Stilhed og skriveprocessen

Frozen

Mange forfattere og skrivende mennesker fortæller gerne om, hvor vigtigt det er at læse som en del af skriveprocessen. Men selvom det ofte forholder sig sådan, at vi skrivende sjæle elsker at læse og gør det flittigt, så er der faktisk noget endnu vigtigere, hvis vi ønsker at skrive fra sjæl og hjerte. Stilhed.

Stilheden renser os

Intet kan erstatte pauserne, mellemrummene og den tid, hvor vi sidder med os selv og pludselig midt i en tankestrøm mærker, at vi falder igennem et hul af noget andet. Dér, hvor ordene stopper og alle lyde forstummer. Kroppen falder til ro, åndedrættet bliver roligt og mens vi sidder dér i stilhedens favn kan vi pludselig høre sjælens stemme. Små dryp af noget, der næsten ordløst lægger sig tilrette og kysser os blidt. Stilheden renser os, det indre landskab finder sine egne former og farver. Fra det sted kan vi skærpe vores opmærksomhed mod essensen og det væsentlige.

Søg indad og lyt

Når vi bevidst søger stilheden, søger stilheden os. Og vil vi høre vores indre stemme og finde vores egen skrivestemme i øvrigt, er stilheden nok det bedste sted at sanke. I stedet for hele tiden at søge ydre impulser, inspiration, stresse os selv og bilde os ind, at vi mangler noget vigtigt for overhovedet at kunne udtrykke os, opdager vi at det allerede findes dybt i vores egen stilheds muld. Vi skal blot blive stille nok og øve os på at være, lytte og tage imod.

Stilheden i dit indre

Naturligvis giver det god mening at søge stilheden i det ydre, men forestil dig, at du bærer rundt på stilheden. Den er altid med dig, altid hos dig og altid et sted dybt i dig selv. Din fornemmeste opgave er således blot at hengive dig til den og øve dig på at være så stille, at du kan høre og mærke den rislende lyd og fornemmelse af din livsflod, som bruser dybt i dig.

Hvis det hjælper dig, så luk øjnene og visualiser din livsflod, det sted, hvor du kan sætte dig ved Kilden og bare være. Det er ofte her, det bliver lidt svært, for noget i os har en tendens til at ville flygte fra det, der møder os i stilheden og den tilsyneladende tomhed. Men er stilheden tom? For mig er stilheden det smukkeste land af alt og ingenting, men det er allermest en dyb følelse af ro i mig selv. Der er intet så saliggørende som følelsen af, at kroppen falder til ro og en dyb afspænding skyller som bølger af velvære mod min sjæls kyst.

Lad naturen spejle din indre stilhed

Alternativt kan vi søge en tilstand af indre stilhed i naturen og helt ideelt er det, hvis vi gør begge dele. Meditation og gåture ud i naturen, gerne alene. Det erstatter selvfølgelig ikke selve det at skrive, MEN “De magiske 3” komplimenterer hinanden i den kreative skriveproces og giver samtidig indre ro og skaber tillid.

Skrivegerningens magiske 3

  • Skrivning
  • Meditation
  • Gåture ud, gerne i naturen – alene
Kærlig hilsen
Lene

 Læs også gerne

Om vinter, stilhed og det tidspunkt på året, hvor vi har fokus på hvile, det indre arbejde og sankning

Når du strander

skoven_sverige

Når du strander på skriverejsen og synker ned i modstandens fæle kviksand, når undskyldninger, frygt og tunge tanker rammer dig som en kugleregn fra et maskingevær, så prøv lige så stille at træde et skridt tilbage. Luk øjnene, tag en dyb vejrtrækning og lad langsomt hele kroppen slappe af. Sæt dig enten i en stol med fødderne plantet solidt i gulvet, i lotusstilling på gulvet eller læg dig fladt ned på gulvet på ryggen. Brug gerne en yogamåtte eller andet underlag og tag et tæppe over, så du ikke bliver kold.

Træk vejret dybt

Bare sid lidt stille og træk vejret. Dybt. Når du trækker vejret ind, trækker du ny og frisk energi til hver celle i din krop. Og når du puster ud igen, giver du slip på modstand, frygt og alt det, der tynger. Bare bliv siddende lidt og lyt til din egen vejrtrækning og vinden i næsen. Hvis en tanke dukker op, byder du den velkommen. Du registrerer, accepterer og vender blidt tilbage til din vejrtrækning. Hvis en følelse eller anden kropslig sensation dukker op, gør du det samme. Du byder den velkommen, du registrerer, accepter og vender blidt tilbage til vejrtrækningen.

Sid eller lig gerne i 10-15 minutter og bare træk vejret. Stille. Roligt. Dybe vejrtrækninger.

Skriv uanset hvad du tænker eller mærker.

Hvis du, når du har mediteret, har lyst til at skrive, så gør det.  Selvom tanker eller kropslige fornemmelser fortæller dig, at du ikke kan, skal eller har tid, så adlyder du ikke. Du ved nemlig bedre, for efterhånden har du opdaget, at du hverken er dine tanker eller dine følelser. Du er en skrivende sjæl, som er kommet for at skrive og du har en hjertelig intention om at skrive og folde det ud, der bor bagved din skrivelængsel.

Modstand, frygt og den indre censor hører med

Register, accepter og byd alle tanker og følelser velkommen. Modstand, frygt, indre censor og alle de velkendte overspringshandlinger er en del af eventyret. De er medrejsende, så kys dem for hvad de er og skriv alligevel. Kun du kan gøre det. Ingen andre kan skrive dine ord for dig. Der findes ingen genveje eller lave gærde at springe over på skriverejsen. Hvis nogen påstår det, påstår jeg at de lyver.

Åbn døren og træd ind i dit hellige skriverum

Forestil dig, at du bevidst vælger at åbne døren til dit hellige skriverum. Du går ind, tænder dit skrivelys, åbner bogen, fatter pennen og så starter du med at skrive det første ord. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, så starter du dér. Skriv det.” Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg vil så gerne skrive, men jeg føler…”

Skriv det, du mærker. Start dér, hvor du er.

Skriv det, du mærker. Skriv modstanden, frygten eller den vrede, du mærker i forhold til hende Lene, skrivecoach og underviser, der påstår at det er så simpelt. Hende med de mange blogindlæg og fortællinger om livet og skriverejsen. Hende, der henviser til den magiske hensigtserklæring, du vil blive inviteret til at formulere, hvis du deltager på en af de intuitive skriveworkshops eller i en af skrivecirklerne. Og i det hele taget.

Læs også “Start dér, hvor du er”

Hvad for en hensigtserklæring?

Ja, det er sandt. Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på ganske højtidelig vis at formulere min hjertelige intention med det, jeg ønsker at skrive og skabe, og jeg anvender altid hensigtserklæringen som anker i forbindelse med skrivecoaching, på de intuitive skriveworkshops og i de magiske skrivecirkler. Med hensigtserklæringen sætter vi nemlig vores indre puls på sjælekurs.

