vælger et forløb, der handler om at skrive en bog, må du gerne indstille dig på at blive overrasket. I Skrivehuset deler jeg bogprocessen op i flere dele og også her lærer du at forholde dig åben, nysgerrighed og modtagelig, så du kan tage imod. Historier har det med at skrive sig selv, når vi virkelig er lydhøre. For en god del af skrivningen handler nemlig om at lytte.

Skriv, spørg og få svar

Selv skriver jeg morgensider hver eneste morgen og jo mere jeg skriver, desto mere elsker jeg det. Jeg har en bog, som er specielt dedikeret til spørgsmål, jeg ønsker at stille min sjæl. Og jeg får altid ærlige, kærlige og brugbare svar. En anden bog er blevet til aftensider, for det hænder, at jeg har brug for at sidde ved stearinlysenes skær og sige farvel til dagen, der gik. Fordøje det, der kom min vej og give slip på det, jeg ikke skal have med mig videre. Jeg skriver også på en bog, som kommer til at handle om livet og det at skrive. En bog til særlige, kærlige, skrivende sjæle, som ønsker sig noget fint og brugbart at blive inspireret af. Den er undervejs.

Som lille pige havde jeg en drøm om at blive forfatter. Men sandheden er, at jeg allerede var forfatter. For jeg fortalte altid historier, nogle af de bedste stunder i min barndom var timerne foran skrivemaskinen og lyden af ord, der ramte papiret. Den lille pige havde en drøm, men der skulle gå mange år, før den voksne kvinde fik skrevet sig frem til det, den lille pige allerede vidste: Der bor en drøm i hjertet. Og den drøm vil gerne skrives frem.

Så kære ven, det er aldrig for sent. Og der er aldrig et bedre tidspunkt at starte på end nu. Du er klar og du er værdig.

Invitation til skriverejse

Hvis du vil med på skriverejse i 2015, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com. Du kan læse mere om de forløb, jeg tilbyder her, men hvis du har andre ønsker, så hold dig ikke tilbage. For som Megan lærte mig: Drømme går i opfyldelse og jeg vil gerne gøre mit til, at du udlever din skrivedrøm.

Kærlig hilsen Lene valmue

Følg dit hjerte og skriv det

 

 

hjerteskov

Ofte handler det at skrive om meget andet end at skrive. Paradoksalt nok.

Det er noget af det, jeg adresserer i min skrivecoaching. Hvis du har besluttet for at indgå et partnerskab med mig som skrivecoach i en del af din skriveproces, så vil jeg typisk bruge lidt del tid på at finde ud af, hvor skoen egentlig trykker. Hvis skoen altså trykker. For det er ikke altid, som det måske umiddelbart synes. Det ved jeg selv alt om. På trods af at jeg er nærmest er født med pen og papir i hånden og altid har skrevet og fortalt historier, på trods af at det altid har faldet mig let og naturligt og givet mig den dybeste, dejligste glæde, så skulle de tage mange år, før jeg virkelig genfandt min drøm om at skrive, inspirere og udgive bøger og gjorde noget ved det.

Min historie

Og hvad gjorde jeg så? Jeg startede med at skrive. På min blog Poetiske Paradokser startede jeg i efteråret 2009 på en rejse i ord og stemninger, der skulle få afgørende betydning for de valg, jeg senere traf og til stadighed træffer.

Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte.

Hver eneste morgen, inden jeg tog på arbejde, satte jeg mig ned med kaffe og PC og udgav et indlæg på Poetiske Paradokser. Og fordi jeg naturligvis havde begrænset tid til rådighed, blev det skrevet nærmest intuitivt og på tid. Det var grænseoverskridende for mig i starten, jeg er jo gammel korrekturmoster og havde i hele mit professionelle liv arbejdet med korrektur og korrekt skrivning til forskellige målgrupper og nu var jeg helt sat fri fra det. Jeg stod på egne ben. Og jeg havde simpelthen ikke tid til at rette og redigere særligt meget. Og ved du hvad? Den slags elsker kreativiteten.

