Der bor en drøm i hjertet

valmue

Et smukt og kraftfuldt værktøj

Mit ønske er at vise, at skrivning ikke bare handler om kommunikation med omverdenen. Det er ikke et kun et spørgsmål om korrekthed, stavning, formulering eller målgruppe. Det handler ikke altid om produktet, tværtimod kan processen være den største gave i sig selv.

Skrivning er et smukt og kraftfuldt værktøj på den indre rejse. Her kommunikerer vi ikke med omverdenen men med os selv. Vi vælger at møde op for at tage på rejse og skrivegerningen er vores transportmiddel. Og der skal ikke meget til, før dørene åbnes og den indre verden ligger åben for os. Vi rummer så meget mere end vi går og tror og gennem en form for skriverutine kan vi hente det frem.  Det er som om nogen bare har ventet på os og på, at vi skulle møde op. Selv har vi mærket en dyb længsel efter at gøre det, men noget holdt os tilbage.

Lidt af min egen skrivehistorie

For mig startede det for efterhånden fem år siden. Efter at have taget tilløb i årevis, begyndte jeg at blogge hver eneste morgen på Poetiske Paradokser. Navnet kom, da jeg spurgte om det. Det samme gjorde Megan. Hun dukkede bare op og begyndte at tale igennem mig. Hun greb pennen og tog over og gjorde alt det, jeg ikke turde. Ydermere skrev hun i et anderledes sprog, der efterhånden udviklede sig. Hun dryssede poesi over mit liv og mine ord. Hun svøbte mig i håbet om, at der måske fandtes et andet slags liv at leve for en kvinde som jeg. Og hun var helt sikker på, at drømme går i opfyldelse.

Jeg mødte op, jeg skrev og efterhånden dukkede der små historier op. Det gjorde så godt at fortælle dem. Det var som om de bare flød gennem mig og bagefter følte jeg mig lettet. Som om en sten var faldet fra mit hjerte. Men det var ikke sten, der faldt fra mit hjerte. Det var ord og små føljetoner om månederne, der boede på gæsteværelset i mit pensionat og som gavmildt delte af deres visdom og glæde ved livet. Megan lærte mig at åbne mit hjerte og efterhånden voksede skønheden omkring mig. Naturen blev mere intens, morgenerne var magiske, jeg faldt i staver over sneen, iskrystallerne og de sorte fugle. Det hele flettede sig ind i mine historier og jeg forstod, at jeg ikke var alene på min skrivende pilgrimsfærd. Jeg fik hjælp.

En skrivende pilgrimsfærd

Det blev en skrivende pilgrimsfærd. Det var ikke hensigten, jeg anede ikke hvad ordene kunne føre med sig, men jeg elskede jo at skrive og det var en kæmpe lettelse endelig at gøre det. Igen. Selvom jeg til daglig arbejdede med skriftlig kommunikation og havde gjort det i hele min karriere, gav det mig på ingen måde den tilfredsstillende, som min nye skriveopdagelse gjorde. Jeg blev hel ved at skrive. Jeg lærte mig selv at kende på ny og jeg opdagede de dybe drømme, der som guldfisk dukkede op til overfladen og ville fodres. Den indre stemme, hjertestemmen, blev efterhånden ganske tydelig, for Megan lærte mig at lytte. Og så en dag sagde hun noget til mig med en ny slags alvor i stemmen: ”Det her er ikke bare din rejse. Din måde. Den er også tilgængelig for alle andre skrivende sjæle og det er nu din opgave at fortælle om det.”

Jeg tog coachingcertifikat og jeg blev mindfulness instruktør. Men der skulle gå et godt stykke tid, inden jeg forstod, hvad det egentlig var, jeg skulle. Døre blev smækket i hovedet på mig, men noget ledte mig på vej. Ordene. Og en dag så jeg det i mine egne skriverier. Jeg ønsker at give glæden ved skrivegerningen, processen og den indre rejse videre. Jeg ønsker at fortælle andre skrivende sjæle om det væld af visdom, der bor indeni og som vi kan skrive frem. Historierne venter blot på at blive fortalt, det er os, der er lukkede og utilgængelige. Jeg ønsker at vise, at vi kan vælge at åbne os og blive modtagelige, bløde og så sårbare, at vi opdager hvor stærke vi er. Når vi skriver os selv og vores visdom. Når vi former vores liv og vi skaber os.