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Lad din intention eller hensigtserklæring sætte dig fri

Gør allerførst dig selv den tjeneste at formulere en hjertelig intention med dine skriverier, noget, der umiddelbart føles godt. Og lad gerne intentionen sætte dig fri fra dine tankers tyranni.

  • Jeg ønsker via mine ord, formuleringer og fortællinger at gå på opdagelse i …
  • Jeg har en intention om at sætte ord på mine indsigter, så de kan være til glæde for andre …
  • Jeg ønsker at skrive fra hjertet og med sjælen og sætter hermed mig selv fri fra alle på forhånd definerede regler og ”sådan gør du” …
  • Jeg ønsker at gå på opdagelse i min skrivelængsel og tage imod det, der kommer til mig, når jeg møder op og forholder mig åben og imødekommende.

Har du først formuleret en hjertelig intention, som føles godt i hjertet og ærer du den, hele vejen i processen, så skal du se, så ved noget i dig godt, hvor du skal hen. Du behøver ikke at vide det mentalt. Du skal blot lade dig lede på vej. Af din sjæls stemme, intuitionen, af Kilden og af det, der flyder gennem dig, når du endelig giver slip på kontrollen og sætter fri.

Igen og igen

Og apropos hensigtserklæringen, så er det en god ide at tage den frem igen efter et stykke tid og se lidt på den igen. Læs den højt for dig selv, lyt til den, mærk den og stil så igen ind på din hjertelige intention, det, der fik dig til starte din skriverejse, dit proces og/eller dit bogprojekt.

Vend tilbage, for det er sådan, vi gør og sådan det er. Vi vender tilbage. Igen og igen. Vi farer vild, vi kommer på afveje, men det er kun tilsyneladende. For hvis vi lærer af det, hvis vi lærer os selv bedre at kende i processen og efterhånden kan se vores egne mønstre og opdager, hvordan frygt og indre censor har fat i kraven på os, så er vi kommet langt. Og vi er kommet endnu længere, når vi kysser frygten midt på snuden og skriver den. Folder den ud og lader den danse i morgenrøden eller finde fodslag i en fortælling. Den findes, den er der, men vi skriver sgu alligevel. Hvilken befrielse!

Og så siger den altid gode Julia Cameron i øvrigt følgende om “Den hellige cirkel” og kreativitet i øvrigt.

Vi er med for at trækkes seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix.

God skrivelyst.

Kærlig hilsen
Lene


engelSkrivecirkler

Jeg tilbyder løbende skrivecirkler til dig og din skrivelængsel. Her bliver du en del af et skrivende netværk i cirkel med andre skrivende kvinder. Forløbet, cirklen, vil typisk være forankret i et givent emne eller i en årstid.

I forløbene vil du modtage skriveopgaver, afsæt og andet fra mig, som inspirerer og styrker dig i din skriveproces, ofte på månedsbasis. Du vil få en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas på den indre rejse og du vil samtidig dele og blive inspireret af de andre i skrivecirklen.

Læs mere om skrivecirklerne her.

Start dér, hvor du er

dengrønnelåge

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det er et tungt sted at være.

I stedet for faktisk at skrive og forankre dig i nuet, dér hvor kreativiteten og magien danser, dagdrømmer du om, hvordan det kunne være eller burde være. Du læser det andre har skrevet og tror, at de er velsignet af en særlig kraft, der får dem til at spytte ord og skriverier ud som vand fra en vandslange, en kraft, der ikke er dig forundt. Men det er kun en forestilling, en ufrugtbar fantasi, som den indre censor er god til at vedligeholde. Det er tankespind og det er løgn.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden er i os alle.

Start dér, hvor du er

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én. Skriv om stearinlyset, der brænder, gør det levende og mærk, hvad det har at sige. Fortæl om flammen, den indre og den ydre, skriv dig varm og følg den puls, du nu mærker i dit indre.

Følg energien og flyd med

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den vej. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene og lyt ikke til, hvad den indre censor siger.

Den indre censor vil altid være dér, så uanset hvad stemmen siger, registrer, accepter og skriv blot videre.

Gå på opdagelse og stil spørgsmål

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Evnen til at glædes

Jeg læste et sted, at livskvalitet altid skal ses i lyset af evnen til at glædes. Jeg nikkede, det er så sandt, som det er sagt og skrevet. Når vi igen lærer at lade os fortrylle, når vi igen tør blive begejstrede og begynder at åbne øjnene og hjertet, så dukker de op alle vegne. Glæden. Forundringen. Magien. Og overraskelserne findes ofte i det små. I detaljerne.

Træn din opmærksomhed

Prøv at træne din opmærksomhed og gør det gerne gennem ordene. Selvom den indre censor brokker sig, begiver du dig på vej og skriver det første ord. Lad blikket falde på en bog i reolen, gå over og hent den bog og slå op på en tilfældig side. Plant din finger helt instinktivt på en sætning og læs den højt for dig selv. Det er din sætning. Dit afsæt. Brug den sætning og skriv videre fra den. Flydende, intuitivt og uden at tænke. Sæt din stopur på 30 minutter eller hvor længe, du nu vil skrive og lad så det ene ord tage det andet.

Brug bevidst din opmærksomhed og lad den udvikle sig efterhånden. For et kreativt og skrivende liv er karakteriseret af den opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet og det, der er. Lige dér hvor du befinder dig.

Lad ordene hjælpe dig, hvis du strander

Den indre censor huserer i tankerne, men nu er du på vej et andet sted hen. Gennem ordene, som også er dit transportmiddel, sejler du nu væk fra den kendte bred og ud på åbent vand i din skrivende jolle. Den indre censor og modstanden, som holder så meget af hinandens selskab, står tilbage på bredden og må erkende, at det ikke nyttede noget. Fuglen er fløjet eller i dit tilfælde, kvinden (eller manden selvfølgelig) er sejlet ud for at genopdage livets magi gennem ord og stemninger.

Prøv bevidst at bruge ordene som transportmiddel, hvis du strander.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

En verden af forundring og magi

Når du træner din opmærksomhed og igen tillader dig selv at dvæle detaljerne, vækkes en helt ny verden af forundring og magi. Og der er historier og fortællinger alle vegne, de venter bare på at vi skal få øje på dem. Dråberne, der trommer mod ruden, den sælsomme mosaik af vand og snavs, der bevæger som slanger i vinden. Vinden, lyden af storm og træerne, der nu får hjælp til at slippe de sidste blade. Den fine sølvengel, du købte på markedet i søndags, hjertet, hun holder i sine hænder og det rolige blik, der hviler i vished. Hvad hvisker hun til dig?

Skriv trætheden, fortæl modstanden

Start dér, hvor du er. Og hvis du eneste du mærker, er træthed og modstand, så skriv det. Fortæl dig selv og papiret om trætheden og modstanden og hvis du er nysgerrig nok, kan du jo spørge modstanden, hvad den egentlig handler om. Ja, skriv modstanden og skriv dig gennem den. Vis både modstand, frygt og indre censor at du sagtens kan skrive, selvom du mærker frygt. Frygten hører med, den er en del af den kreative dans, for når vi skriver og går på opdagelse, opstår der som regel en vidunderlig nødvendig form for kaos, i hvilket nye ideer, historier og fortællinger kan opstå.