Og jeg kom også til at elske det. Jeg blev simpelthen smaskforelsket i min gamle kæreste, historiefortællingen, igen. Jeg var ved at komme hjem. Igen. Jeg skrev fra hjertet og jeg elskede det.

Et alter ego fra sjælen

Jeg mødte op og skrev hver eneste morgen og det blev mine morgensider. Blogindlæggene. Historierne. Ja, for efterhånden dukkede der små historier op, nogle blev til føljetoner og fælles for de fleste var, at de handlede om at gå sin egen vej og følge sit hjerte. På Poetiske Paradokser var jeg i øvrigt Megan. Ja, for Megan dukkede op og præsenterede sig ved navn, da jeg overvejede hvad bloggen skulle hedde og om jeg turde være mig selv eller jeg skulle skrive under et slags synonym. Megan blev min muse. Mit alter ego. Først senere opdagede jeg at hun var min sjæls stemme og i dag er jeg evig taknemmelig for, at jeg valgte at turde. Med Megan ved pennen i første omgang, naturligvis.

Historierne havde ikke glemt mig

Efter et års kontinuerlig blogging gik det op for mig. Det stod jo der, sort på hvidt. Jeg havde en helt anden drøm med mit liv end det, jeg lavede til daglig. Og jeg havde jo næsten helt glemt, at lige siden jeg var en lille pige havde elsket at skrive og fortælle historier. Jeg ville være forfatter. Skrive. Det var jo min store passion. Heldigvis havde historierne ikke glemt mig. Så snart jeg mødte op og begyndte at skrive, kom de rullende. En efter en. Og jo mere jeg åbnede mig, jo mere dristige blev de. Sproget udviklede sig, poesien kom til og det gjorde læsere og følgere i øvrigt også. Nu sendte jeg ikke alene mig selv af sted på arbejde med en god historie skrevet fra hjertet. Hver morgen. Jeg sendte også andre mennesker af sted. Jeg opdagede, at jeg havde talent for at fortælle og inspirere og jeg indså, at jeg slet ikke skulle anstrenge mig særligt meget. Tværtimod.

Mød op, lyt og tag imod

Jeg skulle bare møde op, lytte og tage imod.

Resten er historie. I dag er jeg lige dér, hvor jeg ønsker at være. Omgivet af skrivende sjæle og følgere i Skrivehuset, læsere, der lader sig inspirere til egne skriverier og til at tage sig selv og sine dybeste drømme alvorligt, skribenter og forfattere, nogle in spe, der hyrer mig som skrivecoach, fordi de har et dybtfølt ønske om at tage deres skrivedrøm alvorligt og begive sig ud på en skriverejse, der ligner den, jeg selv har været på. Eller fordi de har fået skriveblokering. Det kan hænde for selv den bedste.

Selv skriver jeg på livet løs og jeg har gang i både en roman og en bog, som handler om livet og skriverejsen.

Det er aldrig for sent

Jeg har i øvrigt siden hen taget mere uddannelse – jeg har et coaching certifikat og jeg er uddannet mindfulness practitioner og instruktør hos Mindfulness Akademiet. Tro mig, kære venner, det er aldrig for sent at tage nye uddannelser eller tilegne sig ny læring og inspiration. Ligegyldigt hvem du er, hvor du kommer fra eller hvor gammel du er.

Og min egen skriverejse? Den er kun lige begyndt. For nu har jeg endelig lært at turde skrive fra sjæl og hjerte og stole på, at historierne bare venter på at jeg skal møde op og tage imod dem. Og det kan virkelig kun gøres på én måde. Ved at møde op og skrive.

Hvad er skrivecoaching hos Lene i Skrivehuset?