Flere af mine skriveforløb har til formål at formulere den indre rejse. Via opgaver, øvelser, meditationer og gode samtaler skaber vi sammen trædestene over livets flod og begiver os på skriverejse. Der er ikke noget mystisk over det, men vi kan vælge at det skal være en magisk rejse fuld af undren og eventyr. Sådan er det for mig og måske også for dig? Det er din personlige rejse og du udfører største delen af skrivearbejdet, men jeg deler gavmildt og hjertens gerne af egne erfaringer, værktøjer og visdom. Jeg er en medrejsende, du slår følge med et stykke af vejen. Og skriverejsen bliver til, mens vi går og du skriver, så ikke to skriverejser er ens.

Ro og fordybelse

I skriveforløbene svøber vi os i langsomhed. Vi har ikke travlt, der er ingen deadlines og noget, vi skal nå. Vi fordyber os og falder til ro. Processen er god og udvikler sig i sin helt egen rytme. Vi lærer at lytte, at forholde os åbne og vi opdager, at vi ofte bare skal tage imod. Noget venter på os, nogen vil gerne fortælles.

Skrivning er et virkningsfuldt værktøj på den indre rejse. Historier, digte og bogmanuskripter opstår undervejs, men i sidste ende er det ikke produktet, men selve processen, der gør så godt. Selvom du vælger et forløb, der handler om at skrive en bog, må du gerne indstille dig på at blive overrasket. I Skrivehuset deler jeg bogprocessen op i flere dele og også her lærer du at forholde dig åben, nysgerrighed og modtagelig, så du kan tage imod. Historier har det med at skrive sig selv, når vi virkelig er lydhøre. For en god del af skrivningen handler nemlig om at lytte.

Skriv, spørg og få svar

Selv skriver jeg morgensider hver eneste morgen og jo mere jeg skriver, desto mere elsker jeg det. Jeg har en bog, som er specielt dedikeret til spørgsmål, jeg ønsker at stille min sjæl. Og jeg får altid ærlige, kærlige og brugbare svar. En anden bog er blevet til aftensider, for det hænder, at jeg har brug for at sidde ved stearinlysenes skær og sige farvel til dagen, der gik. Fordøje det, der kom min vej og give slip på det, jeg ikke skal have med mig videre. Jeg skriver også på en bog, som kommer til at handle om livet og det at skrive. En bog til særlige, kærlige, skrivende sjæle, som ønsker sig noget fint og brugbart at blive inspireret af. Den er undervejs.

Som lille pige havde jeg en drøm om at blive forfatter. Men sandheden er, at jeg allerede var forfatter. For jeg fortalte altid historier, nogle af de bedste stunder i min barndom var timerne foran skrivemaskinen og lyden af ord, der ramte papiret. Den lille pige havde en drøm, men der skulle gå mange år, før den voksne kvinde fik skrevet sig frem til det, den lille pige allerede vidste: Der bor en drøm i hjertet. Og den drøm vil gerne skrives frem.

Så kære ven, det er aldrig for sent. Og der er aldrig et bedre tidspunkt at starte på end nu. Du er klar og du er værdig.

Invitation til skriverejse

Hvis du vil med på skriverejse i 2015, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com. Du kan læse mere om de forløb, jeg tilbyder her, men hvis du har andre ønsker, så hold dig ikke tilbage. For som Megan lærte mig: Drømme går i opfyldelse og jeg vil gerne gøre mit til, at du udlever din skrivedrøm.

Kærlig hilsen Lene valmue

One thought on “Der bor en drøm i hjertet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s