Jeg inviterer frygten og modstanden med til bords

Hvordan slap jeg af med min indre censor, spørger du? Og modstanden? For ikke at tale om frygten, der kan være så lammende, at man ikke kan foretage sig noget som helst? Det gjorde jeg heller ikke. De er dér skam endnu, alle sammen. Men jeg inviterer dem nu med til bords, jeg taler med dem, skriver dem og skriver om dem. Det nytter ikke noget, de kan ikke stoppe mig, for jeg har truffet et bevidst valg og det er at skrive og skabe uanset hvad frygt, modstand og min indre censor, korrekturmosteren Susan, fortæller mig.

Og så starter jeg altid, dér hvor jeg er. Jeg starter med at skrive og så folder historien sig som regel ud. Nogle gange skal man begive sig lidt på vej, skrive sig varm og skrive sig derud, hvor fortællingen er. Man ved ikke på forhånd ”hvor” og ”hvordan”, men ser du, det er en del af eventyret. Nysgerrighed, undren og masser af eventyrlyst er gode ingredienser at putte i gryden eller tage med sig rygsækken, når man begiver sig på skrivende vej. Lysten til at lade sig overraske, fortrylle og forvandle.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Husk også at invitere Kilden!

Endnu en vigtig ting. Jeg inviterer altid Kilden. Jeg åbner mig og gør mig modtagelig og så lukker jeg op, når Kilden banker på. Hvis tankerne er for dominerende og højrøstede, så sætter jeg mig ofte lidt i stilhed først. Mediterer. For stilhed er efter min erfaring den allervigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at skrive og leve fra sjæl og hjerte.

Start dér, hvor du er. Start i dag. Nu. Start med det første ord og skriv dig på vej.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Kærlig hilsen
Lene

dengrønnelåge


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid

Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i 2016.

Nytårscirklen

Jeg er så småt begyndt at planlægge et nytårsforløb, en skrivegruppe, som er forankret omkring det nye år og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Hvis det kildrer din skrivelængsel og vækker lyst og genklang, kan du komme på “interesselisten”, så kontakter jeg dig, når skrivecirklen og forløbet er en realitet. Invitation og detaljer følger i december. Skriv til mig skrivehuset@gmail.com, så sætter jeg dig på listen.

bur

At skabe et rum

Aftensider

De to lys på bordet brænder med rolig flamme. Alt ånder fred. Og hvis jeg går lidt dybere end de første flyvske tanker, kan jeg fornemme stilhedens land og dens endeløse kyster. Stilheden hvisker uden lyd og forsigtigt svæver en melodi mellem linjerne. Jeg lytter, fornemmer og mærker den i fingrene.

Giv slip, synger sjælen, søg mig uden at kræve. Bare vær og alt det, du søger, vil finde dig.

Tillid til processen

At være er ikke en passiv handling, men det er en tilstand af hengivelse og tillid til processen. Og vi kan lære at være med vores ord og skriverier på samme måde, som vi kan lære at være med vores liv og det, der er. Favne nuet og de øjeblikke, som er selve livet. At være er en slags nøgle til både livet og skriveprocessen. Den åbne, modtagelige, nysgerrige og tillidsfulde holdning gør underværker for både ord og velbefindende. Jo mere vi tør hengive os til processen og lærer os selv at kende i alle dens facetter, desto lettere bliver det både at leve og at skrive. Vi slipper kampen og tanken om, at vi har travlt og at tingene skal folde sig ud på en bestemt måde. Vi går af vejen og lader det ske.

Rummet – din hellige skrivecirkel

Du kan vælge at skabe dig en slags stilhedsoase omkring dine skriverier. Lade det blive et slags helligt ritual, hvor du tegner en cirkel omkring dig selv og din intention om at skrive. Lad det gerne være et fast tidspunkt på døgnet eller i løbet af ugen, hvor du aktivt tilvælger skrivegerningen og går ind i din hellige cirkel. Tænd nogle stearinlys, røgelse og sæt eventuelt noget blidt musik på, som synger til din sjæl. Sæt dig foran tastaturet eller med din pen og notesbog.

Du laver en hellig aftale med dig selv og den overholder du selvfølgelig på samme måde, som du møder op på den café, hvor du har en aftale med en ven. Uanset hvad tankerne fortæller dig. Her er det ofte den indre censor, der kommer på banen og den vil gøre alt for at forplumre processen. Den er nemlig bange.

Din sjæl længes

Din sjæl længes efter, at du tager dig selv i kærlig ed. Det er den dybe længsel, du mærker, når du har lyst til at skrive. Og det vigtigste er faktisk at du møder op. Lad være med at have store forventninger til dine skriverier på forhånd. Gå ind i cirklen, dit hellige skriverum og sid så bare stille og lyt. Luk gerne øjnene lidt og lad roen brede sig i dit indre. Du er nu til stede i din hellige skrivecirkel, et rum fuld af stilhed, fred og ro. Og det er et rum, du har skabt med den intention, du har i dit hjerte. Mød op til tomme sider med åbent hjerte, sæt dig, kom til stede i rummet, sid eventuelt lidt stille i meditation eller lav opvarmningsøvelsen og tøm dig selv for overfladevand og de værste tunge tanker. Opvarmningsøvelsen er ALTID god, jeg bruger den selv tit og ofte.

Der er dage, hvor vi dvæler

Dyb accept i det stille rum, din hellige skrivecirkel. Der er ikke noget, du skal nå, du lader komme. Stirrer ind i de danse flammer fra stearinlysene på bordet og lytter til den fortælling, der bor i den brændende ild. Dvæler ved måden den smeltede stearin laver sin egen flod af visdom.

Hvis vi ikke skriver noget, men blot sidder med os selv og stilheden, tillader os at dvæle og være, så lader vi op. Og der er dage, hvor vi har brug for netop det. Der er dage med skabelse og dage, hvor kreativiteten holder fri. Selv Gud holdt fri. Og vi skal unde os selv den gode restitution og have fuld tillid til, at det, som skal komme, kommer. Når vi er klar og det er klar. Intet hastværk.

Så gå ind i din hellige skrivecirkel uanset hvad. Her kan du være, lade op eller skrive. Måske begge dele, for der er tidspunkter, hvor vi kan høste, mens vi sår. Vi ved det ikke på forhånd, men vi kan være forvisset om, at alting har sin tid og kommer til os, når det skal. Fuld accept. Fred. Og kærlighed til processen.

Lad ordene føre dig på vej

Vi kan dog altid sætte i gang, vi kan starte med at skrive. Det første ord, den første sætning. Lade ordene føre os på vej. Nogle gange skal vi et stykke frem, inden det egentlige dukker op. Men pludselig er det dér. Vi mærker det med det samme, nu føles det helt anderledes at skrive. Det flyder, vi bliver fragtet og vi kæmper ikke længere med hverken tanker eller følelser. Vi har skrevet os fri og er nu i kreativitetens kærlige hænder. Glemmer tid, sted og alt det, der gik forud. Vi er dybt i fortællingens univers, der er ikke længere nogen adskillelse. Sjæl, hjerte, kød, blod og ord.