Hvis du spørger mig over hvad skrivecoaching egentlig er, vil jeg forklare det som følger:

Det er at indgå et helligt partnerskab med en anden skrivende sjæl, mig, som ved hvad det vil sige at have en dyb og inderlig skrivelængsel, men som også ved, hvor let det er at komme på afveje. En medrejsende, som kender alt til, hvordan uudtrykt kreativitet og historier, der ikke fortælles, kan sætte sig i krop og sind som tunghed og sågar depression. Et menneske, som lytter til dig og din historie og har fokus på dit mål, din proces og din skriveglæde.

Jeg har værktøjer, øvelser og meditationer, som kan hjælpe dig på din skriverejse. Men mest af alt har jeg mig selv og min årelange erfaring med at skrive. Og med ikke at gøre det.

Som skrivecoach er jeg …

  • Nysgerrig
  • Lyttende
  • Inspirerende
  • Engageret
  • En sjæl med sjette sans
  • Poetisk
  • Empatisk
  • Medfølende
  • Dedikeret til dig og din skriverejse
  • Fuld af værktøjer, metoder og meditationer, der kan anvendes på skriverejsen. Og jeg finder gerne på nye undervejs. For jeg er naturligvis også
  • Kreativ
  • Med dig, for dig og hos dig. Når du har brug for det.

Tag din skrivelængsel alvorligt

Men ligegyldigt hvad, hvis du mærker en tilbagevendende skrivelængsel, så tag den alvorligt. Noget vil skrives gennem dig. Om du vælger at hyre mig som skrivecoach og medrejsende, så du endelig får fokus på din skrivedrøm og kommer i gang med rejsen eller du vælger at gøre det selv, så lov mig én ting. Skriv

Gør det. Mød op og skriv. Bare kast dig ud i det – skriv morgensider, dagbog, breve, blog eller begynd at skrive på den bog, du altid har drømt om. Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil ske. Men jeg kan love dig, at noget vil ske og at du vil udvikle dig.

Følg dit hjerte og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene


Poetiske Paradokser – stedet, hvor min skriverejse og “mit nye liv” begyndte
Skrivehusets blog

cropped-2011-november-003_b.jpg

På skriverejse med Lene

måne_over_lade_december

Jeg får mange fine henvendelser fra nysgerrige, skrivende sjæle, som gerne vil vide mere om skrivecoaching og hvad det indebærer.

Om at møde op og forpligte sig

På samme måde som det i livet handler om at møde op og leve, så handler det i skrivningen om at møde op og skrive. Det er den eneste måde at finde ud af, hvilke historier der gemmer sig bag tanker og begrænsninger og det er den eneste måde, vi kan øve os og blive ”bedre” på. Magien opstår, når vi møder op og begynder at skrive, vejen bliver til, mens vi går. Med en skrivecoach ved din side forpligter du dig til det møde på den gode måde. Du siger ja til mødet med ordene, historierne og med kreativiteten. Du siger ja til din drøm. Gennem skriveøvelser, opgaver og samtaler med mig, bliver du guided på vej.

Hvad sker der på skriverejsen?

Jeg kan ikke på forhånd fortælle dig om, præcist hvordan skriverejsen vil folde sig ud. Vi kan ikke vide på forhånd, hvad der vil ske og opstå, når vi sammen begiver os på vej, men én ting kan jeg love dig:

Det bliver både spændende, udfordrende og magisk. Jeg har værktøjer, redskaber og gode ord, som støtter og udfordrer dig i din proces, men det er dig, som gør den store del af arbejdet. Skrivearbejdet. Og det er her, at du vil opdage, at du har det hele i dig allerede. Jeg har ideer til, hvordan du kan få det frem, jeg vil pege på metoder og måder og jeg vil spejle dig, så du ser, at du faktisk er din egen skrivende tryllekunstner.

Nøglen til din skrivedør

Du har selv nøglen til din skrivedør, men jeg vil hjælpe dig med at pege på mulige gemmesteder.