At skabe et rum

Både i mine personlige skriveforløb og på mine skriveworkshops opfordrer jeg til at skabe et rum af ro og fordybelse omkring skrivningen.

Magi for sjælen

Når jeg holder intuitive skriveworkshops er min fornemmeste opgave som underviser at skabe og klargøre det rum, hvor vi mødes og slutter cirkel. Et rum fuld af åbenhed, magi og kærlighed, hvor blandt andet fortællinger kan opstå og guide os på vej. Rum, som åbner op og giver tilladelse til nærvær og fordybelse. Inden workshoppen har jeg adviseret deltagerne og givet dem en hjemmeopgave. Men det er ikke, som du måske tror, noget de skal skrive eller forberede som sådan. De skal gøre sig selv klar og formulerede en hjertelig intention. For det er det hellige rum og vores egen indre indstilling, der gør hele forskellen. Det er magi for sjælen.

Når vi møder op med en intention i hjertet, når vi åbner os, gør os modtagelige, kommer til stede i rummet med hele vores væsen og indledningsvis tømmer os for tunge tanker og råddent overfladevand via meditation og opvarmningsøvelse, så går det hele næsten af sig selv. Det er som om vi bliver fragtet. Vi får hjælp. Kilden er til stede i rummet, vi har skabt forbindelse og opdager, at vi rummer alt det, vi skal bruge. Vi indstiller os selv på en kanal, hvor vi kan lytte og modtage og så sker miraklet. Jeg byder på afsæt og skriveøvelser, sluserne åbnes og ordene flyder.

Alt er som det skal være – vi er her for at lære

Senere deler vi ordene i rummet, læser højt og siger tak. Vi lytter og giver os selv lov at være med de følelser, der opstår. Der er smil og latter, men der er også tårer, smerte og store ord. Alt er velkomment. Det er en del af os og en del af livet. Det er helt, som det skal være og vi er her for at lære.

Selvfølgelig støder vi på den indre censor, modstand og frygt. Vi mærker os selv og de store følelser og det er helt, som det skal være. For som forfattere, fortællere og skrivende sjæle i øvrigt er vi nødt til at kende hele paletten af farver, følelser og alt det, der gør et menneske helt. Kun sådan kan vi gå helt ind og beskrive det, som det er. Vi bliver vores ord, vores fortællinger og vores vej. Vi smelter sammen med Kilden og sjælen i den kreative proces.

En kærlig landingsplads

Du kan selv skabe samme slags rum og jeg anbefaler det på det varmeste. Ord og fortællinger er dér allerede, din opgave er at skabe en kærlig landingsplads eller en frodig jord, så spirerne kan komme frem og vokse sig større. Du skal vande og gøde, men det er ikke fortællingerne eller ordene, der skal vandes og gødes. Det er dig selv. Måske er det svært i starten, vi vil så gerne præstere og skrive noget smukt og stort, men det er en proces. Vi må øve os, møde op kontinuerligt og hele tiden vende tilbage til det åbne, modtagelige og tillidsfulde udgangspunkt. Igen og igen.

Og som ørnen sagde til mig forleden dag: Øvelse gør menneske.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitive skriveworkshops efterår 2015

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Fortællingens Kraft

Aftensider

Når følelser påvirker skriveprocessen

Augustmorgen

Det er i skriveprocessen som i livet. Vi oplever dage med pludselig tristhed eller andre tunge følelser. Som om en sky er gledet ind foran solen og vi bevæger os langsomt ind i en tåge af tvivl. Jeg har også sådanne dage, men jeg har lært mig selv at skrive alligevel.

Accept

Når jeg mærker tristheden, starter jeg med at acceptere den. Erkender dens tilstedeværelse og ønsker mig det ikke anderledes. I accepten sker der noget, et subtilt skift. Jeg kæmper ikke, jeg hengiver mig til tristheden og læner mig ind i følelsen af det, der rumsterer. Sidder lidt med følelsen, måske i meditation. Det kan også være, at jeg går en tur, hvis jeg mulighed for det. Men jeg forsøger ikke at gå fra tristheden, jeg går med den. Bevæger mig gennem landskabet, det indre og det ydre, mærker pulsen gennem kroppen og tager et skridt af gangen. Det hænder at tristheden fordufter, forsvinder mellem træerne i skoven eller tages af vinden ved havet. Andre gange kommer den med hjem igen.

Men det betyder ikke, at jeg ikke kan skrive. Man kan skrive fra alle slags steder i sig selv, også dem med tristhed, frygt og smerte. Så skriver jeg det, jeg mærker, fortæller tristheden og giver den sit eget sprog. For kun når vi kender tristhedens mørke kroge kan vi virkelig beskrive den, som den er. Sætte ord på og skabe billeder af vores følelser og det at være menneske.

Uanset vejret

Hvis vi lader vind og vejr afgøre, om vi kan skrive eller ej, får vi sikkert ikke skrevet særlig meget. Vi udsætter skriveprocessen for frygtelige rutsjebaneture og en god oplevelse vil afhænge af, om solen skinner eller ej. Så vi må vælge at møde op uanset vejret og uafhængig af vores eget humør. Det, der skal skrives, vil gerne skrives alligevel, det er ikke afhængig af, hvordan vi lige har det i dag.

Meditation, mol og dur

Meditationen hjælper os her, fordi vi gennem vores meditationspraksis lærer at betragte tanker og følelser, for hvad de er. Tanker og følelser. De definerer ikke, hvem vi er og vi identificerer os ikke med dem. De bestemmer heller ikke om vi skal skrive eller ej.

Uden at gøre stor stads af humøret kan man alligevel få en forståelse af det, der rører sig indeni, når man skriver det. Det er næsten som at skrive musik, nogle gange i dur andre gange i mol. Det er alt sammen musik og det har lov at være sådan. Den accept giver en lindrende fleksibilitet, som man kan tage med sig i bådet livet og i skrivegerningen. Den giver lov til at være menneske på godt og ondt. Og samtidig sætter vi os selv fri af tilstanden, således at vi kan leve og skrive alligevel.

Påvirker følelserne skriveprocessen?

Mærker du at dine følelser påvirker skriveprocessen? Prøv eventuelt at skriv dig fri via opvarmningsøvelsen (du må gerne skrive mere end 5 minutter, prøv med 20-30 minutter) eller et andet form for afsæt. Friskrivningsøvelser kan være meget virkningsfulde, fordi vi ikke alene tvinger os selv til at skrive, men samtidig også tømmer os for det, der sidder og trykker. Skriv det, du mærker og det, der smerter. Lad det strømme ud på papiret, giv det ord og dermed vinger. Du vil som regel føle dig lettere bagefter og under alle omstændigheder får du en god fornemmelse af, hvad det egentlig handler om. Og du får skrevet.

Skriveprocessen er ikke afhængig af vores humør eller solen på himlen. Det, der vil skrives, er der til alle tider. Det venter bare på at vi skal møde op og tage imod. Uanset vind, vejr og humør.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitive skriveworkshops efterår 2015

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted onsdag den 16. september.
Næste intuitive skriveworkshop “Fortællingens Kraft” finder sted torsdag den 24. september.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

En hjertelig intention

snartsommer

Kære ven, jeg ønsker at skrive noget fint til dig. Sende ord og toner i din retning, så du gennem det univers, der skabes i dit indre, når du læser mine ord, opdager de steder, hvor du berøres og hvor det, der formidles gennem mig, vækker dyb indre genklang. For lige dér er en åbning. Et lys, der trænger igennem. Måske et særligt sårbart sted, som umiddelbart vækker en følelse af sorg? Eller dyb glæde? En subtil smerte, der som en sommerfugl med blafrende vinger sender vibrationer gennem tid og rum og skaber en ny slags åbning. Et ord. Tre sætninger. Hvordan kan hun dog vide? Det er jo mig, min følelse, netop det ord, de toner, den stemning.

Lyden af bølger mod stranden og store sten i mørkningens lys. Fortiden. Fremtiden. Nu. Du vandrer lige dér, hvor jeg også har vandret, og opdager, at det, du troede var slutningen, en solnedgang og så farvel, i virkeligheden er kimen til en ny dag. Et lys. En stjerne. En følelse af noget andet. Subtilt fornemmende, sansende og dansende gennem de ord, du nu læser og som nu ikke længere bare er ord.

Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet de ord. Eller noget lignende. Men det kan jeg ikke, jeg er ikke … Jo du kan! Og jo, du er!

Du får lyst til at skrive selv. Din længsel glider langsomt op på nattehimlen og ligner til forveksling fuldmånen. Rund og fyldig forvandles hun til sølv på nattens blide bølger af indsigt. Hvor smerte ikke længere er noget, vi flygter fra, men som vi skriver os gennem. Formulerer. Giver tid, kærlighed og healing. Og selv det vi ikke helt forstår, lærer vi efterhånden at give slip på. Vi behøver ikke altid at forstå. Det er godt nok blot at gå igennem via ordene og tilgive det, der tilgives skal. Det er som om ordene kender vejen og som månen lyser havet op og kaster sølvstjerner på det, der før blot var … frygt?

Fortællinger opstår og på magisk vis hjælper de os …

For alting er tilsyneladende. På skriverejsen opdager vi på et tidspunkt, at vi kan lade os fragte gennem ord og stemninger. Det er som om noget i os ved besked om, nøjagtigt hvor vi skal hen for at heale. Siden hen kan vi rejse os og drage videre med nye indsigter og erkendelser i hjertet. Som om noget i os kender det perfekte sted, hvor vi endelig kan stille den tunge rygsæk fra os, vi har båret på så længe og drage videre med lethed i krop og sjæl. Et ord, et skridt af gangen. For uden at vide det skiller vi os langsomt – gennem ordene, gennem skriverierne – af med det, der ikke længere tjener os. Vi lærer det at kende, for hvad det er, og i den skrivende accept som ofte opstår, er alting med ét forandret. Nyt. Så hviler vi lidt i tomrummet, mærker den indre stilhed, den søde smag af ingenting og rejser videre.

Havde det ikke været for ordene, sætninger og alle de historier og fortællinger, der som månen gled op på min indre nattehimmel og lyste for mig på min vej, var jeg aldrig kommet så tæt på hjem, som jeg er nu. Så havde jeg vist aldrig helt fattet, hvad min sjæl egentlig sang om, andet end i de velkendte øjeblikke af dyb genklang, når andre spildte sjælekrummer på egne livsrejser. Musik. Fortællinger. Alt det, jeg blev inspireret af og var taknemmelig for, at andre kreative sjæle delte. Men jeg var nødt til at skrive og skabe det selv, det, der for mig gjorde forskellen.

Og hvad jeg ikke vidste dengang, var, at jeg faktisk satte mit indre kompas på sjælekurs, da jeg i begyndelsen af min egen skriverejse formulerede intentionen, min helt egen hensigtserklæring: Jeg ønsker at følge mit hjerte.

Og jeg fulgte mit hjerte. Gennem tykt og tyndt. Jeg skrev det, jeg formulerede det og jeg opdagede efterhånden, at jeg ofte var nødt til at forlade tankernes land og give slip på mine forestillinger om hvordan. Her har min meditationspraksis været en uundværlig hjælper. Jeg lærte stilheden at kende og opdagede, at den var en ven. Et hav af kærlighed. Og først da jeg vovede at slække på kontrollen, en lille bid af gangen, fik jeg for alvor hul igennem. Det hul, hvor der nu strømmede sjælemusik, indsigter og erkendelser, der var som skabt til mig. Og glæden kom tilbage, den nærmest barnlige, eventyrlystne glæde ved at skrive og fortælle historier. Blandt andet. Pludselig turde noget i mig give pokker, nu dansede jeg jo med daggryet og opdagede, hvordan jeg virkelig er min egen vejs skaber.

Selvom vejen skabte mig. Et skridt af gangen, et ord, en tone.

Og du, min ven, kan vælge at gøre det samme. Formulere en hjertelig intention og lade den fragte dig. Gennem ord, stemninger, måske på skriverejsen, eller også på din helt egen måde. For der findes en måde, som er perfekt for dig. En vej. Din vej. Lad den vej vælge dig, som min vej valgte mig. Lad det komme.

Kærlig hilsen
Lene

snartsommer

 

 

Jeg skriver det bare

Gennembrud_lysforår

Samtidig med at jeg har skriverejsende i forløb, deres helt eget skrivende pilgrimsfærd, fortsætter min egen skriverejse i det uendelige. Det går efterhånden op for mig, at jeg stødte på guld, da jeg for nogle år siden begyndte at skrive mig fri. Det var som om nogen eller noget ledte efter en åbning i mig, så jeg kunne lære at tage imod alt det fine, der er til mig – både i Universet og i mig selv – og naturligvis måtte det jo være skrivegerningen, der for mig blev den åbning. Jeg har altid elsket at skrive og fortælle historier, men jeg lærte ganske tidligt, som så mange andre, at skrive på en anden måde end den, sjælen benytter sig af, og derfor skulle det tage lang tid, inden jeg fandt tilbage til den vej, der på forhånd havde valgt mig.

Min korrekturmoster er sat på hold

Nu er min korrekturmoster og grammatiske perfektionist sat på hold, indtil jeg inviterer hende på banen. Og det accepterer hun. Vi har lavet en god aftale, selvom det har krævet utallige benhårde forhandlinger, blod, sved og tårer inden det kom så vidt. Men det lykkedes os at nå til enighed. Nu arbejder vi i stedet sammen og det fungerer ganske perfekt.