Drømmen om at skrive

Du ønsker at skrive, du ønsker at tage imod ord, sætninger og historier. Du ønsker at forpligte dig og blive udfordret, for én ting er sikker: Drømmen om at skrive er så fin. Den er nobel og den er stor. Men uden at møde op og skrive det første ord og så det næste, forbliver det bare en drøm. Og rigtig mange bærer rundt på fantastiske historier og ideer til bøger uden at det nogensinde bliver til noget. Og det gør ondt ikke at tage imod de historier, der vil skrives. Det giver en dyb og snærende længsel, det sætter sig i kroppen som fysisk smerte og det giver da heller ikke mening. Vel?

Dit livs skriveeventyr

Hvorfor lade tanker og begrænsninger sætte en stoppe for noget, der kan ende med at blive dit livs skriveeventyr?

Tag skrivedrømmen alvorligt – jeg kan hjælpe dig

Ved at hyre mig som skrivecoach og din helt egen personlige rejseleder på en del af skriverejsen, træffer du en bevidst beslutning om at møde op og tage skrivedrømmen alvorligt. For det er i det direkte møde med kreativiteten, at noget opstår. Det er i nuet. I det øjeblik vi sætter os ned og begynder at skrive, så løsner vi op. Vi slipper kontrollen og vi øver os på at tage imod.

Skriverejsen

Jeg inviterer dig med på rejse, som er fuld af ord og skriverier. Jeg byder på gode øvelser, opgaver og meditationer, der er specielt skræddersyet til dig og dit formål. For det er dig og din skrivelængsel, som er udgangspunktet.

  • En bog?
    Hvis du ønsker at skrive en bog og dermed forpligte dig til en målorienteret proces, vil jeg lære dig, hvordan du kan favne processen og dens realiteter. Vi vil tale om, hvad processen indebærer og igen vil du opdage, at det ofte er tankerne og sindet, der sætter en kæp i hjulet. Det arbejder vi med at løsne op, så du kan skrive frit og arbejde med din bog i en god og flydende proces.
  • Smukt og poetisk?
    Hvis du ønsker at skrive smukt og poetisk, så er det sandsynligvis fordi du længes efter at skrive fra hjertet. Jeg vil ikke lære dig ”hvordan” – det ved du faktisk allerede – men gennem øvelser, opgaver og vores samtaler vil du opdage, hvordan de smukke, poetiske og hjertevarme historier, dem som også rammer andre i hjertet og vækker genklang, er nødt til at komme fra samme sted. Du vil lære, hvordan du kan gå bagom tanker og begrænsninger og skrive fra hjertet.
  • På opdagelse i kreativitet og skriveglæde?
    Hvis du ønsker at gå på opdagelse i din egen kreativitet og skriveglæde og simpelthen øve dig på at slippe kontrollen, så vil det være overskriften på vores rejse og du vil blive beriget med øvelser, opgaver og meditationer, som hylder netop den del af processen. I denne proces vil du sandsynligvis også begynde at opdage, at du har helt din egen skrivestil og du vil efterhånden finde din forfatterstemme og blive fortrolig med den.

Skriveblokering? Skriv din sjæl? En slags spirituel længsel, der manifesterer sig via ordet? Læs mere her.

Det er dit ønske, som er udgangspunktet. Det er dig, som skal møde op og forpligte dig.

Jeg er her allerede. Jeg venter på dig.

Kontakt mig

Hvis du har en drøm om at skrive – hvad end det handler om – så kontakt mig på skrivehuset@gmail.com og fortæl lidt mere om dig selv og dit skriveønske. Jo mere du fortæller mig, jo nærmere kan vi komme det helt perfekte udgangspunkt for netop din skriverejse. Jo mere du giver af dig selv – desto mere kan jeg spejle og give dig tilbage.

Hvad kræver det for at tage på skriverejse med Lene som skrivecoach?

  • Nysgerrighed
  • Skriveglæde – eller lyst til at mærke skriveglæde
  • Dedikation – jo mere du selv giver til processen, desto mere får du ud af forløbet!
  • At du møder op … og skriver

Skal 2016 være året, hvor du møder op og åbner for din skrivedrøm?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivecoaching
Skrivecoaching – Priser
Din indre censor
Du er værdig