En Camino af ord og stemninger

Jeg er nu helt bevidst om, at min måde er skrivemåden. Jeg arbejder kontinuerligt skriftligt med mig selv og er for evigt på min helt egen skriverejse, en Camino af ord og stemninger, som aldrig slutter. Og jeg har lært, at hvis jeg vil i kontakt med min sjæl, så er der tre ting, der skal danne ben på mit livs taburet. Stilhed (meditation), natur og skrivning. For skrivning er ikke længere et spørgsmål om retstavning, grammatik og forsøg på at boltre mig intellektuelt i forestilling om, at jeg er nyt skrivende geni. Jeg er ingen Tolstoj. Men det er i grunden fuldstændigt tåbeligt at sammenligne sig med nogen som helst. Den slags er guf for egoet og fører til sorg, frustration og skriveblokering. Det er snarere et spørgsmål om at finde helt sin egen måde, at gå på opdagelse i det, man selv rummer, at finde helt sin egen stemme og vej, der igen åbner nye veje og stier til det indre eventyr.

Out beyond ideas of wrongdoing
and rightdoing there is a field.
I’ll meet you there.
– Rumi –

Det handler om min egen tilstand

Uden at tvivle på det, mærker jeg nu at noget i mig ved præcist, hvad det er, jeg er kommet for. Min sjæls agenda eller mit livsformål, om du vil. Og jo mere jeg stoler på det, lytter dybt indad og bliver i det felt, hvor jeg mærker varme, dyb genklang og en forunderlig fornemmelse af kærlige vingefang, desto mere er livet med mig. Alt det, jeg forestillede mig, at jeg skulle ud og erobre, kommer til mig uden at jeg skal anstrenge mig synderligt. Jeg skal blot gøre det, jeg er bedst til. Og så skal jeg søge min egen indre glæde, de steder, hvor genklangen bruser som en risende kilde og jeg kan høre min livssang som en kontinuerlig bundklang af glæde. De steder støder jeg på, når jeg skriver. Jeg ser dem og mærker dem, når jeg vandrer i naturen og når jeg står op med daggryet. Og hører dem synge i stilheden. Ikke altid, nej, for det er ikke altid, at jeg er åben nok til at se og opleve dem. Og det er lige netop det, det hele handler om. Om jeg er åben. Modtagelig. Og fuld af tillid til, at livet vil mig det godt. Jo mere tillid og kærlig undren, jeg kan mestre, desto flere appelsiner dumper ned i min turban. Men de falder ikke hurtigt. De kommer dumpende i slowmotion og de dufter både sødere, syrligere og langt mere vidunderligt end alle andre appelsiner tilsammen.

Det har skriverejsen givet mig

For jeg har nu i årevis skrevet mig gennem mine egne landskaber og efterhånden oplevet, hvordan skriverejsen og mine åbenbaringer spandt dybe tråde ind i mit liv og hvordan det hele efterhånden ånder afhængigt af hinanden. Det er endda svært at forklare, men jeg har skriverejsende i forløb nu, som oplever det samme. Jeg vil driste mig til at kalde det magisk, du kan bruge dit eget ord. For det handler nemlig meget om, at vi skriver os frem til de steder, hvor vores egen kærlighed bor. Med vores ord og på vores helt egen måde. Men vi må give os selv tid og kærlighed og skrivegå i tillid og med tålmodighed, for processen er langsom men god. Selvom vi dog med vores hjertelige intention og med kyndig vejledning kan forcere processen en god del alligevel. Og det er det, jeg tilbyder dig min hjælp til. Jeg har selv gået vejen og skrevet alt det frem, som manifesterer sig i mit liv i dag, og selvom ingen kan gå din vej for dig, du må skrivegå den selv, så er der dog visse værktøjer og metoder, der som tryllestave kan skabe grobund for glædelig skriveudvikling. Dem får du af mig efterhånden, jeg elsker at dele!

Skriv din egen vej – spørg din sjæl

Hvis du gerne vil i gang med din egen skriverejse, men ikke synes at du har lyst eller midler til at invitere mig med som rejseleder, så kan du sagtens gøre det selv. Men under alle omstændigheder kræver det dit hjerte, din tid, din dedikation og din tillid. Start gerne med at kontakte din sjæl eller dit højere selv ved at skrive et indledende rejsebrev til sjælen:

Bed om hjælp

Bed om hjælp til din rejse og til at få de indsigter, netop du har brug for. Ja, bed om hjælp til det, der optager dig lige nu og skriv så. Måske i sjælebogen, som er specielt dedikeret til netop det formål. Start din skriverejse i en notesbog, på din PC eller måske på en blog, som jeg gjorde det på Poetiske Paradokser. Og glem ikke din hjertelige intention. Formuler en intention, der på samme tid sætter dig fri og alligevel rummer det, dit hjerte og din sjæl længes efter …

Min intention med denne skriverejse er at …

Og skulle du have lyst til at starte processen og skrive en del af vejen med min hjælp og støtte, så skal du være i velkommen i et forløb. Som noget nyt tilbyder jeg, at du kan betale for rejsen i 2 eller 3 rater alt efter hvad vi aftaler. Men det er helt op til dig. Og hvis du er i tvivl og alligevel mærker en sælsom længsel, så spørg dog din sjæl. Hvis du spørger og virkelig lytter dybt efter svaret og skriver det, så får du det råt for usødet – det er ren kærlighed.

Jeg skriver det bare …

Kærlig hilsen
Lene

Gennembrud_lysforår

Der bor en drøm i hjertet

valmue

Et smukt og kraftfuldt værktøj

Mit ønske er at vise, at skrivning ikke bare handler om kommunikation med omverdenen. Det er ikke et kun et spørgsmål om korrekthed, stavning, formulering eller målgruppe. Det handler ikke altid om produktet, tværtimod kan processen være den største gave i sig selv.

Skrivning er et smukt og kraftfuldt værktøj på den indre rejse. Her kommunikerer vi ikke med omverdenen men med os selv. Vi vælger at møde op for at tage på rejse og skrivegerningen er vores transportmiddel. Og der skal ikke meget til, før dørene åbnes og den indre verden ligger åben for os. Vi rummer så meget mere end vi går og tror og gennem en form for skriverutine kan vi hente det frem.  Det er som om nogen bare har ventet på os og på, at vi skulle møde op. Selv har vi mærket en dyb længsel efter at gøre det, men noget holdt os tilbage.

Lidt af min egen skrivehistorie

For mig startede det for efterhånden fem år siden. Efter at have taget tilløb i årevis, begyndte jeg at blogge hver eneste morgen på Poetiske Paradokser. Navnet kom, da jeg spurgte om det. Det samme gjorde Megan. Hun dukkede bare op og begyndte at tale igennem mig. Hun greb pennen og tog over og gjorde alt det, jeg ikke turde. Ydermere skrev hun i et anderledes sprog, der efterhånden udviklede sig. Hun dryssede poesi over mit liv og mine ord. Hun svøbte mig i håbet om, at der måske fandtes et andet slags liv at leve for en kvinde som jeg. Og hun var helt sikker på, at drømme går i opfyldelse.

Jeg mødte op, jeg skrev og efterhånden dukkede der små historier op. Det gjorde så godt at fortælle dem. Det var som om de bare flød gennem mig og bagefter følte jeg mig lettet. Som om en sten var faldet fra mit hjerte. Men det var ikke sten, der faldt fra mit hjerte. Det var ord og små føljetoner om månederne, der boede på gæsteværelset i mit pensionat og som gavmildt delte af deres visdom og glæde ved livet. Megan lærte mig at åbne mit hjerte og efterhånden voksede skønheden omkring mig. Naturen blev mere intens, morgenerne var magiske, jeg faldt i staver over sneen, iskrystallerne og de sorte fugle. Det hele flettede sig ind i mine historier og jeg forstod, at jeg ikke var alene på min skrivende pilgrimsfærd. Jeg fik hjælp.

En skrivende pilgrimsfærd

Det blev en skrivende pilgrimsfærd. Det var ikke hensigten, jeg anede ikke hvad ordene kunne føre med sig, men jeg elskede jo at skrive og det var en kæmpe lettelse endelig at gøre det. Igen. Selvom jeg til daglig arbejdede med skriftlig kommunikation og havde gjort det i hele min karriere, gav det mig på ingen måde den tilfredsstillende, som min nye skriveopdagelse gjorde. Jeg blev hel ved at skrive. Jeg lærte mig selv at kende på ny og jeg opdagede de dybe drømme, der som guldfisk dukkede op til overfladen og ville fodres. Den indre stemme, hjertestemmen, blev efterhånden ganske tydelig, for Megan lærte mig at lytte. Og så en dag sagde hun noget til mig med en ny slags alvor i stemmen: ”Det her er ikke bare din rejse. Din måde. Den er også tilgængelig for alle andre skrivende sjæle og det er nu din opgave at fortælle om det.”

Jeg tog coachingcertifikat og jeg blev mindfulness instruktør. Men der skulle gå et godt stykke tid, inden jeg forstod, hvad det egentlig var, jeg skulle. Døre blev smækket i hovedet på mig, men noget ledte mig på vej. Ordene. Og en dag så jeg det i mine egne skriverier. Jeg ønsker at give glæden ved skrivegerningen, processen og den indre rejse videre. Jeg ønsker at fortælle andre skrivende sjæle om det væld af visdom, der bor indeni og som vi kan skrive frem. Historierne venter blot på at blive fortalt, det er os, der er lukkede og utilgængelige. Jeg ønsker at vise, at vi kan vælge at åbne os og blive modtagelige, bløde og så sårbare, at vi opdager hvor stærke vi er. Når vi skriver os selv og vores visdom. Når vi former vores liv og vi skaber os.

Flere af mine skriveforløb har til formål at formulere den indre rejse. Via opgaver, øvelser, meditationer og gode samtaler skaber vi sammen trædestene over livets flod og begiver os på skriverejse. Der er ikke noget mystisk over det, men vi kan vælge at det skal være en magisk rejse fuld af undren og eventyr. Sådan er det for mig og måske også for dig? Det er din personlige rejse og du udfører største delen af skrivearbejdet, men jeg deler gavmildt og hjertens gerne af egne erfaringer, værktøjer og visdom. Jeg er en medrejsende, du slår følge med et stykke af vejen. Og skriverejsen bliver til, mens vi går og du skriver, så ikke to skriverejser er ens.

Ro og fordybelse

I skriveforløbene svøber vi os i langsomhed. Vi har ikke travlt, der er ingen deadlines og noget, vi skal nå. Vi fordyber os og falder til ro. Processen er god og udvikler sig i sin helt egen rytme. Vi lærer at lytte, at forholde os åbne og vi opdager, at vi ofte bare skal tage imod. Noget venter på os, nogen vil gerne fortælles.

Skrivning er et virkningsfuldt værktøj på den indre rejse. Historier, digte og bogmanuskripter opstår undervejs, men i sidste ende er det ikke produktet, men selve processen, der gør så godt. Selvom du vælger et forløb, der handler om at skrive en bog, må du gerne indstille dig på at blive overrasket. I Skrivehuset deler jeg bogprocessen op i flere dele og også her lærer du at forholde dig åben, nysgerrighed og modtagelig, så du kan tage imod. Historier har det med at skrive sig selv, når vi virkelig er lydhøre. For en god del af skrivningen handler nemlig om at lytte.

Skriv, spørg og få svar

Selv skriver jeg morgensider hver eneste morgen og jo mere jeg skriver, desto mere elsker jeg det. Jeg har en bog, som er specielt dedikeret til spørgsmål, jeg ønsker at stille min sjæl. Og jeg får altid ærlige, kærlige og brugbare svar. En anden bog er blevet til aftensider, for det hænder, at jeg har brug for at sidde ved stearinlysenes skær og sige farvel til dagen, der gik. Fordøje det, der kom min vej og give slip på det, jeg ikke skal have med mig videre. Jeg skriver også på en bog, som kommer til at handle om livet og det at skrive. En bog til særlige, kærlige, skrivende sjæle, som ønsker sig noget fint og brugbart at blive inspireret af. Den er undervejs.

Som lille pige havde jeg en drøm om at blive forfatter. Men sandheden er, at jeg allerede var forfatter. For jeg fortalte altid historier, nogle af de bedste stunder i min barndom var timerne foran skrivemaskinen og lyden af ord, der ramte papiret. Den lille pige havde en drøm, men der skulle gå mange år, før den voksne kvinde fik skrevet sig frem til det, den lille pige allerede vidste: Der bor en drøm i hjertet. Og den drøm vil gerne skrives frem.

Så kære ven, det er aldrig for sent. Og der er aldrig et bedre tidspunkt at starte på end nu. Du er klar og du er værdig.

Invitation til skriverejse

Hvis du vil med på skriverejse i 2015, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com. Du kan læse mere om de forløb, jeg tilbyder her, men hvis du har andre ønsker, så hold dig ikke tilbage. For som Megan lærte mig: Drømme går i opfyldelse og jeg vil gerne gøre mit til, at du udlever din skrivedrøm.

Kærlig hilsen Lene valmue

Aftensider

Aftensider

I går aftes skrev jeg aftensider. En pludselig længsel efter at mærke mig selv gennem ordene gjorde, at jeg fandt en notesbog og min pen frem. Jeg tændte stearinlysene på spisebordet. Udenfor var der mørkt og det eneste jeg kunne se i vinduerne var mit eget spejlbillede. En kvinde ved et bord. En bog, en pen og to stearinlys.

Så skrev jeg. Og det varede ikke længe før roen sænkede sig. Det var næsten meditativt, som jeg sad der og skrev min dag og fordøjede lidt af det, der var dukket op. Jeg havde en formodning om, at jeg gennem skriverierne ville kunne forstå, hvorfor jeg hele dagen havde mærket en slags tristhed, et tæppe af nærmest sørgmodige tråde, som lå over dagen og mig. Men så fortalte ordene mig, at der ikke var noget at forstå. Nogle gange er det bare sådan, sagde de. Vi rejser igennem vores egne stemninger og vi er som skyerne på himlen. Vi er vejret, vi er årstiden. Vi er ikke anderledes end den dunkle vinter og de korte dage. Vi følger lyset og vi lever vores liv, men vi kan ikke gøre det uden at mærke. Og nogle gange mærker vi tristhed. I øvrigt er du bare lidt træt, skrev ordene også, hvil i det. Vær med det. Lad være med at kæmpe, det får altid det, vi ønsker at blive fri for, til at vokse. Accept er nøglen. Nogle gange er det bare sådan.

Jeg blev ved med at skrive og mærkede, hvordan pennen nærmest flød over papiret. Jeg gjorde mig ingen anstrengelser, det var næsten som om noget skrev sig gennem mig. På papiret stod nu min dag. Jeg havde tegnet både tristhed, regnvejr og mellem linjerne begyndte noget andet nu at gøre sig synligt. Det kom fra et dybere sted i mig og det fortalte om taknemmelighed. Uden at tøve dukkede der et væld af små taknemmeligheder og glæder op. Min krop slappede af og da jeg lukkede bogen og pustede stearinlysene ud, følte jeg mig både lettere og mere rolig. Og temmelig taknemmelig.

Det er ikke sidste gang, jeg skriver aftensider. Faktisk besluttede jeg på stedet, at det vil jeg gøre så ofte jeg kan. Det erstatter ikke min aftenmeditation, men det havde alligevel nogle meditative kvaliteter. Og det gik op for mig, at når vi sætter os om aftenen og skriver, så får vi dagen ud på papiret. Vi bærer den ikke med os videre. Vi skriver vores oplevelser, vores tanker og vores følelser og vi kan træde et skridt tilbage og læse dem. Vi ser, at det er, som det er. Vi lægger det på mange måde fra os dér i stearinlysenes skær og bagefter kan vi gå videre ind i vores aften. De tunge tanker fik ord, det gjorde dem mindre genstridige. Vi forstod, at det ikke er alt vi hverken kan eller skal forstå. Vi fik en slags subtil klarhed og en ro, der nu har bredt sig til vores krop. For vi er ikke vores tanker.

Prøv aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Man kan næsten sige, at vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, som gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som en slags stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne både ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed og retning.

Det gør godt at sidde i mørket med stearinlysene og lade ordene flyde. Det kan nærmest føles som kærlighed, der strømmer igennem os.  Ja, det er måske endda kærlighed?

Kærlig hilsen
Lene

Aftensider

 

Stormvarsel

 

Huset ved havet

Mens jeg skriver dette, blæser det op udenfor. Der er stormvarsel og lyden forplanter sig i husmuren og i min krop. Men stormen forhindrer mig ikke at skrive. Den er der bare. Noget udenfor mig. Hvis jeg lod vind og vejr afgøre, om jeg kunne skrive eller ej, så fik jeg sikkert ikke skrevet særlig meget. Jeg ville udsætte skriveprocessen for frygtelige rutsjebaneture og en god oplevelse ville afhænge af, om solen skinnede eller ej.

Jeg vælger at møde op uanset vejret. Og jeg vælger at møde op uafhængig af mit eget humør. Det, der skal skrives, vil gerne skrives alligevel, det er ikke afhængig af, hvordan jeg lige har det i det. Meditationen er god her, fordi jeg gennem min daglige meditationspraksis lærer at betragte tanker og følelser, for hvad de er. Tanker og følelser. De definerer ikke, hvem jeg er og jeg identificerer mig ikke med dem.

En tur i teateret

Efterhånden kan jeg som en slags tilhører sidde og høre sine tanker tale. Jeg er i teateret til en forestilling og man opdager, at jeg har været dér før. Til samme forestilling, ja jeg kender nærmest replikkerne og kunne sagtens fungere som sufflør. For det er en gammel forestilling. Tankerne, følelserne og de ord, der følger i deres kølvand, er noget jeg har hørt til hudløshed. Det er som om tankerne prikker til følelser og følelser sætter et maskineri i gang. Som en tilskuer sidder jeg og betragter forestillingen og jeg lærer, at jeg kan fungere uafhængigt af replikkerne på scenen. Jeg kan sagtens skrive, selvom en af skuespillerne fortæller mig, at ”det kan jeg altså ikke i dag”. En følelse bakker måske det udsagn op, men jeg ved at de to er elskende og hænger samme som ærtehalm. Tanken og følelsen. Lad dem bare fortabe sig i deres kærlighedseventyr. Tilbage sidder jeg på tilskuerrækken og har et valg. Jeg kan vælge at blive en del af forestillingen eller jeg kan klappe, rejse mig og forlade teateret. Jeg kan gå et andet sted hen. Jeg kan vælge at skrive det, der skrives vil, uafhængig af de gamle historier og velkendte replikker.

Ind i kernen

Det minder mig om vejret. Stormen, der nu kaster våde blade mod vinduet og på sin vis forstyrrer mig. Jeg løfter blikket og ser dråberne mod ruden, en mosaik af våd forvirring og en distraktion. Jeg velkommer den. Den giver mig en vis pause i mit skrivende flow, jeg trækker vejret dybt, men jeg lader mig ikke forføre. Jeg går videre gennem ordene. Forbi teateret med de mange tanker og følelser og dybere ind i mig selv. Helt inde i kernen er der stille. Nogle kalder det orkanens øje. Her kan jeg sidde med mine ord og skriverier uden at blive trukket væk fra det, der er essensen. Jeg bliver ved at skrive. Jeg mødte op, jeg traf et bevidst valg og nu er jeg her. På plads i mig selv. Lyttende, åben og modtagelig. Måske stormer det, måske laver regnen musik mod vinduerne og træerne danser dertil, men jeg er blot en tilskuer. Et skrivende vidne.

Meditation

Sæt dig på gulvet i lotusstilling eller i en stol med benene plantet på jorden. Luk øjnene og træk vejret dybt ned i maven. Lyt til dit eget åndedrag, lyt indad og mærk, hvordan kroppen efterhånden slapper af. Måske bliver tankerne også lidt mere stille. Uanset hvad, betragter du blot tankerne for hvad de er. Tanker. Når du støder på en tanke og bliver trukket væk fra åndedraget, registrerer du blot. Tanke. Du registrerer, accepterer og vender blidt tilbage til åndedrættet. Prøv at forestille dig, at du sidder midt i din egen kerne. Der blødt, varmt og stille. Selvom tanker og følelser dukker op, så sidder du stadig solidt plantet i dig selv. Og det er fra det sted, du kan skrive. Herfra kan du altid skrive.

Hvis du i løbet af din skriveproces eller allerede inden, du er kommet i gang, føler modstand og bliver bombarderet med tunge tanker om ”nej, jeg kan ikke skrive nu” – så sæt dig roligt ned og træk vejret dybt. Luk øjnene og søg indad via dine dybe vejrtrækninger. Helt ind i din kerne. Bliv siddende roligt og hvil i visheden om, at du hverken er dine tanker eller følelser. Når du føler dig klar, så åbn øjnene og begynd at skrive. Hvis du har lyst, kan du med fordel starte med opvarmningsøvelsen, inden du går i gang med dine egentlige skriverier.

Opvarmningsøvelsen finder du her.

Kærlig hilsen
Lene

Huset ved havet